Skriftsteder fra undervisningen

Paulus’ 2. Brev til Korinterne 10.3–6
3 Nok lever vi som andre mennesker, men vi kæmper ikke som verdslige mennesker. 4 Vores kampvåben er ikke verdslige, men mægtige for Gud til at bryde fæstningsværker ned. Vi nedbryder tankebygninger 5 og alt, som trodsigt rejser sig mod kundskaben om Gud, vi gør enhver tanke til en lydig fange hos Kristus, 6 og vi er rede til at straffe enhver ulydighed, når lydigheden hos jer først har sejret.

Paulus’ 2. Brev til Korinterne 6.3–10
3 Vi volder ikke anstød med noget som helst, for at tjenesten ikke skal komme i vanry, 4 men anbefaler os selv som Guds tjenere på alle måder: ved stor udholdenhed under trængsler, nød, angst, 5 pinsler, fængsel, uro, møje og besvær, søvnløse nætter og sult, 6 ved retsindighed, kundskab, tålmodighed, mildhed, ved Helligånden og ved oprigtig kærlighed, 7 ved sandfærdig tale, ved Guds kraft, ved at bruge retfærdighedens våben til angreb og forsvar, 8 under ære og vanære, under spot og lovord, som vildledere og dog sandfærdige, 9 som ukendte og dog velkendte, som døende, og se, vi lever, som tugtede, men ikke pint til døde, 10 som bedrøvede, dog altid glade, som fattige, der dog gør mange rige, som de, der intet har og dog ejer alt.

Paulus’ Brev til Efeserne 6.10–20
10 I øvrigt, vær stærke i Herren og i hans mægtige styrke. 11 Ifør jer Guds fulde rustning, så I kan holde stand mod Djævelens snigløb. 12 Thi for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet. 13 Tag derfor Guds fulde rustning på, for at I kan stå imod på den onde dag, overvinde alt og bestå. 14 Så stå da fast, spænd sandhed som bælte om lænden, og ifør jer retfærdighed som brynje, 15 og tag som sko på fødderne villighed til at gå med fredens evangelium. 16 Overalt skal I løfte troens skjold, hvormed I kan slukke alle den ondes brændende pile. 17 Grib frelsens hjelm og Åndens sværd, som er Guds ord. 18 Under stadig bøn og anråbelse skal I altid bede i Ånden og holde jer vågne til det og altid være udholdende i forbøn for alle de hellige 19 – også for mig, om at jeg, når jeg åbner min mund, må få ord til frimodigt at gøre evangeliets hemmelighed kendt, 20 det som jeg i lænker er sendebud for. Bed om, at jeg ved evangeliet må få frimodighed til at tale, som jeg skal.

Jakobs Brev 4.7
7 I skal altså underordne jer under Gud; og I skal stå Djævelen imod, så vil han flygte fra jer.

Matthæusevangeliet 16.21–23
21 Fra da af begyndte Jesus at lade sine disciple vide, at han skulle gå op til Jerusalem og lide meget ondt af de ældste og ypperstepræsterne og de skriftkloge og slås ihjel og opstå på den tredje dag. 22 Da tog Peter ham til side og begyndte at gå i rette med ham og sagde: »Gud bevare dig, Herre, sådan må det aldrig gå dig!« 23 Men Jesus vendte sig om og sagde til Peter: »Vig bag mig, Satan! Du vil bringe mig til fald. For du vil ikke, hvad Gud vil, men hvad mennesker vil.«

Lukasevangeliet 10.17–20
17 De tooghalvfjerds vendte glade tilbage og fortalte: »Herre, selv dæmonerne adlyder os i dit navn.« 18 Da sagde han til dem: »Jeg så Satan falde ned fra himlen som et lyn. 19 Se, jeg har givet jer magt til at træde på slanger og skorpioner og magt over hele fjendens styrke, og intet vil kunne skade jer. 20 Dog, glæd jer ikke over, at ånderne adlyder jer; men glæd jer over, at jeres navne er indskrevet i himlene.«

Peters Første Brev 5.8–11
8 Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og leder efter nogen at sluge; 9 stå ham imod, faste i troen, I ved jo, at de samme lidelser rammer jeres brødre her i verden. 10 Og når I må lide her en kort tid, vil al nådes Gud, som har kaldet jer til sin evige herlighed ved Kristus Jesus, selv udruste, støtte, styrke, grundfæste jer. 11 Magten er hans i al evighed! Amen.

Paulus’ Brev til Romerne 12.1–2
1 Så formaner jeg jer, brødre, ved Guds barmhjertighed, til at bringe jeres legemer som et levende og helligt offer, der er Gud til behag – det skal være jeres åndelige gudstjeneste. 2 Og tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, det som behager ham, det fuldkomne.

Matthæusevangeliet 12.22–29
22 Da blev en besat, der var blind og stum, ført hen til ham, og han helbredte den stumme, så han både kunne tale og se. 23 Alle folkeskarerne blev ude af sig selv og spurgte: »Mon han er Davidssønnen?« 24 Da farisæerne hørte det, sagde de: »Det kan kun være ved dæmonernes fyrste, Beelzebul, at han uddriver dæmonerne.« 25 Men da Jesus kendte deres tanker, sagde han til dem: »Ethvert rige i splid med sig selv lægges øde, og en by eller et hus i splid med sig selv kan ikke bestå. 26 Og hvis Satan uddriver Satan, er han kommet i splid med sig selv; hvordan kan hans rige så bestå? 27 Og hvis jeg driver dæmonerne ud ved Beelzebul, ved hvem uddriver jeres egne folk dem så? Derfor skal de være jeres dommere. 28 Men hvis det er ved Guds ånd, at jeg driver dæmonerne ud, så er Guds rige jo kommet til jer. 29 Eller hvordan kan nogen trænge ind i den stærkes hus og røve hans ejendele uden først at have bundet den stærke? Først da kan han plyndre hans hus.

Matthæusevangeliet 18.18–20
18 Sandelig siger jeg jer: Hvad I binder på jorden, skal være bundet i himlen, og hvad I løser på jorden, skal være løst i himlen. 19 Jeg siger jer også: Alt, hvad to af jer her på jorden bliver enige om at bede om, det skal de få af min himmelske fader. 20 For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem.«