Evigheden???

Evigheden???

Evigheden???

Tre citater fra undervisningen d. oktober 2, 2024

Dit liv her på jorden er bare som det sidste lille punktum i Bibelen – resten er evigheden.

Gud ønsker at være sammen med hver enkelt af os i evighed, det var hele Hans plan fra begyndelsen.

Jo mere vi forstår, hvad helvede er, desto mere forstår vi, hvad Han har betalt for os, og hvor højt elsket vi er.

Kort beskrivelse af undervisningen

I denne undervisning om evigheden forklarer Andreas Slot-Henriksen, hvordan begrebet evighed sprænger menneskets tidsforståelse, og hvordan livet på jorden kun udgør en lille brøkdel af den virkelighed, som venter efter døden. Undervisningen gennemgår billeder, eksempler og Bibelvers, særligt om verdensdommen og lignelsen om den rige mand og Lazarus, der tydeliggør valg og konsekvenser. Han opfordrer til at leve med evighedernes perspektiv og til at sætte Gud først i alt, inklusive økonomi og relationer. Der lægges vægt på nødvendigheden af kærlighed, ikke lovtrældom, som drivkraft for tro og liv. Endelig pointeres det, at redskabet til at stå imod bekymringer, frygt og modgang er at fastholde fokus på Guds løfter om evig fællesskab.

Se undervisningen her...

Se undervisningen direkte på YouTube her: https://www.youtube.com/watch?v=DJIKEfPRm1k

NB!! Se bibelversene, som blev brugt, samt en transskribering af hele undervisningen, i bunden af siden!

Vi er afhængige af DIG!!

For at kunne lægge undervisning osv. ud er vi økonomisk afhængig af hjælp!

Da LytTilJesus.dk ikke er en organisation, er gaver ikke fradragsberettigede i sig selv — men du kan støtte gennem “Rescue Team”, som har indsamlingstilladelse og er indberettet til Skat:

Klik her og støt vores arbejde

Kom og vær med til et af vores møder

  • Undervisning / forkyndelse af: Mona Kronborg Sørensen
  • Undervisning / forkyndelse af: Kim Quistgaard Nielsen

Fra frygt til frihed

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Mona
Undervisning / forkyndelse af:
Mona Kronborg Sørensen

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Denne aften har vi ingen undervisning, men vi har lovsang, nadver og vidnesbyrd hele aftenen.

Vi slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

SøndagsCafé

Et arrangement for hele familien

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Klovborg

Sidste søndag i måneden · for hele familien

Sidste søndag i måneden samles vores lille hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Det er for hele familien — der sker noget for både børn og voksne

I husmenigheden på Stenslyngen ønsker vi enhed omkring Jesus Kristus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Jesus Kristus og Guds ord, Bibelen, er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

Husmenigheden mødes privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen på deres ejendom, Stenslyngen. Alle er velkomne — bare kom som du er.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag · lovsang, bøn og undervisning

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Lovsang · bøn · vidnesbyrd · undervisning · kaffe

Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.

Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

Husmenigheden mødes hos Birte & Andreas Slot-Henriksen på deres ejendom, Stenslyngen. Alle er velkomne — bare kom som du er.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag · lovsang, bøn og undervisning

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Lovsang · bøn · vidnesbyrd · undervisning · kaffe

Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.

Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

Husmenigheden mødes hos Birte & Andreas Slot-Henriksen på deres ejendom, Stenslyngen. Alle er velkomne — bare kom som du er.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Fællesskab med undervisning

Besøg fra USA

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Kim Quistgaard Nielsen
Undervisning / forkyndelse af:
Kim Quistgaard Nielsen

Hver onsdag · lovsang, bøn og undervisning

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Lovsang · bøn · vidnesbyrd · undervisning · kaffe

Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.

Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

Husmenigheden mødes hos Birte & Andreas Slot-Henriksen på deres ejendom, Stenslyngen. Alle er velkomne — bare kom som du er.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Denne undervisning er kategoriseret indenfor nedenstående emner:
– klik på dem for at se mere relevant undervisning

Vidste du, at du kan høre den nyeste undervisning som podcast på bla. Spotify og AppleMusic?

Klik dig ind og lyt her: https://li.sten.to/lyttiljesus

  • Skriftsteder fra undervisningen om 'Evigheden???'

Åbenbaringen 1:8
8 Jeg er Alfa og Omega, siger Gud Herren, han som er og som var og som kommer, den Almægtige.

Salme 90 1-6
Herre, du har været vor bolig
i slægt efter slægt.*
2 Før bjergene fødtes,
før jorden og verden blev til,
fra evighed til evighed er du Gud.
3 Du lader mennesket vende tilbage til støvet,
du siger: »Vend tilbage, I mennesker!«*
4 Tusind år er i dine øjne
som dagen i går, der er forbi,
som en nattevagt.*
5 Du skyller dem bort, de sover ind,
de er som græsset, der gror om morgenen;*
6 om morgenen blomstrer det og gror,
om aftenen er det vissent og tørt.

Matthæus 25:31-46
31 Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed og alle englene med ham, da skal han tage sæde på sin herligheds trone.* 32 Og alle folkeslagene skal samles foran ham, og han skal skille dem, som en hyrde skiller fårene fra bukkene;* 33 fårene skal han stille ved sin højre side og bukkene ved sin venstre. 34 Da skal kongen sige til dem ved sin højre side: Kom, I som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt. 35 For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig,* 36 jeg var nøgen, og I gav mig tøj, jeg var syg, og I tog jer af mig, jeg var i fængsel, og I besøgte mig.* 37 Da skal de retfærdige sige: Herre, hvornår så vi dig sulten og gav dig noget at spise, eller tørstig og gav dig noget at drikke? 38 Hvornår så vi dig som en fremmed og tog imod dig eller så dig nøgen og gav dig tøj? 39 Hvornår så vi dig syg eller i fængsel og besøgte dig? 40 Og kongen vil svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig.* 41 Da skal han også sige til dem ved sin venstre side: Gå bort fra mig, I forbandede, til den evige ild, som er bestemt for Djævelen og hans engle.* 42 For jeg var sulten, og I gav mig ikke noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig ikke noget at drikke,* 43 jeg var fremmed, og I tog ikke imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig ikke tøj, jeg var syg og i fængsel, og I så ikke til mig. 44 Da skal også de sige til ham: Herre, hvornår så vi dig sulten eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i fængsel, uden at vi hjalp dig? 45 Da skal han svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I ikke har gjort mod en af disse mindste, det har I heller ikke gjort mod mig! 46 Og de skal gå bort til evig straf, men de retfærdige til evigt liv.«*

Matthæus 6:19-21
19 Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler. 20 Men saml jer skatte i himlen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor tyve ikke bryder ind og stjæler. 21 For hvor din skat er, dér vil også dit hjerte være.

Lukas 19:20-26
20 Den unge mand sagde: »Det har jeg holdt alt sammen. Hvad mangler jeg så?« 21 Jesus sagde til ham: »Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!«* 22 Da den unge mand hørte det svar, gik han bedrøvet bort, for han var meget velhavende.*
23 Og Jesus sagde til sine disciple: »Sandelig siger jeg jer: Det er vanskeligt for en rig at komme ind i Himmeriget. 24 Ja, jeg siger jer, det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige.«* 25 Da disciplene hørte det, blev de meget forfærdede og sagde: »Hvem kan så blive frelst?« 26 Jesus så på dem og svarede: »For mennesker er det umuligt, men for Gud er alting muligt.«

Matt 6:22-34
22 Øjet er legemets lys. Er dit øje klart, er hele dit legeme lyst;* 23 men er dit øje mat, er hele dit legeme mørkt. Hvis nu lyset i dig er mørke – hvilket mørke!*
Om bekymringer
24 Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon.
25 Derfor siger jeg jer: Vær ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen. Er livet ikke mere end maden, og legemet mere end klæderne?* 26 Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de?* 27 Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? 28 Og hvorfor bekymrer I jer for klæder? Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke. 29 Men jeg siger jer: End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem.* 30 Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende?* 31 I må altså ikke være bekymrede og spørge: Hvordan får vi noget at spise og drikke? Eller: Hvordan får vi tøj på kroppen? 32 Alt dette søger hedningerne jo efter, og jeres himmelske fader ved, at I trænger til alt dette. 33 Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.* 34 Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage.

2. Peter 3:8-10
8 Dette ene må I ikke glemme, mine kære, at for Herren er én dag som tusind år, og tusind år som én dag.* 9 Herren er ikke sen til at opfylde sit løfte, sådan som nogle mener, men han har tålmodighed med jer, fordi han vil, at ingen skal gå fortabt, men at alle skal nå til omvendelse.* 10 Men Herrens dag vil komme som en tyv, og da vil himlene forgå med et brag, og elementerne vil brænde op, og jorden og alt det menneskeskabte på den vil vise sig som det, det er.

Kolosenserne 3:1-4
1 Når I nu er oprejst med Kristus, så søg det, som er i himlen, dér hvor Kristus sidder ved Guds højre hånd.* 2 Tænk på det, som er i himlen, og ikke på det jordiske.* 3 I er jo døde, og jeres liv er skjult med Kristus i Gud.* 4 Når Kristus, jeres liv, bliver åbenbaret, da skal også I blive åbenbaret sammen med ham i herlighed.

Lukas 10:41.
41 Men Herren svarede hende: » Martha, Martha! Du gør dig bekymringer og er urolig for mange ting. 42 Men ét er fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.«

1 Thessalonikerne 2:13-18
13 Derfor takker vi også Gud uophørligt. For da I modtog Guds ord, som I hørte af os, tog I ikke imod det som menneskeord, men som det, det i sandhed er, Guds ord, og det virker i jer, som tror.* 14 I, brødre, ligner jo Guds menigheder i Judæa, som er i Kristus Jesus, for I har lidt det samme af jeres landsmænd, som de har lidt af jøderne,* 15 der slog både Herren Jesus og profeterne ihjel, og som har fordrevet os, og som ikke behager Gud og er imod alle mennesker,* 16 fordi de hindrer os i at tale til hedningerne, så de kan blive frelst; sådan fylder de altid deres synders mål. Men vreden er kommet over dem til fulde.
Paulus’ længsel efter menigheden
17 Brødre, for en tid er vi blevet bortrevet fra jer som fra vore børn, dog kun i det ydre, ikke i hjertet. Så meget mere ivrige har vi i vores store længsel været efter at se jer igen ansigt til ansigt. 18 For vi har villet komme til jer, jeg, Paulus, indtil flere gange, men Satan afskar os fra det.

Flipperne 2:1-18
Hvis da trøst i Kristus betyder noget, hvis kærlig opmuntring, hvis Åndens fællesskab, hvis inderlig medfølelse betyder noget, 2 så gør min glæde fuldstændig ved at have det samme sind, ved at have den samme kærlighed, med én sjæl og ét sind.* 3 Gør intet af selviskhed og heller ikke af indbildskhed, men sæt i ydmyghed de andre højere end jer selv.* 4 Tænk ikke hver især på jeres eget, men tænk alle også på de andres vel.* 5 I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus,*
6 han, som havde Guds skikkelse,
regnede det ikke for et rov
at være lige med Gud,*
7 men gav afkald på det,
tog en tjeners skikkelse på
og blev mennesker lig;
og da han var trådt frem som et menneske,*
8 ydmygede han sig
og blev lydig indtil døden,
ja, døden på et kors.*
9 Derfor har Gud højt ophøjet ham
og skænket ham navnet over alle navne,*
10 for at i Jesu navn
hvert knæ skal bøje sig,
i himlen og på jorden og under jorden,*
11 og hver tunge bekende:
Jesus Kristus er Herre,
til Gud Faders ære.*
12 Derfor, mine kære, I, som altid har været lydige: Arbejd med frygt og bæven på jeres frelse, ikke blot som da jeg var til stede, men endnu mere nu i mit fravær.* 13 For det er Gud, der virker i jer både at ville og at virke for hans gode vilje.* 14 Gør alt uden at give ondt af jer og uden indvendinger, 15 så I kan være uangribelige og uden svig, Guds lydefrie børn midt i en forkvaklet og forvildet slægt, hvor I stråler som himmellys i verden* 16 og holder fast ved livets ord, til den stolthed for mig på Kristi dag, at jeg ikke har løbet forgæves eller slidt forgæves.* 17 Ja, selv om mit blod skal udgydes under mit offer og min tjeneste for jeres tro, så glæder jeg mig og glæder mig sammen med jer alle.* 18 Glæd I jer ligeledes, og glæd jer sammen med mig!*

1. Samuel 17 4-11
4 Nu trådte en kriger frem fra filistrenes rækker og udfordrede til tvekamp. Han hed Goliat og var fra Gat, og han var seks alen og et fingerspand høj.* 5 På hovedet havde han en bronzehjelm, og han var iført en brynje af bronze, der vejede fem tusind sekel. 6 På benene havde han bronzeskinner, og på ryggen bar han et krumsværd af bronze. 7 Spydstagen var som en væverbom, og spydspidsen af jern vejede seks hundrede sekel. Foran ham gik en skjoldbærer.*
8 Han stillede sig op og råbte over mod de israelitiske slagrækker: »Hvorfor er I rykket ud og har stillet op til kamp? Jeg er filister, mens I er trælle for Saul; udvælg jer en mand til at komme herned til mig! 9 Hvis han kan vinde over mig og slå mig ihjel, skal vi være jeres trælle; men hvis jeg vinder over ham og slår ham ihjel, skal I være vores trælle, og så kommer I til at trælle for os!« 10 Og filisteren sagde: »Her står jeg i dag og håner Israels slagrækker. Kom med en mand, så vi kan kæmpe med hinanden!«* 11 Da Saul og alle israelitterne hørte disse ord fra filisteren, blev de ude af sig selv af rædsel.
….og senere…
42 Da filisteren så op og fik øje på David, blev han fyldt af foragt for ham; det var jo bare en rødmosset dreng, der så godt ud.* 43 Filisteren sagde til David: »Tror du, jeg er en hund, siden du kommer mod mig med din stav?« Og filisteren forbandede David ved sine guder 44 og sagde til ham: »Kom herhen, så skal jeg give himlens fugle og jordens dyr din krop!« 45 Men David svarede filisteren: »Du kommer mod mig med sværd og spyd og krumsværd, men jeg kommer mod dig i Hærskarers Herres navn, Israels slagrækkers Gud, som du har hånet.* 46 I dag vil Herren give dig i min magt. Jeg slår dig ihjel og skiller dit hoved fra kroppen, og ligene fra filisterhæren giver jeg i dag til himlens fugle og jordens dyr. Så skal hele jorden erkende, at Israel har en Gud. 47 Og hele denne forsamling skal erkende, at Herren ikke frelser med sværd og spyd. Krigen er Herrens, og han vil give jer i vores hånd.«*

Lukas 16:19-31
19 Der var en rig mand, som klædte sig i purpur og fint linned og hver dag levede i fest og pragt. 20 Men en fattig mand ved navn Lazarus lå ved hans port, fuld af sår, 21 og ønskede kun at spise sig mæt i det, der faldt fra den riges bord, og hundene kom tilmed og slikkede hans sår. 22 Så døde den fattige, og han blev af englene båret hen i Abrahams skød. Også den rige døde og blev begravet. 23 Da han slog øjnene op i dødsriget, hvor han pintes, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans skød. 24 Fader Abraham! råbte han, forbarm dig over mig og send Lazarus, så han kan dyppe spidsen af sin finger i vand og læske min tunge, for jeg pines i disse luer.* 25 Men Abraham svarede: Barn, husk på, at du fik dit gode, mens du levede, og Lazarus på samme måde det onde; nu trøstes han her, mens du pines.* 26 Desuden er der lagt en dyb kløft mellem os og jer, for at de, som vil herfra over til jer, ikke skal kunne det, og de heller ikke skal komme over til os derovrefra. 27 Da sagde han: Så beder jeg dig, fader, at du vil sende ham til min fars hus, 28 for jeg har fem brødre, for at han kan advare dem, så ikke også de kommer til dette pinested. 29 Men Abraham svarede: De har Moses og profeterne, dem kan de høre. 30 Nej, fader Abraham! sagde han, men kommer der en til dem fra de døde, vil de omvende sig. 31 Abraham svarede: Hvis de ikke hører Moses og profeterne, vil de heller ikke lade sig overbevise, selv om en står op fra de døde.

 

NB! Nedenstående referat er en automatisk AI genereret tekst fra selve undervisningen. Der kan derfor forekomme fejl i større eller mindre grad!!
Se i stedet hele undervisningen på YouTube!!

  • Referat af undervisningen om 'Evigheden???'

Andreas Slot-Henriksen fortæller om det krævende og ofte frygtindgydende emne: evigheden. Evigheden opfattes af mange som en svær størrelse, fordi begrebet sprænger de logiske rammer og den tidsopfattelse, mennesker er vant til at tænke i. Ofte tænker man på evigheden som uendelig tid – noget, der aldrig får ende, uanset hvor langt vi forsøger at strække tanken. I begyndelsen forklares det, at Bibelen beskriver Gud som evig, som det til eksempel står i Salme 90: “Før bjergene fødtes, før jorden og verden blev til, fra evighed til evighed er du Gud.” Evighed er altså et begreb Gud beskrives med, men det er også svært for mennesker at begribe, fordi tiden fylder så meget i hverdagslivet, hvor alt handler om punktlighed, struktur og vores forståelse af fremtid og fortid.

Der bruges billeder for at forklare hvor gigantisk evigheden er – for eksempel fortælles om en kæmpestor kampesten, som gradvist bliver slidt ned af en lille bille bare en millimeter hvert tiende år; når stenen er væk, er kun ét sekund af evigheden gået. Et andet billede er sammenligningen mellem et liv på jorden og det sidste punktum i Bibelen; hele resten af teksten symboliserer den uendelige evighed, set i forhold til det korte menneskeliv. Det understreges, at Bibelens løfter om evigt liv gælder alle, der følger Jesus, fordi Han med sin sejr over døden har fjernet punktummet for den troende og åbnet for fællesskab med Gud for evigt.

Videre bliver et langt afsnit fra Matthæusevangeliet gengivet, hvor Jesus taler klokkeklart om både evigt liv og evig straf. Det handler om verdensdommen, hvor menneskene opdeles i to grupper – dem der arver det evige rige, og dem der går bort til “den evige ild, som er bestemt for Djævelen og hans engle.” For Gud har fra begyndelsen ønsket fællesskab og udødelighed for mennesket, men synden og døden kom ind i verden på grund af oprøret mod Gud, og derfor er valget frit: kun dem, der vælger Gud og hans retfærdighed, skal være sammen med Ham i evighed. Det gøres klart, at helvede ikke var tiltænkt mennesker, men Djævelen og hans følgesvende – men menneskets valg om at leve i synd og adskillelse fra Gud får evige konsekvenser.

Undervisningen berører begrebet nærdødsoplevelser, hvor Slot-Henriksen gennem sin fars forskning beskriver beretninger fra døende og pårørende. Nogen har oplevet at se og mærke engle, mens andre har haft dybt skræmmende oplevelser af helvede med ulidelig smerte, pinsel, orm, tørst og adskillelse – et sted uden tilgivelse. Særligt nævnes en kvinde, som ikke kunne sove i månedsvis, efter Gud havde vist hende et glimt af, hvad helvede er.

Ofte er der en tendens til at afvise helvede eller tro, det er noget, der slutter, men igen fremhæves det, at Bibelen gentagne gange beskriver helvede som et virkeligt, vedvarende sted. Herefter gengives lignelsen om den rige mand og Lazarus fra Lukasevangeliet kapitel 16. Her får vi et synligt billede af kontrasten mellem lykke på jorden og rædslerne efter døden for den, der har valgt det forkerte. Den rige, som har nydt livet, ender i pine, mens Lazarus trøstes i Abrahams favn. En kløft skilte de to, og ingen kan efter døden krydse den. Abraham gør det klart, at de, som ikke hører Moses og profeterne, heller ikke vil lade sig overbevise, selv om en opstår fra de døde. Dette forstærker undervisningens pointe: Det valg, som træffes i dette liv, er endegyldigt.

I hverdagen er der mange, som kun fokuserer på det, de kan nå at opleve og opnå i de år, et menneske lever. Spørgsmålet stilles: Hvis man fik fem millioner kroner og kun én uge at bruge dem, ville de fleste stirre sig blinde på verdens materielle muligheder. Men hvis det stod klart, at der kun var tre år tilbage at leve i, ville flere måske investere med tanke på arv og langsigtede værdier. Alligevel er der en hovedpointe i, at Bibelens lære er, at man aldrig bør samle sine skatte på jorden, for det, der består, er det, der samles i Himlen.

Evighedsperspektivet er helt centralt for undervisningen. Problemet er, at mange ikke tænker på evigheden i deres valg, ambitioner og daglige prioriteringer – de glemmer, at den største gevinst ligger uden for det timelige. Evigheden er umulig at fatte med menneskets fornuft, men den kaldes både til at skabe en sund ærefrygt for Gud og til at rette fokus væk fra egne bekymringer, kontrol og stræben. Forskellen mellem Guds perspektiv og menneskets perspektiv bliver tydeliggjort: Gud har ikke begyndelse eller ende, og døden på jorden er ikke enden, men en overgang til den virkelige, evige tilstand.

Videre spørges: Er det nok bare at tro, eller kræver det et aktivt valg, en overgivelse og en villighed til helt at følge Jesus og Hans ord? Det slås fast, at man ikke kan vælge kun dele af budskabet. Enten følger man Jesus helhjertet, eller også vender man Ham ryggen – et halvhjertet middel-standpunkt er ikke en mulighed i lyset af evighedens alvor. Den gensidige kærlighed til Jesus skal være drivkraften og ikke krav om lovopfyldelse.

Undervisningen understreger nødvendigheden af at forstå sin egen motivation – er det ønsket om belønning, der driver, eller den sande, altopofrende kærlighed? Det handler ikke om at “komme først” i Guds rige, men om at tage så mange med sig som muligt, vise nåde og omsorg og aktivt lede andre mod evighedens gave. Eksempler gives på situationer, hvor man forsømmer at tale med nærmeste om de åndelige valg, de står over for, og hvor det kan give personer en livslang fortrydelse, hvis nære dør uden at have hørt budskabet.

Der gøres opmærksom på, at tavshed undtagelsesvist kan være visdom, når den kommer fra Gud – men at det ikke er en undskyldning for at undlade at vidne, når man ved, man burde.

Der er en advarsel mod at blive for fokuseret på oplevelser, mirakler og de spektakulære ting i tjenesten. For Gud ser på hjertets motiver, og virkelig omvendelse handler om kærlighed til Ham og til næsten, ikke om personlige præstationer. At samle skatte på jorden fører kun til tomhed og evig adskillelse, mens det at samle skatte i Himlen sætter hjertet det rette sted.

Særligt behandles spørgsmålet om penge, økonomi og bekymringer. Mange drives rundt i manegen af jagt efter sikkerhed. Men som Jesus siger: “Søg først Guds rige og Hans retfærdighed, så skal alt det andet gives i tilgift.” Aldrig bør bekymringerne få lov til at erstatte eller overskygge tilliden til Gud. Det er ikke forkert at have penge, men det er forkert at elske dem højere end Gud eller bygge sin identitet og tryghed på materielle ting.

Et evigt perspektiv gør, at man ikke kontrolleres af frygt, usikkerhed og kamp for at sikre egen fremtid. For den, der sætter Gud først og handler i kærlighed til Ham og sin næste, lover Gud selv at forsørge – men ikke på en doven, passiv måde, for Bibelen kalder indtrængende til både visdom og handling. At klamre sig til rigdomme resulterer ofte i, at bekymringer og frygt kun stiger.

Slot-Henriksen pointerer også, at angreb og vanskeligheder ofte følger, når man vælger et liv for Gud og begynder at samle skatte i himlen. Dette er ikke fordi, Gud har forkastet én, men fordi Djævelen forsøger at sabotere og underminere tro og kald. Det er derfor nødvendigt at “iklæde sig Guds fulde rustning”, så man kan stå imod løgn og tvivl. Hvis man bliver bange for helvede, er det ofte, fordi man har glemt ‘hjelmen’, altså frimodigheden i Guds løfte om frelse og evigt samvær, og dette udgangspunkt skal man vende tilbage til: Tak Ham for løftet om, at den, der elsker og følger Jesus, allerede har frelsen og skal være sammen med Ham til evig tid.

Afslutningsvis stilles det skarpt på, hvor vigtigt det er at lade sine valg styres af evighedsperspektivet. At se på de andre med kærlighedens blik og ikke dømme ud fra ydre succes eller fiasko. At forstå, at alt, man ejer, kun er til låns, og at det rette sted at placere sin identitet og skat er i Guds rige: “Hvor din skat er, der vil også dit hjerte være.” Det, der gælder, er ikke at komme først, men at tage så mange med sig til evig salighed som muligt. For når man lever med evigheden i sigte, får man ikke alene styrke til at modstå modgang og fristelser, men også glæden over at være elsket og leve i nærvær og fællesskab med Gud, her og i al evighed.

Citat fra undervisningen: “Jo mere vi forstår, hvad helvede er, jo mere forstår vi, hvad Han har betalt for os, og hvor højt elsket vi er, og hvor meget vi kan få lov at være sammen med Ham i al evighed.”

Betænk Livets Korthed,
Dødens Vished
Og Evighedens Længde.

ReadTranscription

Klik her for at læse hele transkribtionen af ‘Evigheden???’.

Søg efter undervisning her...

Relateret undervisning

Læs hele indholdet af undervisningen 'Evigheden???'

Vær opmærksom på, at der kan være afvigelser og fejl, da nedenstående tekst er aflyttet og tilrettet automatisk.

Jeg har skrevet et emne på til i aften, som er et emne, som faktisk skræmmer rigtig mange mennesker, og det er evigheden. Det skræmmer rigtig mange mennesker, fordi evigheden er en enorm svær substans at tage at føle på. Vi ved, at evigheden, det er lang tid. Vi ved, at hvis man slår ordet op, hvad det betyder i den danske ordbog, så betyder det bestandig, uendelig og continuation, altså bare noget der fortsætter og fortsætter og fortsætter og fortsætter og fortsætter og fortsætter og fortsætter og fortsætter.

Vi ved også, at der står flere steder i Bibelen, at Gud han er evig. Der står for eksempel i Salme 90, de første seks vers: Herre, du har været vor bolig slægt efter slægt. Før bjergene fødtes, før jorden og verden blev til, fra evighed til evighed er du Gud. Du lader mennesket vende tilbage til støvet, du siger: Vend tilbage, I mennesker. Tusind år er i dine øjne som dagen i går, der er forbi, som en nattevagt. Du skyller dem bort, de sover ind. De er som græsset, der gror om morgenen. Om morgenen blomstrer det og gror, om aftenen er det visnet.

Så Gud har været fra evighed og til evighed, og det er et enormt diffust begreb, fordi man kan da ikke sige fra en evighed til en evighed. Det er da bare evigheden. Det er i vores logiske forstand. Jeg ved ikke, hvordan I har det, men rigtig mange har sådan, vi er nødt til at forstå tiden. Vi er her i verden. Tiden er enormt vigtig for os. Altså, jeg hader, når folk kommer for sent, og jeg hader, når jeg selv kommer for sent, endnu mere, fordi jeg er enormt fokuseret på tid.

Vi har enormt svært ved at bevæge os væk fra den her kasse, der hedder tidsforståelse, og forstå, at evigheden er helt enorm svær. Jeg hørte engang en lille forklaring på, hvad evigheden kunne være. Der var en, der sagde til mig: Forestil dig, du har en kæmpestor sten, kæmpestor kampesten. Den er to meter høj, lavet af granit, massiv sten. Kommer der en lille bitte gråspurv hvert år, sætter sig på stenen og vser sit næb. Når der er forsvundet en millimeter af stenen, er der gået et sekund af evigheden.

Eller prøv engang at forestil jer hele jeres Bibel. I ved, hvor meget tekst der står i den, I ved, hvor lang tid det tager at læse hele Bibelen. Det sidste lille bitte punktum, der står i Bibelen, Johannes’ Åbenbaring, på den sidste side, sidste lille bitte punktum, det er et millisekund i evigheden. Resten af teksten, eller undskyld, det er ikke et millisekund af evigheden, det er dit liv her på jorden. Dit liv her på jorden, det er det lille punktum. Resten af det, der står i Bibelen, det er et millisekund, og evigheden, hvis du skulle læse det.

Men ikke nok med det, fordi hvis de 70, 80, 90 år, du lever her på jorden, er det sidste punktum i Bibelen, så betyder det faktisk også, at det der står før, er måske det, der er aller, allervigtigst, inden vi sætter et punktum for det. Det er så fantastisk, at når vi følger Jesus, og når vi går årligt ind med ham, så fjerner han nemlig det punktum, der var ind over døden, fordi Jesus har vundet over døden.

Og jeg har simpelthen lige lyst til at læse fra Matthæusevangeliet, hvor Jesus faktisk selv beskriver evigheden, hvor han selv beskriver, hvad det er for noget. Der står: Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed og alle englene med ham, der skal han tage sæde på sin herligheds trone, og alle folkeslagene skal samles foran ham, og han skal skille dem, som en hyrde skiller fårene fra bukkene. Fårene skal han stille ved sin højre side og bukkene ved sin venstre. Der skal kongen sige til dem ved sin højre side: Kom, I som er min faders velsignede, tag det evige rige i arv, som er bestemt for jer siden verden blev grundlagt. For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise. Jeg var tørstig, og I gav…

Mig noget at drikke. Jeg var fremmed, og I tog imod mig. Jeg var nøgen, og I gav mig tøj. Jeg var syg, og I tog jer af mig. Jeg var i fængsel, og I besøgte mig.

Der skal de retfærdige sige: Herre, hvornår så vi dig sulten og gav dig noget at spise, eller tørstig og gav dig noget at drikke? Hvornår så vi dig som en fremmed og tog imod dig, eller så dig nøgen og gav dig tøj? Hvornår så vi dig syg eller i fængsel og besøgte dig? Og Kongen vil svare dem: Sandelig siger jeg jer, alt hvad I har gjort mod en af disse mindste brødre, har I gjort mod mig.

Der skal han også sige til dem ved sin venstre side: Gå bort fra mig, I forbandede, til den evige ild, som er bestemt for Djævelen og hans engle. For jeg var sulten, og I gav mig ikke noget at spise. Jeg var tørstig, og I gav mig ikke noget at drikke. Jeg var fremmed, I tog ikke imod mig. Jeg var nøgen, I gav mig ikke tøj. Jeg var syg og i fængsel, og I så ikke til mig.

Der skal også de sige til ham: Herre, hvornår så vi dig sulten eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i fængsel uden at vi hjalp dig? Der skal han svare dem: Sandelig siger jeg jer, alt hvad I ikke har gjort mod en af disse mindste, det har I heller ikke gjort imod mig. Og de skal gå bort til evig straf, men de retfærdige til evigt liv.

Og når man lige læser det her, så kan man tænke: Wow, det er godt nok voldsomt det her. Det er da helt vildt. Men Jesus, det der er så fantastisk i det her, det er faktisk, Jesus taler helt klokkeklart om både den evige ild, om fortabelsen, men han taler også om himlen.

Og jeg har hørt den her rigtig mange gange. Jen, come on. Hvis Gud han er så god, hvis han er så god, hvorfor skaber han så et helvede? Hvorfor skaber han en evig ildsø? Eller ikke vi, jeg vil ikke sige vi, fordi jeg har taget imod Jesus, jeg kommer ikke deri. Men de mennesker, som ikke har taget imod Jesus og som fornægter ham, de kommer deri. Hvorfor har han skabt det?

Men hvis vi går tilbage lige og læser, hvad det egentlig var, jeg læste før, så står der: Gå bort fra mig, I forbandede, til den evige ild, som er bestemt til Djævelen og hans engle. Så Gud han har skabt helvede, de evige flammer, som en dom til Djævelen og hans engle, og det har han gjort før syndefaldet. Det gjorde han før vi mennesker gjorde oprør.

Han ønskede ikke, at vi mennesker gjorde oprør. Gud han havde en plan om, at han ønskede at være sammen med os. Hans mening med dit liv er, at du skal være sammen med ham. Han ønskede helt fra starten, at fra evighed til evighed, der skulle vi få lov at være sammen med ham, og vi var, de var udødelige. Døden var ikke kommet ind i verden.

Men da døden kom ind i verden, var det på grund af synd, og synd kom ind på grund af en fristelse, som Djævelen lagde for os. Så det var overhovedet ikke meningen fra starten, at vi skulle være der, men fordi mennesket har valgt at gøre oprør imod Gud, og Gud han er så hellig og så fantastisk og god og kun god, så er han nødt til at sige: Jeg kan ikke være sammen med jer, hvis I ikke vælger mig til, hvis I ikke på jorden ønsker mig.

Jeg kan ikke være sammen med jer, hvis I ikke vender om fra jeres synd, hvis I går i løgn, hvis I går i utroskab, hvis I går i alle de her ting, som ikke behager Gud. Gud kan ikke være sammen med os, punktum. Det er ikke ondskab, det er godhed, for han sendte sin søn Jesus for at sætte os fri fra den dom, så vi kunne få lov til at vende om, så vi kunne få lov til, at den evighed som vi har, kan være i hans fantastiske velsignelser, hvor vi hver eneste dag kan være sammen med vores himmelske far.

Det er det, han ønsker for vores liv. Min far, min jordiske far, han lavede et meget interessant studie på et tidspunkt, hvor han sendte spørgeskemaer ud til 2000

Lærere, sygeplejersker, pårørende til døende og til døende, hvor de skulle svare på en frygtelig masse ting, og han begyndte at forske rigtig meget i det her med nærdødsoplevelser. Sker der noget, når vi dør, sker der ikke noget, når vi dør? Han skrev faktisk flere bøger omkring det, omkring mega mange af de her svar, der kom tilbage, og han talte både med de pårørende. Han talte også med folk, som havde været døde og kom til live igen. Han talte også med de pårørende, som for eksempel har siddet ved sengen, og pludselig så siger den døende: “Nej, nu kommer de og henter mig.” Men han talte også med folk, som havde været i helvede, og meget af det, man hører omkring helvede fra de mennesker, der har været der.

Vi oplever også, at der er folk, ikke bare nødvendigvis som har været døde, som har oplevet det, men der er også mennesker, hvor Gud simpelthen har taget dem i hånden og sagt: “Jeg vil vise dig, hvad det er.” Noget af det, der er fælles for det her, det er, at der er en ulidelig smerte, en ulidelig pine. Der er orme, der kravler rundt og æder dit flæsk, men som aldrig nogensinde bliver spist. Det vil sige, du forgår ikke. Du bliver bevidst om, hvad du har gjort forkert i dit liv, men der er ingen til at tilgive dig længere. Flere beskriver det som, at de har en usigelig tørst, nærmest en ild på deres tunge. Tørsten kan ikke blive slukket, for Det Levende Vand er ikke nær hos dem.

Jeg hørte en kvinde, som havde været i helvede, en kristen kvinde, hvor Gud en nat havde taget hende med for at vise hende, hvad det var. I to måneder kunne hun ikke sove, uden at lyset var tændt, så rædselsfuldt var det. Problemet er, at ofte så snakker vi ikke om de her ting. Mange har en eller anden forklaring eller fået en vild idé om, at jamen, helvede er jo ikke til evig tid, det slutter jo på et tidspunkt, eller der er ikke noget, der hedder helvede, det er bare mørkt. Men gang på gang på gang, når vi læser i Bibelen, kan vi læse, hvordan det er.

Jeg vil lige tage, jeg vil lige læse en lille historie her, som Jesus siger. Skal jeg lige finde den her, meget interessant. Det står i Lukasevangeliet kapitel 16, vers 19 til 31, og det her, det er historien om Lazarus, som dør, ikke ham der bliver vakt til live, men det, der er rigtig, rigtig specielt ved den her historie, i jeres bibler, der står den sikkert med en overskrift, der hedder “Lignelsen om Lazarus og Abraham” eller sådan noget i den stil. Men den her såkaldte lignelse er meget speciel, fordi hvis vi dykker ned i den, så er det den eneste såkaldte lignelse – jeg tror ikke på, det her det er en lignelse – det er den eneste historie, hvor Jesus sætter et navn på. Det er også den eneste historie, hvor Jesus taler om en specifik person.

I den oprindelige tekst, der står der nemlig ikke “Der var en rig mand”, men der står “Der var en bestemt eller specifik rig mand”. Altså Gud, han taler om en helt specifik rig mand her, som klædte sig i purpur og fint linned og hver dag levede fest og pragt. Men en fattig mand ved navn Lazarus lå ved hans port, fuld af sår, og ønskede at kunne spise sig mæt i det, der faldt fra den riges bord, og hundene kom tilmed og slikkede hans sår. Så døde den fattige, og han blev af englene båret hen i Abrahams skød. Også den rige døde og blev begravet.

Han slog øjnene op i Dødsriget, hvor han pintes, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans skød. “Fader Abraham,” råbte han, “forbarm dig over mig og send Lazarus, så han kan dyppe spidsen af sin finger i vand og læske min tunge, for jeg pines i disse luer.” Men Abraham svarede: “Barn, husk på, at du fik dit gode, mens du levede, og Lazarus på samme måde det onde. Nu trøstes han her, mens du pines. Desuden er der lagt en…”

Dyb kløft imellem os og jer, for at de som vil herfra over til jer, ikke skal kunne det. Og de heller ikke skal kunne komme over til os derovrefra. Der sagde han: Så beder jeg dig, fader, at du sender ham til min fars hus, for jeg har fem brødre, for at kunne advare dem, så ikke også de kommer til dette pinested. Men Abraham svarede: De har Moses og Profeterne, dem kan de høre. Nej, fader Abraham, sagde han, men kommer der en til dem fra de døde, vil de omvende sig. Abraham svarede: Hvis de ikke hører Moses og Profeterne, vil de heller ikke lade sig overbevise, selv om en står op fra de døde.

Og det her, det er meget interessant. Der står faktisk lige præcis det her omkring, hvor tørstig han er. Jesus, han er klokkeklar, han fortæller om, hvad det er der venter, når vi fravælger armen, og evigheden er helt enorm lang. Og jeg tror, et af vores store problemer, det er, at vi kigger rigtig meget på vores liv. Vi kigger rigtig meget på det lille punktum. Vi kigger rigtig, rigtig meget på de 70, 80, 90, hvis vi er meget, meget heldige, så måske 100 år, vi får på jord.

Vi har travlt med skole, vi har travlt med uddannelse, vi har travlt med ægteskab, finde os en mand eller kone, vi har travlt med børn, vi har travlt med at være sammen med vores venner. Vi har travlt med at være inde, vi har travlt med at være en, som folk godt kan lide. Men prøv engang at stille dig selv spørgsmålet: Hvis du fik fem millioner kroner her nu, og du fik en uge til at bruge, så vil der være rigtig, rigtig, rigtig mange, der vil begynde at købe alle de ting, de gerne vil have, dem de altid har drømt sig om, den vildeste, fedeste Ferrari eller det kæmpe hus, eller tage på en eller anden kæmpe, eller se et eller andet helt vildt, fordi det, øj mand, det skal jeg have lov at opleve inden jeg dør. Jeg skal virkelig have lov at opleve.

Har du de fem millioner, for at vide du har tre år, så dør du på den dato, så vil man måske tænke sig lidt mere om. Så vil man også investere, man vil måske købe et hus, så man ved, det her, det kan mine børn arve, og sådan er der rigtig, rigtig mange, der lever. Problematikken er bare, Jesus han er klar, han siger: Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler. Men saml jeres skatte i himlen, for hverken møl eller rust fortærer, og hvor tyve ikke bryder ind og stjæler. For hvor din skat er, der vil også dit hjerte være.

Og jeg tror i bund og grund, så handler det rigtig, rigtig meget om perspektiv. Jeg tror faktisk, at rigtig mange, inklusiv mig selv, jeg har også rigtig svært ved at forstå evigheden. Jeg har virkelig svært ved at forstå uendeligheden, evigheden, fordi det, det, det er så lang tid. Bare sådan en ting som, hvis vi tager den, hvis vi tager den gamle gængse opfattelse, som vi bliver lært i skolerne: Vi har et univers, der er uendeligt, det er whatever, vi kan kigge op, og der er bare super hamrende langt ud.

Det kan også være, at vi tager Bibelens model, hvor vi tænker, jamen, der står, at der er vand rundt om et eller andet sted, og det er alt det blå, så på et eller andet tidspunkt, så må vi havne i det der vand deroppe et eller andet sted, som ligger bagved stjernerne. Men hvis nu vi havner bag det her vand, hvad er der så bagved? Kan man så komme endnu længere ud? Hele tiden i vores hjerne, der leder vi efter en slutning. Vi leder efter en begyndelse, vi leder efter en slutning.

Jamen, Gud han kan jo ikke altid have været, han må jo have en start, altså, og han må også have en slutning. Men Gud har aldrig haft en start, han har altid været, han vil aldrig få en slutning, for han vil altid være. Og på samme måde, den dag du dør, det valg du tager.

Her på jorden, det er definitivt. Der er ingen fortrydelsesret. Enten får du en evighed sammen med din himmelske far, og du vælger at lade ham råde over dig, og du vælger at ære ham og prise ham i al evighed, eller du vælger ham fra her på jorden. Eller måske siger du: Jamen, jeg tror da på Jesus, det gør jeg da, men altså lige helt at leve efter det, han siger, det er måske ikke lige… Altså, nogen af hans ideologier er meget fine, ja, det er de, men nok ikke lige dem alle sammen.

Nej, hvis du er den, der vælger, hvad der er godt, og hvad der ikke er godt, hvis du er den, der siger: Jesus, de der ting der, dem, dem, dem, det er ikke en del af mit liv. Jeg kan godt tage imod det der, og det der, og det der. Jeg synes, du har en rigtig fin humanistisk tilgang, Jesus, det er helt okay, men lige… Nej, der er nogle ting der, det kan jeg ikke gå på kompromis med. Så er det lige så godt bare at være kold, fordi du kan ikke vælge Jesus lidt til. Enten så vælger du ham til helt, hele hjertet, eller også vælger du ham fra.

Og jeg tror bare, det er så vigtigt, at vi indimellem lige stopper op og prøver at tænke over: Hvad er evigheden? Hvad er det, du står overfor? Og hvad er det, Jesus, han har købt dig fri fra? Jo mere vi forstår, hvad helvede er, jo mere forstår vi, hvad han har betalt for os, og hvor højt elskede vi er, og hvor meget vi kan få lov at være sammen med ham i al evighed. Og desto mere skal vores liv være præget af kærlighed til ham.

Det skal være præget af ikke lovhævd. I verden, når man løber et løb, virkelig bare løber til, så gælder det om at få prisen. Det gælder også for os om at få sejrsprisen. Men hvis det her løb skulle løbes ud i verden, så ville det gælde om at komme først. Det ville gælde om at takle de andre, hvis vi kan få lov, og give en albue hist og pist og bare spæne derudaf. Jeg kom først, jeg skal have sejrspræmien.

Men når vi snakker evighed, hvis du vælger at samle skatte i himlen, hvis du vælger, at du vil være sammen med Jesus i al evighed, så gælder det ikke om at komme først, for Gud har uhyre god tålmodighed. Men det gælder om, hver gang du på din vej ser en, der går med krykker, så stopper du op, forbinder ham, løfter ham. Hver gang du ser en, der er faldet, så samler du dem op. Hver gang du ser en, der er ked af det, så sætter du dig ned og trøster. Du spørger folk, om de vil tage dig med i hånden og være med på dit løb. Hvis de siger nej og går på et andet løb, det er deres problem.

Og så kan man stå og græde og være ked af det og blive virkelig frustreret på deres vegne, fordi vi kommer med en gave til dem. Men det gælder ikke om at komme først. Det gælder om hele hjertet at få så mange med i evigheden, som du kan. Jeg hørte på et tidspunkt et vidnesbyrd om en, en gut, der lige var kommet til tro, og han går ud og fortæller vidt og bredt om Jesus. Men lige hans allerbedste ven, det var for svært, fordi hvad nu hvis man blev afvist? Hvad nu hvis man blev afvist?

Så bliver hans bedste ven dræbt i et trafikuheld, og han begynder: Ej, jeg har aldrig fortalt ham om Jesus, aldrig nogensinde har jeg åbnet min mund. Han besluttede sig fra det øjeblik, det skulle aldrig ske igen. Hvad er din beslutning? Hvor mange tør du ikke vidne for af dem, du har mødt? Hvor mange er tæt på? Hvor mange gange har man holdt sin mund over for sin familie, fordi man ikke vil danne konflikter og så videre?

Og det er ikke fordi, man skal sige noget hele tiden. Vi er også nødt til at gå med visdom, virkelig, virkelig visdom. Nogle gange så er tavshed visdom, men når du ved, det er ret, hvor mange gange har du holdt din mund? Jeg har fortalt jer den før, men det har bare gjort så stort indtryk på mig, og jeg tænker tit tilbage på det, hvor en af, en af de…

Første gange jeg var på gaden, hvor jeg var enormt meget drevet af helbredelser i starten, for jeg så så mange spontane mirakler midt på gågaden. Jeg synes det var wow, indtil jeg ser den her lykkelige kernefamilie – far og mor og børn, familiejournalen, masser af billeder – komme gående ned, og oplever bare Gud siger, de ender alle sammen i helvede, for de kender ikke mig. Åh mand, og jeg havde bare sådan, jeg vidste, mit fokus der, det havde bare været forkert.

Jeg gik, fordi jeg var simpelthen, jeg skulle bare, jeg skulle se nogle helbredelser, jeg skulle lige sige, at det var Jesus, der gjorde det. Sådan gik de første to måneder, tror jeg, på gaden. Åh, jeg var helt oppe og ringe over, at Gud ville bruge mig, indtil jeg fandt ud af, at ah, forkert motivation. Selvfølgelig skal vi gå ud og helbrede de syge og forkynde Guds rige, det går altid hånd i hånd. Hvis ikke de fejler noget, så vil jeg æde min gamle hat på, at deres hjerte fejler noget.

Og hvis vi kan nå et menneske og tale til deres hjerte, hvis vi kan være åbne og give et kundskabsord ind i et menneskes liv og fortælle dem, hey, hvad sker der, når du dør? Hvor tror du, din evighed ender? Ved du, hvad helvede er? Ved du, hvad du er sat fri fra, hvis du vælger Jesus? En af de ting, som kan være lidt svær at håndtere, det er økonomi, og det er penge. Hvorfor står du og snakker om det, snakker du ikke om evigheden? Jo, det gør jeg. Men Jesus kobler også de to, og det gør han flere gange, og det gør han, fordi…

I kender historien sikkert fra Lukas kapitel 19, vers 20 til 26, med den unge mand, der kommer hen til Jesus og siger, hey, hvad skal jeg gøre for at komme ind i himlen? Jeg har overholdt alle budene, og det havde han. Jesus bekræfter det, den unge mand sagde, det har jeg holdt alt sammen. Hvad mangler jeg så? Jesus sagde til ham, vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige. Så vil du have en skat i himlen, og kom så og følg mig.

Da den unge mand hørte det svar, gik han bedrøvet bort, for han var meget velhavende. Og Jesus sagde til sine disciple, sandelig siger jeg, det er vanskeligt for en rig at komme ind i himmeriget. Ja, jeg siger jer, det er lettere for en kamel at komme ind igennem et nåleøje, end for en rig at komme ind i Guds rige. Da disciplene hørte det, blev de meget forfærdede og sagde, hvem kan så blive frelst? Jesus så på dem og sagde, for mennesker er det umuligt, men for Gud er alting muligt.

Jesus siger senere i Matthæus 6 fra vers 22 til 34: Øjet er legemets lys. Er dit øje klart, er hele dit legeme lyst, men er dit øje mat, er hele dit legeme mørkt. Hvis nu lyset i dig er mørke, hvilket mørke! Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden, eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon.

Og derfor siger jeg jer, vær ikke bekymret for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for hvordan I får tøj på kroppen. Er livet ikke mere værd end maden, og legemet mere end klæderne? Se himlens fugle, de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, deres himmelske far giver dem føden. Er I ikke langt mere end de? Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig?

Og hvorfor bekymrer I jer for klæder? Læg mærke til, hvordan markens liljer gror, de arbejder ikke og spinder ikke, men jeg siger jer, end ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem. Klæder Gud således bakkens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende? I må altså ikke være bekymret og spørge, hvordan kan vi få noget at spise og drikke, eller hvordan får vi tøj på kroppen? Alt dette søger hedningerne jo efter, og jeres himmelske far ved, at I…

Trænger til alt det, men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. Så vær da ikke bekymret for dagen i morgen. Dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage.

Det er så tydeligt, hvordan økonomi er godt. Det er godt at have penge. Det er okay at have penge, hvis man bruger det til Guds arbejde. Det er noget skidt at have penge, hvis man bliver lænket til det. Det er noget skidt at have penge, hvis man tænker: Åh nej, åh nej, nej, hvis nu jeg giver det her til Guds arbejde, så har jeg ikke råd til den eller den.

Vi hørte undervist her de sidste par gange om førsteafgrøden. Giver jeg det den første i måneden, når jeg får løn, eller giver jeg det den sidste uge, når lønnen er væk? Sætter jeg Gud først, eller sætter jeg ham sidst? Det er fordi, Jesus han er klar om det her. Vi kan ikke både tjene Gud og tjene mammon.

Men hvorfor er det så, det er så skide svært? Det er det, fordi vores fokus har et forkert perspektiv. Vi lever i de her 70, 80, 90 år. Vi glemmer evighedsperspektivet. Vi glemmer, hvornår det er, vi samler skatte i himlen, og hvornår vi samler skatte på jorden. Vi glemmer det simpelthen.

Og det er derfor, selvom det kan lyde hårdt at høre om, hvad himlen er, hvad helvede er, og lyde fantastisk, hvad himlen er, det kan give frygt. Åh, hvor har jeg oplevet mange, når man forkynder om, hvad helvede er, sådan virkelig: “Åh, jeg blev godt nok bange, og nu kan jeg ikke sove, og det er helt forfærdeligt.” Det er fint, hvis det er en ærefrygt for Gud, som er sund, men hvis det er en frygt, som kommer fra djævlen, så skal du aflive den. Og det skal være lige på stedet.

Det er godt at have ærefrygt for Gud, det er nødvendigt. Hvis ikke vi har ærefrygt for Gud, så vokser vi ikke i hellighed med ham. Det hænger sammen. Vi er nødt til at have begge dele. Paulus han skriver også til Kolossenserbrevet: “Når Kristus, jeres liv, bliver åbenbaret, da skal også I blive åbenbaret sammen med ham i herlighed.”

Vi er nødt til virkelig hver især at prøve at kigge på det her: Er mit fokus ret? Er mit perspektiv ret? Når jeg ser på Gud og ser på mit eget liv, er mit perspektiv rigtigt? Ser jeg det med Guds evighedsperspektiv, eller ser jeg mit liv med et meget, meget lille bitte perspektiv?

Prøv at bed Gud om at hæve dig op, så du også nogle gange kan få lov til at se situationer i hans perspektiv. Spørg ham helt konkret: “Gud, det her, åh, det er en træls situation, det her. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal håndtere den. Vil du ikke godt hæve mig op, så jeg kan få lov at se det med dit perspektiv, med dine briller? Vil du ikke godt vise mig?”

Lige pludselig så finder du ud af, at den person, du måske har haft en konflikt med, har haft et møg liv og ikke overhovedet har haft nogen som helst forudsætning for at være anderledes. Men fordi jeres kemi clasher, så kan du jo ikke udstå det menneske. Men hvis personen ikke har haft en chance for at kunne være anderledes, så er det måske ikke den person, der har et problem, men dig, der har et problem. Men det ser du ikke, før du beder Gud om at vise dig tingene.

Vis dig tingene i hans perspektiv, i hans timing. Og jeg mener virkelig, hvis vi hver især får øjnene op for hans perspektiv og for evigheden, så tror jeg, vores kristenliv vil ændre sig gevaldigt. Og han vil håbe og ønske, at det her ikke bare er i fem eller ti eller femten minutter, man lige tænker: “Wow, evigheden, ja, det er rigtigt, jeg skal lige…” Men gem det her i dit hjerte. Tag det med. Tag det med, og tag det sammen med din himmelske far.

Der er så meget kraft i at gå med et evighedsperspektiv og samle skatte i himlen frem for at samle skatte på jorden.

Jeg har sagt til Gud: Alt hvad jeg ejer og har, det er dit. Men jeg har ikke bare sagt det, jeg har også gjort det. Jeg har gang på gang forsøgt at give ham, hvad jeg havde, og jeg har tænkt mig at blive ved med det.

Og ja, jeg har også oplevet, at der kan komme perioder, hvor man så tænker: Åh nej, hvad gør vi så lige der? Og hvordan klarer jeg mig her, og hvordan får jeg penge til det? Og hvordan… I don’t care. Jeg gider ikke, at det skal gå ind på mig. Jeg gider ikke, hvis ikke der står penge på kontoen. Så er jeg ikke den, der kommer til at ligge vågen, hvis ikke der er penge på kontoen. Så er jeg den, der kommer til at sove så trygt og godt sammen med min himmelske far, for jeg ved, han passer på mig. Jeg ved, at når jeg søger Guds rige og hans retfærdighed, så får jeg alt det tilgift.

Selvfølgelig skal jeg ikke være dum, selvfølgelig kan der… der står også, vi skal være vise, så man kan ikke bare sætte sig ned og sige: Nu sidder jeg og kigger ud i luften, og så skal Gud nok forsørge mig resten af mit liv. Gud, hvor bliver pengene af? Hvor bliver mit tøj af? Der står der i dit ord, du ville forsørge mig, hvor kommer det henne? Glem det, det kommer aldrig til at ske, aldrig ever, never. Der hvor det sker, det er, når du rejser dig op og begynder at gå i bevægelse for ham, når du begynder at sætte dit eget liv til side for at gå for ham, når du begynder at ære ham, når du begynder at give din tid til ham, når du begynder at smadre din stolthed langt væk. Det er der, det er der forvandlingen sker. Det er der.

Det bliver spændende nogle gange. Uh Gud, det bliver godt nok spændende næste skridt. Jeg synes godt nok, det er lige lidt for spændende det her, men tro mig: Han elsker dig. Han ønsker ikke at se dig lide. Ja, nogle gange så vil han hjertens gerne afprøve dig for at se, hvor langt du vil gå og stadigvæk elske ham og stadigvæk prise ham. Om du vil, som jeg sagde den anden dag, prise ham, når det er sjovt, prise ham, når det er trist, prise ham, når det gør ondt, prise ham, når vi er glade, prise ham, når vi er økonomisk på bagenden, og prise ham, når vi har masser af penge.

Vi er nødt til bare at prise, uanset hvor vi er, og uanset hvordan vores liv ser ud. Du er også nødt til at forstå, at det der kommer til at ske, det er, hvis du virkelig får tunet dit liv ind på at samle skat i himlen, ikke for egen vindings skyld, men fordi du elsker ham, fordi du elsker Jesus. Men jo mere det bliver dit liv, jo mere det bliver der, du kommer til at gå, jo mere du kommer til at være en, hvor tegnene, som står i Markus 16: Disse tegn skal følge dem, der tror, med fuldmagt fra mig, skal I kaste dæmoner ud, helbrede de syge, oprejse de døde, og så videre og så videre og så videre.

Hvis de her tegn begynder at følge efter dig, hvis du lægger dig selv ned, hvis du begynder at se på et evighedsperspektiv frem for et 70, 80, 90 år i perspektiv, så sker der det, at djævlen vil forsøge at komme efter dig. Rigtig mange oplever faktisk angreb, når de rejser sig fra deres stå, fordi de vil Gud, så kommer angrebet, og rigtig mange kan miste helt ævret og tænke: Nå, men det var nok ikke det, jeg skal, så jeg skal nok ikke… Jeg kan jo se, at nu vælter hele næset bare fordi jeg nu begynder at søge Gud, og jeg begynder at komme ind i hans nærvær, jeg begynder faktisk at handle, og nu kan jeg bare mærke: Nu bliver jeg bare angrebet, nu bliver jeg bare rigtig ked af det, nu gider jeg ikke mere, fordi Gud han har nok svigtet mig alligevel.

Nej, nej, det har han ikke, men Satan vil gerne stoppe dig, fordi nu begynder du lige pludselig at blive farlig. Og derfor er der faktisk også rigtig mange, der oplever, at de kan have en tro, der er i brand, og så bliver man måske skuffet på Gud.

Og så går man over i en eller anden teologi, hvor man tænker: Nå, men man behøver nødvendigvis ikke at helbrede de syge, fordi jeg er aldrig selv blevet helbredt, så det er nok helt forkert, at vi skal helbrede de syge. Og så går man tilbage i en “vi behøver ikke tage hele Bibelen”-teologi, og pludselig så stopper Satans angreb. Smart. Nej, det var jo rigtigt. Så behøver jeg ikke gøre det der, for nu stoppede alle angrebene på mig, nu er jeg bare så glad igen.

Men det er jo lige præcis der, Satan ønsker, du skal komme hen. Og der vil jeg sige, Efeserne seks er klar: Ifør dig Guds fulde rustning, så du kan forsvare dig mod Satans lumske angreb. Og der står helt konkret: Gå hjem og læs Efeserne seks, hvordan vi skal iføres Guds fulde rustning. Det er ikke en rituel handling, som skal gøres en gang imellem. Det er en livsstil.

Når vi forstår det, så kan jeg fortælle dig, det djævlen ønsker, det er stille og roligt at pille din rustning af og så sætte en ny rustning på dig af hårdhed. Det er hans mission ind over dit liv, det er at skabe en skal af hårdhed. Og det er derfor, det er så vigtigt, at inden du tager Guds fulde rustning på, så tager du lige alt det gamle skrammel af, du har på, og tøj ind under, så du kan stå fuldt og helt og kun have hans rustning på.

Faktisk så har vi eksemplet David og Goliat. David går i kamp med Goliat, og det vilde af det hele, det er, Goliat han håner Gud, han håner israelitterne, han gør alt, hvad han kan for at gennemhulle den her menneskelige rustning, eller hvad, den her åndelige rustning, vi tager på. Han gør alt, hvad han kan: “Din Gud kan ikke noget, jeres Gud, I er bare latterlige.” I 40 dage kommer han og gør nar af israelitterne.

Og så kommer David og bliver først tilbudt at få den her regulære konge-brynjeridder-kæmpe-jern-ting på, og det går bare slet ikke, han skal bare ikke have det på. Så går han bare som den her lille rødmossede dreng, og Goliat han kommer bare med det samme og forsøger at gennemhulle hans selvtillid og alt det, fordi David han ved nemlig godt, hvem Gud er. David er ikke i tvivl om, hvem Gud er. David er ikke i tvivl om den kraft og den styrke, som han har fået fra sin Gud, og han er ikke et sekund i tvivl om, hvor det kommer fra.

David han er klædt på. Han ved godt, at angrebene kommer, så så snart Goliat begynder: “Du kan ikke noget, du er bare en taber. Ah, kom nu, du skal ikke gå imod den levende Gud, død.” Øj, jeg kunne lave lyd til en tegnefilm. Ej, men det er det, djævlen han forsøger, og det er derfor, det er så vigtigt, at vi ikke giver ham lov til det, men at vi hviler i den her rust, at vi hviler i, at vi går med evigheden for øje.

Det er det, vores mål er. Det er en evighed sammen med Jesus Kristus, for det har han lovet dem, der tror. Og ved I godt, at hjelmen i Guds fulde rustning, det er Frelsens hjelm? Det betyder også til de af jer, der måske sidder her og tænker: “Åh nej, jeg er godt nok blevet bange for helvede,” så er det fordi, du ikke har iført dig Guds fulde rustning, du har glemt hjelmen. Hjelmen, det er viden om, at Guds løfter, at du kommer til at være i himlen sammen med ham, det gælder dig, og det er du nødt til at takke ham for og prise ham for.

Og jo mere du begynder at tvivle: “Jeg er nok ikke god nok, og hvis du vidste, hvad jeg har gjort i min fortid…” Tak Jesus, fordi jeg kommer hjem til dig den dag, jeg dør. Du har lovet, at jeg skal sidde ved dit bord. Jeg har, uh, jeg skal være sammen med alle mine hellige brødre og søskende, og åh, pris ham, ær ham, tak ham for de her ting. Og jo mere du takker ham for det, jo mere vil tvivlen gå.

Og det er så vigtigt, vi holder fast i det, for djævlen ønsker at få tvivl ind i dit hoved. Han

Ønsker at fortælle dig: Du bliver ikke frelst. Du kommer ikke hjem til Jesus, hvis du ved i dit hjerte, du elsker Jesus, og hvis du ved i dit hjerte, at du følger ham, og at du ønsker at vokse i ham dag for dag for dag, så stå fast i de løfter, han har givet.

Og hvis ikke du er der, at du ønsker at følge Jesus, så bliv bange, for så har du virkelig grund til at være bange. Og så gå hjem og vend om, og så tag Frelsens hjelm på og pris Jesus. Amen.

Luk