Man bestiller en pakke…
…men ender med at få kram af sit postbud…!
For en uges tid siden kom Postnord med nogle pakker til vores dør. Da vejret var supergodt, havde det gode postbud shorts på, og derfor opdagede jeg med det samme, at hun gik med noget stort skinne-værk rundt om knæet, der hæftede på låret og læggen. Det viste sig, at hun for 16 år siden (i 2003) havde rykket sit korsbånd over efter en håndboldkamp. Det var aldrig blevet godt igen trods operationer, og nu var der tilmed gået smertefuld slidgigt i knæet.
Jeg kunne selvfølgelig ikke holde min mund, så det endte med, at min kone, Birte, og jeg bad for hende ganske kort. Alle smerterne forsvandt … hendes egne ord var “Jeg kunne mærke noget inden i mit knæ, der satte sig på plads”. Hun tog skinnen af, og vi fik en super god snak om Jesus med hende. Som hun også sagde: “Min hjerne vil ikke forstå det, men jeg kan jo mærke fysisk, hvad der er sket”. Weee… Efter vores snak fik hun en Bibel på Hverdagsdansk med hjem… og inden hun gik, fik vi helt spontant et kæmpe kram af hende… Så bli’r man altså lidt “glad i låget” 😀
I dag ringede det så på døren igen… det var sandelig Postnord… det samme søde postbud med en anden pakke, der skulle afleveres. Skinnen var stadig ikke på – og hun havde ikke haft smerter i knæet siden. Hun fortalte, hvordan hendes to børn ikke ville tro på hende og havde talt det ret meget ned… men hende kommentar havde været: ”Det kan I godt holde mund med. Det gider jeg ikke at høre på”. Wow…. For hun VIDSTE, og kunne MÆRKE, at Gud havde rørt ved hende. Så meget, at hun endda er begyndt at læse i den Bibel, hun fik med, og hun havde haft nogle gode snakke med hendes mand om det.
…så hun forventer, at hun snart kommer igen med sin mor – og ellers mindede hun mig om, at jeg mangler endnu en pakke, så hun vil komme igen og aflevere den… Yes..! Og jeg som var træt af, at alle pakkerne ikke bare kom på én gang. Det var der jo nok en grund til….
Tænk sig, hvordan Gud kan tilrettelægge tingene, bare fordi man bestiller nogle pakker med Postnord. Og tænk sig hvad der kommer ud af, at slå sin egene “fordomme” og “stolthed” fra – og så bare be’ for hende, fordi Jesus siger, vi skal.
Andreas Slot-Henriksen
22. juli 2019
Update 18. november 2019: Postbuddet gav sit liv til Jesus og kommer nu fast i vores ugentlig Bibelgruppe. Hun er i brand og vidner om Jesus for alle, hun kommer i nærheden af. Hun har bedt for rigtig mange og har set, hvordan Jesus også bruger hende.