Åbner i en ny fane

Giv, så skal der gives jer!

Giv, så skal der gives jer!

Giv, så skal der gives jer!

Tre citater fra undervisningen d. 8 dec, 2022

Når du giver ind i Guds rige, skal det ikke være for at presse Gud, men fordi du elsker Jesus og vil ære Ham.

Hvis du holder så fast i dine penge, at du ikke tør være lydig, så er det ikke dig, der ejer pengene, men pengene, der ejer dig.

Gud ser ikke på, hvor meget du giver, men på om dit hjerte er villigt til at give det, Han beder dig om.

Kort beskrivelse af undervisningen

Undervisningen udfolder, hvad det vil sige at leve som en giver i Guds rige, hvor alt tilhører Jesus og ikke kun en religiøs tiende. Der belyses forskellen mellem det gamle tiendeprincip til levitterne og det nye kald til at overgive hele livet, økonomi, tid og evner til Gud. Der gives et opgør med fremgangsteologi og med at bruge givertjeneste som et redskab til at manipulere Gud, og der understreges, at Gud ser på hjertets motiv, ikke på beløbets størrelse. Der opfordres til at give efter Helligåndens vejledning, uden pres eller skyld, og til at lade vidnesbyrd om Guds forsørgelse pege på Ham i stedet for at ophøje mennesker. Undervisningen kalder til et liv i praktisk lydighed, hvor man tør slippe kontrollen, sige ja til at give, når Gud kalder, og stole på, at Han ser i det skjulte og vil lønne.

Se undervisningen her...

Se undervisningen direkte på YouTube her: https://youtu.be/WoQAWuQX7y8

NB!! Se bibelversene, som blev brugt, samt en transskribering af hele undervisningen, i bunden af siden!

Vi er afhængige af DIG!!

For at kunne lægge undervisning osv. ud er vi økonomisk afhængig af hjælp!

Da LytTilJesus.dk ikke er en organisation, er gaver ikke fradragsberettigede i sig selv — men du kan støtte gennem “Rescue Team”, som har indsamlingstilladelse og er indberettet til Skat:

Klik her og støt vores arbejde

Kom og vær med til et af vores møder

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.
Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.
Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Wedding seminar

Servicetjek af ægteskabet

Tag med til en inspirerende weekend for ægtepar, hvor I får tid, ro og konkrete redskaber til at styrke jeres ægteskab.
Seminaret er to dage og KUN for ægtepar. Det bygger på kristne værdier med fokus på kærlighed, respekt, ydmyghed og omsorg for hinanden – og selvfølgelig med god forplejning.

I løbet af dagene sætter vi fokus på kommunikation, forventninger, forskelligheder mellem mand og kvinde, konflikthåndtering og hvordan man skaber mere tryghed, nærhed og glæde i ægteskabet. Temaerne omhandler alt fra kommunikation, konflikter, tryghed og fælles værdier til seksualitet.

Vi kommer også ind på taknemmelighed, tilgivelse og konkrete redskaber, som kan styrke hverdagen sammen. Husk travesko – der bliver også plads til at gå en tur.

Undervisningen varetages af Birte og Andreas Slot-Henriksen, som selv snart har været gift i 30 år.
Birte er uddannet i PREP, som er et redskab til at styrke kommunikation og forståelse i parforholdet. Gennem årene har Birte og Andreas hjulpet mange gennem ægteskabsrådgivning og set flere ægtepar blomstre op.

Der er kun plads til MAX. 10 ægtepar, så tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet. Når holdet er booket, er der ikke flere pladser!
Prisen er pr. par og er inkl. mad og forplejning.

Læs mere og tilmeld dig

Fællesskab med nadver (ingen undervisning)

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Denne aften har vi ingen undervisning, men vi har lovsang, nadver og vidnesbyrd hele aftenen.

Vi slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

SøndagsCafé

Et arrangement for hele familien

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Klovborg

Sidste søndag i måneden samles vores lille hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Det er for hele familien... så er sker både noget for børn og voksne...!

I husmenigheden på Stenslyngen ønsker vi enhed omkring Jesus Kristus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Jesus Kristus og Guds ord, Bibelen, er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.
Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.
Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Denne undervisning er kategoriseret indenfor nedenstående emner:
– klik på dem for at se mere relevant undervisning

Vidste du, at du kan høre den nyeste undervisning som podcast på bla. Spotify og AppleMusic?

Klik dig ind og lyt her: https://li.sten.to/lyttiljesus

  • Skriftsteder fra undervisningen om 'Giv, så skal der gives jer!'

Fjerde Mosebog 18.21–28 (Danish CLV)
21 Levitterne giver jeg al tiende i Israel som arvelod, til gengæld for det arbejde, de udfører i Åbenbaringsteltet, 22 så israelitterne ikke mere skal komme Åbenbaringsteltet nær og pådrage sig skyld og dø. 23 Levitterne skal udføre arbejdet i Åbenbaringsteltet, og de skal have ansvaret for det. Det skal være en eviggyldig ordning for jer, slægt efter slægt. Blandt israelitterne skal de ikke have arvelod. 24 For den tiende, israelitterne yder Herren som afgift, giver jeg levitterne som arvelod; derfor har jeg sagt til dem, at de ikke skal have arvelod blandt israelitterne.«
25 Herren talte til Moses og sagde: 26 »Du skal tale til levitterne og sige til dem: Når I fra israelitterne modtager den tiende, som jeg har tildelt jer som jeres arvelod fra dem, så skal I som afgift til Herren yde en tiendedel af tienden. 27 Det skal regnes som jeres afgift, som var det kornet fra tærskepladsen og udbyttet fra vinpersen. 28 På den måde yder også I afgift til Herren af al den tiende, I modtager fra israelitterne, og heraf skal I give den afgift, der tilkommer Herren, til præsten Aron.

Matthæusevangeliet 10.29–42 (Danish CLV)
29 Sælges ikke to spurve for en skilling? Og ikke én af dem falder til jorden, uden at jeres fader er med den. 30 Men på jer er selv alle hovedhår talt. 31 Frygt derfor ikke, I er mere værd end mange spurve.
32 Enhver, som kendes ved mig over for mennesker, vil jeg også kendes ved over for min fader, som er i himlene. 33 Men den, der fornægter mig over for mennesker, vil jeg også fornægte over for min fader, som er i himlene. 34 Tro ikke, at jeg er kommet for at bringe fred på jorden. Jeg er ikke kommet for at bringe fred, men sværd. 35 Jeg er kommet for at sætte splid mellem en mand og hans far, en datter og hendes mor, en svigerdatter og hendes svigermor, 36 og en mand får sine husfolk til fjender. 37 Den, der elsker far eller mor mere end mig, er mig ikke værd, og den, der elsker søn eller datter mere end mig, er mig ikke værd. 38 Og den, der ikke tager sit kors op og følger mig, er mig ikke værd. 39 Den, der har reddet sit liv, skal miste det, og den, der har mistet sit liv på grund af mig, skal redde det.
40 Den, der tager imod jer, tager imod mig, og den, der tager imod mig, tager imod ham, som har udsendt mig. 41 Den, der tager imod en profet, fordi det er en profet, skal få løn som en profet, og den, der tager imod en retfærdig, fordi det er en retfærdig, skal få løn som en retfærdig. 42 Og den, der giver en af disse små blot et bæger koldt vand at drikke, fordi det er en discipel, sandelig siger jeg jer: Han skal ikke gå glip af sin løn.«

Lukasevangeliet 6.37–38 (Danish CLV)
37 Døm ikke, så skal I ikke selv dømmes; fordøm ikke, så skal I ikke fordømmes. Tilgiv, så skal I få tilgivelse. 38 Giv, så skal der gives jer. Et godt, presset, rystet, topfyldt mål skal man give jer i favnen. For det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med.«

Markusevangeliet 12.41–44 (Danish CLV)
41 Og Jesus satte sig over for tempelblokken og så på, hvordan folkeskaren lagde penge i blokken. Der var mange rige, som gav meget. 42 Så kom der en fattig enke, som gav to småmønter af et par øres værdi. 43 Jesus kaldte da disciplene hen til sig og sagde til dem: »Sandelig siger jeg jer: Denne fattige enke har givet mere end alle de andre, som lægger penge i tempelblokken. 44 For de har alle givet af deres overflod, men hun har givet af sin fattigdom, alt, hvad hun havde, alt det, hun havde at leve af.«

Lukasevangeliet 18.18–30 (Danish CLV)
18 Og et medlem af jødernes råd spurgte Jesus: »Gode Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?« 19 Jesus svarede ham: »Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god undtagen én, nemlig Gud. 20 Du kender budene: ›Du må ikke bryde et ægteskab, du må ikke begå drab, du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk, ær din far og din mor!‹ « 21 Han sagde: »Det har jeg holdt alt sammen lige fra min ungdom.« 22 Da Jesus hørte det, sagde han til ham: »Én ting mangler du endnu: Sælg alt, hvad du har, og del det ud til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!« 23 Da manden hørte det, blev han fortvivlet, for han var meget rig.
24 Da Jesus så, at manden blev fortvivlet, sagde han: »Hvor er det vanskeligt for dem, der ejer meget, at komme ind i Guds rige. 25 Det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige.« 26 De, der hørte det, sagde: »Hvem kan så blive frelst?« 27 Han svarede: »Det, som er umuligt for mennesker, er muligt for Gud.«
28 Peter sagde: »Se, vi har forladt, hvad vi havde, og har fulgt dig.« 29 Han sagde til dem: »Sandelig siger jeg jer: Der er ingen, der har forladt hjem eller hustru eller brødre eller forældre eller børn for Guds riges skyld, 30 som ikke får det mangedobbelt igen i denne verden og evigt liv i den kommende verden.«

Paulus’ Andet Brev til Korintherne 9.6–15 (Danish CLV)
6 For husk, at den, der sår sparsomt, skal også høste sparsomt, og den, der sår rigeligt, skal også høste rigeligt. 7 Men enhver skal give, som han har hjerte til – ikke vrangvilligt eller under pres, for Gud elsker en glad giver. 8 Gud magter at give jer al nåde i rigt mål, så I altid i alle måder har nok af alt og endda overflod til at gøre godt 9 – som der står skrevet:
Han strøede ud, han gav til de fattige,
hans retfærdighed består til evig tid.
10 Og han, der forsyner sædemanden med udsæd og med brød til at spise, skal også forsyne jer rigeligt med udsæd, forøge det med mange fold og lade jeres retfærdighed bære rige frugter, 11 så I får rigeligt af alt til al gavmildhed, og det en gavmildhed, som fører til taksigelse til Gud gennem os. 12 Den hjælp, som ligger i denne tjeneste, udfylder nemlig ikke kun de helliges mangler; den er også en rigdom ved at fremkalde manges taksigelse til Gud. 13 At I med den hjælp står jeres prøve, vil få dem til at prise Gud for, at I er lydige mod bekendelsen til evangeliet om Kristus, og prise ham for jeres oprigtige fællesskab med dem og med alle, 14 og de vil bede for jer og længes efter jer på grund af Guds overvældende nåde mod jer. 15 Gud ske tak for hans uudsigelige gave!

Paulus’ Brev til Filipperne 4.14–20 (Danish CLV)
14 Alligevel var det smukt af jer at gøre fælles sag med mig i min nød. 15 I ved jo også selv, filippere, at i evangeliets første tid, da jeg drog bort fra Makedonien, var der ingen anden menighed end jer, der stod sammen med mig om udgifter og indtægter. 16 Også i Thessalonika sendte I mig indtil flere gange, hvad jeg havde brug for. 17 Ikke at jeg stræber efter gaven, men jeg stræber efter det udbytte, som tæller godt i jeres regnskab. 18 Jeg har modtaget det hele og har nu rigeligt. Jeg har mere end nok efter at have modtaget jeres gave af Epafroditus, en liflig duft, et kærkomment offer, Gud til behag. 19 Min Gud vil fuldt ud give jer alt, hvad I har brug for, af sin rigdom på herlighed i Kristus Jesus. 20 Gud, vor Fader, være ære i evighedernes evigheder! Amen.

Paulus’ Første Brev til Timotheus 6.17–19 (Danish CLV)
17 Dem, der er rige i den nuværende verden, skal du byde, at de ikke må være overmodige og ikke skal sætte deres håb til usikker rigdom, men til Gud, som rigeligt skænker os alt, hvad vi behøver. 18 Du skal byde dem at gøre godt og være rige på gode gerninger, at være gavmilde og dele med andre, 19 og samle sig en skat som en god grundvold for den kommende tid, så de kan gribe det virkelige liv.

Matthæusevangeliet 6.1–4 (Danish CLV)
1 Pas på, at I ikke viser jeres retfærdighed for øjnene af mennesker for at blive set af dem, for så får I ingen løn hos jeres fader, som er i himlene. 2 Når du giver almisse, så lad ikke blæse i basun for dig, som hyklerne gør det i synagoger og på gader for at prises af mennesker. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. 3 Når du giver almisse, må din venstre hånd ikke vide, hvad din højre gør, 4 for at din almisse kan gives i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig.

Lukasevangeliet 12.22–37 (Danish CLV)
22 Til sine disciple sagde han: »Derfor siger jeg jer: Vær ikke bekymrede for livet, hvordan I får noget at spise, eller for, hvordan I får tøj på kroppen. 23 Livet er jo mere end maden, og legemet mere end klæderne. 24 Læg mærke til ravnene; de sår ikke og høster ikke, de har hverken forrådskammer eller lade, og Gud giver dem føden. Hvor langt mere værd end fuglene er ikke I! 25 Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? 26 Når I altså ikke engang formår det allermindste, hvorfor bekymrer I jer så for det øvrige? 27 Læg mærke til, hvordan liljerne gror; de arbejder ikke og spinder ikke. Men jeg siger jer, end ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem. 28 Klæder Gud således det græs, som står på marken i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende! 29 Tænk ikke på, hvordan I får noget at spise og drikke, og vær ikke ængstelige. 30 Alt dette søger hedningerne i verden jo efter, men jeres fader ved, at I trænger til dette. 31 Søg derimod hans rige, så skal det andet gives jer i tilgift.
32 Frygt ikke, du lille hjord, for jeres fader har besluttet at give jer Riget. 33 Sælg jeres ejendele og giv almisse. Skaf jer punge, som ikke slides op, en uudtømmelig skat i himlene, hvor ingen tyv kommer, og intet møl ødelægger. 34 For hvor jeres skat er, dér vil også jeres hjerte være.
35 I skal have kjortlen bundet op om lænderne og have lamperne tændt 36 og være som mennesker, der venter på, hvornår deres herre vil bryde op fra brylluppet, så de straks kan lukke op for ham, når han kommer og banker på. 37 Salige de tjenere, som herren finder vågne, når han kommer! Sandelig siger jeg jer: Han skal binde kjortlen op om sig og lade dem sætte sig til bords og selv komme og sørge for dem.

Paulus’ Brev til Kolossenserne 3.12–17 (Danish CLV)
12 Ifør jer da, som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, mildhed, tålmodighed. 13 Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden. Som Herren tilgav jer, skal I også gøre. 14 Men over alt dette skal I iføre jer kærligheden, som er fuldkommenhedens bånd. 15 Kristi fred skal råde i jeres hjerter; til den blev I jo kaldet som lemmer på ét legeme. Og vær taknemlige. 16 Lad Kristi ord bo i rigt mål hos jer. Undervis og forman med al visdom hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng med tak i jeres hjerte til Gud. 17 Hvad I end gør i ord eller gerning, gør det alt sammen i Herren Jesu navn, og sig Gud Fader tak ved ham!

NB! Nedenstående referat er en automatisk AI genereret tekst fra selve undervisningen. Der kan derfor forekomme fejl i større eller mindre grad!!
Se i stedet hele undervisningen på YouTube!!

  • Referat af undervisningen om 'Giv, så skal der gives jer!'

Andreas Slot-Henriksen underviser her om, hvad det vil sige at leve et liv i Guds rige med et hjerte, der giver, og ikke bare forholder sig til tiende som en religiøs pligt. Undervisningen tager udgangspunkt i spørgsmålet om, hvad Bibelen egentlig siger om at give, både når det handler om økonomi og om tid, kræfter og liv. Der lægges vægt på, at Gud er fantastisk, at Jesus har givet alt, hvad der er brug for, og at der kaldes til at lade sig forvandle, så livet ikke begrænses af egne ønsker, bekvemmelighed og kontrol, men åbnes for Guds planer. Udgangspunktet er ikke en kollektprædiken eller en opfordring til at fylde kirkebøssen, men en undervisning om et bibelsk princip, hvor hjertet og forholdet til Jesus er det afgørende.

Der forklares, hvordan hele tanken om tiende i Det Gamle Testamente opstod, da Israel blev opdelt i tolv stammer, og levitterne fik opgaven at gøre præstetjeneste i åbenbaringsteltet og derfor ikke kunne dyrke deres egen jord. De øvrige stammer skulle give ti procent af deres udbytte til levitterne, så de kunne leve af deres tjeneste for Gud. Der peges på, at dette var en god og nødvendig ordning i den tid, men at den var knyttet til et særligt præsteskab og et tempelsystem. Når Jesus dør på korset, flænges forhænget ind til det allerhelligste, og alle får adgang til Gud. Præstegerningen i den gamle form ophører, levitternes særlige tjeneste ændres, og dem, der tilhører Jesus Kristus, bliver et helligt præsteskab. Derfor beskrives det, at det gamle tiendeprincip til levitterne som sådan ikke længere er bindende, fordi hele strukturen, det byggede på, er ophørt.

Undervisningen understreger, at når man tilhører Jesus, er det ikke kun ti procent, der tilhører Ham, men alt. Der bruges billedet af ægteskabet, hvor to bliver ét, og hvor alt, hvad man ejer, bliver fælles. På samme måde beskrives relationen til Jesus som et ægteskab, hvor man siger: Alt, hvad der er mit, er dit, og alt, hvad der er dit, er mit. Det stiller et spørgsmål til, om man i praksis laver særskilt økonomi i sit liv med Gud, hvor man holder sine penge for sig selv, samtidig med at man gerne vil nyde alle Guds gaver. Der lægges vægt på, at sådan en opdeling ikke fungerer i Guds rige. Det handler ikke om, at Gud vil tage noget fra én, fordi man ikke er god nok, men om at Han vil forvandle og forme et menneske, så det kan bruges langt ud over, hvad man selv havde forestillet sig.

I undervisningen trækkes der linjer til Jesu ord om efterfølgelse, selvfornægtelse og værdien af at sætte Ham højere end familie, bekvemmelighed og eget liv. Spørgsmålet stilles, om det er nok bare at tro, eller om der kaldes til at tage sit kors op og følge Jesus, også når det koster noget. Der lægges vægt på, at det at give ikke kun handler om penge, men om at stille sig selv, sin tid, sine evner og sin komfort til rådighed for Guds rige. At give kan være at gå, når Gud siger gå, også når det regner, når det er ubehageligt, eller når frygten protesterer. Der deles erfaringer med, at mange oplever en massiv modstand, inden de går ud på gaden, deler evangeliet eller tjener andre, men at netop lydighed på trods af modstanden fører til nogle af de stærkeste oplevelser med Gud.

Undervisningen viser, hvordan Gud ikke ser på beløb eller ydre størrelse, men på hjertet. Der refereres til fortællingen om den fattige enke ved tempelblokken, som gav to småmønter, men som ifølge Jesus gav mere end alle de rige, fordi hun gav alt, hvad hun havde at leve af. Det understreges, at Gud ser, om et menneske giver af sin overflod og holder fast i sin sikkerhed, eller om det i kærlighed og tillid overlader sin økonomi til Ham. Det fører til et opgør med fremgangsteologi og tanken om, at man kan vride armen om på Gud ved at give bestemte beløb for at sikre sig økonomisk belønning. I stedet peges der på, at fokus skal være på at søge Jesus selv, ikke gaverne, og at fremgang og velsignelse kommer som en frugt af et liv, der er overgivet til Ham.

Der gives også konkrete eksempler på, hvordan økonomisk rigdom kan bruges til Guds ære, når den forvaltes ret. Der omtales mennesker og familier, som bevidst har sat store formuer ind i projekter, der udbreder evangeliet, og hvor Gud har ladet midlerne vokse, fordi de bliver ved med at flyde videre ind i Hans rige. Samtidig advares der kraftigt mod faren ved rigdom og penge, når de bliver en afgud, der binder hjertet og skaber stolthed, begær og nærighed. Det forklares, at Jesus ikke fordømmer rigdom i sig selv, men stiller skarpt på det hjerte, der hellere vil holde fast i sin sikkerhed og sin økonomiske kontrol end at være lydig, når Han kalder til at give.

Et centralt tema i undervisningen er, at Gud ønsker villige hjerter, ikke tvungne gaver. Der henvises til, at enhver skal give, som han har hjerte til, ikke vrangvilligt eller under pres, fordi Gud elsker en glad giver. Der opfordres derfor ikke til at give af dårlig samvittighed, gruppepresse eller menneskelig manipulation, men til at lade Gud tænde et giversind. Hvis hjertet er hårdt, nært eller bange, opfordres der til at gå til Gud med det og bede Ham forvandle hjertet, i stedet for bare at presse sig selv til ydre handlinger. Et giftigt mønster, hvor man giver for at se godt ud, eller for at blive anerkendt af andre, afsløres som en form for religiøs humanisme, hvor Gud er skubbet ud, og mennesker og præstationer er sat i centrum.

Undervisningen taler også om, hvordan det at give, når man egentlig ikke har råd, kan være en form for ydmygelse og tillidsskole foran Gud. Når man giver det, man oplever, Han lægger på hjertet, selvom budgettet er stramt, tvinges man væk fra afhængigheden af penge og ind i afhængigheden af Gud. Der fortælles konkrete vidnesbyrd om, hvordan lydighed i at give bestemte beløb eller ting straks efterfølges af overnaturlig forsørgelse, som for eksempel når et nødvendigt strygejern bliver givet som svar på en skjult længsel, eller når Gud inspirerer til at betale en ukendt persons regning, præcis i det øjeblik, hvor hun har bedt om hjælp. Disse historier bruges ikke til at ophøje giveren, men til at vise, hvordan Gud kender behov, taler specifikt og glæder sig over villige hjerter.

Et andet vigtigt fokus er, hvordan vidnesbyrd om at give skal håndteres. Der advares imod at blæse basun for sig selv og fortælle i detaljer om, hvor meget og til hvem man har givet, hvis motivet i virkeligheden er at blive set og beundret. Der henvises til Jesu ord om, at almisser bør gives i det skjulte, så Faderen, som ser i det skjulte, kan belønne. Derfor opfordres der til at beskytte både sit eget hjerte og andres ved at udelade navne og detaljer, når man deler vidnesbyrd, så fokus forbliver på Guds trofasthed og ikke på menneskelig generøsitet. Samtidig siges det, at der ligger stor opmuntring i at høre, hvordan Gud leder og forsørger, så vidnesbyrd i den rette ånd kan vække tro og lyst til selv at være lydig.

Der tales også om, at Gud ikke kun leder til at give penge, men ofte kalder til at give tid, nærvær, opmuntring, forbøn, praktisk hjælp og engagement i andre menneskers liv. Nogle gange er det lettere at give et beløb end at sætte sig ved en hjemløs, investere tre timer i samtale eller stå skulder ved skulder i et praktisk projekt, men Gud kan netop kalde ind i det, der udfordrer komfortzonen mest. Det understreges, at den, som ikke har store midler, ikke er sat udenfor, men kan give det, der er muligt, også når det blot er et glas vand, et kram, et lyttende øre eller en enkel tjeneste. Pointen er, at Gud lægger værdi i lydighed og kærlighed i det små, ikke i størrelse og synlighed.

Undervisningen vender igen og igen tilbage til, at man skal lytte til Helligånden og ikke bare kaste sig ud i tilfældig gavmildhed for at føle sig from. Der opfordres til regelmæssigt at spørge Gud: Er der noget, jeg kan give? Hvem vil du, at jeg skal investere i? Hvad lægger du på mit hjerte i dag? Der advares mod at misbruge ordene “Giv, så skal der gives jer” som en slags åndelig forretningsmodel, hvor man regner på, hvad man kan få tilbage. I stedet kaldes der til at stole på, at Gud vil forsørge og velsigne, men at motivet for at give skal være kærlighed til Ham og til mennesker, ikke ønsket om selv at blive rigere.

Til sidst berøres, hvordan det at engagere sig tungt i Guds projekter, både økonomisk og praktisk, kan opleves som menneskeligt ulogisk og kostbart. Der skildres, hvordan det kan føles skørt at investere alt i et stort byggeri eller et projekt, hvis formål endnu ikke står klart, men hvordan tro og lydighed alligevel bærer igennem, fordi Gud har kaldet, og fordi Han er trofast. Bekymringer om tomme konti, hårdt arbejde og usikker fremtid bliver mødt med et nej til satans løgne og en vilje til at blive ved, fordi projektet tilhører Gud. Undervisningen lander i en appel til at lade sig forme som gavmilde mennesker, der giver ud fra kærlighed, lytter til Helligånden, holder hjertet rent over for penge og kontrol og lever i tillid til, at Faderen ser i det skjulte og vil lønne i sin tid.

Citat fra undervisningen:Hvis dit hjerte er, at du virkelig elsker Jesus, så giver du det, du har at give, og du lader Ham bestemme, hvad det skal koste dig.

Relevante søgeord:
giv, så skal der gives jer – tiende i Bibelen – kristen økonomi – Guds rige og penge – fremgangsteologi – glad giver – efterfølgelse af Jesus – lydighed mod Helligånden – offergave – discipelskab – rigdom og afgud – give tid og ressourcer – hemmeligt givertjeneste – Guds forsørgelse – tillid til Gud i økonomi

ReadTranscription

Klik her for at læse hele transkribtionen af ‘Giv, så skal der gives jer!’.

Søg efter undervisning her...

Relateret undervisning

Læs hele indholdet af undervisningen 'Giv, så skal der gives jer!'

Vær opmærksom på, at der kan være afvigelser og fejl, da nedenstående tekst er aflyttet og tilrettet automatisk.

Jeg fik den i aftenen, inden vi startede. Inden jeg gik i gang med undervisningen, så skulle jeg spille en sang, som I nok ikke kender. Den er skrevet af Michael Bobjær i 2008, hvis I kender ham. Gud, han er fantastisk. Jesus, han er bare vidunderlig. Han har givet dig alt, hvad du har brug for. Alt.

Men det kræver, for at få det, at du lader dig forvandle. At du lader ham komme til. Fordi det kan godt være, at der er en gave foran dig. Men hvis du holder på din ret, og du vil pakke gaverne op på din måde, og du vil tage gaverne på din måde og i din rækkefølge, så er der ikke særlig meget at komme efter. Men du er nødt til at lade dig forvandle. Og jeg har ikke spillet den her i flere år, men det går nok.

Lad dig forvandle af min kærlighed. Lad dig forvandle ved at vandre med mig. Gennem livet, vandr til med mig. Lad dig forvandle af mit ord til dig. Lad dig forvandle af min egen kærlighed. Lad dig forvandle af min egen kærlighed. Lad dig forvandle af min egen kærlighed. Lad dig forvandle ved at vandre med mig. Gennem livet, vandr til med mig. Lad dig forvandle med mig.

Gud, han er bare så fantastisk. Det er han bare. Og han vil så gerne forvandle hele dig med alt, hvad du er og med alt, hvad du har. Og han vil ikke forvandle dig, fordi du ikke er god nok, men han vil forvandle dig, så du bliver den person, som han har tænkt, at du skulle være. Så du bliver et redskab for ham, så han kan bruge dig på så mange flere måder, end du nogensinde selv havde troet.

Så hvorfor skal vi lave om på at sætte grænser for, hvad vi vil og hvad vi har lyst til, men bare sige Gud, her er jeg. Send mig, og jeg vil gå. Fordi han mangler folk, der er villige til at gå. Gå derhen, hvor han sender dem, uanset hvad det koster. Og det er ikke nemt, og det er ikke altid sjovt, men hvor er det fedt at være i Guds plan? Og hvor bliver det spændende på så mange måder? Det er ikke noget, jeg kan sige.

Emnet for i aften er give, og der skal gives, hvis ja. Og nu vil jeg lige starte med at sige, at dette er ikke, og jeg gentager ikke overhovedet, en kollektprædiken. Det er ikke en kollekttale, det har ikke noget som helst med det at gøre. Det her er bare bibelsk princip for at give. Og det vil jeg virkelig understrege, fordi ja, har det så ringe med sådan noget med penge og folk, der stiller sig op og giver sig op, og vi skal have, og vi samler ind og kirkebøssen rundt, no way, det kommer ikke til at ske. Så jeg vil bare sige, at dette ikke er en kollektprædiken.

Så er det sagt, men det handler om Bibelen. Og det er ikke bare, hvad siger Bibelen egentlig om det her med at give. I forhold til økonomi, men også i forhold til mange andre ting og sager. Og grunden til at tage det op, det er fordi, jeg så mange gange er blevet spurgt om. For eksempel hvis man er begyndt at komme i en frikirke eller whatever. Vi har fået at vide, at vi skal betale tiende i kirken. Hvordan forholder vi os til det her? Skal vi betale tiende? Hvad er tiende for noget?

Og jeg har simpelthen tænkt, nu tager vi en undervisning om det her. Hvad er det for noget? Hvad er tiende? Skal man overhovedet betale tiende? Hvordan er økonomi i Guds rige? Hvad skal vi? Hvad skal vi ikke? Og jeg vil starte med at sige, at hele konceptet tiende, som mange sikkert har hørt om, og om ikke andet refererer til nogle gange, hvis man kommer i en frikirke, så stammer det helt tilbage fra Det Gamle Testamente. Vi skal helt tilbage til Fjerde Mosebog. Og der sker faktisk det i Det Gamle Testamente, at på et tidspunkt, der bliver den jord, der er til jøderne, uddelt til de 12 stammer.

Det vil sige, hver eneste stamme får et lod jord. Men problematikken er bare, at levitterne skal gøre præstetjeneste. Og fordi de skal gøre præstetjeneste, så kan de ikke dyrke deres jord. Derfor siger Gud, I andre 11 stammer skal give 10% af jeres andel til levitterne, som gør tjeneste for mig.

Jeg vil lige prøve at læse det. Det står i Fjerde Mosebog kapitel 18 vers 21-28. Der står, levitterne giver jer alt tienderne i Israel, som afløb, til gengæld for det arbejde, de udfører i åbenbaringsteltet, så israelitterne ikke mere skal komme åbenbaringsteltet nær og pådrage sig skyld og dø. Så det er jo egentlig noget godt, Gud gør, kan man sige. Levitterne skal udføre arbejdet i åbenbaringsteltet, og de skal have ansvaret for det. Det skal være en eviggyldig ordning for jer, slægt efter slægt.

Blandt israelitterne skal de ikke have afløb. For den tiende, israelitterne yder Herren som afgift, giver jeg levitterne som afløb. Derfor har jeg sagt til dem, at de skal ikke have afløb blandt israelitterne. Herren talte til Moses og sagde, du skal tale til levitterne og sige til dem, når I fra israelitterne modtager den tiende, som jeg har tildelt jer som jeres afløb for dem, så skal I som afgift til Herren yde en tiendedel af tienderne. Det skal regnes som jeres afgift, som var det kornet fra tærskepladsen og udbyttet fra vinpersen.

På den måde yder også I afgift til Herren af al den tiende, I modtager fra israelitterne, og her skal I give den afgift, der tilkommer Herren, til præsten Aron. Så det er et helt almindeligt gængs ting, det her med tienderne, og det er derfor, at der bliver snakket så meget om det, og der er rigtig mange, der bruger tienderne. Det er jo også rigtig fint dengang.

Problemet er bare, at dengang Jesus døde på korset, så sker det jo, at forhænget ind til det aller, aller helligste flænges oppefra og ned. Det vil sige, at alle kan få lov at gå ind i det aller helligste. Og hvad er det, der sker? Præstegerningen ophører. Leviternes gerning ophører, og os, der tilhører Jesus Kristus, bliver et helligt udvalgt præsteskab, og ikke kun levitterne, men dem, der hører Jesus til.

Det vil sige, at den tiende, som man gav levitterne, fordi de skulle være præster, er jo ophørt, for leviternes tjeneste er ophørt. Så hvis endelig I tænker, I gerne vil give tienderne et eller andet sted hen, så skal I finde en levit og give ham 10 procent. Så gør I det bibelsk. Og eftersom der ikke er særlig mange levitter, så er selve princippet med at give tienderne ganske enkelt uddød.

Når det er sagt, så strammer Jesus lige skruen en anelse. Faktisk ret meget, kan man sige. Fordi når vi vælger at tilhøre Jesus, så er det jo med alt, hvad vi er, og alt, hvad vi har. Der står, at vi er døde fra os selv, og der står, at vi skal give os selv som en levende offergave for ham. Det vil sige, at det vi ejer, det er hans, og ikke længere vores.

Det er præcis det samme, som når man indgår et ægteskab, så bør man, og jeg ved godt, at det ikke er alle, der gør det, men man bør rent bibelsk sige, at alt, hvad der er mit, det er dit, og alt, hvad der er dit, det bliver mit. Det vil sige, at man får fælles økonomi, alting bliver fælles, fordi i ægteskabet bliver to ét. Det er en helt almindelig gængs ting at gøre, og det viser tillid til hinanden.

På samme måde viser det også tillid, når vi går ind i et ægteskab med Jesus. Alt, hvad der er mit, det er dit, og alt, hvad der er hans, det er vores. Han siger, at vi får alt. Vi har himlen åben til hans rig velsignelse ind i vores liv, men hvad nytter det, hvis han giver dig hele pakken og siger, værsgo?

Men du sidder, ja ja, men pengene, vi laver særre ej. Vi laver særre ej. Det holder ikke. Det gør det bare ikke. Du kan ikke gøre det i Guds rige. Det fungerer bare ikke.

Så vi er nødt til at forstå, at alt hvad vi ejer og har, det er hans. Det gælder tid, det gælder penge, det gælder alt hvad du er og alt hvad du har. Betyder det så, at du skal give alt hvad du ejer og har? Nej, og jo. Altså jo, eller det bliver lidt forvirrende. Det kan jeg godt høre.

Jeg tror, jeg starter med at læse Matthæusevangeliet kapitel 10, vers 29-42. Der står, Jesus siger: Sælges ikke to spurve for en skilling, og ikke én af dem falder til jorden, uden at jeres Far er med den. Men på jer er selv alle hovedhår talt. Frygt derfor ikke. I er mere værd end mange spurve.

Enhver, som kendes ved mig overfor mennesker, vil jeg også kendes ved overfor min Far, som er i himlen. Men den, der fornægter mig overfor mennesker, vil jeg også fornægte for min Far, som er i himlen. Tro ikke, at jeg er kommet for at bringe fred på jorden. Jeg er ikke kommet for at bringe fred, men sværd.

Jeg er kommet for at sætte splid mellem en mand og hans far, en datter og hendes mor, en svigerdatter og hendes svigermor. Og en mand får sine husfolk til fjende. Den, der elsker far eller mor mere end mig, er mig ikke værd. Og den, der elsker søn eller datter mere end mig, er mig ikke værd. Og den, der ikke tager sit kors op og følger mig, er mig ikke værd.

Den, der har reddet sit liv, skal miste det. Og den, der har mistet sit liv på grund af mig, skal redde det. Den, der tager imod jer, tager imod mig. Og den, der tager imod mig, tager imod ham, som udsender mig. Den, der tager imod en profet, fordi det er en profet, skal få løn som en profet. Og den, der tager imod en retfærdig, fordi det er en retfærdig, skal få løn som en retfærdig.

Og den, der giver en af disse små blot et bæger koldt vand at drikke, fordi det er en discipel, sandelig, jeg siger jer, han skal ikke gå glip af sin løn. Wow. Halløj. Han elsker os så meget, at hvis vores hjerte er, at vi vil give, at vi vil give, nu står der her bare et glas vand til en discipel, fordi det er en discipel, så skal han få sin løn.

Hør her, der er ikke tale om, nej, der kommer en discipel, oj, jeg skal over og give et glas vand, fordi så ved jeg, jeg får løn, uhadadadada, så kommer månedslønnen lige ind, jeg giver ham et glas vand. Den holder ikke. Den holder simpelthen ikke. Dit hjerte skal være, fordi du elsker Jesus Kristus. Så vil du give hans tjener et glas vand.

Så hvis dit hjerte er, hvor du elsker Jesus, og du kan se, der er en, der har brug for hjælp, så er det, du skal smide dit eget og gå hen. Ved du hvad, kom her, jeg hjælper dig. Vi har historien om hjertet i samaritaneren. Der er mange steder i Bibelen, men hjertet i det her er, hvis vi virkelig, virkelig, virkelig elsker Jesus, så giver vi det, vi har at give.

Her taler der om et glas vand. Kom on, hvem har ikke gået til et glas vand? Man kan ikke give det. For det handler ikke om at give noget stort, det handler ikke om penge, penge, men det handler om at give det, der er behov for. Det handler om at give efter Åndens inspiration.

Der kommer lige en lille, lille, lille, lille. Jeg vil lige tage fat i overskriften. Giv, og der skal gives jer. Det står faktisk i Lukas’ evangeliet kapitel 6, vers 37-38. Der står: Døm ikke, så I ikke selv skal dømmes. Fordøm ikke, så I ikke. Så I ikke selv skal dømmes. Fordøm ikke, så I ikke. Eller så skal I ikke fordømmes. Tilgiv, så skal I få tilgivelse.

Giv, så skal der gives jer. Et godt presset, rystet, topfyldt mål skal man give jer i favnen. For det mål, I måler med, skal I selv få tilmålet med. Hvad hedder det? Da vi var i Afrika, der er ham gutten, vi boede ved. Han var biskop, da vi var i Kenya. Det var en New King James Bibel, han havde. Jeg tog den, og så begyndte jeg at læse lidt i den. Den var engelsk. Jeg synes, den var meget interessant, fordi det hed en prosperity bible. Altså fremgangsbibel.

Mange af jer har sikkert hørt om det, der hedder prosperity, eller fremgangsteologien, som det hedder på dansk. Det handler lidt præcis som det her. Giv, så skal der gives jer. Nej, der er en masse ting i Bibelen. Hvis vi gør det her, så får vi bare en masse. Jeg giver 5.000 kr., så ved jeg, jeg får noget, for det står der i Bibelen. Så bliver jeg rig. Hvor federe det hele var, hvis man havde den holdning.

I den her Bibel, alle de steder i Bibelen, hvor man kunne tvinge armen om på ryggen af Gud, for at han kunne give os nogle penge. De var highlightet. Der stod en note til, hvordan du virkelig kunne vride armen om på Gud, og trække penge ud af ham, ved at bruge det her skriftsted. Hele Bibelen igennem var bygget op omkring det her fremgang, fremgang, fremgang, fremgang. Gud, han har lovet dig fremgang. Men ikke hvis du søger den.

Hvis du søger Jesus Kristus for den han er, og det han er, så giver han dig fremgang. Han har planer om et fantastisk liv for os. Men hvis dit hjerte er, at du gerne vil have penge, så find en anden Gud. Ej, den var hård, men den var ærlig. Kan vi ikke være rige? Kan man ikke være rige og tro på Gud? Jo, det kan man. Bestemt. Men hvordan er det, vi får valgt at penge det så? Det kommer vi også tilbage til lige om lidt.

Fordi hvis vi læser i Markusevangeliet, kapitel 12, vers 41-44, der har vi historien om Jesus og disciplene, der sidder på tempelpladsen og kigger over på tempelblokken. Der var de puttet penge i, og der står der, Jesus satte sig over for tempelpladsen og så på, hvordan folkeskaren lagde penge i blokken. Der var mange rige, som gav meget, så kom der en fattig enke, som gav to små mønter af et par øres værdi. Jesus kaldte disciplene hen til sig og sagde til dem, sandeligt siger jeg, denne fattige enke har givet mere end alle de andre, som lægger penge i tempelpladsen. De har givet deres overflod, men hun har givet af sin fattigdom alt, hvad hun havde, alt det, hun havde at leve af.

Så Gud kigger ikke på, hvor meget du giver, men Gud kigger på dit hjerte, om du er villig til at give. Og det her handler ikke kun om økonomi, men det her handler også om tid. Det handler om at gå handlinger for ham. Hvis han siger gå, vil du så sige, ej det vil jeg ikke lige nu, for det regner udenfor, det er bare koldt, og jeg har jo glemt min gummistøvle i byen sidste uge, og mit hår, jeg har ikke mere voks tilbage, så det kan jeg faktisk ikke. Ej, var der mange undskyldninger for ikke at gå. Helt vildt.

Jeg tror, jeg vil næsten æde min gamle hat på, at de af jer, der har prøvet at være på gaden, har oplevet langt, langt de fleste steder eller gange, at inden man skal på gaden, så har man bare ikke lyst til at tage afsted. Jeg ved ikke, om I har oplevet det, men jeg har godt nok oplevet mange gange, at, ah ikke i dag, ah det gider jeg simpelthen ikke. Ej. Men når vi gør det i stedet for at finde undskyldning, så hilser jeg dig bare at sige, at Gud han vil sige dig, du får de fedeste oplevelser, fordi du investerer din tid. Du investerer dit, come on, det der grænseoverskridende at gå ud, det kan da være pinligt at gå ud.

Jeg siger ikke, at alle skal gå ud på gaden, men jeg siger, at I skal være vidner, hvor I er. Hvis I bare klapper munden i og tænker, at det kan jeg ikke, jeg kan ikke lige fortælle, for ham der i Bibelgruppen eller hende der i Bibelgruppen, de er meget bedre end mig. Det er, at de formulerer sig så godt, og det gør jeg slet ikke. Jeg kan næsten ikke formulere noget som helst, jeg kan knap nok stille spørgsmål. Så jeg har ikke engang fundet ud af, hvor meget kasse damen har givet mig for meget tilbage. Ej, det kan jeg ikke. Come on! Du kan da godt snakke med dine venner, så kan du også åbne munden og være et vidne for Jesus.

Du kan også fortælle om, hvor glad du kan være for. Ej, vil du være en af mine veninder, hun købte lige den her til mig, og det er bare så fedt, eller en af mine venner gjorde lige sådan der. Du kan godt fortælle, hvad der betyder noget for dig, så kan du da også fortælle, hvad Jesus har gjort i dit liv. Og jeg lover dig for, at han ville sige noget om dig. Jeg kan huske på et tidspunkt, jeg gik på gaden med en, som havde simpelthen så meget frygt og en depression hængende ind over sit liv. Virkelig meget. Og det var så svært at komme ud af.

Men da hun begyndte at investere tid i Jesus, og hun var nok noget af det mest introverte, jeg nogensinde, det kan godt være, at jeg er introvert, når jeg går på gaden og generelt som person, for det er jeg faktisk enormt meget. Men jeg har nok ikke set mange så introvert som hende. For hende var det et offer. For hende var det et offer. Men hun valgte at gå ud, fordi hun brændte for Jesus i sit hjerte. Så hun valgte at åbne munden. Hun havde ikke en stor omgangskreds, hun kunne fortælle om Jesus. Hvad gør man så? Så gik hun på gaden.

Hvad gjorde det? Det gjorde, at hendes depression og hendes frygt, den stille og roligt forsvandt fra hende. Fordi Gud kom til at fylde så meget i hendes liv, så kom problemerne til at fylde så lidt. Og det er det, der sker, når vi investerer ind i Guds rige. Det er det, der sker, når vi sætter ham først. Så alt det, der fylder i vores liv, det er fordi, vi ikke bruger tid med ham. Det er fordi, vi ikke prioriterer ham. Vi bruger tid på alt muligt andet. Eller også bruger vi tid på det, vi gerne vil have, han skal give os.

Han ved jo godt, hvad du gerne vil have. Han kender jo dit hjerte. Så brug nu din tid på ham. Lad dit hjerte lov at synge ham. Lad det være sådan, at når du går og laver et eller andet, når du står og tager opvasken, når du skræller kartofler, når du går på toilettet, når du går i bad, når du laver, det er ligegyldigt. Lad dit hjerte prise Gud. Syng lovsangen til ham. Digt din egen lovsang ind i dit hoved. Pris ham med dine bønner ind i dig selv. Tag lidt tunger ind i dig selv. Det er helt okay, du ikke gør det højt, fordi der er mennesker omkring dig. Men gør det ind i dig selv. Investér din tid. Investér dit liv.

Men hvis nu man bruger så meget tid på Gud og virkelig gør det rigtigt, så er der lov at have penge. Der er lov at være rig. Lukas 18, 30. Det er altså ikke mig, der siger det her. Det er Bibelen. Der står det. Et medlem af Jødernes Råd spurgte Jesus: God mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv? Jesus svarede ham: Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god, undtagen én, nemlig Gud. Og jeg skal lige sige en note. Nu ved I, når folk siger, du er godeste, nu ved I, hvorfor det er misbrug af Herren din Guds navn. Der er kun én, der er god. Og hvem er den bedste? Hvem er den godeste? Det er Gud. Så hvis du har det i dit ordforråd, så lige overvej det næste gang, du siger det. Det var bare lige en note.

Jesus svarede ham: Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god, undtagen én, nemlig Gud. Du kender budene. Du må ikke bryde et ægteskab. Du må ikke begå drab. Du må ikke stjæle. Du må ikke vidne falsk. Ær din far og din mor.

Han sagde: Det har jeg jo holdt alt sammen, lige fra min ungdom. Da Jesus hørte det, sagde han til ham: Én ting mangler du endnu. Sælg alt, hvad du ejer og har, og del det ud til de fattige, så vil du have en skat i himlen. Og kom så og følg mig.

Da manden hørte det, blev han fortvivlet, for han var meget rig. Da Jesus så, at manden blev fortvivlet, sagde han: Hvor er det vanskeligt for dem, der ejer meget, at komme ind i Guds rige. Det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje, end for en rig at komme ind i Guds rige.

De der hørte det sagde: Hvem kan så blive frelst? Han svarede: Det som er umuligt for mennesker, er muligt for Gud. Peter sagde: Se, vi har forladt, hvad vi havde, og har fulgt dig. Han sagde til dem: Sandelig siger jeg, der er ingen, der har forladt hjem eller hustru, eller brødre, eller forældre eller børn, for Guds riges skyld, som ikke får det mange dobbelt igen i denne verden og evigt liv i den kommende verden.

Og så kan man sidde med den der: Wow, okay, så vi må ikke være rige. Vi skal dele ud til de fattige, alt hvad vi ejer og har. Vi skal være ludfattige, og vi må ikke have en krone på lommen. Jesus siger det her til manden, fordi han er bundet af sin rigdom.

Der er en grund til, at han går slukøret væk. Han er trist, for Jesus kender hans hjerte. Jesus ved, at han er bundet til det. Jesus ved, at han har en afgud i sit liv, en afgud, der hedder Mammon, en afgud, der hedder penge. Derfor siger han til ham: Gå ud og sælg alt, hvad du ejer og har.

Der bliver han sandt, ja, fuldstændig afsløret. Havde han ikke haft en afgud, så havde han sagt: Wow, det gør jeg. Jeg sælger det. Jeg vil følge dig, Jesus. Men fordi han havde den her afgud, så går han.

Hvad er det, du har i stedet og siger? Jeg siger, der er ikke noget forkert i at have penge. Du må gerne være rig, hvis du giver dine penge til Gud og deler dem ud efter Helligåndens vejledning. Hvis du holder på din økonomi, det her er mit. Jeg kan godt give 1000 kr. eller 10.000, jeg kan måske også give 100.000, fordi jeg er meget rig. Men de 15-20 millioner, jeg ellers har, dem holder jeg på. Glem det. Så har du et problem.

For så sætter du pengene højere end din himmelske far. Og det er det, Jesus gør op med. Det er også derfor, vi ikke må have andre guder. Og penge er en afgud. Jeg har oplevet fantastiske kristne mennesker, som virkelig, virkelig går med Jesus, men som stort set aldrig har givet en rød øre væk. Fordi de er bange for, om de så kan klare dagen og vejen.

Jeg har godt nok mange penge, men jeg ved altså, at jeg skal bruge dem lige om lidt. Og hvis det er dit hjerte, så er der noget galt. Du er nødt til at tro på, som vi læste før, at Gud skal nok forsørge dig. Han skal nok forsørge dig. Men har du røven fuld af penge, så brug det dog.

Lad være med at være flov over det, men brug de penge til Guds ære inde i Guds arbejde. Brug de penge og se, hvordan han får dem til at yngle. Jeg har hørt de vildeste vidnesbyrd og mennesker, der har været millionærer, milliardærer og investeret. Og Gud har bare velsignet, at deres økonomi er langt, langt, og langt, og det er det, han har tænkt sig.

De har investeret, og Gud har bare velsignet, at deres økonomi er langt mere, fordi de investerer ind i Guds rige. Og de penge, de så får, investerer de videre ind i Guds rige. Jeg ved ikke, om I kender LUMO-projektet.

Det er de fire evangelier, der er lavet som spillefilm. Der kører noget vulapygs-sprog i baggrunden, som ikke er et rigtigt sprog. Og så bliver der oplæst hele evangeliet, hver især, det er Matthæus, Markus, Lukas og Johannes, på hver sin film. På engelsk, tysk, fransk, spansk, italiensk, så mange forskellige sprog. Hvor det simpelthen er den direkte bibeltekst, der bliver læst op.

Den er finansieret af en skide, svinerig familie, for at sige det mildt, som valgte at sætte det, de havde, ind i det her. Så de investerer selv i at få skuespillere, og jeg ved ikke hvad, sat op. Det er et kæmpe setup, de har fået lavet. Bare det at få det oversat til så mange sprog, og få det spiket. Det er helt vildt. Det har været simpelthen så dyrt.

Men det er en rig familie, der har valgt at sige, vores penge er Guds penge. Og jeg lover jer for, at der er brug for rige mennesker. Der er brug for kristne, der rejser sig op og tjener kassen, så de kan velsigne ind i Guds arbejde. Men hvis de kristne får en forkærlighed for penge, fordi det der sker oftest, det er at Satan begynder at prikke til folk, så kommer stolthed ind. Så kommer begærlighed ind til penge, så kommer nærighed ind. Og lige pludselig, jeg beholder lige den her del. Så kan Guds arbejde få det der, men jeg beholder den her del selv. Så er det forkert.

Hvis du ved, du er der, så lad være med at søge efter et job, hvor du får så meget løn. Men ellers så brug det til Guds ære. Der er også en anden enormt vigtig ting, når vi snakker om at give ind i Guds rige. Det er, der står i Paulus’ Andet Brev til Korintherne i kapitel 9, vers 6-15. Der står der, husk at den som sår sparsomt, skal også høste sparsomt. Og den der sår rigeligt, skal også høste rigeligt.

Så kommer det her, der er super hammerende vigtigt. Men enhver skal give, som han har hjerte til. Ikke vrangvilligt eller under pres. For Gud elsker en glad giver. Så hvis du sidder og tænker, at det der, det har jeg ikke lyst til, det kan jeg ikke. Jeg skal i hvert fald ikke betale noget til nogen som helst. Jeg skal i hvert fald ikke hjælpe de hjemløse med at købe noget mad til dem. Det går nok. Det der arbejde, der er vildt godt indenfor Gud, det skal jeg i hvert fald godt nok heller ikke.

Men de andre, de siger, jeg skal nok heller lægge en tusinde op. Glemt. Lad være. Lad være. Det er falsk at give, hvis du ikke virkelig mener i hjertet, at du vil give. Men Gud, han kan opflamme et giversind i dig. Bed ham om det. Og det kan være skidesvært.

Der er nogen af jer, der har hørt mit allerførste giver-vidnesbyrd. Jeg har fortalt det før, ved jeg, men nu får I det lige igen. Så må I lukke ørerne, de af jer, der har hørt det. Da jeg begyndte at komme første gang i de her lidt karismatiske kredse, hvor Helligånden havde lidt mere plads. Det var der, jeg blev også præsenteret for tiende-princippet første gang.

Men jeg ville jo gerne, et eller andet sted ville jeg gerne give ind i arbejdet. Jeg var kun 18 år, og jeg var lige flyttet hjemmefra. Jeg havde en lejlighed, hvor jeg gav 1200 kr. i måneden for at bo på det tidspunkt. Jeg gik på gymnasiet, og jeg fik den aller, aller, aller laveste SU, som var 500 kr. i måneden. Og så havde jeg et job, hvor jeg tjente 1100 kr. i måneden. Og det var det, jeg havde til at leve for.

Så I kan godt se regnestykket, jeg følte mig ikke overbemidlet. Faktisk havde jeg rigtig svært ved at få tingene til at hænge sammen. Men jeg havde 500 kr., som jeg skulle ud og købe et strygejern for. Fordi på det tidspunkt, der gik jeg rigtig meget i skjorte.

Og sådan en skovmandsskjorte, der ikke er strøget, den er altså ikke saltpenge. Det er den bare ikke. Skjorter skal stryges, siger det bare. Og derfor går jeg ikke i skjorter, fordi jeg gider ikke at stryge. Den var lige internt, kunne I godt mærke det? Hun ville gerne have gjort skjorten, hun ville da stryge den for mig. Nej. Anyway, jeg gik rigtig meget i skovmandsskjorter.

Da jeg var flyttet hjemmefra, havde jeg jo ikke et strygejern. Og det betød, at jeg gik i enormt krøllet tøj. I kan sikkert godt forestille jer sådan en skovmandsskjorte, der har ligget foldet sammen. Jeg tog jo ikke tingene ud af vaskemaskinen med det samme. Det blev ikke hængt til tørre. Anyway, det var meget, meget krøllet.

Jeg vidste godt, at jeg skulle ud og købe det her strygejern, og jeg havde 500 kr. Det kostede strygejern på det tidspunkt. Jeg ved godt, at de blev så billige, at du får dem smidt i nakken i dag. Men nu er jeg jo ikke helt ung længere, vel? Så jeg havde besluttet mig for, at jeg skulle ned og have det her dampstrygejern.

Så er jeg i kirke, og så bliver der indsamlet den her kollekt. Og jeg kan bare mærke, at jeg har lyst til at give. Jeg kan mærke, at det er rigtigt at give. Og jeg kunne bare mærke, at den der 500 kr. seddel, den lå hernede i bukselommen. Den brændte godt og grundigt i hjorten. Jeg havde bare sådan en, at jeg ikke kunne give den her 500 kr. seddel, fordi… Hvad skal jeg så købe mit strygejern for? Det holder ikke. Jeg skal have mit strygejern. Det blev bare ved med at køre i mig.

Du skal betale de 500 kr. Og jeg tager den der 500 kr. og læser. Okay! Og jeg kunne mærke, at det var rigtigt, og jeg ville jo også gerne. Så jeg gik op og lagde den i kurven. Jeg havde bare sådan en, Gud, du må godt nok vise, hvad de her penge skal bruges til.

Og dagen efter er jeg i gymnasiet, og vi har fri. Så jeg tager med en kammerat hjem, og vi skulle lave lektier sammen. Det er en af de få gange, jeg kan huske at lave lektier. Ej, men vi lavede lektier sammen. Ja, så kommer hans mor ind, og så siger hun: Ej, ved du hvad? Jeg kom lige til at tænke på, jeg har nede i min kælder sådan et helt nyt dampstrygejern, der ikke har været brugt. Vil du ikke have det med hjem?

Hvad siger du til mit ansigt? Jo, jeg vil så. Jeg vil gerne have dit dampstrygejern. Og jeg var sådan helt, oh, hvad skete der? Åh, Gud! Bønnesvar! Wow! Og jeg havde ikke engang bedt om det. Det var bare dybt frustrerende, at jeg ikke havde det strygejern. Også fordi jeg skulle jo se lidt pæn ud, og jeg havde ikke set det. Også fordi jeg skulle jo se lidt pæn ud, når Birte kiggede på mig.

Så jeg begyndte at stryge mine skjorter som aldrig før. Men det gjorde noget i mig, at jeg kunne bare mærke, wow! Det er jo helt vildt, som Gud ville sige noget i det her. Og jeg har oplevet det rigtig mange andre gange, hvor Gud har lagt på mit hjerte, at jeg skal give til nogen, eller give til noget, eller…

Jeg kan huske lige da jeg kom i branden for Jesus, jeg var på gaden med en, og så på et tidspunkt, så kørte vi ned til byen. Og på vej derned, så oplevede jeg bare sådan, du skal lige køre ind på tanken, og så skal du fylde hans benzintank op. Og jeg havde bare sådan, okay, så det skal jeg. Og det blev bare ved med at ringe i mig efterhånden, som vi kørte, jeg udskød det lidt.

Og så da vi når den sidste tankstation, inden vi kommer ned i midtbyen, så ringer jeg til ham, han kørte foran, og så siger jeg, du skal lige køre ind til tanken, du skal lige tanke op. Nej, jeg skal ikke tanke op. Jo, du skal så. Jeg skal ikke have brændstof på nu. Jo, du skal så. Okay.

Og han kørte bilen ind, og jeg puttede mit kort igennem, og han… Du skal altså ikke betale, han kunne slet ikke have det. Og jeg havde bare sådan, det skulle jeg. Og jeg kom med 500 kroner, og jeg synes godt nok, det var mange penge. Det var jo ligesom strygejernet. Anyway.

Dagen efter, så kommer der en mand og stikker mig 1000 kroner og siger, hvad skal du have? Wow! Ud af den blå. Hvad skal du have? Jeg havde ikke sådan holdt op. Der er godt nok noget i, at når man er lydig og virkelig gør det, fordi man elsker Jesus, og ikke gør det for at forvente noget, så vil Signe bare. Så vil den i det.

Og jeg skal hilse og sige, at jeg har også tænkt rigtig, rigtig, rigtig mange tanker i forbindelse med det her byggeri. Det skal ikke være en hemmelighed. Jeg tror, hvis bare man har en lille smule regnefærdigheder, så kan man nok godt regne ud, at det her ikke har været helt billigt. Og både når man lægger alt det, man ejer og har ind i. Vi har egentlig aldrig manglet noget.

Men lige pludselig, så alt, hvad man ejer og har, det er bare væk til et hus, man overhovedet ikke menneskeligt gider have. Kom på, prøv lige at kigge. Hvem er jeg, der gad have sådan en dagligstue her? Hvem gad have varmet 1600 kvadratmeter op til jeres beboelse? Vi sad i det fedeste nye hus med fjernvarme og super billigt. Nu skal vi til at knokle med brænde og flis hver eneste dag. Vi har ikke engang flis, vi har ikke engang flishugger.

Men i ren tro, så investerer vi i en af de her ting. I ren tro, så lægger vi varmerør rundt omkring, vi gør det hele, vi bruger timer på det. Vi har ikke engang brug for at blive holdt nede. Vi oplever, fordi vi investerer, hvordan Gud sender de fedeste og mest fantastiske mennesker til at komme. Og hvad er vores nærvær? Til at hjælpe, til at stå sammen med os, til at arbejde. Vi lærer noget af det.

Vi bliver velsignet på kryds og tværs med mennesker, der er helt vildt. Folk, der kommer med mad, folk, der gør rent, folk, der driller mig helt vildt. Det er det, vi har holdt nede, har jeg fundet noget af. Så det er godt og sundt for mig. Men vi oplever bare, at Gud vil signe så vildt.

Og så indimellem, så kommer satan lige med de der. Kontoen, den er tom, når I er færdige med den her hal. Hvad har du så tænkt dig at gøre? Du er nødt til at stoppe nu. Jeg har bare sådan, glem det satan. Ikke i dag, heller ikke i morgen. Heller ikke om 14 dage, fise af på en frit.

Og jeg har så mange år, sagde jeg til, at vi ikke skulle fortsætte. Men jeg ved, at jeg elsker Jesus så meget, at når jeg går i hans plan og er lydig i det kald, han har givet, uanset hvad det koster. Wow. Fordi jeg ønsker jo ikke, at det her skal være til velsignelse for Birta og mig. Men det her skal være til velsignelse inde i Guds rige. Det her skal være til ære for ham. Det skal være hans.

Og så kan det godt have omkostninger på alle mulige planer. Men jeg ved bare, at det, der kommer ud af det i sidste ende, det er hans projekt. Jeg aner ikke, hvad vi skal bruge det her til. Er det ikke supermærkeligt at lave sådan noget stort her, og så sidder vi bare, hvad skal vi bruge det til? Jeg ved det ikke endnu. Jeg ved det helt ærligt ikke. Jeg aner det ikke. Men jeg ved bare, at Gud, han er trofast.

Og enhver med bare en lillebitte smule logisk sans ville synes, det er komplet idioti at lave sådan noget her. Man kan ikke engang vide, hvad det skal bruges til. Men jeg ved, at Gud, han har en plan. Fordi han har kaldet. Og vi ser det igen og igen og igen i Bibelen. Hvordan Gud, han kalder. Og der er så mange, der ikke forstår, hvorfor han gør, som han gør.

Men vi ved bare, at det er en plan. Vi ved bare, at der kommer sejr igennem det, han gør. Vi ved, at folk bliver omvendt til ham. Vi ved, om så Paulus og Silas, der sad i fængslet. Det var superhårdt for dem. Men fængselsbetjenten kom til tro. Dem, der var i fængslet, vendte om til Jesus. De sad og sang lovsang sammen.

Det behøver ikke være sjovt. Men det bliver der så noget ud af, at Gud, han er med i det. Fordi han har faktisk ret god humor. Det er ikke så meget, at han har det. Det er ikke så meget, at han har det. Det er ikke så meget, at han har det. Det er ikke så meget, at han har det. Det er ikke så meget, at han har det.

En anden ting, der er rigtig vigtig, når man vælger at give ind i et eller andet. Om det er tid, om det er penge. Om det for eksempel, som her, er mad, rengøring eller et opmuntrende ord eller en bøn. Der er simpelthen så mange, der laver så mange forskellige ting. Jeg skal ikke sætte ord på alle de her ting. Så undskyld, hvis jeg har glemt en frygtelig masse ting.

Nu har jeg fortalt de her ting også om vores vandring i det. Og jeg siger virkelig ikke det her, fordi nu vil jeg fremhæve mig selv og sige, kig på mig. Men vi er også bare nødt til et eller andet sted at gå foran og vise, at vi har tillid til Gud. Der står det, når vi går ind i vores lønkammer. Så skal vi gøre det i det skjulte. Vi skal ikke gå ud og råbe vores bønner til højre og venstre. Sådan er det også, når vi faster. Sådan er det faktisk også, når vi giver.

Der står i Matthæus 6,1-4: Pas på, at I ikke viser jeres retfærdighed for øjnene af mennesker for at blive set af dem, for så får I ikke jeres løn hos jeres far, som er i himlen. Når du giver almisse. Læste jeg noget forkert? Nå… Okay. Det er godt, at der falder isolering ned. Så ved vi ikke… Vi prøver lige igen.

Pas på, at I ikke viser jeres retfærdighed for øjnene af mennesker for at blive set af dem, for så får I ingen løn hos jeres far, som er i himlen. Når du giver almisse, så lad ikke blæse basun for dig, som hyklerne gør i synagogerne og på gaderne for at prise sig mennesker. Sandelig siger jeg, de har fået deres løn. Når du giver almisse, må din venstre hånd ikke vide, hvad din højre hånd gør. For at din almisse, som du har, kan ikke blæse basun for dig. Så lad ikke din venstre hånd vide, hvad din højre hånd gør. For at din almisse kan gives i det skjulte. Og din far, som ser i det skjulte, skal lønne dig.

Så det er så vigtigt inde i det her. Og det er en enormt svær balancegang, fordi… Jeg vil sige, invester i andre mennesker, når Gud han kalder. Invester tid, invester økonomi, der hvor Gud kalder. Det er ikke forbudt at dele et vidnesbyrd. Det er heller ikke forbudt at dele, Gud lagde på hjertet, at jeg skulle så ind i det her menneskes liv. Men der var det forkert. Også fordi vi kan lære af det, alle sammen. Vi kan lære af, wow, hold da op. Nej, hvor fedt. Gud bruger mig på samme måde. Man kan få den her længsel i hjertet.

Og det er fedt, fordi troen kommer også af det, der høres. Det er også… Jeg kan huske, vi havde ret meget kontakt med en på et tidspunkt, som er nede og handle. Og pludselig siger Gud til hende, tøm det du har på dit kort og giv til hende foran i køen. Og hun havde bare sådan, what? Og det bliver bare ved med at køre. Hun skulle lige betale, og så skulle hun lige ud. Og hende derhjemme foran går ud. Hvad skal hun gøre? Hun løber bare efter. Undskyld, undskyld. Jeg ved godt, det lyder fuldstændig åndssvagt. Jeg ved det godt, men jeg tror på Gud. Jeg har lige fået at vide, at du skal have alt det, der står på mit kort.

Og jeg ved ikke, hvor meget det er. Prøv lige at vente, jeg skal lige slå op på min mobilbank. Og du kan se, at der står 3700 eller et eller andet. Så du er nødt til at få de her penge. Kan jeg ikke lige få dit kontonummer, så overfører jeg. Og hende derhjemme står bare, what? Og så bryder hun bare sammen.

Hun havde lige fået en elregning på 3700 kr. Og hvis ikke den blev betalt den dag, så blev der lukket for elen. Og hun havde bedt til Gud om en løsning. Det var så fedt at få sådan en vidnesbyrd delt. Men det er jo ikke for at ophøje sig selv, men det er for at ophøje Gud. Så derfor er det en enorm balancegang.

Hvis du tænker, at det her er for at ophøje dig selv. Helt ærligt. Så lad være med at give pengene. Fordi så er det ikke et glad hjerte. Så er det fordi du bliver stolt igennem det. Men hvis du tænker, at det er for at ophøje dig selv, så lad være med at give pengene. Men hvis du igennem det du fortæller, giver Gud æren og ophøjer ham, og lader ham være vidnesbyrdet. Så er der ikke sådan noget forkert i det.

Fordi det kan virkelig være med til at give den her wow, jeg har også lyst til at så ind i andres liv. Jeg har også lyst til, jeg skal også. Ej Gud, brug mig til det her. Og når man så også vælger, at det skal være skjult. Jeg kan huske for mit eget vedkommende. På et tidspunkt, da jeg solgte nogle saunaer, som jeg fik hjem fra Kina.

Så havde vi købt sådan en container, hvor vi havde dem opmagasineret i. Og da vi var færdige med alt det der, så stod den der container bare midt i det hele, og så havde jeg sådan, okay, jeg giver den til den kirke, vi kom i. Og så sagde jeg også til dem, jeg vil ikke have, at I fortæller det til nogen. Det er bare mellem jer og os. Fordi det er der alligevel nogle tusinde kroner, sådan en container koster. Kan det ikke bare være mellem jer og os, og så er det det?

Og der går 14 dage, og så bliver det bare udbasunet fra talerstolen, hvem der har givet os og så videre, og folk de klapper og hujer og gør ved. Og jeg havde bare sådan, jeg blev så ked af det. Jeg blev så ked af det, og jeg var færdig med at give. Fordi jeg ønskede, at det her skulle være en for Gud og ikke en for mennesker.

Og derfor er det også rigtig vigtigt, at når man så kommer for eksempel og siger, jeg vil gerne give det her til dig, men jeg vil gerne have, at du ikke siger det til nogen. Så lad være og sig det til nogen. Og hvis endelig du skal fortælle om, hvor god Gud har været, så sig, der kom en og gav mig, fordi vedkommende havde fået at vide af Gud. Lad være med at fortælle, hvem det er. Lad være med at fortælle, hvad det handler om.

For der er faktisk så stor velsignelse i at få lov til at kunne give, uden at ens navn skal råbes ud på de høje tage. Det er faktisk træls nogle gange. Men noget af det, der slog mig også, det var, når man giver på den her måde, og man faktisk har svært ved at give, måske fordi man ikke har penge. Der ligger faktisk en del ydmygelse i det. Du er med til at ydmyge dig selv ind for Gud ved at give, når du ikke har penge.

Plus den tillid, som du har til Jesus, den vokser. Fordi du bliver afhængig af ham, i stedet for at være afhængig af penge. Så er der noget rigtig sundt i det. Men lad nu være med at tænke, bare fordi du har hørt den her undervisning, så tænk, jeg skal give. Hvor kan jeg give?

Nej, du skal bede efter åndens inspiration. Du skal bede Gud, hvis jeg skal give noget Gud et eller andet sted, vil du så ikke godt lægge på mit hjerte, hvad jeg skal gøre. Og det behøver ikke være penge. Det kan være tid, det kan være et kram, det kan være alle mulige ting, Gud har.

Som er mindst lige så godt, og måske endda får nogen langt, langt mere værdifuldt, end penge er. Så hvis Gud han leder dig, det kan være, du sidder med en tanke om, at du vil gerne give ud til et eller andet. Og så Gud han leder dig til, gå ned og sætte dig ved de hjemløse og bruge tre timer sammen med dem. Det har jeg altså ikke lyst til. Jamen, du sagde, du ville give. Det har jeg ikke lyst til, jeg vil hellere give nogle penge.

Vær åben, når du kommer frem for ham. Vær åben, når du kommer frem for ham. Fordi han sætter dig ikke i større opgaver, end du kan kapere. Det kan godt være, du skal slibes, det kan godt være, det er hårdt, det kan godt være rigtig mange ting. Men han sliber dig af en årsag. Det er så, han kan bruge dig endnu mere.

Så kom frem til ham og sig Gud, hvordan kan jeg så ind i dit rige, fordi jeg elsker dig, fordi jeg vil ære dig. Ikke fordi jeg skal af en sur pligt. For hvis du tænker, at det er en sur pligt, så lad være. Så får du ikke noget ud af det. Så er det bare at spilde både penge og dig og spilde alting. Fordi det gavner ikke noget. Det er humanisme. Og humanisme, det er kristen, der møder Gud. Det kommer man ikke særlig langt med.

Så hvis Gud lægger på dit hjerte, så giv. Lægger han ikke noget på dit hjerte? Så spørg ham jævnligt, er der noget, jeg kan give? Og lad være at tænke, så skal der gives. Ej Gud, jeg vil gerne have den der, så nu giver jeg det der. Læg den væk. Du ved, at han vil sige noget tilbage. Men lad være at give, fordi du vil velsignes.

Luk