Undervisning på gymnasie
…og Gud rykkede for vildt..!
Jeg har simpelthen lige lyst til at dele lidt.
Birte og jeg var i dag ude på Kolding Gymnasium for at undervise i Kristendom – og i det at være “fundamentalistisk” i sin tro på Bibelen.
I starten var folk virkelig skeptiske… sådan ekstremt meget! Men da vi i slutningen af timen (foran hele klassen) bad for en muslim, der havde lungebetændelse og astma, skete der noget. Først oplevede han intet. Så begyndte han at hoste ret meget (slimen løsnede sig), og tilsidst var alle luftveje frie – lige dér foran ALLE i klassen.
Så var folk ellers ivrige efter at blive bedt for, for alverdens ting og sager. Birte oplevede en pige, der blev udfriet midt i klassen og jeg oplevede også en del helbredelser. Wow wow wow, hvor er Gud vild.
Flere valgte at gå hjem med “Det Nye Testamente” under armen – og med en helbredelse.
En veninde, til en af dem, der er blevet helbredt, har lige kontaktet os for også at blive bedt for – og en anden fra klassen skrev her til aften:
– – – – START – – – –
I var ude på gym i dag og fortælle os om fundamentalisme.
Jeg er stadig ikke enig i principperne, men jeg må sige at i slog mig omkuld med jeres frelse fra Helligånden. Jeg har haft skæv ryg altid og for første gang i 19 år går jeg lige – og mine hypermobile knæ – jeg har aldrig kunne lave træningsøvelsen lunges, det kan jeg nu.Jeg vil bare høre om det holder for altid? Eller om jeg bliver skæv igen og hypermobil igen?
Og tusind tak.
– – – – SLUT – – – –
…og hvis du er nysgerrig, får du lige mit svar på mailen her:
– – – – START på svaret – – – –
Tak for din mailJa, der er mange “principper” at sluge, men når først man finde ud af, at Gud er mere end en kedelig religion, men en kærlig far, der har omsorg for os, kan man slet ikke lade vær.
For at svare på dit spørgsmål… Som udgangspunkt er det ikke en smertelindring, men en helbredelse.
– Vi oplever, at meget sygdom er fra Djævlen – og at netop Djævlen elsker at få folk til at tro, de ikke er helbredt.Et eksempel:
Beder man for en person med en brækket arm, vil den vokse sammen. Du vil kunne få den røntgenfotograferet og få det bekræftet… men Djævlen vil efterfølgende (i nogle tilfælde), gi’ dig noget smerte i armen, hvor du havde dit brud, for at få dig til at tvivle på helbredelsen – altså “phantom-smerter”. Men hvis du får den røntgenfotograferet igen, vi du se, at den stadig er vokset sammen. Det du skal gøre, hvis du oplever en smerte på den måde igen, er at takke Jesus for lægedom. Simpelthen være konkret og fx. bede “Jesus, tak fordi, du d. 24. august helbredte mig – det holder jeg fast i, og jeg takker dig fordi du elsker mig”…. så vil du opleve, at smerten slipper igen.Det er langt fra alle, der oplever, at sygdommen/smerten kommer igen, men nogle gør…. fordi Djævlen ikke ønsker, du skal opleve Guds frihed på den måde. Djævlen ønsker det ikke godt for os….
Går man ind i okkulte ting, eller gør noget af det, der overfor Gud er forkert, vil man ofte opleve, at det kan komme igen – og så er man ganske enkelt nødt til at omvende sig fra det, før smerten/sygdommen slipper.
– men igen. Det ér lægedom – ikke en “smertestillende pille”. Men HUSK Jesus – sig jævnligt tak til Ham for din helbredelse…!
mvh.
AndreasPS.: Oplever du en dag, at det kommer tilbage, og at det ikke hjælper at “sige tak”, så ring eller skriv…!! Så vil vil selvfølgelig gerne be’ for dig
– – – – SLUT på svaret – – – –
Eneste ulempe ved dagens besøg…: der var alt for kort tid (90 minutter) – og ALT for mange spørgsmål, så det hele blev lidt presset til sidst. Så det var godt, vi også havde frikvarteret bagefter.
….trods den manglende tid, skrev deres lærer efterfølgende:
– – – – – – – –
Hej Andreas og Birthe
Selv tak for besøget 😊. Det var en time som var noget ud over det sædvanlige og som jeg er overbevist om eleverne vil huske længe. Undskyld jeg brød ind under Birtes sidste indslag, men jeg var frustreret over tiden for eleverne havde forberedt sig og havde meget på hjertet, som I også selv bemærkede. Derfor kunne vi godt have brugt 20 min mere til debat for der er mange ting som vi står noget uforstående overfor og gerne ville forfølge. Jeres helbredelses seance gjorde et stort indtryk på alle. Jeg glæder mig til at samle op på det i næste time, ikke mindst på virkningen på de berørte personer.
– – – – – – – –
Går du i skole – folkeskole, Gymnasium eller HF, så snak med din lærer, hvis du vil ha’ besøg af os.
Andreas Slot-Henriksen
August 2017