Åbner i en ny fane

Helbredelses i Jesus’ navn

Helbredelses i Jesus’ navn

Helbredelses i Jesus’ navn

Tre citater fra undervisningen d. 2023-02-22

Lad være med at putte Gud i en kasse – forvent, at Han gør det på sin måde.

Når Jesus siger “rejs dig”, så afgør du med dit næste skridt, om du tror.

et er ikke nederlag at bede igen – Jesus lagde også hænderne på to gange.

Kort beskrivelse af undervisningen

Undervisningen udfolder helbredelse i Jesus’ navn, sådan som det ses i Det Nye Testamente og erfares i dag. Der lægges vægt på at slippe Gud fri fra vores kasser og handle i lydighed, når Helligånden leder. Der opbygges tro gennem vidnesbyrd, bøn, faste og et liv i tilgivelse og hellighed, så blokeringer som synd, bitterhed og vantro fjernes. Der peges også på udfrielse og forbandelser som mulige rødder til sygdom, der må brydes i Jesu navn. Til sidst opfordres der til at lægge hænder på det syge, forvente, takke og afprøve i taknemlighed – og så dele det, Gud gør.

Se undervisningen her...

Se undervisningen direkte på YouTube her: https://youtu.be/r-G59LCPMFs

NB!! Se bibelversene, som blev brugt, samt en transskribering af hele undervisningen, i bunden af siden!

Vi er afhængige af DIG!!

For at kunne lægge undervisning osv. ud er vi økonomisk afhængig af hjælp!

Da LytTilJesus.dk ikke er en organisation, er gaver ikke fradragsberettigede i sig selv — men du kan støtte gennem “Rescue Team”, som har indsamlingstilladelse og er indberettet til Skat:

Klik her og støt vores arbejde

Kom og vær med til et af vores møder

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.
Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.
Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Wedding seminar

Servicetjek af ægteskabet

Tag med til en inspirerende weekend for ægtepar, hvor I får tid, ro og konkrete redskaber til at styrke jeres ægteskab.
Seminaret er to dage og KUN for ægtepar. Det bygger på kristne værdier med fokus på kærlighed, respekt, ydmyghed og omsorg for hinanden – og selvfølgelig med god forplejning.

I løbet af dagene sætter vi fokus på kommunikation, forventninger, forskelligheder mellem mand og kvinde, konflikthåndtering og hvordan man skaber mere tryghed, nærhed og glæde i ægteskabet. Temaerne omhandler alt fra kommunikation, konflikter, tryghed og fælles værdier til seksualitet.

Vi kommer også ind på taknemmelighed, tilgivelse og konkrete redskaber, som kan styrke hverdagen sammen. Husk travesko – der bliver også plads til at gå en tur.

Undervisningen varetages af Birte og Andreas Slot-Henriksen, som selv snart har været gift i 30 år.
Birte er uddannet i PREP, som er et redskab til at styrke kommunikation og forståelse i parforholdet. Gennem årene har Birte og Andreas hjulpet mange gennem ægteskabsrådgivning og set flere ægtepar blomstre op.

Der er kun plads til MAX. 10 ægtepar, så tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet. Når holdet er booket, er der ikke flere pladser!
Prisen er pr. par og er inkl. mad og forplejning.

Læs mere og tilmeld dig

Fællesskab med nadver (ingen undervisning)

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Denne aften har vi ingen undervisning, men vi har lovsang, nadver og vidnesbyrd hele aftenen.

Vi slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

SøndagsCafé

Et arrangement for hele familien

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Klovborg

Sidste søndag i måneden samles vores lille hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Det er for hele familien... så er sker både noget for børn og voksne...!

I husmenigheden på Stenslyngen ønsker vi enhed omkring Jesus Kristus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Jesus Kristus og Guds ord, Bibelen, er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.
Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.
Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Denne undervisning er kategoriseret indenfor nedenstående emner:
– klik på dem for at se mere relevant undervisning

Vidste du, at du kan høre den nyeste undervisning som podcast på bla. Spotify og AppleMusic?

Klik dig ind og lyt her: https://li.sten.to/lyttiljesus

  • Skriftsteder fra undervisningen om 'Helbredelses i Jesus' navn'

Johannesevangeliet 9.1–7
1 På sin vej så Jesus en mand, der havde været blind fra fødslen. 2 Hans disciple spurgte ham: »Rabbi, hvem har syndet, han selv eller hans forældre, siden han er født blind?« 3 Jesus svarede: »Hverken han selv eller hans forældre har syndet, men det er, for at Guds gerninger skal åbenbares på ham. 4 De gerninger, som han, der har sendt mig, vil have gjort, må vi gøre, så længe det er dag. Der kommer en nat, da ingen kan arbejde. 5 Mens jeg er i verden, er jeg verdens lys.« 6 Da han havde sagt det, spyttede han på jorden, lavede dynd med spyttet, smurte dyndet på den blindes øjne 7 og sagde til ham: »Gå hen og vask dig i Siloadammen!« – Siloa betyder Udsendt. Han gik så hen og vaskede sig, og da han kom tilbage, kunne han se.


Lukasevangeliet 4.38–39
38 Jesus brød op fra synagogen og kom ind i Simons hus. Simons svigermor lå syg med høj feber, og de bad ham hjælpe hende. 39 Så gik han hen og bøjede sig over hende og truede ad feberen, og den forlod hende. Og hun stod straks op og sørgede for dem.


Johannesevangeliet 5.6–9a
6 Da Jesus så ham ligge der og vidste, at han allerede havde været der i lang tid, sagde han til ham: »Vil du være rask?« 7 Den syge svarede: »Herre, jeg har ikke et menneske til at hjælpe mig ned i dammen, når vandet er bragt i oprør, og mens jeg er på vej, når en anden i før mig.« 8 Jesus sagde til ham: »Rejs dig, tag din båre og gå!« 9 Straks blev manden rask, og han tog sin båre og gik omkring.


Lukasevangeliet 13.10–13
10 På en sabbat underviste Jesus i en af synagogerne. 11 Dér var der en kvinde, som i atten år havde været plaget af en sygdomsånd. Hun var krumbøjet og ude af stand til at rette sig helt op. 12 Da Jesus så hende, kaldte han på hende og sagde: »Kvinde, du er løst fra din sygdom.« 13 Han lagde hænderne på hende, og straks rettede hun sig op og priste Gud.


Markusevangeliet 5.25–34
25 Men der var en kvinde, som i tolv år havde lidt af blødninger, 26 og som havde døjet meget af mange læger og brugt alt, hvad hun ejede, uden at det havde hjulpet; hun havde tværtimod fået det værre. 27 Hun havde hørt om Jesus, og hun kom frem i skaren bagfra og rørte ved hans kappe. 28 For hun tænkte: »Bare jeg rører ved hans tøj, bliver jeg frelst.« 29 Og straks udtørredes kilden til hendes blødninger, og hun mærkede i sin krop, at hun var blevet helbredt for lidelsen. 30 Men Jesus mærkede straks på sig selv den kraft, der udgik fra ham, og han vendte sig om midt i skaren og sagde: »Hvem rørte ved mit tøj?« 31 Og hans disciple sagde til ham: »Du ser jo selv, hvordan folk trænges om dig, og så spørger du: Hvem rørte ved mig?« 32 Han så sig omkring for at se, hvem der havde gjort det. 33 Og kvinden kom frem skælvende af skræk, for hun vidste, hvad der var sket med hende, og hun faldt ned for ham og fortalte ham hele sandheden. 34 Han sagde til hende: »Datter, din tro har frelst dig. Gå bort med fred, og vær helbredt for din lidelse!«


Markusevangeliet 8.22–25
22 Så kom de til Betsajda. Og folk førte en blind hen til ham, og de bad ham om at røre ved ham. 23 Han tog den blinde ved hånden og førte ham uden for landsbyen, og han spyttede på hans øjne, lagde hænderne på ham og spurgte: »Kan du se noget?« 24 Og han åbnede øjnene og sagde: »Jeg kan se mennesker, for jeg ser nogle, som ligner træer, men de går omkring.« 25 Så lagde han igen hænderne på hans øjne, og nu så han klart, og han var helbredt og kunne skelne alting tydeligt.


Markusevangeliet 11.19–26
19 Om aftenen gik Jesus og disciplene ud uden for byen. 20 Næste morgen, da de gik forbi, så de, at figentræet var visnet fra roden. 21 Og Peter, som kom i tanker om det, sagde til Jesus: »Rabbi, se, det figentræ, som du forbandede, er visnet.« 22 Jesus sagde til dem: »Tro på Gud! 23 Sandelig siger jeg jer: Den, der siger til dette bjerg: Løft dig op og styrt dig i havet! og som ikke tvivler i sit hjerte, men tror, at det, han siger, vil ske, for ham sker det. 24 Derfor siger jeg jer: Alt, hvad I beder og bønfalder om, det skal I tro, at I har fået, og så får I det. 25 Når I står og beder, skal I tilgive, hvis I har noget mod nogen, for at også jeres fader i himlene kan tilgive jeres overtrædelser. 26 Men hvis I ikke tilgiver, vil jeres fader i himlene heller ikke tilgive jeres overtrædelser.«


Johannesevangeliet 5.14
14 Senere mødte Jesus ham på tempelpladsen og sagde til ham: »Nu er du blevet rask; synd ikke mere, for at der ikke skal ske dig noget værre.«


Matthæusevangeliet 5.21–24
23 Når du derfor bringer din gave til alteret og dér kommer i tanker om, at din broder har noget mod dig, 24 så lad din gave blive ved alteret og gå først hen og forlig dig med din broder; så kan du komme og bringe din gave.


Jakobs Brev 5.13–16
13 Lider nogen blandt jer ondt, skal han bede; er nogen glad, skal han synge lovsange; 14 er nogen blandt jer syg, skal han tilkalde menighedens ældste, og de skal salve ham med olie i Herrens navn og bede over ham. 15 Og troens bøn vil frelse (sōzō) den syge, og Herren vil gøre ham rask; og hvis han har begået synder, vil han få tilgivelse for dem. 16 Bekend derfor jeres synder for hinanden, og bed for hinanden om, at I må blive helbredt. En retfærdigs bøn formår meget, stærk som den er.


Markusevangeliet 9.14–29
14 Da de kom ned til disciplene, så de en stor skare omkring dem og nogle skriftkloge, som diskuterede med dem. 15 Hele skaren blev grebet af ærefrygt, straks de fik øje på Jesus, og løb hen for at hilse på ham. 16 Han spurgte dem: »Hvad er det, I diskuterer med dem?« 17 Og en fra skaren svarede ham: »Mester, jeg har bragt min søn til dig; han er besat af en ånd, som gør ham stum. 18 Hvor som helst den overvælder ham, kaster den ham til jorden, og han fråder og skærer tænder og bliver helt stiv. Jeg sagde til dine disciple, at de skulle drive den ud, men det kunne de ikke.« 19 Da udbrød Jesus: »Du vantro slægt, hvor længe skal jeg være hos jer, hvor længe skal jeg holde jer ud? Kom herhen med ham!«
20 Så bragte de ham hen til Jesus. Men da ånden så ham, rev og sled den straks i drengen, så han faldt om på jorden og lå og frådede og vred sig. 21 Jesus spurgte hans far: »Hvor længe har han haft det sådan?« Han svarede: »Fra han var barn. 22 Og den har mange gange kastet ham både i ild og vand for at gøre det af med ham. Men hvis du kan gøre noget, så forbarm dig over os og hjælp os.« 23 Jesus sagde til ham: »Hvis du kan! Alt er muligt for den, der tror.« 24 Straks råbte drengens far: »Jeg tror, hjælp min vantro!«
25 Da Jesus så, at en skare stimlede sammen, truede han ad den urene ånd og sagde til den: »Du stumme og døve ånd, jeg befaler dig: Far ud af ham, og far aldrig mere ind i ham!« 26 Da skreg den og rev og sled i ham og fór ud; og han blev som død, så alle sagde: »Han er død.« 27 Men Jesus tog hans hånd og fik ham til at rejse sig op.
28 Da Jesus var kommet inden døre og var alene med sine disciple, spurgte de ham: »Hvorfor kunne vi ikke drive den ud?« 29 Han svarede dem: »Den slags kan kun drives ud ved bøn.«


Paulus’ Brev til Romerne 12.9–21
9 Kærligheden skal være oprigtig. Afsky det onde, hold jer til det gode. 10 Vær hinanden hengivne i broderkærlighed, kappes om at vise hinanden agtelse. 11 Vær ikke tøvende i jeres iver, vær brændende i ånden, tjen Herren. 12 Vær glade i håbet, udholdende i trængslen, vedholdende i bønnen. 13 Vær med til at hjælpe de hellige, når de har behov for hjælp. Læg vægt på at være gæstfrie. 14 Velsign dem, der forfølger jer, velsign, og forband ikke. 15 Glæd jer med de glade, græd med de grædende. 16 Hold sammen i enighed. Stræb ikke efter det høje, men hold jer til det lave, og stol ikke på jeres egen klogskab. 17 Gengæld ingen ondt med ondt; tænk på, hvad der er rigtigt over for alle mennesker. 18 Hold fred med alle mennesker, om det er muligt, så vidt det står til jer. 19 Tag ikke retten i egen hånd, mine kære, men giv plads for Guds vrede, for som der står skrevet: »Hævnen tilhører mig, jeg vil gengælde,« siger Herren. 20 Men »hvis din fjende er sulten, så giv ham noget at spise, hvis han er tørstig, så giv ham noget at drikke; for gør du det, samler du glødende kul på hans hoved.« 21 Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode.


Anden Mosebog 20.4–7
4 Du må ikke lave dig noget gudebillede i form af noget som helst oppe i himlen eller nede på jorden eller i vandet under jorden. 5 Du må ikke tilbede dem og dyrke dem, for jeg, Herren din Gud, er en lidenskabelig Gud. Jeg straffer fædres skyld på børn, børnebørn og oldebørn af dem, der hader mig; 6 men dem, der elsker mig og holder mine befalinger, vil jeg vise godhed i tusind slægtled.
7 Du må ikke bruge Herren din Guds navn til løgn, for Herren vil aldrig lade den ustraffet, der bruger hans navn til løgn.


Jakobs Brev 3.5–12
5 på samme måde er tungen kun en lille legemsdel, men kan prale af stor magt.
Tænk på, at den mindste ild kan sætte den største skov i brand; 6 også tungen er en ild. Som selve den uretfærdige verden sidder tungen blandt vore lemmer; den smitter hele legemet og sætter tilværelsens hjul i brand og er selv sat i brand af Helvede. 7 For enhver art af vilde dyr og fugle, krybdyr og havdyr kan tæmmes og er blevet tæmmet af mennesket; 8 men tungen kan intet menneske tæmme, den er ustandselig på færde med sin ondskab og fuld af dødbringende gift. 9 Med den velsigner vi Herren og Faderen, og med den forbander vi mennesker, som er skabt i Guds billede; 10 fra samme mund lyder både velsignelse og forbandelse. Mine brødre, sådan bør det ikke være. 11 Kan en kilde give både fersk og salt vand af samme væld? 12 Mine brødre, kan et figentræ måske bære oliven eller en vinstok figner? Nej, og lige så lidt kan en salt kilde give fersk vand.

NB! Nedenstående referat er en automatisk AI genereret tekst fra selve undervisningen. Der kan derfor forekomme fejl i større eller mindre grad!!
Se i stedet hele undervisningen på YouTube!!

  • Referat af undervisningen om 'Helbredelses i Jesus' navn'

– Helbredelse i Jesus’ navn er for i dag – både fysisk og indvendigt
– Slip Gud ud af kassen: forvent, tro og lad Ham gøre det på sin måde
– Bibelen viser mange måder Jesus helbreder på – ingen skabelon, men lydighed og tro
– Vantro, stolthed, bitterhed, synd og gamle mønstre blokerer ofte for lægedom
– Lydighed åbner døren: reagér på Jesus’ ord – rejst op, gå, afprøv i taknemmelighed
– Bed igen, hvis der ikke sker noget i første bøn – Jesus gjorde det også i flere trin
– Vidnesbyrd og tegn bygger tro – del dem, så andres forventning vokser
– Udfrielse og forbandelser kan være roden – bryd det i Jesus’ navn og vælg kun Ham
– Faste knækker vantro og skærper troen – lær at lade ånden bestemme over krop og sjæl
– Gå efter Jesus først; ikke “effekten” – så følger lægedom som frugt af fællesskab med Ham

Vi taler ærligt og jordnært om helbredelse i Jesus’ navn – ikke som en teori, men som noget, der leves, prøves og ses midt i hverdagen. I mange kirkelige sammenhænge har vi hørt om kraften, men ikke set den. Det gav skår i troen og forventningen, indtil virkelige møder på gaden vendte det hele: korte, simple bønner, og mennesker, der spontant blev helbredt. Andreas Slot-Henriksen fortæller her om, hvordan den genopdagede sult efter Guds ord og Helligåndens nærvær brød hårdheden i hjertet og tændte en ny forventning. Er det nok bare at tro, eller kræver det et aktivt valg og en respons i lydighed? Når Jesus siger “rejs dig”, så er det netop her, vi afgør, om vi bliver liggende i gamle mønstre, eller om vi handler i tillid.

Et mønster går igen i Det Nye Testamente: Jesus helbreder på mange måder. Han spytter i støvet og laver mudder, lægger hænderne på, truer feberen, spørger om vilje, sender folk afsted før de ser resultatet, og beder endda to gange for en blind, før synet er helt klart. Ingen “kasse” kan rumme Ham. Når forventningen er åben – som ofte på gaden, hvor folk ikke har dårlige kirke-erfaringer – så ser vi helbredelser hurtigere. Men hvor der er vantro og forudindtagede rammer, snævrer vi Guds handlefrihed ind. Derfor handler undervisningen om at rive låget af, så Guds kraft kan strømme frit.

Vi møder også det menneskelige lag: Nogle vil ikke reelt være raske, fordi sygdommen er blevet identitet og tryghed – med omsorg, ordninger eller opmærksomhed, som man frygter at miste. Jesus tvinger ikke. Han spørger: “Vil du være rask?” Svarer hjertet ja, følger der som regel et skridt i lydighed. En kvinde med massive smerter i foden blev helbredt på sekunder, men tøvede længe med at rejse sig, fordi vanen sagde “det gør ondt”. Først da hun handlede på det, skete gennembruddet også i hendes tanker. Tro vælger at gøre noget, der passer med det, Jesus har gjort – og så indhenter erfaringen troens valg.

Der er forskel på at bede for troende og ikke-troende. For den, der ikke kender Jesus, “bærer” din tro meget. For den, der kender Ham, er Gud retfærdig – uopgjort synd, bitterhed, uforsonlighed eller dobbeltliv kan give fjenden adgang igen. Jesus knytter flere gange helbredelse sammen med tilgivelse. Jakobsbrevet kalder os til at bekende og modtage bøn i menigheden, fordi Gud ophøjer den, der ydmyger sig. Det handler ikke om at “presse” et mirakel frem, men at rydde blokeringer, så nåden flyder frit. Vi vil leve helligt, fordi vi elsker Jesus – ikke for at manipulere et resultat.

Erfaringer viser desværre også, at helbredelser kan “falde tilbage”, hvis døren til synd eller okkult praksis står åben. En kvinde fik sit håndled fuldt bevægeligt efter bøn, men da hun fortsatte som healer, frøs det igen. Ved endnu en bøn blev hun sat fri – og kaldet til at vælge kun Jesus. Forbandelser og okkult pagter findes stadig; korset har givet os autoritet til at bryde dem i Jesu navn. Det er ikke skræmmesnak, men kærlig sandhed: Åbn ikke døren igen, når Jesus har sat fri. Vælg Ham – og bliv i det valg.

Vantro er en reel kamp, især når vi har bedt uden at se svar. Disciplene kunne ikke hjælpe drengen med den urene ånd, og farens håb bristede: “Hvis du kan…” Når vi lader erfaring med manglende gennembrud styre vores forventning, vokser vantroen. Faste er givet som et stærkt redskab, der tvinger kroppen og sjælen til at tie, så ånden får førertrøjen. Det er her, troens ryggrad styrkes, og vi bliver frie til at handle på Guds ord uden at være slave af “hvad hvis der ikke sker noget?”.

Tro forventer også, at Gud virker på afstand. Jesus helbredte uden at være fysisk til stede, og vi oplever det samme, når vi beder over telefon eller besked – så længe Jesus får æren. Tegn og undere viser Jesus’ herlighed og peger på Ham. Ben, der vokser ud for øjnene af folk, skaber åbning for evangeliet. Storm, der lægger sig ved en simpel befaling i Jesus’ navn, gør hjertet blødt for budskabet. Og når der ikke sker noget, holder det os ydmyge og afhængige – Gud er ikke en teknik; Han er Herre.

Et personligt vidnesbyrd om et massivt betændelsesproblem på låret viser, hvordan afhængighed kan skifte fra mennesker til Jesus. Midt i voldsomme smerter kom der en indre overbevisning om ikke at vælge sygehusets indgreb denne gang, men at læne sig ind i Jesus. Smerterne forsvandt øjeblikkeligt, og betændelsen tøede ud dagene efter. Pointen er ikke at kopiere en andens valg, men at handle på den overbevisning Helligånden giver dig. Dumdristighed uden åbenbaring er ikke tro; lydighed på Guds personlige ord er tro. Søg først Jesus – så følger helbredelsen.

Til sidst en enkel opfordring: Læg hånden på det syge sted og forvent. Tak Jesus før du mærker noget. Rejs dig og afprøv i taknemlighed, ligesom de spedalske gik afsted, før de så forandringen. Hold fast i din bekendelse, når løgnen hvisker, at intet er sket. Tal liv over din krop, pris Gud for, at du er skabt i Hans billede, og del, hvad Han gør. Vidnesbyrd føder tro – både i menigheden og blandt dem, der ikke kender Jesus endnu.

Citat fra undervisningen: “Lad være med at putte Gud i en kasse – forvent, at Han gør det på sin måde, og rejs dig i lydighed.”

Relevante søgeord: helbredelse i Jesu navn – tro og forventning – Helligånden – udfrielse – bøn og faste – læg hænderne på de syge – vidnesbyrd – forbandelser brydes – tegn og undere – discipelskab – lydighed – tilgivelse – bryd vantro – Guds kraft – evangeliet i praksis

ReadTranscription

Klik her for at læse hele transkribtionen af ‘Helbredelses i Jesus’ navn’.

Søg efter undervisning her...

Relateret undervisning

Læs hele indholdet af undervisningen 'Helbredelses i Jesus' navn'

Vær opmærksom på, at der kan være afvigelser og fejl, da nedenstående tekst er aflyttet og tilrettet automatisk.

Vi skal simpelthen snakke lidt om helbredelse. Helbredelse i Jesu navn. Jeg vil starte med i forhold til det her med helbredelse. Jeg vil tage udgangspunkt lidt i mine egne oplevelser, hvad jeg har oplevet. Men jeg vil også tage udgangspunkt i Bibelens facetter af helbredelse, for der er godt nok mange facetter i det.

Og mest af alt vil jeg sige, vær i forventning for, hvad Gud gør i dit liv i forhold til lægedom. Både fysisk lægedom, men også lægedom herinde. For det er Gud, han har en gang for alle betalt prisen. Se, dengang jeg blev født, var jeg en meget lille dreng. Jeg havde ikke særlig meget hår på hovedet. Nej, pjat, det havde jeg faktisk ikke. Men jeg er jo flasket op i alt det her kirkeræs med folkekirke.

Jeg har hørt rigtig mange historier fra Bibelen som barn. Jeg har siddet på både forreste række og bagerste række. Jeg har været med til samtlige begravelser, man kan komme med til. Jeg har set både døde voksne og døde børn. Jeg har set alt muligt i mit liv, fordi min far var præst. Så jeg var med ham i alt. Men noget af det, jeg ikke så, var alle miraklerne. Jeg så ikke helbredelserne. Jeg så ikke den kraft, der blev prædiket om om søndagen. Og jeg forstod det ikke.

Jeg mistede også på et tidspunkt min tro, fordi jeg blev mobbet ret meget med det her. Og jeg fik den så igen på grund af en helbredelse, fordi jeg blev helbredt for en næseskade, da en bad for mig. Og så troede jeg på Gud. Jeg stiftede lidt bekendtskab med, hvem Helligånden var. Jeg begyndte at snuse lidt til en pinsekirke. Jeg begyndte efterfølgende at komme over i Apostolsk Kirke, hvor Birte var. Det var en fantastisk kirke, fordi hun var der. Ej. Men jeg var nødt til at skifte over.

Jeg har oplevet faktisk, selvom jeg troede på Gud, at… Jeg har bedt for mennesker faktisk. Jeg har oplevet at bede for mennesker i kirken, hvor der ikke skete en dyt. Og det var totalt demotiverende. Fuldstændig demotiverende. Jeg har bedt for mange mennesker i kirken, men jeg så bare ikke helbredelserne. Jeg synes faktisk, det var rigtig, rigtig træls. Og derfor havde jeg også sådan, man kunne sige lidt som en floskel: Jeg kan da godt bede for dig, men jeg forventede ikke, at der skete noget. Og mit eget bønsliv blev også ned ad bakke.

Mange af jer kender min historie. Jeg skal nok lade være med at trætte jer med den. Så må I gå ind på min hjemmeside og høre den. Men det korte af det lange var, at der var en, der provokerede mig noget så voldsomt. Jeg var med ude på gaden, fordi hun fortalte, at hun havde været ude og bede for folk og havde set de der 12-15 helbredelser på et par timer spontant på gågaden. Og jeg tænkte bare, ja right, vel har du da noget? Og det fløj bare ud af munden på mig: Hvis det er rigtigt, så vis mig det.

Og det gør man ikke sådan noget, hvis ikke man virkelig gerne vil. Og jeg ville virkelig ikke gerne. Og jeg gik rundt der på gågaden, og det var godt nok forfærdeligt. Jeg var helt sikker på, at vi skulle ikke møde nogen, der var syge, fordi der skete ingenting. Og det ville for øvrigt være meget, meget pinligt, hvis vi mødte nogen, der var syge, og vi bad, og der ikke skete noget.

Men vi oplevede jo præcis det samme, som hun fortalte. Vi oplevede faktisk, at mennesker derude midt på gågaden, de blev helbredt. Jeg så mennesker, der brød sammen, fordi Guds ånd rørte dem. Det var ikke bare en lille tå, der stoppede med at gøre ondt. Det første var en skulderskade, hvor du kunne høre den knasende lyd indeni. Han havde stærke smerter. Han blev helbredt, spontant. Ved en 30 sekunders bøn. Wow! Der skete noget ind i mig.

Og da jeg kom hjem, så var jeg forvandlet. Men jeg kunne bare mærke, at jeg skulle have Bibelen. Jeg skulle læse i Det Nye Testamente, jeg var sulten. Jeg skulle have alt, hvad jeg kunne få, og jeg pløjede den igennem. Jeg læste og læste og læste, og jeg fandt ud af, hvordan vi blev sendt ud for at helbrede de syge.

Jeg har altid troet, at Jesus havde 12 disciple. Altid. Indtil jeg finder ud af, at han sender 72 disciple ud. Det er ret svært at sende 72 ud, når han kun har 12. Det var ikke gået op for mig, at fra Apostlenes Gerninger hele vejen frem, der er det disciplene, der går ud og gør de her ting. Jeg troede, at det hele handler om Jesus. Det viser bare, hvor meget jeg læste min Bibel.

Men da jeg begyndte at læse Guds ord, der brød det noget ind i mig. Det gjorde noget ind i mig. Det fjernede den hårdhed, jeg havde haft. Jeg begyndte at tude igen. Det kunne jeg ikke gøre før. Det gjorde noget. Gud startede med at helbrede noget herinde, som jeg ikke anede skulle helbredes. Jeg vidste det ikke. Men han helbredte noget herinde, og han gav mig en sult.

Men noget af det, der var rigtig mærkeligt, synes jeg, det var, at jeg oplevede den her med, at ude på gaden, der oplevede jeg de vildeste helbredelser. Så kom man ind i kirken, og så bad man for en eller anden, og der skete bare næsten aldrig noget. Årh, jeg synes, det var mærkeligt. Jeg kunne ikke greje den. Jeg kunne ikke forstå det. Jeg synes, det var mærkeligt. Det var way out.

Jo mere jeg vandrede det her, jo mere fandt jeg også ud af, at inde i kirkerne er der, der er den største dårlige erfaring med ting, der ikke sker, og ting, man ikke skal gøre, og ting, man skal putte ned i kasser, fordi man har en forståelse. Når man møder folk på gaden, så er de sådan helt… Nå, kan jeg blive helbredt? Jamen okay, bare gør et eller andet. De har ingen idé om, hvad der sker. De er fuldstændig åbne. Så de sætter ikke Gud i en kasse.

Men når man kommer i et eller andet sted og har måske nogle dårlige oplevelser, så placerer man pænt Gud i den her kasse, og hvis ikke han kan være der, så kan man ikke acceptere hans måde at gøre det på. Så begyndte jeg at prøve at dykke ned i lidt af det her, om hvordan er det egentlig, når vi kigger Bibelen igennem Det Nye Testamente, hvordan er det egentlig Jesus, han håndterer det her, hvordan er det han helbreder, hvordan er det, vi ser det?

Og det sjove, det hele det er, at på et tidspunkt, der går han jo ind i sin egen by, og der står faktisk, at han ikke kan helbrede nogen, fordi de ikke har tro. Og det er lidt interessant, og det er jo noget, der virkelig, det der slog mig, at wow, hold da op. Han gik videre. Fordi de puttede Jesus i en kasse. Han var jo bare tømmerens søn. Men så snart folk ikke vidste, han var tømmerens søn, og pillede ham ud af den der kasse, så skete miraklerne.

Og noget af det, jeg gerne vil med også undervisningen i aften, det er at få Gud, at få den her mirakleting med helbredelse, og generelt med mirakler, rykket ud af kassen, fjernet alle barriererne, så Gud kan komme til at gøre det på sin måde. Jesus, han gjorde altså virkelig, virkelig mange sære ting. Det gjorde han. Altså no offense, men hold fast, hvor var det sært, hvis man kigger med menneskelige øjne på, hvordan han faktisk helbredte mennesker.

Jeg vil simpelthen starte Johannesevangeliet, kapitel 9, vers 1-7. Der er en fantastisk historie her, hvor der står: På sin vej så Jesus en mand, der havde været blind fra fødslen. Hans disciple spurgte ham: Rabbi, hvem har syndet? Ham selv eller hans forældre, siden han er født blind? Jesus svarede.

Hverken han selv eller hans forældre har syndet, men det er for, at Guds gerninger skal åbenbares på ham. De gerninger, som han, der har sendt mig, ville have gjort, må vi gøre, så længe det er dag. Der kommer en nat, da ingen kan arbejde. Mens jeg er i verden, er jeg verdens lys.

Da han havde sagt det, spyttede han på jorden, lavede døgn med spyttet, smurte døgn på den blindes øjne og sagde til ham: Gå hen og vask dig i Siloa-dammen. Siloa betyder udsendt. Han gik hen og vaskede sig, og da han kom tilbage, kunne han se.

Det er superunderligt. Altså, hvorfor skal han spytte? Og hvorfor skal han spytte i mudder? Og hvorfor i alverden skal han så klaske klamt mudder op i øjnene på en mand, der i forvejen ikke kan se? Er der nogen af jer, der har prøvet at få et sandkorn i øjnene? Det er da ikke særlig rart. Hvorfor gør han det her?

Han gør det først og fremmest for at bryde de her kasser, for at vise noget helt andet af det her. Jeg tror, han gør det symbolsk. For hvad var det, mennesket blev skabt af? Det var jorden. Han fuldender det. Lige i det her tilfælde, der står der også, han var blind. Fordi Gud havde bestemt det. Sådan at hans navn kunne herliggøres.

Vi ser andre gange, da begynder han at true. Vi læser i Lukas’ evangeliet, da han kommer ind i Simons hus, og Simons svigermor ligger syg. Og hvad står der? Der står, han truede af feberen. Den forlod hende, og hun stod straks op og sørgede for dem. Feber, kan du så? Han talte engang til hende. Det er ikke engang noget med, blive helbredt, men han truer af feberen. Han er helt konkret.

Andre gange, når vi læser i Bibelen, så stiller han faktisk spørgsmål til folk. Vil du gerne være rask? Der står for eksempel i Johannes’ evangeliet, kapitel 5, fra vers 6: Da Jesus så ham ligge der, og vidste, at han allerede havde været der i lang tid, sagde han til ham: Vil du være rask? Den syge svarede: Herre, jeg har ikke et menneske til at hjælpe mig ned i dammen, når vandet er bragt i oprør. Og mens jeg er på vej, så når en anden i før mig. Jesus sagde til ham: Rejs dig, tag din båre og gå. Straks blev manden rask, og han tog sin båre og gik omkring. Wow.

Han spørger ham faktisk: Vil du være rask? Men er det nødvendigt? Er det ikke en selvfølge? Nej, det er faktisk ikke en selvfølge. Vi har bedt for mennesker, som på overfladen rigtig, rigtig gerne ville være raske, men som har dannet en identitet i deres sygdom og ikke har lyst til at slippe den identitet, fordi hvis de slipper den, så lige pludselig mister de omsorg fra andre mennesker. De mister, at folk spørger til dem. Måske så mister de en eller anden bilordning eller hjælpeordning eller et eller andet, hvis det er alvorligt.

Tro mig, der er mange, der ikke vil være raske i hjertet, men kun på overfladen. Jesus ønsker ikke at gøre noget, der går imod din egen vilje, og derfor vil han vide: Vil du være rask? Vi læser også, hvordan Jesus ofte, når han beder for folk, så lægger han hænderne på dem. Det er ikke altid, men nogle gange, så lægger han hænderne på.

Her står der, på en sabbat underviste Jesus i en synagoge, det her det gjorde han i Lukas 13. Der var en kvinde, som i 18 år havde været plaget af en sygdomsånd. Hun var krumbøjet og ude af stand til at rette sig op. Da Jesus så hende, kaldte han på hende og sagde: Kvinde, du er løst fra din sygdom. Han lagde hænderne på hende, og straks rettede hun sig op og priste Gud. Wow. Prøv at tænk i 18 år.

Men der er også lydighed i det her, fordi en ting er, at hun siger, eller han siger, du er rask, og lægger hænderne på hende. Men en anden ting er, at hun faktisk tør at rette sig op. Nogle af jer har sikkert hørt historien før, men nu får I den alligevel. Der er sikkert også mange, der ikke har.

For nogle år siden, da jeg blev kaldt op på et sygehus, fordi jeg skulle bede for en kvinde, der havde trådt på et søm, hun havde fået en stafylokok-infektion op i foden på grund af det her søm, og den var simpelthen ikke multiresistent. De kunne ikke banke den ned, og hun var blevet opereret, og jeg ved ikke hvor mange gange, fordi det gjorde så meget ravage. Da jeg var på gågaden og bad for folk, så mødte jeg hendes mand, og han spurgte mig, om jeg ville komme op på sygehuset og bede for den her kvinde, og det siger jeg selvfølgelig ja til.

Jeg tager derop, og hun ligger der i sengen, og var blevet opereret samme dag, og havde virkelig stærke smerter. Jeg trykkede lidt på foden rundt omkring, og spurgte hende, om det gjorde ondt, og hun var godt nok på vej ud gennem 10. sal af smerter, fordi hun havde godt nok ondt. Så det var jeg ikke så meget i tvivl om.

Vi fortæller hende om Jesus, og beder for hende ganske kort, en 20-30 sekunders bøn, og jeg prøver at trykke lige så stille igen, med fare for, at jeg bliver sparket, men al smerte er bare væk, og hun er fuldstændig helbredt. Wow! Så siger jeg til hende, sæt dig op på sengekanten, og hun sætter sig op på sengekanten, og hun smiler over hele femøren, og jeg siger til hende, prøv engang at komme ud over sengekanten, tag et skridt og rejs dig op.

Nej, det kan jeg ikke, for det har jo altid gjort ondt de sidste to år, at jeg har siddet i kørestol eller gået med krykker. Det kan jeg ikke. Jamen, gjorde det ondt, da jeg trykkede lige før? Nej. Jamen, gjorde det ondt, da jeg trykkede første gang? Ja, helt vildt. Okay, så der er sket noget? Ja. Okay, prøv at rejse dig op. Prøv at gå. Nej, nej, det tør jeg ikke. Det kan jeg ikke. Nej, det gør jeg ikke.

Det tager to tykke minutter at få hende overtalt til at rejse sig op, fordi hun var låst fast i, hvordan tingene plejede at være, hvordan det altid havde været. Hun var låst fast i, hvad der ville komme til at ske, når hun… Efter 20 minutter, så rejste hun sig op, og var fuldstændig helbredt. Og kvinden, der lå i sengen ved siden af, hun så det, og så siger hun, ej, jeg har brækket min hofte, vil I ikke godt bede for mig. Hun bliver også helbredt, for Gud, han er så fantastisk.

Det kan faktisk være noget af det, der låser os fast, det er gamle mønstre. Og vi har virkelig prøvet at bede for mennesker, der er blevet sat fri fra de vildeste ting, og hvor du ikke er i tvivl om, at de er sat fri, også hvor der har været virkelig noget dæmonisk, som har sluppet, og du ved bare, 200 procent, de er fri, men de tør ikke at træde ud, der hvor de ikke kunne være før, uanset hvad det er. Vi har set det alt for mange gange.

Så en ting er, at man gerne vil være rask, men kan man også dreje sit mindset. Når Jesus han siger, tag din båre og rejs dig, har du så tænkt dig at blive liggende. Ja, men jeg plejer jo ikke at kunne gå, Jesus. De spedalske Jesus han beder for, han siger til dem, gå hen og lad jer undersøge. De er ikke raske på det tidspunkt. De er ikke raske, men de bliver helbredt på vej derhen. Prøv at tænk, hvis de havde nægtet at gå derhen. Ej Jesus, du er fuld af fisk. Prøv lige at kigge på os, vi er jo ikke raske. Men de gik bare. Går du bare, eller skal du have det på din måde?

Og jeg tror, det er det, der er så farligt, at vi tit og ofte putter Gud ned i de her kasser. Et andet eksempel, det har jeg nævnt rigtig mange gange, og jeg kommer nok til at nævne det rigtig mange gange igen, fordi det er bare så stærkt, og så vildt, og så godt, og så fantastisk. Og tak Gud, fordi det står i Bibelen. Kvinden, der har haft blødninger i 12 år, og blødningerne vil bare ikke stoppe. Og det er bare ikke sjovt, fordi det virkelig er nedværdigende at være jøde og så have menstruation, fordi så er man bare ikke velkommen.

Og så gå hen til en rabbi, til en mand. Hun stod lige til steningjord, hun så. Men det står i Markusevangeliet, kapitel 5. Jeg vil simpelthen lige prøve at læse den her beretning, fordi den er så stærk. Men der var en kvinde, som i 12 år havde lidt af blødninger, og som havde døjet meget af mange læger og brugt alt, hvad hun ejede, uden at det havde hjulpet. Hun havde tværtimod fået det værre. Hun havde hørt om Jesus, og hun kom frem i skaren bagfra og rørte ved hans kappe. For hun tænkte, bare jeg rør ved hans tøj, bliver jeg frelst.

Jeg vil lige sige, det her ord, frelst, det er ret vigtigt lige at få med, inden jeg læser videre. Det kommer af det græske sozo. Og sozo betyder både frelst, det betyder også helbredt. Og hvis vi tager den engelske King James, så står der faktisk, to be made whole, altså at blive gjort helt. Så det ord, der står, jeg synes, det er lidt mærkeligt, at de har oversat det med frelst her, fordi det dækker over at blive gjort helt, altså at blive helbredt. Men anyway, der står, for hun tænkte, bare jeg rør ved hans tøj, bliver jeg frelst.

Og straks udtørrede kilden til hendes blødninger, og hun mærkede i sin krop, at hun var blevet helbredt for lidelsen. Men Jesus mærkede straks på sig selv den kraft, der udgik fra ham. Han vendte sig om midt i skaren og sagde, hvem rørte ved mit tøj? Og hans disciple sagde til ham, ja, men du ser jo selv, hvordan folk trænges omkring dig, og så spørger du, hvem rørte ved mig? Han så sig omkring for at se, hvem der havde gjort det. Og kvinden kom frem, skælvende af skræk, for hun vidste, hvad der var sket med hende. Hun faldt ned for ham og fortalte ham hele sandheden. Han sagde til hende, datter, din tro har frelst dig. Gå bort med fred og vær helbredt for din lidelse.

Wow. Så har man bare en tro, der siges bare to. Man træder bare ind i menneskemængden. Når vi kommer til Jesus, så er der nogle gange den her. Det kunne da være dejligt at blive helbredt. Det kunne det da. Det kunne da bestemt være dejligt. Det ville gøre noget, hvis jeg blev helbredt. Men hvis ikke, så er der også bare vand til det. Helt ærligt.

Nu sidder jeg her med briller på. Og så kan man tænke, at du sidder der og snakker om helbredelse. Du sidder med briller på. Hvad er du gang i, mand? Tror du på, at Gud kan helbrede dig? Jo. Jeg ved, at Gud kan helbrede mig. Jeg ved, at både Rebecca og Miriam har smidt deres briller og er blevet helbredt. Og ser nu i dag uden briller. Jeg ved, at jeg på et tidspunkt bliver helbredt.

Men mit store problem er, at jeg fik briller, da jeg var helt lille. Eller teenager. Så er det blevet en del af min identitet. Og det betyder faktisk ikke, at jeg begynder at blive irriteret over det. Jeg har egentlig ikke været så irriteret over det. Jeg synes, at det var bare en del af mig. Sådan var det. Og det er ikke sådan, det skal være. Det er ikke sådan, vi skal. Vi skal ikke acceptere det.

Det var så sjovt. Jeg sad og snakkede med Ruel i går omkring det her med øjnene. Og så siger jeg til ham.

Jeg synes også, at det er lidt svært, fordi lige i øjeblikket er jeg kommet i en alder, hvor… Hvis jeg skal kigge på noget småt, så vil jeg gerne have det herud. Og så begynder man jo at tænke, skulle man nu gå til optiker og få læsefeltet i, eller hvor er vi henne? Og jeg er også der, hvor jeg begynder at læse noget, hvor det er for mørkt. Så jeg skal lige have lidt mere lys på, end jeg plejer.

Og jeg ved udmærket godt, at det der er en løgn. Og jeg er der, hvor jeg simpelthen går imod den. Hver eneste gang jeg oplever, at det er svært at se, så går jeg imod den løgn. Jeg vil ikke acceptere den ind over mit liv. Jeg vil ikke. Jeg nægter det. Og det sjovere det hele var, så siger jeg til Roald. Prøv en gang at tænke på, Moses ude i ørkenen, hvis ikke han kunne se, da han var 120, han havde godt nok haft et problem. Det havde han da. Han havde da haft et problem, der var ikke en optiker lige rundt om hjørnet. Men han var også skabt i Guds billede.

Og det sjovere det hele var, da Roald kommer hjem og skal læse sin Bibel, så åbner han den. Og lige præcis hvor han åbner, der står der, hvordan Moses, han bliver 120 år. Og der står i teksten, og det vidste jeg ikke, og hans øjne kunne se. Tak, Jesus. Mine øjne de kommer også til at kunne se uden briller. Men det her, der sniger sig ind, er I klar over, hvor mange reklamer, der kører i radio og tv omkring briller. Omkring, at når man bliver 40 plus, står de tid til at skulle have læsebriller, og så kan vi ikke se, og så kan linsen ikke zoome automatisk.

Det bliver lagt den 1., efter den 3., efter den 10. forbindelse en års. Jeg vil ikke have den i mit liv, den forbindelse. Og den tro skal vi holde fast i. Når vi har fået den her tro og den her overbevisning, så skal vi gå i den. Og vi skal tage imod det, Jesus har gjort på korset. Det er lægedom. Og vi skal tro på, at alt, hvad der udgår fra ham, er kilde til lægedom.

Hvis vi kigger på Apostlenes Gerninger, der læser vi episoden om Peter. Og der står faktisk, at folk flokkede sig omkring ham, fordi de jo så, at mennesker blev helbredt. Og dengang var lægen ikke måske lige så effektiv som i dag. Og derudover så det gratis med helbredelse og alt muligt andet ved Peter og disciplene. Men der står, at folk flokkede sig omkring ham. Så selv der, hvor Peters skygge faldt på, blev de helbredt.

Ja, men det var jo dengang. Prøv nu at komme ind i kamp. Nej, det er ikke dengang. Jeg var på gaden med en på et tidspunkt, hvor vi bad for en masse, og så kommer vi til at snakke om de her ting. Og så siger jeg til hende, at det er et spørgsmål om tro. Og så nævner jeg det her eksempel med Peter. Og så siger jeg til hende, at sådan virker det også i dag. Ej, det troede hun ikke. Hun havde lige fortalt mig, at hun havde en knæskade.

Så siger jeg til hende, at det gør det. Prøv at gå ind i min skygge, og du vil se, at du bliver helbredt for dit knæ. Ej, prøv at gå ind i min skygge. Så gik hun ind i min skygge, og hun blev fuldstændig helbredt. Fordi Gud er den samme i går og i dag og til evig tid. Men vi sætter begrænsninger for Gud. Vi sætter begrænsninger for lægedom. Men det skal vi ikke. Gud gør det på sin måde.

Og nogle gange kan han give os inspiration til at gøre de mest mærkelige ting. Vi ser også på et tidspunkt, at Jesus han beder for en blind. Det er et sted i Bibelen, hvor jeg i starten virkelig undrede mig. Fordi Jesus beder for ham, eller lægger hånden på ham to gange. Første gang, så lægger han hånden på, og så siger han bagefter. Kan du se noget nu? Ja, det er ligesom man kan se nogle træer derovre i en eller anden noget.

Så lægger han hånden på igen, og så får manden sit syn. Og jeg havde sådan i starten, hvorfor? Hvorfor gør Jesus det her to gange? Og hvorfor spørger han ham? Kan du se noget nu? Det kunne han da vide. Hvorfor spørger han? For mig er det her bare så fantastisk. Fordi det er præcis det, vi oplever, når vi beder for andre mennesker.

Hvis de har ondt i et knæ, i en storetå, i en whatever, så kan man, smerte er en fin indikator, eller syn, eller whatever. Bed, kan du mærke forskel? Nej, ikke rigtigt. Så bed igen. Hvad så nu? Er der forskel? Ja, nu er det nede på en treer på Tiskealland. Wow! Bed igen. Så forsvinder det. Det er præcis det samme, Jesus gjorde. Han gjorde tingene, fordi han satte standarden. Flere gange helbreder han i første hug, men jeg elsker det her og det med. Fordi det betyder, vi skal gå som ham, vi skal være ligesom ham.

Og det er ikke nederlag, fordi folk ikke bliver helbredt, bare ved at lægge hånden på første gang. Men jeg vil hilse dig at sige, at jo mere troen vokser, jo mere sker det. Jeg kan huske på et tidspunkt, vi skulle bede for en gut, som har været i noget krigshalløj, han var fra Iran, og hans ben var virkelig ikke lige lange, og det var ikke bare en skævhed i hoften. Og Bibi kommer op, og jeg sidder ved siden af, og så skal hun til at lægge hånden på og bede.

I det, hun lægger hånden på, hun når ikke at sige noget, så springer benet simpelthen ud. Vi stod bare, wow, okay, fedt, prøv at rejse dig op. Vi havde ikke bedt. Så det der med at putte Gud ind i en kasse, vi skal bede to gange, vi skal bede otte gange, vi skal, nej. Have forventning til, så snart du lægger hånden på, så sker der noget. Der står faktisk, at vi skal gå ud og helbrede de syge, eller lægge hænderne på de syge, og de vil blive raske. Wow. Så bare forvent.

En af de ting, som jeg har oplevet, også gør den store forskel imellem det at bede for en troende og en ikke-troende, det er, at når du beder for en ikke-troende, så er det din tro, det står og falder på. Har du tro, og du tror for, at den anden bliver helbredt, så sker der virkelig noget. Problemet er, når du beder for en anden, som har taget imod Jesus, så er Gud retfærdig, og det vil sige, den anden kender godt Guds åndelige lov.

Og for eksempel, bare for at tage et enkelt eksempel, nej, hvor er der dog mange kristne, der går rundt omkring med bitterhed, med vrede, med ting, der ikke er blevet gjort op med. Det er helt vildt, og Bibelen er så klokke klar. Vi beder det Fadervor, tilgiv os, som vi tilgiver andre. Og hvad er det, vi læser? Vi læser faktisk flere gange, at Jesus, når han helbreder mennesker, så siger han, din synd er dig tilgivet, og vupti, folk bliver raske.

Hvis ikke vi vil tilgive, hvis vi holder fast i bitterheden, så kan Gud ikke få lov at komme til. Men når vi går ud på gader og stræder, hvor folk ikke kender Jesus, så skal vi jo ikke stå og tage den her mega lange snak med folk om, nu skal du simpelthen gå ned, fordi Gud, han er retfærdig. Gud, han er retfærdig. Hvis ikke du kender loven, så er din tro som forbeder, det står og falder på.

Når man finder Jesus, så er det vi skal rette ind og forvandle vores synd, forvandle vores tanker, og simpelthen gå efter Guds åndelige lov. Og så vil vi få at se de vildeste ting, og så vil du opleve, at du kan bede for alle dem omkring dig, der er troende, når de elsker Jesus. Og der sker lige så meget, som der sker på gaden.

En anden ting, som også er i alt det her med helbredelser. Nej, hvad har jeg oplevet mange gange, at jeg har bedt for mennesker.

Så har det gået to dage eller to timer, og så er det hele bare at komme tilbage. Ej mand! Jeg har været så træt af det, at på et tidspunkt, det var simpelthen ved at stoppe med at bede for mennesker. Forstod ikke, hvad der skete. Jeg synes, det var så træls, og jeg synes, det var så dårlig branding af Gud. Gå ud og bede for mennesker i Jesu navn. De oplever at lade om, og hvad sker der? Et par dage efter, så kommer hele lorten tilbage. Hvad tænker de om Gud? Ja, det der var da psykosomatisk op i hovedet, den der helbredelse var. Placeboeffekt og alt muligt. Og jeg forstår den godt.

På et tidspunkt, der læser vi, hvordan Jesus helbreder en lam mand. I kan læse det i Johannesevangeliet i kapitel fem, hvis I vil læse det. Han helbreder en lam mand. Bagefter står der, han møder ham på tempelpladsen, og så siger han til ham, lad nu være med at gå ud og synd, så din tilstand ikke bliver værre, end den var før. Hvorfor? Fordi synd lukker djævlen ind igen.

Jeg kan huske helt konkret, vi havde en oplevelse, hvor vi beder for en kvinde, hun, det var på Gågaden, den sad fast sådan her. Fuldstændig sådan her. Fordi hun havde været i trafikuheld, og hun kunne bevæge sin arm, men ikke håndleddet. Det var simpelthen fuldstændig låst fast. Og vi beder for hende, og der går tre sekunder, så begynder hun. Nej, hvor vildt! Åh, hvor er det fedt! Ej, fedt! Tak, tak, tak! Og vi fortæller hende om Jesus, og hun skynder sig hjem. Og så hører vi ikke mere fra hende.

Og så går der, tror jeg, halvanden måned eller sådan noget, så møder vi hende på Gågaden igen, og så kommer hun. Åh, men jeg har sådan prøvet at lede efter, jeg vidste ikke, hvad jeg skulle få fat i, fordi jeg fik jo ikke jeres visitkort, for jeg havde helt travlt, men prøv at se min hånd. Og den sad fast igen, og hun kunne godt bevæge den, sådan armen, men ikke håndleddet. Den sad fuldstændig fast. Og vi har sådan en fornemmelse om, hvad, er du inde i noget new age? Jamen, hun var da healer, og hun gik hjem og healede videre og alt muligt, og så da hun healede, så sad den fast. Hun kunne simpelthen ikke forstå det.

Ja, men hvad var det, vi sagde til dig omkring Jesus? Ja, ja, men altså, hun oplevede jo, at det virkede, men hvorfor gik det lige i stykker dér? Om ikke vi kunne bede for hende igen? Og vi bad for hende. Og med det samme, så løsnede den sig igen, og hun kunne bevæge den. Og vi sagde til hende, nu er du nødt til at vælge kun Jesus. Hvis du står med et ben i hver lejr, hvis du lukker synd ind i dit liv, så vil du opleve, at du giver djævlen en adgang til at komme tilbage.

Og det her, det var et trafikuheld. Det var noget, der var sket. Om det var et eller andet frygt, hun havde lukket ind, eller om det var en fysisk defekt, det aner jeg ikke noget om. Det skal jeg ikke sige noget om. Men det jeg kan se, det var, at det var synd, der gjorde, at det blev lukket ind igen. Præcis som Jesus siger til den lamme mand her, efter han er blevet helbredt. Lad nu være med at gå ud i synd, så din tilstand ikke bliver værre, end den var før.

Så drop alt det der synd, bitterhed og skidt og skrammel, men kom ind i helighed med Gud. Lad være med at gøre det, fordi du gerne vil helbredes fra et eller andet. Fordi så sker der ingenting, så er din motivation forkert. Men søg Gud og søg Gud, træk først, og så får du alt det andet bagefter.

En anden ting, det er faktisk også meget interessant, og det er der rigtig mange, der ikke har lyst til, og det er heller ikke sjovt, men der står faktisk i Bibelen, at har vi en synd, så skal vi gå hen til en ældre i troen, og så skal vi bekende det.

Det står i Jakobsbrev kapitel 5, så står der, at troens bøn vil frelse eller helbrede eller gøre helt den syge. Og der er noget helt særligt i det her med, hvorfor er det, vi skal gå frem for en anden og sige, vil du være, jeg har lavet lort? Kan vi bede sammen over det? Det er fordi Gud, han ønsker ganske enkelt, at vi skal ydmyres. Og det er ydmygende at komme og sige, jeg har lavet lort i den. Det er meget ydmygende, det er ikke rart. Det koster lige en på stoltheden.

Men det er først, når du giver afkald på din stolthed, at Gud, han kan rejse dig op. Den, der ophøjer sig selv, bliver ydmyret, men den, der ydmyrer sig selv, bliver ophøjet. Og det er derfor, der så efterfølgende står, bekend jeres synder for hinanden, og bed for hinanden om, at I må blive helbredt. En retfærdigs bøn formår meget stærkt, som den er.

Så oplever vi jo også, når vi kigger videre i Bibelen, endnu en årsag til sygdom er jo, som rigtig mange af jer ved, ganske enkelt demonisk. Det er simpelthen Satan, som kommer med rigtig, rigtig meget sygdom. Og så kan man sige, er det al sygdom? Nej, jeg tror da ikke, hvis du nødvendigvis falder over et eller andet og brækker dit ben herude, det tror jeg ikke er Satan. Men jeg ved, at hvis du holder fast i Guds løfter, og lader være med at bukke under på grund af det ben, der brækker, så vil du faktisk også opleve, hvordan du kan rejse dig op igen.

Jeg ved, jeg har fortalt det her for et par gange siden, men jeg ved også, at der er mange, der ikke har hørt det. Og i hvert fald dem, der er online, har i hvert fald ikke hørt det, tror jeg. Så nu får I den lige igen. Bare for at fortælle, hvordan min egen vandring er i det her. Men som jeg har fortalt, så havde jeg jo fået sådan en kæmpe, kæmpe, kæmpe, kæmpe, kæmpe stor betændelses-ting på mit baglår. 19×13 cm er noget at vokse lidt efter, vi målte den faktisk. Og der kunne bare ikke gå hul på den.

Jeg skal helt sikkert sige, at Birte var virkelig aktiv med kanyler og alt muligt. Der gik bare ikke hul. Og den blev bare større og større, det var bare helt inde i musklen. Så har jeg i bibelgruppen lige deroppe bedt, og der kommer en tungetale indover, og jeg mærker, at der sker noget inde i det. Og det er fantastisk, at jeg kommer over efter bibelmødet, og jeg oplever simpelthen, at der er gået hul, og der begynder at komme betændelses-ting ud. Det er jo helt vildt fedt.

Og der kommer ganske lidt betændelses-ting ud, men så stopper det bare, og så vokser og vokser og vokser det. Og det vokser simpelthen så meget, at når man lige holder sine hænder omkring for at presse på den, så kan du simpelthen se på grund af betændelsen, hvor hænderne har siddet eller fingrene har siddet i 3-4 minutter efter du har flyttet dem. Så voldsom var det. Så begynder tankerne jo inde i mig.

Jeg ville bare lige ringe til sygehuset og få lavet et lille snit, fordi så kan de få alt det der betændelse ud. Og jeg havde bare sådan, at der skulle ske noget. Der skulle simpelthen ske noget, fordi det var bare ikke okay, det der. Så jeg ringer selvfølgelig til vagtlægen, og han sætter video på, og han ser den der skidrik, jeg havde på mit baglår, og han siger bare med det samme, at jeg er nødt til at indlægge dig, fordi vi skal have det her ud, og det skal renses op helt i bunden.

Jeg siger, kan det ikke bare blive gjort ambulant? Jeg gider ikke narkose og alt det der. Vi er nødt til at gøre det, for det skal gøres ordentligt. Og du møder i morgen kl. 9, og det gør du fastende. Okay. Jeg kunne bare mærke, vi kunne inde i begge to mærke, det der var bare ikke helt… Det var bare ikke efter bogen.

Det var bare ikke efter bogen. Men der skete jo ikke noget, for der var blevet bedt så mange gange, og jeg havde selv gået imod det, og ej, der skete bare en nattehændelse over det der. Jeg synes bare, det var underligt.

Men om morgenen kl. 7 eller halv 7, eller hvornår det nu er, da vi skal til at gøre os færdige og skal afsted, så kan jeg bare mærke, det kommer ikke til at ske. Det gør det bare ikke. Jeg kunne simpelthen mærke, det var så forkert. Så ringede jeg og afmeldte tiden, og jeg kan godt sige, jeg havde så ondt. Min smertetærskel, den er meget høj, som i rigtig, rigtig høj. Men jeg havde simpelthen toppet min smertetærskel, og jeg kunne ikke mere. Det gjorde så modbydelig ondt.

Birte kunne slet ikke røre ved det mere. Altså bare det, hun forsøgte at tage plastret af. Det var ikke sjovt. Det var ikke sjovt. Og alligevel, så ringer jeg og aflyser tiden. Og de forsøger jo i telefonen, er du sikker, det kan jo være, og skulle vi ikke lige kigge på det. Du skal bare huske, at du ikke bare lige får tiden en gang til, og du er nede til hele systemet igennem en gang til, og skulle du nu ikke bare… Og jeg er bare sådan, nej, det skal jeg ikke. Det er fint, jeg kommer ikke. Ja, men bla, bla, nej, det er fint. Jeg ville bare gerne aflyse den. Okay, jamen jeg sletter din tid så. Tak. Tak. Det var pænt af dig. God dag.

Og jeg kunne bare mærke bagefter, oj, det var som om, der faldt en sten fra mit hjerte. Jeg blev bare lettet af det. Og fra det øjeblik, hvor jeg tog den beslutning, at jeg skal ikke være afhængig af et lillebitte snit for at lette smerterne. Jeg skal være afhængig af Jesus. For det øjeblik, der forsvandt smerterne. Jeg har ikke haft ondt i det siden, som i slet ikke. Og betændelsen inde bagved, den forsvandt, jeg tror faktisk i løbet af samme dag, eller i hvert fald i løbet af to dage, det gik virkelig, virkelig stærkt. Hele den der kæmpe hævelse og alt det, der var derinde, forsvandt fuldstændig.

Nu har jeg bare et stort åbent sår, der kigger frem med en masse betændelse. Og det er så sjovt, fordi man har sådan en lyst til menneskeligt, om skal vi ikke lige rense det op, skal vi ikke lige fjerne det betændelse, der sidder, skal vi ikke lige, og jeg er bare sådan, nej. Nej. Skal slet ikke røre ved det, du skal slet ikke pille ved det. Ingenting. Fordi Jesus han har gjort det for mig, at jeg vil ikke være afhængig af at skulle rense det op med det ene og det andet og det tredje. Jesus, det er ham jeg vil være afhængig af.

Og det har virkelig, altså jeg har bogstaveligt talt knoklet noget og sagt røven ud af bukserne de sidste mange, mange dage, uden at have ondt. Jeg har slet ikke haft ondt. Til trods for, at jeg har sådan et, hvad er det nu, så stort, så er der bare fuldstændig åbent. Og stille og roligt, så begynder det at lukke.

Hvorfor forsvandt det ikke bare med det samme? Hvorfor forsvandt det ikke bare ved første bøn? Ærligt, jo jeg troede på, at Gud kunne gøre det. Det gjorde jeg virkelig af hele mit hjerte. Jeg har oplevet at blive helbredt før. Jeg er både blevet helbredt for knæskader og brok og alt det her svimmelhed, jeg har været igennem. Jeg ved godt, at Gud vil og kan helbrede mig. Problemet var bare min afhængighed. Det var jeg, at lægerne kunne gøre.

Og jeg vil så sige til jer, at det er så vigtigt, at når man hører sådan en historie som det her, så skal man ikke tage den til sig og tænke, at hvis jeg fejler sådan noget, så skal jeg aldrig nogensinde under behandling. Det er i hvert fald helt sikkert.

Hvis ikke det er blevet en overbevisning, der er givet til dig herinde i din ånd, du kan ikke gå på andres overbevisning. Du kan ikke gå på min overbevisning. Du er nødt til at gå på, hvad Gud er åbenbaret ind i dit liv. Og det er dét, du skal handle på.

Det vil sige, at det ville være rigtig dumt, hvis du er på hjertemedicin, fordi du har et rigtig dårligt hjerte. Og du tænker, at Gud vil helbrede dig, så smider du hjertemedicinen væk, og så går der tre dage, og så er du død. Og det har jeg faktisk set før. Fordi det ikke er blevet en overbevisning, som Gud har lagt i dit hjerte, men du gør det i ren stædighed.

Og der er ikke noget forkert i at gøre tingene i stædighed. Dengang jeg smadrede min menisk i mit knæ, fordi jeg hoppede på trampolin, det var ren stædighed, jeg bagefter gik en halv time op til vores mekaniker for at hente bilen. Med de vildeste, stærkeste smerter, det var stædighed. Men det var ikke en stædighed, der gjorde, at det kunne have konsekvenser for noget dårligt, altså for mit liv.

Og det er lige der, man skal huske, at det skal komme som en åbenbaring, når man handler på de der ting. Seriøst med det her, jeg havde på mit lår, det kunne have givet blodforgiftning, og det kunne bare gå stærkt. Det var virkelig, virkelig stort. Det kunne virkelig have gået stærkt. Og det vidste jeg godt, men jeg havde bare sådan, nej, jeg vil være afhængig af Jesus. Jeg vil ikke være afhængig af alt andet.

Og derfor oplevede jeg, hvordan Gud bare greb ind. Og derfor synes jeg også, det er så fedt, når vi kigger i Bibelen, at Bibelen er endnu en måde, hvor vi oplever lærerdom på. I kender sikkert de fleste af historien med disciplene, der prøver at uddrive en dreng, og det lykkes bare overhovedet slet ikke, som i overhovedet ikke. Og det står i Markusevangeliet kapitel 9, fra vers 14, hvis I vil læse den, når en gang I kommer hjem.

Men det, der er interessant, jeg vil lige læse lidt af den, det er, hvor Jesus kommer tilbage. Så står der, Jesus, han udbryder, da han har fået at vide, hvad det handler om. Du vantro slægt, hvor længe skal jeg være hos jer? Hvor længe skal jeg holde jer ud? Kom herhen med ham. Så bragte de ham hen til Jesus. Men da ånden så ham, rev og sled den straks i drengen, så han faldt om på jorden og lå og frådede og vred sig.

Jesus spurgte hans far, hvor længe han har haft det sådan. Han svarede, fra han var barn. Og den har mange gange kastet ham både i ild og vand for at gøre det af med ham. Hvis du kan gøre noget, så forbarm dig over os og hjælp os. Jesus sagde til ham, hvis du kan. Alt er muligt for den, som tror. Og straks råbte drengens far, jeg tror, hjælp min vantro.

Wow. Hvad er det, der sker her? Faren kommer i den vildeste forventning. Wow. Ham der, Jesus, og de der disciple, jeg har bare set, og nu kommer jeg, og nu skal det bare ske en masse. Så kommer man hen til disciplene. De begynder at bede, og der er sikkert sket en masse af ting, jeg sagde, hvor drengen har rullet rundt og manifesteret helt vildt. Men de kan bare ikke kaste ånden ud.

Hvad sker der med faren? Hans håb brister. Han får skabt vantro, fordi han kan se. Det virker jo ikke. Der er ingenting, der virker. Så da Jesus kommer, så siger han, hvis du kan. Fordi hans tro er allerede blevet sat på prøve her. Og det er det, der sker, når man som troende oplever for eksempel folk, der ikke bliver helbredt. Der kommer vantro ind.

Eller hvad vi går og fylder os med i hverdagen. Alt muligt skidt og skrammel. Vantro. Når vi får hovedpine, jeg tager bare lige en panodil. Det er vantro, fordi du ikke tror på, at Jesus kan gøre det.

Og jeg siger ikke, du skal lade være at tage din panodil, som jeg sagde før. Hvis ikke det kommer som en åbenbaring indenfra, så skal du gøre det, du plejer. Men du skal arbejde med Jesus og prøve at dykke ned i, hvem han er, og hvor meget han elsker dig. Og hvor meget hans løfter faktisk holder stik, også i dag. Hvor meget du kan opleve lægedom.

Og jeg er ret sikker på, at hvis du åbner det et eller andet sted, så bare det, jeg begynder nu her at fortælle om alle de her mirakler fra Bibelen, det er faktisk nok til, at du kan blive helbredt. Det er nok til, at Guds kraft kan sætte dig fri. Fra rygsmerter, fra hoftesmerter, fra nerveskader, fra alle mulige ting. Fordi Gud er så trofast, og hans ånd arbejder. Og jeg har oplevet mennesker, der bliver sat fri, når man fortæller dem vidnesbyrd om, hvad Gud gør.

Problemet er, når man så oplever noget, der ikke sker, så vokser vantroen. Ligesom jeg fortalte til at starte med, når man kommer ind i mange kirker. Ligesom jeg selv havde oplevet så mange gange, jeg havde bedt for mange mennesker, der var ikke nogen, der blev helbredt. Jeg kan så tydeligt huske, jeg bad for en på et tidspunkt. Han var cykelrytter, og det betød alt for ham at kunne cykle. Han havde smadret hele knæet. Han kunne ingenting. Og jeg bad for ham, og jeg havde virkelig sådan, åh, kom nu ud. Det skal bare blive helbredt. Kom nu. Og man græd som pisket, fordi det betød så meget for ham.

Skete der noget? Nej. Overhovedet ingenting. Jeg bad så heller ikke i tro, fordi jeg havde aldrig set et mirakel før på den måde. Havde han tro? Nej, fordi han satte cyklen højere end Jesus. Og det er nogle gange det, vi skal kigge på. Hvor er det, vores hjerte er henne? Og hvorfor vil vi gerne være raske? Er det for at kunne bruge det til at tjene Gud og ære Gud og være et redskab for ham? Eller hvorfor er det?

Nå, jeg læser lige videre her. I skal lige have slutningen. Man kan ikke lave sådan en cliffhanger midt i det hele. Det kan man ikke. Det har jeg lært. Nå, jeg tror, hjælp min vantro. Da Jesus så, at skaren stimmede sammen, truede han af den urene ånd og sagde til den: Du stumme og døve ånd, jeg befaler dig, far ud af ham og far aldrig mere ind i ham. Da skreg den og rev og sled i ham og for ud, og han blev som død, så alle sagde, han er død. Men Jesus tog hans hånd og fik ham til at rejse sig op.

Senere spørger disciplene om, hvorfor det er, at I ikke kan kaste den ud, og så fortæller Jesus, at det kan I ikke på grund af jeres manglende tro, på grund af vantro. Og han siger, vantroen, eller han siger, den slags kan kun uddrives med bøn og faste. Og der er mange, der henleder det til dæmonen, men han har faktisk lige talt om vantroen. Så jeg tror, at Jesus taler om vantroen. Den vantro, den er ikke, den er ikke, den er ikke. Det er ikke, den er. Det er ikke, den er. Det er ikke, den er. Så jeg tror, at Jesus taler om vantroen.

Den vantro uddrives kun, eller kan du kun få bugt med, igennem fasten. Fordi det er jo ikke sådan, at bare fordi du skal kaste en dæmon ud, så skal du gå i tre ugers faste, inden du skal kaste en dæmon ud hver gang. Sådan fungerer det ikke. Men fasten er for, at den vantro, den slipper indeni dig. Så når du går i faste, så vil du opleve den her kamp indeni dig imellem ånden, imellem sjælen, altså dine tanker, dine følelser og kroppen. Din krop er sulten, den vil have mad. Sjælen, den rykker op. Kom nu, bare lige lidt, bare lige en Snickers, eller bare lige et stykke lakrids, eller bare lige en kage, eller du får duften. Åh nej, uuh, jeg skal simpelthen snart have noget mad.

Men din ånd, den siger nej. Hold nu fast. Og så er det, du tager et valg. Hvad er det, du vil? Hvad vil du lytte til? Vil du lytte til din ånd? Vil du lytte til din sjæl, der råber? Eller vil du lytte til dit legeme, som er fuldstændig ved at gå sukkerkoldt, fordi jeg skal have sukker?

Og da er fasten så fantastisk, fordi du kan tage autoritet og fortælle din krop, hvem det er, der bestemmer. Det er helt fantastisk. Til de af jer, der ikke har prøvet det, prøv det. Det er lige så obligatorisk at faste, som det faktisk er at bede. Og så er der en anden ting, som også kan være forårsaget i det her. Jeg skal nok snart stoppe. Men det er simpelthen forbandelser.

Der kan være lagt forbandelser ind over familier, ind over slægter. Og så ved jeg godt, der er rigtig mange, der siger, at da Jesus døde på korset, der brød han jo alle forbandelser. Det gjorde han jo. Det ved vi jo, han gjorde. Nej, det ved vi ikke. Vi ved, at der står, at han blev en forbandelse, for at vi kunne blive sat fri fra forbandelser. Og det betyder, ligesom vi har fået magten til at kaste en dæmon ud af et menneske, vi har fået magten til at kunne bryde en forbandelse ind over en slægt eller ind over et menneske.

Og helt konkret så ved vi, at der er forbandelser. Det bliver sagt flere steder. I Paulus’ brev til romerne, der står der faktisk, han skriver, velsign dem, der forfølger jer, velsign og forband ikke. Hvorfor skulle der stå, at du ikke skal forbande dem, hvis ikke der længere findes forbandelser? Det giver jo absolut ikke mening. Vi kender det også fra Jakobs brev, kapitel 3, hvor der står det her om tungen. Der står, med den velsigner vi Herren og Faderen, og med den forbander vi mennesker, som er skabt i Guds billede. Fra samme mund lyder der både velsignelser og forbandelser. Mine brødre, sådan bør det ikke være, kan en kilde give både fersk vand og saltvand af samme væld.

Så klokkeklart står der, hvordan vi kan lægge forbandelser ind over mennesker. Og vi læser faktisk også i Gammel Testamente i de 10 bud, der står det faktisk i forbindelse med, at hvis du begynder at tilbede andre guder end Gud Faderen, så står der faktisk, at han vil lægge en forbandelse ind over din slægt fire generationer tilbage. Det står i 2. Mosebog, kapitel 20, hvor der står de 10 bud.

Jeg har oplevet, jeg vil lige fortælle et enkelt eksempel, en af mine meget tætte venner, som jeg virkelig har været rigtig tæt på i rigtig mange år, han valgte at gå ind i Frimurerlogen. Når man går ind i Frimurerlogen, så lægger man simpelthen forbandelsen ind over sig selv. Hvad end man ville det eller ej. Man starter med at indgå en pagt, og så mange af de optagelsesgrader, der er derinde, er simpelthen noget bag med bagpå. Og det hele ender med, at man finder ud af til allersidst, at det er Satan, man faktisk tilbeder. Men det ved man ikke i de små grader.

Han kom ind i Frimurerlogen, og fra dag af, der begyndte simpelthen et helvede i hans krop. Hans lungekapacitet blev sat ned på 15 procent eller sådan noget. Hans hjerte fungerede ikke. Det ene og det andet, der skulle, fungerede ikke. Hans knæ fungerede ikke. Alt i ham gik bare i stykker. Alt i ham gik fuldstændig i stykker. Og jeg taler virkelig Jesus ind i hans liv, og prøver virkelig at… Og det ender faktisk med, at manden kommer dertil, hvor han… Wow, jeg vil bare Jesus.

Og han giver sit liv til Jesus, og han boede så et andet sted i landet, så det var nogle andre, der så døbte ham. Og tog de endelige snakke med ham. Og da de har døbt ham, så siger de til ham, nu skal du så gå hjem og melde dig ud af Frimurerlogen.

Det havde de bare glemt at fortælle ham inden. Så manden, han skrottede den dåb, som han lige havde fået. Og det siger virkelig noget om den pagt og den kraft, der ligger i det her. Det er ikke bare for sjov. Og den lægger man, den her forbandelse, ned generation for generation for generation for generation, indtil der er nogen, der bryder dem i Jesu Kristi navn.

Og sådan en forbandelse kan både give sygdom og dødsfald og bare ulykke på ulykke på ulykke, dårlig økonomi. Alt sådan noget, der simpelthen bare driver en. Og man fatter det ikke. Man forstår ikke, hvorfor det skal være sådan. Man kan tjene meget mange penge, men der er aldrig penge på kontoen. De forsvinder, og du kan ikke fortælle, hvor de forsvinder hen. Det er sådan noget, der kan opstå igennem en forbandelse, men den kan man blive sat fri fra.

Og det kan netop også gøre, at man faktisk bliver syg, ligesom jeg har fortalt, at han bliver syg med lunger og hjerte og alt muligt andet. Og så skal vi huske, at Jesus ikke er begrænset af at skulle være der fysisk. Der er flere eksempler i Bibelen, hvor han faktisk helbreder på afstand. Og det er ikke noget med, at folk siger, at Jesus, du er nødt til at komme hen og bede for dem, for ellers sker der jo ikke noget. Hvorfor kommer du ikke med hjem? Men når Jesus siger, gå hjem, feberen har forladt, så går de hjem og tjekker det.

Der er også eksempler med officeren, hvor det er ham selv, der siger, at han ikke er værdig. Bare giv en ordre til, at sygdommen forlader min tjener, så skal den nok forlade. Og på samme måde kan vi også på afstand bede for folk. Jeg har bedt for folk også via Messenger og alt muligt. Jeg har set mængder af både mirakler og udfrielser og alt muligt andet. Og vi ville også kunne se det, hvis vi slet ikke snakker med folk.

Men det er bare vigtigt, at de så ved, at vi beder for dem, så det er Jesus, der får æren hele vejen igennem. Der er mange, der spørger, vil du ikke godt bede for min tante, fordi hun er syg? Okay. Er hun troende? Nej, nej, men jeg vil gerne have, at hun bliver rask. Okay. Kan du ikke sige til din tante, at vi gerne vil lave en aftale, så hun kan komme her? Ej, det vil hun ikke, fordi hun er jo ikke kristen. Kan du ikke bare bede for hende? Okay. Vil du så fortælle hende, at det er Jesus, der har helbredt hende? Ej, det har jeg ikke lige mod på. Nå, så vil jeg ikke bede for din tante. Det vil jeg ikke. Jeg vil ikke.

Hvis ikke jeg kan få lov til at bede for dem, så er det Jesus, der bliver herliggjort igennem det, så kommer det ikke til at ske. Og det er bare vigtigt. Så husk, troen skal være i orden. Tilliden til Jesus skal være i orden. Og så skal du stole på hans løfter. Have tillid til hans løfter hele vejen igennem.

Del jeres vidnesbyrd med hinanden. Fortæl, når I oplever nogle mirakler. Og det er ikke nødvendigvis kun helbredelser, men fortæl, når I oplever det overnaturlige. Del det med hinanden, fordi det, der sker, det er troen, den vokser. Og man kan godt opleve. Jeg kan huske på et tidspunkt, der var vi to nede at bede for en, som bestemt ikke var troende. Og han var faktisk muslim. Vi kom til at snakke om Jesus. Han fejlede ikke noget. Jo, det gjorde han inden. Han var faktisk blevet helbredt for en diskusprolaps. Men anyway, vi kommer så derned lidt tid efter.

Og hende jeg så har mødt og er nede sammen med, der gør jeg simpelthen det. Og det er for at vise Guds kraft. Det er ikke fordi, jeg skal hverken blære mig eller ophøje mig selv eller noget, men for at vise Guds kraft, så han kunne få lov at vende om.

Så jeg sætter hende hen til en dør, hvad hedder det, et gerækt på en dør, og vi tager hende og streger, hvor høj hun er, og så sætter jeg hende hen i sofaen, og så befaler jeg simpelthen begge hendes ben om at vokse ud. Og så vokser de ud, og så sætter vi hende hen til den her gerækt igen, og så trækker vi en streg igen, og så har hun faktisk vokset fem centimeter.

Og imens hun står der, så befaler jeg benene at blive lige lange, altså normal højde, og så kan han simpelthen se, hvordan hun… Og det er den kraft, vi går med. Men problemet er, at ofte så bruger vi ikke den kraft, for vi skal jo ikke misbruge Guds kraft, og vi skal også passe på, men hvorfor er det, vi gør det? Der står faktisk, at vi skal udføre tegn, under og mirakler. Det er jo ikke kun helbredelser. Vi er også kaldet til helbredelser. Men vi er også kaldet til tegn, under og mirakler.

Problemet er bare, at hvis vi netop putter Gud i den her kasse og skal forstå alting, jeg kan huske, første gang jeg så en video med en gut, som befalede nogle ben om at vokse ud, bare for at vise Guds kraft, jeg fik det simpelthen sådan, det kan du simpelthen ikke tage dig til, det der er bare at misbruge Guds navn, og du skal bare… Men jeg glemte at se frugten af det. Hende, der stod og så på det, hun gav faktisk sit liv til Jesus, og hun var ateist før. Og det er igen det der med, at vi behøver ikke forstå det. Gud har kaldt os til at gøre de her ting.

Så vi skal forvente, at når vi går ud i hans kraft, så sker der tegn, under og mirakler. Ligesom bespisningsunderet, det var jo ikke bare en helbredelse. Brylluppet i Kana, det var da ikke nødvendigt at lave vand til vin. Hvad skulle det til for? De kunne det der selv, altså, kom on, de kunne bare gå til købmanden. Men Jesus gjorde det igen og igen og igen, for at vise hans kraft og hans styrke, for at vise, han var Guds søn.

Hvorfor skulle han gå på vandet? Hvorfor? Det er da jo fuldstændig ligegyldigt at gå på vandet. Nej, det er det ikke, fordi han viser, at han er herre over havet. Han viser, at han har al kraft. Han tror i stormen. Den lægger sig. Har du prøvet at tro i stormen? Ja, det virker.

Jeg kan huske, jeg stod på gaden på et tidspunkt i starten. Det var ret sjovt. Så jeg havde lige bedt for en kvinde, som havde brækket kraveben, og hun smed armen og bindet og alt det der, og hun blev… Wow, hvor er det vildt, at hun stod med armene op. Så begyndte jeg at fortælle hende om evangeliet, om Jesus, og hvad der er sket. I samme øjeblik, jeg begyndte at fortælle om Jesus, så er der bare nogle håndværkere, der begynder… Aargh! Og hun kunne bare slet ikke høre noget, så holdt vi pause. Så stoppede de. Så begyndte jeg… Nå, nu skal du høre det med… Aargh! Og det fortsatte bare.

Så til sidst vendte jeg mig om… I Jesu navn, stop! Så var der ro. Og man føler sig så dum, når man gør sådan noget, fordi man tænker, hvad nu, hvis der ikke sker noget? Og jeg har prøvet at gøre en masse ting, hvor der ikke er sket noget, hvor man føler sig rigtig dum. Men man vokser i det. Jeg skal hilse og sige, at man vokser i det.

Gud kan ikke bruge det der til noget, hvis vi går i stolthed. Og derfor er det fedt, indimellem, at der ikke sker noget, så vi rigtig kan blive pinlige og ydmyge ved det. Fordi så ved vi, at vi er afhængige af ham, og vi ikke kan gøre tingene i os selv.

Så… Jeg vil ikke sige så meget mere, fordi jeg har faktisk snakket ret lang tid. Men det, jeg vil gøre, det er… Jeg vil simpelthen bede. Og hvis du fejler et eller andet, har ondt et eller andet sted, så læg hånden på det sted.

Og så lad være med at putte Gud i den der kasse og forvente, at det sker på en eller anden måde. Det kan ske på så mange forskellige måder. Og det er okay, at du sidder og tænker, at det tror jeg ikke på, fordi jeg aldrig har oplevet sådan noget. Fair nok. Men Gud, han tror på dig. Så det er ligegyldigt. Bare gør det.

Og så bare have et åbent hjerte og sige, at Gud, jeg er ikke vant til det, jeg har prøvet før. Men hvis du virkelig er der, så er du da velkommen. Så vil jeg gerne. Men hvad er forventning? Hvad er forventning til, at Gud er trofast inde i det her? Og det handler ikke om mig. Det handler ikke om min bøn. Men det handler om ham, som har skabt dig. Og han ved lige præcis, hvordan du skal repareres.

Jesus, jeg takker og priser dig bare. Jeg takker dig bare for din fantastiske kraft. Jeg takker og priser dig, fordi det, du gjorde på korset, det var nok, og det var mere end nok. Helligånd, jeg takker dig bare, fordi du omslutter hver eneste lige nu, som har ondt eller fejler noget. Tak fordi du genopretter alt, der er blevet ødelagt. Tak fordi vi skal få lov at opleve lige nu, hvordan muskler og sener og nerver går på plads. Hvordan brusk går på plads. Hvordan øjnene og ører bliver åbnet. Hvordan nerver, de bare fuldstændig bliver genoprettet.

Tak fordi vi skal få lov til at opleve, hvordan lændesmerter forsvinder. Og hvordan skævheder i ryggen forsvinder. Jesus, jeg takker og priser dig bare, fordi vi skal få lov at se, hvordan hjerter bliver helbredt. Hvordan depressioner forsvinder. Og hvordan dit fantastiske nådige væsen bare får lov at bryde igennem de her tykke, tykke mure. Tak fordi du bryder dybt ind i hjertet lige nu. Jeg proklamerer lægedom, helbredelse og frihed i Jesu Kristi navn.

Og jeg tager autoritet over hver dæmonisk klo, der er plantet. Og jeg befaler den her klo at gå i Jesu Kristi navn. Satan, du har ingen råderet. Og du ved, satan, at hvert knæ skal bøje sig for navnet Jesus Kristus. Så jeg befaler dig at bøje knæ og slippe lige nu i Jesu navn. Helligånden, tak fordi du bare fylder op, fordi du læger. Omslut også alt det, jeg ikke har nævnt, men hvor du ved, at der er en sygdom eller noget, der ikke er, som du har skabt det til at være.

Tak fordi du sætter alting tilbage, som du har formet det, og som du har tiltænkt det helt fra starten. Tak fordi alt arvæv, alle fejloperationer, alt hvad der er lavet, også af menneskelige hænder, det bare skal blive lægt og helbredt. Tak fordi knogler skal vokse sammen i Jesu Kristi navn. Kom med dine hånd og med din lægende kraft i Jesu navn, far.

Og så vil jeg simpelthen sige til dig nu, inden du begynder at sidde og tænke, ah men der skete ikke så meget. Rejs dig og afprøv det i taknemlighed og forvent, at der er sket noget. Rejs dig og pris Gud. I stedet for, ah men jeg kunne ikke mærke der skete noget. Nej nej, men så forvent dig at gå ligesom de spedalske. Tag afsted og bliv undersøgt, for han har sagt. Tro på at det er sket. Begynd at takke Jesus for at det virkelig er sket og det er inde i dit liv.

Det er der miraklerne sker. Det er når du holder fast. Og tro mig, satan han vil forsøge at komme og pille det fra dig og sige, nej du er ikke rask. Det kommer aldrig til at virke for dig. Bare glem det, Pumphri. Det her er ikke dit, det der. Du er overhovedet ikke værdig til at blive helbredt. Det kan du godt glemme, det er din nabo i stedet for. Så ved du, det er en stor fed tyk løgn. Jesus, det der, det er bare en løgn. Nej, jeg er dit barn og du elsker mig helt vildt. Og jeg takker dig bare, fordi den her lægedom den er til mig.

For jeg er skabt i dit billede, og i dit billede er der ikke sygdom. Jeg skal ikke blive gammel med sygdom. Jeg skal blive gammel og dø fuldstændig frisk den dag, jeg ikke skal være her mere.

Tak fordi sygdom ikke er en del af mig. Tal det. Prisk ud for det. Og gå ud og råb fra bjergenes top, hvad han har gjort for dig. Del det med de andre. Både med de troende, så det kan blive til vidnesbyrd at tro for andre.

Men del det også med dem, der ikke er troende, så de kan få sult for, hvem Jesus er, og hvad han kan gøre inde i deres liv. Så ud og dans fandango nu. Men nu er jeg ude og bruge det.

Luk