For tæt på døden & ‘Jeg Er’, et af Guds navne

For tæt på døden & ‘Jeg Er’, et af Guds navne

For tæt på døden & ‘Jeg Er’, et af Guds navne

Tre citater fra undervisningen d. 13 aug, 2025

Gud er, og Gud bliver ved med at være; han forandrer sig aldrig, selv når vi ikke forstår ham.

Der er tider i livet, hvor man kun kan stole fuldstændig på Gud, uanset om forståelsen halter bagefter.

Jesu ord ’Jeg er’ viser, at han sætter sig selv på lige fod med Gud – det ændrer alt for troen.

Kort beskrivelse af undervisningen

Vidnesbyrdet af Birte Slot-Henriksen giver indblik i ekstremerne af tillid midt i sygdom, livsfare og Guds næsten ufattelige nærvær – troens eksistens bliver håndgribelig, når alt menneskelig kontrol slipper. Derefter underviser Andreas Slot-Henriksen om Guds navn “Jeg er” og afslører, hvordan Gud i mødet med Moses gør sin karakter og evighed tydelig – et navn, der dækker både fortid, nutid og fremtid. Andreas gennemgår Jesu egne “Jeg er” ord, hvor Jesus bevidst anvender det guddommelige navn for at vise sin identitet og autoritet. Undervisningen peger på, at tro ikke er at forstå alt, men at hvile i at Gud er, netop når det giver mindst mening – og at hele Bibelens centrum faktisk er “Jeg er” som både Fader, Søn og Helligånd.

Se undervisningen her...

Se undervisningen direkte på YouTube her: https://youtu.be/ajFT4e8mh2c

NB!! Se bibelversene, som blev brugt, samt en transskribering af hele undervisningen, i bunden af siden!

Vi er afhængige af DIG!!

For at kunne lægge undervisning osv. ud er vi økonomisk afhængig af hjælp!

Da LytTilJesus.dk ikke er en organisation, er gaver ikke fradragsberettigede i sig selv — men du kan støtte gennem “Rescue Team”, som har indsamlingstilladelse og er indberettet til Skat:

Klik her og støt vores arbejde

Kom og vær med til et af vores møder

  • Undervisning / forkyndelse af: Mona Kronborg Sørensen
  • Undervisning / forkyndelse af: Kim Quistgaard Nielsen

Fra frygt til frihed

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Mona
Undervisning / forkyndelse af:
Mona Kronborg Sørensen

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Denne aften har vi ingen undervisning, men vi har lovsang, nadver og vidnesbyrd hele aftenen.

Vi slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

SøndagsCafé

Et arrangement for hele familien

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Klovborg

Sidste søndag i måneden · for hele familien

Sidste søndag i måneden samles vores lille hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Det er for hele familien — der sker noget for både børn og voksne

I husmenigheden på Stenslyngen ønsker vi enhed omkring Jesus Kristus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Jesus Kristus og Guds ord, Bibelen, er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

Husmenigheden mødes privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen på deres ejendom, Stenslyngen. Alle er velkomne — bare kom som du er.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag · lovsang, bøn og undervisning

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Lovsang · bøn · vidnesbyrd · undervisning · kaffe

Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.

Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

Husmenigheden mødes hos Birte & Andreas Slot-Henriksen på deres ejendom, Stenslyngen. Alle er velkomne — bare kom som du er.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag · lovsang, bøn og undervisning

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Lovsang · bøn · vidnesbyrd · undervisning · kaffe

Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.

Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

Husmenigheden mødes hos Birte & Andreas Slot-Henriksen på deres ejendom, Stenslyngen. Alle er velkomne — bare kom som du er.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Fællesskab med undervisning

Besøg fra USA

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Kim Quistgaard Nielsen
Undervisning / forkyndelse af:
Kim Quistgaard Nielsen

Hver onsdag · lovsang, bøn og undervisning

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Lovsang · bøn · vidnesbyrd · undervisning · kaffe

Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.

Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

Husmenigheden mødes hos Birte & Andreas Slot-Henriksen på deres ejendom, Stenslyngen. Alle er velkomne — bare kom som du er.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Denne undervisning er kategoriseret indenfor nedenstående emner:
– klik på dem for at se mere relevant undervisning

Vidste du, at du kan høre den nyeste undervisning som podcast på bla. Spotify og AppleMusic?

Klik dig ind og lyt her: https://li.sten.to/lyttiljesus

  • Skriftsteder fra undervisningen om 'For tæt på døden & "Jeg Er - et af Guds navne"'

2. Mosebog 3,13-14:
Moses sagde til Gud: “Når jeg kommer til israelitterne og siger til dem, at deres fædres Gud har sendt mig til dem, og de spørger mig, hvad hans navn er, hvad skal jeg så sige til dem?” Gud svarede Moses: “Jeg er den, jeg er.” Og han sagde: “Sådan skal du sige til israelitterne: Jeg Er har sendt mig til jer.”

Johannes 8,58-59:
Jesus sagde til dem: “Sandelig, sandelig, siger jeg jer: Før Abraham blev til, er jeg.” Da tog de sten op for at kaste på ham, men Jesus forsvandt og forlod tempelpladsen.

Johannes 18,4-9:
Jesus, som vidste alt, hvad der skulle ske med ham, trådte frem og spurgte dem: “Hvem søger I efter?” De svarede: “Jesus fra Nazaret.” Han sagde til dem: “Det er mig.” Også Judas, som forrådte ham, stod sammen med dem. Da Jesus sagde: “Det er mig,” veg de tilbage og faldt til jorden. Han spurgte dem igen: “Hvem søger I efter?” De svarede: “Jesus fra Nazaret.” Jesus sagde til dem: “Jeg har jo sagt, at det er mig. Når det altså er mig, I leder efter, så lad de andre gå!”

Johannes 6,35:
Jesus sagde til dem: “Jeg er livets brød; den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste.”

Johannes 8,12:
Jesus talte til dem igen og sagde: “Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.”

Johannes 10,7:
Jes sagde igen: “Sandelig, sandelig, siger jeg jer: Jeg er døren for fårene.”

Johannes 10,11:
Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde sætter sit liv til for fårene.

Johannes 11,25:
Jesus sagde til hende: “Jeg er opstandelsen og livet. Den, der tror på mig, skal leve, om han end dør.”

Johannes 14,6:
Jesus sagde til ham: “Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig.”

Johannes 15,1:
Jeg er det sande vintræ, og min Fader er vingårdsmanden.

Åbenbaringen 22,13:
Jeg er Alfa og Omega, den første og den sidste, begyndelsen og enden.

NB! Nedenstående referat er en automatisk AI genereret tekst fra selve undervisningen. Der kan derfor forekomme fejl i større eller mindre grad!!
Se i stedet hele undervisningen på YouTube!!

  • Referat af undervisningen om 'For tæt på døden & "Jeg Er - et af Guds navne"'

Vidnesbyrdet af Birte Slot-Henriksen åbner med oplevelsen af at krydse Norge og bruge rejsen som billede på livets vej. Der er episoder med smukke landskaber og lette strækninger, men også uigennemskuelige tunneler, hvor man tvinges til tillid, fordi der ingen omvej er – kun fremad. Birte oplever forværrede symptomer, blodmangel og fysisk svækkelse, hvilket gør hende afhængig af både forbøn og praktisk hjælp. Midt i træthed, smerter og tunge dage vokser reflektionen: At leve er ikke givet på forhånd, og livets skrøbelighed bringer Guds trofasthed og ledelse i centrum.

Troens prøvelse bliver tydelig, da kroppen svigter, og sygdommen kræver mere end menneskelig styrke. Birte oplever både bønner, tvivl, frustration og mange små mirakler, men også at Gud ikke altid griber ind på den måde eller i det tempo, hun havde forventet. Når hun trods ekstremt lav blodprocent stadig kan gå, fungere og overleve, bliver det til et stærkt vidnesbyrd om Guds opretholdelse – også når lægerne regner det for umuligt. Selv i transport, på hospital og i dagligdags situationer kæmper hun med ængstelse, men finder håb i tilliden til Gud, uanset om oplevelsen umiddelbart rummer miraklet eller ej.

Erfaringen styrkes gennem et usædvanligt møde med en kristen sygeplejerske, der udstråler fred og bekræfter Guds nærvær, midt i hverdag og hospitalsstress. Dagenes små sejre opleves som nåde og opmuntringer fra Gud, mens det allerstørste tegn til sidst bliver selve det, at hun lever og kan vende hjem. Situationen lærer både Birte selv og familien at forholde sig til liv og død med dyb alvor og stærk taknemmelighed – at hvert åndedrag og hver dag faktisk er en gave, og at Gud bærer, også når han ikke handles på vores tidstabel.

I den undervisende del skifter fokus til Guds navn “Jeg er” – udgangspunktet er Guds møde med Moses ved den brændende busk i 2. Mosebog 3,13-14. Moses spørger Gud, hvad han skal sige til israelitterne, og Gud svarer: “Jeg er den, jeg er.” Dette navn, Yahweh, betyder ikke kun “jeg er”, men også “jeg bliver”. Gud er uforanderlig, og hans navn understreger, at han er tilbagevendende trofast, evigt nær – og ikke kan begrænses af menneskets logik eller forståelseskasser. At kunne stole på Gud, når alt andet fejler, bliver selve essensen af tro og livsmod.

Andreas Slot-Henriksen udfolder, hvordan Jesus i Det Nye Testamente bruger samme navn om sig selv: “Jeg er”. Særligt i Johannes-evangeliet sandsynliggør Jesus sin guddommelighed ved frimodigt at anvende Guds navn: “Før Abraham blev til, er jeg” – hvilket straks opfanges som blasfemi af tidens jøder. Ved pågribelsen i Getsemane siger Jesus bogstaveligt “jeg er”, hvilket får soldaterne til at falde til jorden. I alle Jesu store udsagn uddybes Guds karakter: “Jeg er livets brød”, “Jeg er verdens lys”, “Jeg er døren”, “Jeg er den gode hyrde”, “Jeg er opstandelsen og livet”, “Jeg er vejen, sandheden og livet”, “Jeg er det sande vintræ”. Hver identitet åbner for nye dimensioner af, hvem Gud vil være for sit folk.

Undervisningen rummer et stærkt kald til at lade Gud være Gud – at forlade trang til at putte ham i kasser og paradigmer, men acceptere, at han er den, han er. Gud beviser gang på gang, at han følger med, uanset forståelsen og uanset, hvad der sker i os og omkring os. Igennem Bibelen møder vi forskellige navne for Gud, der hver især rummer sider af hans væsen og løfte – El Shaddai, Elohim, Jave, YHWH, Herren min Fred, Herren der læger, og mange flere. Kernen er, at Gud aldrig begrænses til ét menneskeskabt billede, men netop i sin dybe, uforanderlige “Jeg er”-identitet rummer alt, hvad vores liv, nød og længsler kalder på.

Praksisnært understreges vigtigheden af at handle på Guds ord, ikke kun at forstå eller diskutere det. Kendskabet til Gud og hans navne vokser, når man lytter, stoler på ham, og tager skridt i tro, også uden klare svar forud. Erfaringen er, at livet med Gud er størst, rigest og sandest, når det leves ud – også midt i lidelse. Man oplever, hvordan Gud oprejser, bærer igennem og fornyer tilliden mange gange – og at “Jeg er” virkelig er nok, uanset livet tager en uventet regning, eller bønner besvares på andre måder end håbet.

Afslutningsvist peger vidnesbyrd og undervisning sammen på Guds evige trofasthed og nærvær: “Gud er, og Gud bliver ved med at være; han forandrer sig aldrig, selv når vi ikke forstår ham.”

ReadTranscription

Klik her for at læse hele transkribtionen af ‘For tæt på døden & “Jeg Er – et af Guds navne”‘.

Læs hele indholdet af undervisningen 'For tæt på døden & "Jeg Er - et af Guds navne"'

Vær opmærksom på, at der kan være afvigelser og fejl, da nedenstående tekst er aflyttet og tilrettet automatisk.

[Musik] Da vi kørte hjem fra Norge i søndags lidt pludselig fordi vi faldt ud af vores færgbillet på rykket og sådan vi skulle afsted. Uh hej.

Men da vi har kørt de der mange timer og ud på morgenen, hvor det så var min tur til at køre, og solen stød op, så bliver man bare nødt til taknemmelig.

Det havde vi siden længe og sagt til hinanden hele vejen igennem at og g smågræ og alt muligt andet hele vejen igennem for at vi havde forladt pigerne.

Men nu sover han, så nu er der ro til mig og seng.

Øhm, og så tænkte jeg sådan udover landet, når jeg nu kørte der køber igennem Norge, det er ligesom køre igennem ens liv, fordi nogle gange så kører du på steder, hvor du ser fantastiske søer og bjerge og flotte, flotte landskaber. Sådan er det også i livet.

Der tider i vores liv, der bare er flotte, og hvor vi husker at være taknemmelige.

Så kan det godt komme nogle flotte steder, hvor der pludselig er et kraftigt vandfald. For nu vælter det bare ned.

Men det er stadigvæk flot.

Så kan komme til steder, der er knapt så flotte.

Så kommer vi igennem de små korte tunneller, hvor du næsten kan se lyset.

Inden du kører ind i den, kan du næsten se lyset inde i den anden ende.

Så er der tunneller, som er gig lange.

20, 30, 40 km lange, hvor du bare kører i sådan et rør, og så går det ned først vældig meget ned, for du skal ned under under vandet.

Og når du kørte dernede længe, så kører du stejlt op i den anden ende.

Og du er simpelthen bare nødt til at stole på, at den her tunnel holder, fordi kommer der revner i, så fisser vandet ind, så kan du altså ikke nå ud.

Men du kører ind i tillid til, at den holder.

Der er ingen mulighed for at vende om, når først du har kørt ind.

Ikke lyst til noget at se tilbage.

Der er kun et kører frem.

Vi var i nogle tunneller hvor øh hvor du er ved at bygge så man måtte ikke køre derind fordi der lå sten på vejen.

Men så kom der en førbil foran os og kørte ind foran os. skulle vi følge den med blink fra den ene bane til den anden bane og ud igen.

Vi er heller aldrig overladt alene.

Der kører altså en førervogn foran os.

Kom til højre udenom den sten der. Til venstre. Kom ud.

Det blev bare så stærkt, da jeg sad der.

Så kom der også nogle broer.

Og specielt en bro fr en klippe. Og så bare ud i det blå.

over til en anden tunnel på den anden side.

Og du kunne ikke se ned, fordi det var bare sat sådan nogle vægge op eller sådan nogle sider. Men man vidste godt, at når du kører ud på broen, så er der rigtig langt ned.

Og faldt du derned, så er det Og det var sådan, jeg tænkte, okay Gud, det er jo egentlig sådan lidt, der har været her, jeg har været nødt til at stole på den vej, jeg har gjort på, selvom jeg måske har været lidt om døde eller lidt nogenlinder.

Øhm, det her det har jo været en lang proces egentlig. Jeg har lang tid været svimmel og tænkt over højre skulder med det betyder ikke noget.

Og øh det har det så heller ikke gjort.

Så øh for nu mere end 40 dage siden, der fik jeg menstruation igen. Det er jo ikke det vi plejer at stå og snakke om her.

den vejede bare i 40 dage.

Og øh, det tog også til, og jeg havde sådan, stop det, Bjat. Det skal bare ikke komme her. Det skal bare Jeg havde et par dage lige inden jeg tog til Norge her anden gang, hvor jeg jo godt vidste at vejen rundt her, som jeg plejede at gå hver ualmindelig meget lang, og hvor jeg flere gange godt var klar over, jeg var nød til at stoppe for at få vejret for at kunne gå igen.

Og fra jeg gik ud af døren til at komme hjem igen, var det bare den der i min ør hele tiden.

Så jeg var godt klar over, at når jeg kiggede på symptomerne for blodmangel da da ja 10 ud af 10. Å det giver vist bladet fuld. Så havde jeg også købt jernpiller og var sådan rigtig godt med.

Øhm.

Så bare Gud om at tage det der. Det skulle simpelthen ikke være mit.

Så må sige det naivt, men jeg valgte at have tro til Gud du gør det.

Og så var det det. Peace of vi pakkede bilen tog til Norge.

Da vi så var kommet på færgen til Christiansand.

Det skal lige siges allerførst allerede om morgenen da vi begyndte at pakke så får han kraftig hold i ryggen. Så han kan næsten ikke bevæge sig.

Siger det der kan godt fise af.

Der er ikke noget her, der skal stoppe.

Vi skal op med de der bier.

Og det gjorde det også. Det slap også.

Da så kommer bord på færgen til Christiansand. Og der er mange trapper op. Og når du så kommer op, så skal man have en gang og finde et eller andet sted at sidde.

Da jeg kom op af de trapper, så forsvandt de andre fra mig, fordi jeg kunne slet ikke følge med. Jeg kunne slet ikke gå.

Tænk, hey, hvad sker der her?

Andreas han kom tilbage og hentede mig.

Hvor blev du af? Jeg skal altså lige være med til at komme op på trapperne.

Jeg har et dårlig kondi. Det er altså ikke lige.

Så jeg kom op på trapperne, og vi kom hen gang og satte os ned og det var fint.

Så fortsatte vi hele vejen op til Norge.

Da vi kom op til der, hvor de skulle bo, der tog jeg noget bagage, og så gik vi op ad mange trapper. Sådan nogle klippestykker. ukurente traptin. Meget smalt.

jeg var langt op til den der lejlighed, synes jeg da godt nok, og den taste jeg bare var der ualmindelig tung, synes jeg. Så jeg så også, ved du hvad, jeg bliver bare heroppe, fordi nu regner det jo. Så kan I jo gå ud i regningen, og så kan jeg blive inde og tage imod tingene, og så skal vi ikke have våd gulv, og så kan I jo bare så jeg blle ind, og det var tingene fra døren og sådan noget.

arbejdsfordeling.

Så det gik jo så godt, og vi fik det hele ind, og det var fint.

Øhm, det var jo mandag, tirsdag.

Øhm, onsdag synes jeg bare, de skulle tage i Jysk og handle. Jeg behøvede jo ikke at komme med, og så kunne jeg jo gå og vaske skabe af, og det gjorde jeg jo også.

Problemet var bare, når man sådan skulle ned og vaske af hernede.

Åh, mine fødder var bare så tykke, så jeg kunne ikke bøje dem. Det gjorde så ondt. Men så kravlede jeg da bare op på en stol i stedet for at vaske det lidt af ovenpå. Og så fik jeg jo lavet noget andet. Og så tog jeg lige en lur, og så kom de hjem. Og så var det så fint. Og det var jo onsdag.

Og så torsdag der skulle vi så ned på kommunen, og vi skulle se om vi kunne få dem til at godkende at Rebecca skulle flytte derop.

Og man kan kun gå derned, for der er ingen plads at parkere.

Så vi gik lige så stille to. Hvis man sådan tog det på krak syv minutter, og det tog for os i hvert fald mere end det dobbelte, fordi I skulle vente på mor. Hun skulle jo komme med.

Og der sidder vi nede dem der kan se tæt på. Men hvis man ser nu, jeg bliver faktisk overrasket over at se det i dag. Prøv at se mit ansigt.

Det er helt forkert.

Og jeg skal kigge ud af øjnene.

Og I kan ikke så godt se det på det billede også, men min snul min snørrebånd knap nå sammen i sådan en gummisko kunne man lukke op og så den der flap så var der en flap og så luft på hver side inden så skoen kom for at g ned i skoen.

Men vi skulle ned og have dem m ind i landet og det fik vi. De var bare sure den dag. Så derfor var vi nødt til at komme ned den næste dag.

Efter det her, så gik vi ned i byen, hvor de skulle have en bank.

Og der oplevede jeg nok det mest det mærkeligste, jeg nogensinde har oplevet.

Det gik jo fordi vi skal hen. Nej, vi skal over derover, så skal vi og sidder. Så pludselig var det bare som om at jeg bræ ned.

Det strålede bare ud af det hele, og det var bare, det var som om luften kom her, men den kunne ikke komme der.

Så standede bare der, og Andreas kom hen til mig og sagde, hvad sker der lige? J, men de kunne jo selv gå hen og finde den bank. Og så sad vi på en bænk, og han bad for mig og befalede ånd og død om at gå, og jeg manifesterede, så jeg det var helt sikkert, når du skulle slippe mig der.

Så jeg havde, da vi gik derfra, så sagde Rebecca til mig: “Har du det godt nok, mor?” Det har jeg, fordi nu er det blevet smidt ud, så nu skal det bare mig ret.

Så vi gik hjem, og så gik vi til IKEA og vi gik rundt i IKEA og det var så hyggeligt, og vi fandt en hel masse ting, de skulle have.

Og på et tidspunkt synes jeg, jeg sætter mig lige, jeg går lige på toilettet, og så sætter jeg mig lige derhen, fordi min hånd blev så tyk pludselig, synes jeg, så jeg kunne lige sætte mig ned og tage lille lur. Så det gjorde jeg så, fordi vi skulle gå hjem i byen om aftenen, og så ud og spise vi nogen, der havde inviteret os ud, og det var så fint, så det gjorde vi også. Å ja, men de der blødne, de tog kraftigt til den dag.

Så meget til hele dagen og natten. Og næste morgen så var vi ved at snakke lidt om skal vi skal vi Nej, vi er nødt til at gå ned på kommunen, fordi vi skal skrive under på de der papir. Det var det, vi var kommet for. Og det var sidste chance, og han var sur i går, og nu har vi ind og hente de der papir, så vi gik ned til kommunen.

Det tog lidt længere tid end den første dag, og sad og ventede ved skranken og snakkede med den gode mand og fik skrevet under. Og og på vej hjem gik vi og snakkede med Jonas, for de pigerne havde besvendt hjem, fordi de kunne godt nå hjem og gå i bad og alt muligt andet end jeg kom.

Og øh så kom vi også hjem.

De der trapper der må de lige hænge omkring jeg så sig vi skal lige have pause her og han sagde mit hjerte det jo var jeg var godt klar det her det er ikke godt.

Vi skulle videre, skulle lige spise, og så skulle vi ud på bibelskolen, hvor de skulle starte i dag. Og den skulle vi lige sige, at vi havde lavet en aftale med forstanden, og derfor skulle vi jo da derud. Så vi kørte derud, og vi blev vist rundt, og det var faktisk meget spændende. Og han var vældig flink, og det var rigtig godt.

Der satte mig lidt en gang imellem, men men det så så fulgte jeg med hele vejen rundt, og vi så det hele. Det var så Så gik vi ned i bilen, og så kørte vi direkte på sygehus.

Og Andreas gik hen og sagde goddag.

Goddag. Der er en her, vi lige skal ind.

Jamen, så skal jeg lige omkring lægevagten først og sådan noget. Og så sagde han NS: “Nej, det skal vi ikke.

Det er nu.”

Så kom den gode mand og sagde: “Ved du hvad, her er en kørestol, så kan vi lige gå derhen, fordi der skulle så tjekkes ind.” Og så siger jeg bare, jeg skal ikke i nogen kørestol.

Det kan du godt glemme. Jeg går.

Og som synes det er mærkeligt, men jeg har bare sådan for dengang jeg havde slose.

Jeg skal ikke sidde i en kørestol og jeg gør det ikke.

Det fik man også pænt at vide. Og på at forklare ja altså fordi hun har haft slos og så tænker man har haft. Mm.

Øhm. Men jeg gik derhen, hvor jeg skulle hen og skrive under på hvem jeg var og aflevere mit papir og sådan noget.

Så sagde de igen, men så kommer vi lige med en kørestolue, for du skal ud af den her bygning og henover og så op ad nogle trapper, og så skal du over i den bygning derover.

Jeg går.

Og så gik jeg derud over hen de der op på de der trapper og derhen til den anden gode dame. Og så kom jeg et andet sted hen, og jeg gik.

Øhm, så kom jeg så ned til en, der skulle undersøge mig, og hun begyndte at kigge på mig, så sagde hun så, vi skal lige have noget medicin for det, og vi skal lige have det. Og lige pludselig var der fem, seks, syv kvinder rundt omkring mig, og de kunne ikke rigtig undersøge mig. De kunne scanne mig udvendigt, men der var så meget blod, de kunne ikke se, hvad de skulle lave.

Og jo mere de forsøgte på at se noget som helst, jo mere frossede det ud, at så sad ved siden af.

Der der kollapsede jeg så kunne jeg ikke mere fuldstændig færdig. Så kom over lige i en seng og jeg rystede og jeg fryser og jeg var fuldstændig færdig.

Øhm og så kørte de hen på en eller anden stue og så sad vi der lidt og så kom der to grønne mænd nede fra fra øh Anasiler.

Og de kommer op til mig så ser de.

Vi går normal aldrig op på stuerne, men vi kommer for at fortælle dig, at det her det er alvorligt.

Meget alvorligt. Og så siger han så, du har følger norsk. Så siger de, de har en bøprocent på 3 kom sy alvorligt.

Okay. Nå, jamen så kommer der en kvindelig læge op bagefter, siger hun.

Den blødprocent du har nu, så kan du kollapse for øjeblik der.

Så satte hjertekar om på mig. Så stod de og kiggede. Kiggede på hinanden og kiggede på det der.

kiggede på mig, så sagde dit hjerte det kæmper.

Og hvis du får et ildbevinde nu eller en blødeprop eller noget andet, så kan vi ikke gøre noget.

Og Rebecca står ved siden af tænker bare, så de vil give mig blod.

Nu er det jo sådan, jeg vil ikke have coronablod.

Og man kan ikke skaffe blodet. Det ikke er fyldt med corona. Halløjsa.

Og pigerne kunne ikke nå at få lov at lave blodtest. Og det ville tage to gange fire uger, før deres blod kunne blive godkendt, hvis de har samme blød typisk som mig og bla bla bla bla bla bla bla.

Og der så jeg, da jeg lå der, så så jeg simpelthen ligesom sådan en dæmon, der bare grin af mig og sagde: “Du har forsøgt på at bekæmpe mig.

Nu er du rygten mod væggen. Nu er du tonen.

Jeg havde bare sådan satan god med dig.

Men jeg siger nej, jeg vil ikke have det.

Så bad vi bare videre. Og og hende der lægen sagde, jamen sagde, kan vi lige få 20 minutter til at bede?

Og hun tænker, vi var rablende, fordi jeg var jo dødstemt.

Så vi bad og bad.

Øhm, så var der en, der fik et billede af sådan en en blødpose og en snor ind.

Altså den der slange ind, og så sådan en en vaskemaskine, og så kom blodet rent ud på den anden side, hvor Jesus var den der vaskemaskine.

Og der var en anden en, der fik et billede af mig, og der stod en engel lige ved siden af mig.

Så jeg sagde til hende lægen, så sagde ja tag lige min blodprocent først, fordi vi hør bid om jeg bare skulle få blod sådan der.

Så tag min blødprocent hvis ikke den er sten så serag ja til blod.

Hun rystede på hovedet.

Det er fuldstændig skøre mennesker dem her. Øhm blodprøve og jeg skulle vinde på svaret så kommer hun op så siger hun jeg har bestilt blod. Jeg siger hvad med blodprocenten? Den er ikke kommet lige nu. Så venter vi.

Så kom de med svaret. Blødprocenten var falden. Jeg havde fået en tre nu, siger hun. Godt, så starter vi, og det er nu. Og så blev det bare løbet ind med kort.

Det der så sker, og det vidste jeg heller ikke, når man ikke har blod i årene, så kan blodet hjertet kan jo ikke pumpe rundt med ingenting.

Så kroppen gør selv det. Den fylder årene med vand.

sådan at der hele tiden er tryk i blodårene, så hjertet kan bumpe rundt med noget.

Da de så begyndte at pumpe vand ind eller blod ind, så blev jo overfyldt, og så skulle vandet ud.

Og det kan da godt være, jeg su med op der før.

Men nu var mine øjne bare fuldstændig lukket og hænderne og fødderne.

Øhm, at jeg skulle opereres så snart det der blod var kommet ind. De kunne ikke gøre noget inde.

Så det her lørdag morgen så kom Anestasilen op og så siger han dig kan jeg ikke bedøve ikke med alt det vand. I venter fire, fem timer, så gik han igen. Så kunne jeg bare ligge der glæen, hvor at vandet kunne forsvinde ud af kroppen.

og så kom han så op, og så måtte jeg så egentlig komme til. Så blev jeg opereret og skulle vente nogle timer, og de skulle se mig spise og alt det her. Jeg havde det så godt, så godt. Så om aftenen efter vi har kedet os der i mange timer, så kunne jeg få lov at tage hjem klokken 9. Så kom pigerne og hentede os.

Puha, det var specielt at tage derfra.

Og det var specielt og ligge derind i seng og vide, at børn de står på telefonerne og hvad sker der nu, og lad os bede og hvad sker der og sådan noget. Og bare ligger måske sig dem ikke igen.

Gud er bare stor. Gud er bare så stor.

Jeg tror godt, han forstod min coronaproematik.

For jeg ville ikke ødelægge min krop med noget, men jeg vidste også, hvis jeg ikke tog imod det, så er jeg død.

Men jeg havde bare sådan Gud, han er trofast, og han holdt mig i live. Det er rigtig godt. Og jeg dygtig blev nemlig for at være tilbage.

Og da vi kørte hjem, så var det bare sådan en ting, så vi kører hjem to.

Og nu har jeg gået og pakket tasker ud i dag. Tænk al så var der andre, der skulle have pakket mine ting ud.

og pakket dem sammen og undrede sig over, hvad jeg havde i min gemmer.

Men øh nu kunne jeg bare lukke skuffen og sige, hvad jeg selv har.

Ja.

Men det der med livets korthed og dødsvidhed og evighedens længde, huhu. Hvor kommer det pludselig nært.

Jeg oplevede med min egen mor, der bliver ringet op, og inden jeg kom derfra, så var hun død.

Når det pludselig er en selv, der ligger der, så bliver det bare sådan: “Uha, Gud, tænk så, hvad du har gjort for mig.

Det er helt vildt.

Det forstår man ikke.

Så øhm tak fordi I er her, og tak fordi jeg må være en del af jer. Det er vildt fedt.”

det var mig, der lå der. Ja.

Men øh det var godt, det var dengang.

>> Ja.

>> Og det det der så var det der så var rigtig specielt i det også, det var at >> øhm vi skulle jo have tjekket hendes blodprocent nu efter hun var kommet hjem.

>> De de prøvede at sige til mig, forstår du alvor, vil du kontakte din læge øjeblikkelig, du kommer hjem?

>> Jamen, jeg aner slet ikke, hvem min læge er, sagde jeg. Så hvad?

>> Jamen, det ved jeg ikke, men det kan jeg da finde ud af, når jeg kommer hjem.

Så på vej ned fra færgen ned gennem Jylland, der ringede jeg og fandt ud af, hvem jeg havde som læge og ringede og fik en tid, så jeg var nede i tirsdags.

Og første gang i det nye lægehus, nu har jeg boet herude i tre år op, hvad skal man bruge sådan en til? Ja.

>> M.

>> Men det der var så så interessant, det var at da vi så kommer ind ø til den her læge, eller det er sygeplejersken, vi kommer ind hos, jeg havde bare sådan, hold fast, hun har en fred over sig.

havde den der, hun mindede mig sådan om en, jeg kendte, der virkelig elsker Jesus. Og jeg var sådan, hold da op, hun må være troende, hende der. Det var bare en tanke, jeg havde herinde.

Så øhm hun ø starter med at tage nogle blodprøver og måle procenten. Og øh hun fortæller så, at blodprocenten den var hun målte den til 4,5 og så siger jeg til hende 4,5.

Det er ret specielt, fordi så er den jo faldet helt vildt. Siger i Norge, der var det jo sådan, at da hun var virkelig lav, der havde hun 3,5 og de sagde, hun skulle op på et sted imellem 12 og 15, for at det var normalt. Så siger hun: “Nå, jamen det er jo fordi, de har nogle helt andre værdier i ende. De kører et helt andet system, så det er derfor det ikke giver mening. Fordi hvis du har 12 til 15% øh, hvad hedder det i Danmark omregnet eller i blodprocent, så har du alt for meget blod. Så er der risiko for at dine blodår de springer. Okay. Så var jeg inde og finde ud af det. Og det er ganske rigtigt, at i Norge der måler man blodprocenten i nogle helt andre termer end man gør i Danmark. Øhm. Og så tænkte jeg, ej det kunne altså virkelig være sjovt lige at prøve at lave en sammenligningstabel for at finde ud af, >> og det var mens vi sad sammen med hende.

Det var minds vi sad sammen med >> sad lige og snakkede med hende og sagde så jamen så det ene og det andet og så sagde lad os lige se hvad det så er forskellen.

>> Og så prøvede jeg at regne det ud og øh så viser det sig at når man i Norge har en blodprocent der hedder 3,5 så svarer det til at man i Danmark har en blodprocent der hedder 2,17.

Og det er altså virkelig vildt. Og da hun ud af det, så siger hun bare, det forstår jeg slet ikke.

Man kan ikke gå, når man har så lav en bødprocent. Man lever ikke. Der må godt nok have været en, der har holdt hånden over dig der.

Og jeg havde bare sådan, ja selvfølgelig er der en, der holdt hånden over, at jeg begyndte at fortælle, hvor god Gud var, og vi fortalte nogle vidnesbyrt for hende, og så siger hun bagefter: “Ja, det er godt at have nogle gode vidnesbyrd. Vidnesbyrt, det der, det er et kristent ord. Det kan ikke passe. Hun må simpelthen være kristen.” Og lidt efter så kommer hun med et andet ord, og så siger jeg simpelthen til hende sidst: “Undskyld, er du kristen?” “Ja, det er jeg.” “Ja, jeg vidste det. Jeg vidste det.” Yes. Det var bare, jeg kunne bare mærke det på hende. Det sagde jeg også til hende. Det strål bare ud af dig, du.

Wow. Øhm.

Men øh men jeg prøvede lige at at dykke lidt ned i de der procenter, for jeg synes faktisk det var lidt spændende. Og jeg havde sådan da jeg kom ind og så hvor lav blodprocent hun havde, så havde jeg bare sådan, Gud, jeg havde virkelig ærlig forventet at da vi sad der i forventning og vi bad og vi bad og vi bad og vi bad og vi bad og vi bad og vi bad og vi var mange, der bad.

Hvorfor kommer det blod ikke?

Hvorfor gør du det ikke, Gud?

Sådan. Hvorfor? Det giver ikke mening.

Vi vi stoler på dig af hele vores hjerte. Hvor er det blod henne?

Og jeg synes faktisk, det var lidt frustrerende.

Og jeg var dybt taknemmelig for, at vi kørte to hjem. Og jeg var taknemmelig for Gud over, hvad han havde gjort.

Når vi sidder der ved læggen og vi omregner procenterne og finder ud af hvad Gud faktisk har gjort, så viser det sig at hvis man har i danske værdier 2,2 øh nu er det godt nok det er ikke så godt billede her på grund af døren, men hvis man har danske værdier der hedder 2,2, så er du i akut livsfar også at dine organer de svigter. Og du har kun 1,17 liter blod tilbage i kroppen.

Det er helt vildt det her, når man når man læser de her statistikker over, hvad det faktisk betyder, så havde jeg bare sådan, åh gud, det der, det er jo næsten endnu større at end at give hende blod, fordi det at hun kunne gå, nu hørte I hendes enorme vandring, hvordan hun havde været rundt i IKEA, og hun havde været nede ved kommunen, og vi gik altså, vi gik rundt i hele IKEA.

Vi gik ned til kommunen. Vi gik tilbage igen. Vi gik rundt over alt, hvor vi var. Der gik vi.

Og når man ser sådan et et diagram her, et skema over hvad standarden er i verden, så har jeg bare sådan, wow, Gud, det her, det er jo næsten et langt større vidnesbyrd, at vi kommer hjem to mand, fordi hun burde menneskelig set have kollapset på mig i armene op til flere gange.

flere gange af de gange, hvor hun gik op ad trappen, hvor hun bare stød, og jeg bad for hende. Jeg tror aldrig nogensinde, jeg har kunnet mærke et hjerte så eksplosivt og voldsomt. I kan slet ikke forestille jer, hvordan det bankede. Det var helt enormt.

Og det at man får organsvigt, det er jo også en af grundene til at kroppen begynder at hæve op, fordi den pumper væske ind, vand ind, fordi der ikke er blod nok. Det vil sige, organerne bliver pludselig ikke iltet.

Organerne ikke får ilt, så dør de.

Og det her det havde ikke stået på i en dag eller to dage. Det var kommet gradvist, så det havde stået på over mange dage.

Og først til sidst her, når man ser, hvor vildt det egentlig er, og hvor stor Gud er, så havde jeg bare sådan: Tak, Gud. Tak fordi du er så stor og så vild og så fantastisk.

Det var fuldstændig ligegyldigt, at det der blod ikke kom på den måde, jeg troede, det skulle komme. Men vidnesbyrdet om, hvad Gud havde gjort, blev for mig lige pludselig så stor.

Og jeg har sådan netop i det her, hvor man kan sige til sig selv, hvorfor hvorfor skete der ikke noget?

Hvorfor kom blodet ikke bare?

Jeg tror i den grad, fordi jeg ved, at Birte, hun er en fighter, mere end ianer. Tror slet ikke, I kan forestille jer, hvor hun er en fighter.

Hun er nok den mest stædige kvinde, jeg kender. Sådan uden tvivl. Altså virkelig. Og det er på den gode måde.

Ja, for det meste. Ej, det er virkelig på den gode måde. Hun er så stædig.

Det betyder også, når hun har sat sig for Gud, han siger, så er det altså sådan det er. Så er det sådan det er. Og hun går et blind tillid på, hvem Gud er, og hvad Gud han har gjort for hende. Og det bør i bund og grund være en læring for os, når vi går på vores vandring.

Det her med, det kan godt være, at tingene omkring dig ser sort ud. Det kan godt være, at alle siger, tag dig nu sammen og så videre.

Men hun var så fast besluttet på, Gud har sagt, så det er sådan det er.

Den tillid, som hun havde og har, den tillid skal vi vokse i hver især til at komme endnu tættere på Gud og virkelig have tillid i alt. Og jeg tror på, ja, blodet kom ikke. Hvorfor? Jeg ved det ikke. Jeg kan ikke give jer svaret. Jeg kan bare sige, Gud, han er stadigvæk kæmpestor. Og uanset hvad der var sket, så havde Gud stadigvæk været stor og stadigvæk fantastisk.

Men det vidnesbyrt, der skete her, var fantastisk.

Men den tillid er jeg sikker på, at Gud velsigner og belønner så meget tilbage den anden vej. For det er det, han ønsker for hver især af os, det er, at vi skal have tillid til ham, så vi kan vokse i ham, så vi kan gå med ham.

Og det det er virkelig det er blevet så stærkt for mig de her dage. Den der tillid til Gud, den der wow også dybe taknemmelighed.

Jeg kan huske da vi kom hjem, det var jo en møghamrende lang køretur. Vi havde vi havde besluttet da vi da vi havde afleveret pigerne i Norge, så nu skulle vi simpelthen ud.

Der har været program på konstant. Eller også så havde det været sygehus. Og det var det er altså virkelig virkelig voldsomt virkelig voldsomt at sidde som meget ung person. Og der kommer først to anestæilæer ind og fortæller en voldsom dødsdom og bagefter en gynkologisk overlæge, som fortæller næsten endnu værre dødsdom. Og man står og lytter på det der.

Det er virkelig voldsomt.

Øhm. Og der var ikke nogen af de to, som smilede, da vi kørte. Og det forstår man godt, fordi det har virkelig været hårdt. Vi havde besluttet nemlig, at vi skulle ud og spise om aftenen. Vi ville tage en eller anden billig China restaurant bare for at lige køle ned, bare lige være alene uden alle mulige andre. Vi skulle ikke til at hjem og lave aftensmad, og det orkede vi simpelthen ikke. Nu skulle vi bare lige være alene. Og det var rigtig hyggeligt.

Og på vej hjem, så er der noget, der siger mig, tjek lige billetten.

Og tænker, jeg ved da godt, vi skal afsted i morgen klokken 19:30.

Men vi havde fået ændret noget ved vores bil. Den var vi skulle have trailer på og alle de her ting. Så det var blevet ændret, og det havde de ikke plads til.

Så billetten på vej op var blevet ændret til et andet tidspunkt. Jeg vidste bare ikke, at vi også havde ændret billetten på vej hjem. Det havde de ikke sagt, og det havde jeg ikke set. Så da jeg står og kigger på den her billet, så viser det sig, vi skal ikke køre klokken 19:30 dagen efter. Vi skal køre klokken 9 om morgenen.

Så som jeg siger på vej hjem, vi har en time, så skal vi have pakket, og så skal vi være kørt.

Tak Gud, fordi jeg har kigget på den her billet. Så vi tøserne var jo vildt effektive og og begåte madpakke til os, og det var super.

Og vi kørte jo så mange timer. Det er jo 17 timers lang tur. Det var helt vildt altså.

Og vi fik en rigtig god snak i bilen, og det var rigtig godt. Og da vi kom hjem, og jeg lagde mig i min seng, jeg havde bare sådan, wow, gud, jeg kunne have ligget her alene.

Hvor er du stor. Hvor er du stor. Hvor er du god.

Så mange når de spørger, jamen det må da have været traumatisk.

Det må da have været fantastisk at se Guds indgribende.

Ja, selvfølgelig var det da hårdt. Det var da der kørte rigtig mange følelser, fordi man er menneske. Men tilliden til Gud midt i det hele.

Wow.

Bare lige for at runde af, fordi for at se, hvordan jeg har det i dag. Jeg har talt med med Len igen i dag og fået blodprocenten, og den ligger nu på 5 kom, sy tror jeg det var, han sagde, jeg er på vej op.

Det går den rigtige vej, så øh ikke på toppen endnu, men det kommer. Men bare lige for at fortælle, at det er der, jeg ligger i dag.

>> så det det kommer, og det er på vej op, og det er jeg slet ikke i tvivl om, men det betyder også, som vi også skrev ud, hun er en lille smule reduceret i øjeblikket. Jeg forsøger virkelig at prøve at få hende til at tage sig sammen til at lade være at knokle, men det er en lille smule svært, men hun skal ikke, og hun må ikke. Punktum.

Og det leder mig også hen til netop aftenens emne, som jeg tænker ikke nødvendigvis bliver så frygtelig langt, men alligevel et emne som som jeg virkelig har det har kørt i mit hoved mange år på den gode måde. Og det er overskriften jeg er.

Og det er med henblik på Anden Mosebog, hvor Moses eller Gud møder Moses ved den her brændende busk. Øhm. Og Gud giver ordre til, at nu skal israelitterne altså befries. Moses, du skal, du skal gå foran. Og Moses, han siger til Gud, jamen hvem er du? Hvem skal jeg sige til israelitterne, du er? Og det står i Anden Mosebog 3:13 til 14. Så siger, står der, Moses sagde til Gud, når jeg ankommer til israelitterne og siger til dem, at deres fædres Gud har sendt mig til dem, og de spørger mig, hvad hans navn er, hvad skal jeg så sige til dem?

Gud svarede Moses: “Jeg er den, jeg er.”

Og han sagde, sådan skal du sige til israelitterne. Jeg er har sendt mig til jer.

Og jeg er, det er virkelig et specielt navn.

Når man kigger på det her hebraiske, så kan det betyde to ting. Det kan både betyde, jeg er, altså jeg er den, jeg er, men det kan også betyde, jeg bliver, altså jeg bliver den, jeg bliver.

Og det er jo fantastisk, fordi det betyder, at Gud han er uforanderlig. Gud han er, og Gud han bliver ved med at være.

Og det vilde af det hele, det er, at når vi kigger fremad i biblen, Gud han fornægter ikke sig selv.

Gud han øh vi kan se, eller hvis vi lige bliver Det gamle testamente først, vi kan se, at et af Guds fantastiske navne, det er Y H W H.

Og man ved ikke rigtig præcis, hvordan det skal siges. Mange har den her, men det er nok Jave, Yahwe, Jehova.

Øhm, fordi Y H W H det siger ikke så meget.

Men jeg ved ikke, om I nogensinde har tænkt over, hvad det faktisk siger, fordi Gud, han er den første. Han er den første i dit liv.

Han var den, der gav dig livet, og han er den, der ønsker at være sammen med dig hele dit liv igennem.

Yahue står i vores DNA. Det er en hel undervisning for sig selv, som I kan finde inde på lyt til Jesus.

Øhm, men y H, det er så vildt, fordi lydene af det der ja, hej.

Hver gang du tager et åndedrag, så kalder du på din far i himlen.

Det første du sagde, da du kom ud af dit mors liv var, ja, det sidste du siger, når du bliver kaldt hjem, det er ja, jeg er Gud. Han er bare Det er så fuldendt. Det er så fuldkommen. Hans ord det er så man kan læse det som en bog, men når du finder ud af dybden i det, hvor meget der står i Guds ord, så bliver man bare Gud, hvordan kan du blive ved og blive ved og blive ved? Du er en mysterienes Gud, og du er en Gud, som bringer det hele op in my face.

Du er en kærlig Gud. Du er en Du er vores skaber. Du er så vild.

Og da Jesus så kommer, som er Guds søn, det er så specielt, fordi Jesus han siger nogle ting, som jøderne ikke kan lide.

Dem siger han faktisk rigtig mange af.

Rigtig. Han siger rigtig mange ting, som jøderne ikke kan lide. Han siger faktisk næsten ikke andet end noget jøderne ikke kan lide.

Men noget af det der var fantastisk, det er en af de ting han siger, det er fra Johannesevangeliet kapitel 8 vers 58 til 59.

Og det her det siger han til jøderne.

Han siger, Jesus sagde til dem, sandelig siger jeg jer, jeg er før Abraham blev født.

Da tog de sten op for at kaste på eller for at kaste dem på ham. Men Jesus forsvandt og forlod tempelpladsen. Se, når man læser det her, så tænker man, jamen hvorfor læser du det? Det er der ikke noget specielt i. Jo, jo, det er der.

Han siger, før Abraham blev født. Det giver da ikke mening. Det hedder, jeg var før Abraham blev født.

Kan Jesus ikke grammatik, eller hvad sker der her?

Nej, han siger, jeg er. Han giver sig selv navnet, som Gud sagde, jeg er har sendt dig.

Så Jesus bruger præcis det samme og siger, jeg er før Abraham blev født.

Hvorfor er det, de kaster sten op og skal til at stene Jesus? Fordi han sammenligner sig selv med Jah. Jeg er Det er jo helt vildt det. Jeg kan godt forstå de er møg hamrende irriterede på ham.

Et andet sted som er så vildt og så fantastisk det er i Getsem have.

Det er intenst.

Disciplene de er blevet bedt om at våge og bede mens Jesus han går hen og beder til sin far.

Jesus er redselslagene.

Han er virkelig bange.

Der står, at hans sved bliver til blod.

Og det er faktisk, hvis I går ind og slår det op, så er det faktisk et kendt fænomen, et lægeligt dokumenteret fænomen, at hvis du får så meget angsthormon i kroppen, som Jesus har haft på det her tidspunkt, så kan du faktisk svæde blod.

Det er ikke bare fordi det er et mirakel, men det er faktisk noget helt fysiologisk der kan ske. Det betyder han er panisk. Han er bange for han ved det her det er ikke bare en død.

Det her det er han skal bære hele verdens synd. Han skal bære dine sygdomme, dine lidelser. Han skal bære alt, hvad du har.

Ikke kun der, men for al fremtid.

Der står i Johannes 18 fra vers 4: Jesus, som vidste alt, hvad der skulle ske med ham, gik ud til dem og spurgte: Det her det er efter Getsemana have.

Hvem leder I efter? Jesus fra Nazaret, svarede de. Han sagde til dem, det er mig. Også Judas, som forråte ham, stod sammen med dem og sagde, da der sagde Jesus, det er mig.

Så ved de tilbage og faldt om på jorden.

Han spurgte dem så igen, hvem leder I efter? Jesus fra Nazaret, svarede de.

Jesus sagde til dem, det er mig. Det har jeg jo sagt jer. Når det altså er mig, I leder efter, så lad de andre gå.

Hvorfor tager jeg det herop? Fordi de her steder, hvor Jesus han siger, det er mig. Hvis du går ind i grundteksten og læser, så står der, jeg er.

Hvad er det, der sker? De ved tilbage og faldt til jorden.

De romerske soldater. Jeg ved ikke, om I nogensinde har overvejet hvorfor.

Hvorfor faldt de til jorden? Det giver jo ikke mening. De ved, det er en forbryder.

De skal fange ham. De skal arrestere ham. De skal smide ham op på et kors. De ved, der skal en rette gang i gang nu.

Han er forbryder i deres øjne.

Men Jesus svar er jeg er.

Det giver jo ikke mening at sige jeg er.

Så ville han have sagt her er jeg eller det er mig eller. Men det er ikke det han siger i grundteksten. Han siger jeg Da Jesus sagde jeg er ved de tilbage og faldt om på jorden. Han spurgte dem så igennem hvem leder i efter? Jesus fra Nazaret svarede de. Han sagde til dem: “Jeg er, det har jeg jo sagt jer. Når det altså er mig, I leder efter, så lad de andre gå.”

Og faktisk så når han siger, når det altså er mig i leder efter, der er ordet også. Det kan putte passer bare ikke så godt at putte det ind i dansk kontekst, men det er det samme. Tre gange siger Jesus, jeg er.

Jeg tror, nogle gange så begrænser vi Gud.

Nogle gange gør vi Gud mindre end han Nogle gange så ved vi godt, men Gud han er stor. Gud han er god. Gud han kan en masse ting. Gud er det ene og Gud det andet. Men vi putter ham altid ned i en forståelsesboks. Vi har brug for at forstå hvad det er han gør.

Ligesom jeg havde brug for at forstå hvorfor Birte ikke fik blod. Hvorfor gav Jesus ikke Birte det blod? Jeg kunne ikke forstå det.

Men jeg var nødt til at komme over den her pukkel af min lille kyllingehjerne.

Gud er langt større end mig. Gud er langt langt større end min forståelse nogensinde kommer i nærheden af at række.

Men det jeg ved, og det jeg har brug for at forstå, det er at han er trofast.

Det jeg har brug for at forstå, det er at Jesus han siger om sig selv, jeg er.

Og når vi går ned i biblen og kigger på, hvem han egentlig er, hvad er det jeg er, er for noget? Hvem er flere gange i Det nye testamente, der bruger Jesus nogle metaforer omkring sig selv.

Hver gang han bruger de metaforer, der bruger han den samme jeg er.

For eksempel så siger han om sig selv, jeg er livets brød.

Jesus han siger det flere gange.

Jeg er livets brød.

Og det vilde af det hele det er vi ved det er jo ikke bare brød der taler om her. Det er mad.

Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, som udgår fra Guds mund.

Hvis ikke du får Jesus som livets brød, så dør du ganske simpelt. Du dør. Du kommer ikke til at have fællesskab med Hvis ikke du tager imod det, han giver os, så har vi ikke fællesskab.

Han siger også, jeg er verdens lys.

Er du klar over, du kan ikke leve uden lys. Det kan ikke lade sig gøre. Hvis ikke et menneske får lys, vil det dø.

Prøv at få en plante til at vokse. Prøv at sætte den her fine plante ind i et mørkt rum.

Bare 14 dage. Prøv at se, hvad der ville ske med den.

Jesus han er ikke bare et lille lokalt lys, men Jesus han er verdens lys.

Han er døren til fårene.

Hele den forfold, Guds menighed, de kristne er dem, der elsker Jesus. For at komme ind, så er der kun en vej, og det er at gå den rigtige vej ind igennem døren. Det er at gå igennem Jesus Kristus. Du kan ikke gå igennem dig selv. Du kan ikke gå igennem din egen intellekt. Du kan ikke gå igennem dit eget ego. Du kan ikke gå igennem en, vi skal dykke ned i os selv, og vi skal finde ud af, hvad vi mener om os selv og vores eget liv. Nej, der er kun en vej, og det er igennem Jesus Kristus. Han er døren. Og når du så kommer ind, så siger han, det samme jeg Den gode hyrde. Wow. Hyrden, det vil sige, det er ham, der ulvene væk.

Det er ham, der advarer dig, når angrebene kommer. Hvis du holder dig ved Jesus, så er det ham, der forsvarer dig.

Men hvis du går din vej fra Jesus, så giver du ham ikke chancen for at forsvare dig. Så jo tættere du holder dig på Jesus og lader ham være den hyrde, han er, jo mere vil du også se, at han kan passe på dig og beskytte dig og bevare dig.

Han siger, jeg er opstandelsen og livet.

Ved du godt, Jesus han siger, vi skal være lige ham.

Han ønsker, du skal opstå til et nyt liv med ham.

Han ønsker at det liv som han har, det lever du. Han ønsker, at du skal være arm eller fod eller ben eller whatever.

Han ønsker, at du skal være hans fod, hans arm, hans lille to.

En af de ting Jesus også siger, det er, vejen, sandheden og livet.

Wow. Han er den smalle vej.

Han er sandheden. Han er ikke bare en en tese. Han er ikke bare en metafor. Han er ikke bare en god fortælling, en anekdote.

Han er ikke bare en myte.

Han er sandheden.

Han er ikke en blandt mange sandheder.

Han er sandheden. Punktum.

Og der findes ingen sandheder højere.

Alt andet som ikke peger mod Jesus, det er løgn.

Alt som peger på energier og lys, og jeg skal komme efter dig, plader. Der er kun en sandhed, og han hedder Jesus Kristus.

Og så er han det sande vintræ.

Hvad betyder det, når han siger, jeg er det sande vintræ? Det betyder, han ønsker, at du skal podes ind på, og at du skal få al din saft og al din kraft fra ham, fordi han er vintræet, og fordi at han ønsker, du skal bære frugt, som andre kan spise.

Han ønsker, du skal vokse på ham. Han ønsker, at al din næring, al din næring skal komme fra ham. Alt.

Vi lever i et samfund, hvor det er så nemt at sige, jamen jeg tager måske 90% 90% fra Jesus, så tager jeg alt det andet fra alt muligt andet. Så kan jeg fylde mig med YouTube og videoer og serier, og jeg skal komme efter dig, whatever.

Nej, han ønsker alt næring skal komme fra ham.

Det er der, du får den sunde frugt. Det er der, du får en frugt, hvor du tænker, wow, hvor er det muligt.

Jeg er det sande vintræ.

På et tidspunkt så sker der det i Johannesevangeliet, at disciplene de ser Jesus gå hen over søen.

Og jeg kan alt talt godt forstå, at man tænker, hvad er lige det derude?

Og jo tættere det kommer på, jo mere wow det må være et spøgelse. Og man går helt i panik.

Men Jesus, han siger i den danske, der står der, Jesus sagde til dem, det er mig, frygt ikke.

Så ville de tage ham op i båden og straks øh var fremme ved den søbred, de var på vej til.

Men når Jesus siger, det er mig, frygt ikke. Så siger han faktisk, Er det ikke specielt at sige, jeg er?

Grammatisk giver det jo ingen mening overhovedet at sige til disciplene: “Hey, er du et spøgelse? Jeg er frygt ikke.

Men det gør han, fordi Gud er jeg er.

Igen. Han identificerer sig og fortæller, det her det er ikke noget spøvelsesværk.

Det her det er den levende Gud.

Jeg er ham, og han er i mig. Jeg går på vandet med hans kraft.

Vi læser flere gange igennem Johannesevangeliet. Og det er virkelig interessant, fordi det er primært Johannesevangeliet, hvor vi har en alt efter lige hvordan man deler det op, så har man en syv otte steder, hvor Jesus faktisk direkte siger vendingen, jeg er øhm M på et tidspunkt så fortæller Jesus sine disciple at Judas han ville forråde ham.

Og det vil det hele det er Jesus han fortæller det endag mens Judas selv sidder der.

Men Judas er bare, og han gør det alligevel, fordi han er forblindet. Han er forblindet af, at han kan få 30 sølvmønter. Er I klar, hvor meget 30 sølvmønter er værd?

Så hører man ikke andet. Så er det bare la la la. Jeg skal bare ud og købe en ny hjerte til 30 selvmønter. Det kunne man nok ikke få dengang, men så ny fiskekutter eller et eller andet.

Øhm, Jesus han siger, men jeg siger det til jer allerede nu, inden det sker, for at I når det er sket, skal tro, at den, jeg er.

Jeg er den, jeg er.

Han taler om sin egen død. Han taler om, hvordan Judas kommer til at fornægte Igennem det her, der taler han om gamle profetier, som er blevet forudsagt om Jesus.

I Johannes Åbenbaring, der siger Jesus en af de allervigtigste ting i synet, i visionen til Johannes.

alfa og omega.

Altså jeg er begyndelsen og enden. Når man er begyndelsen, betyder det, der har ikke været nogen før.

Når man, når man er enden, betyder det, der kommer ikke nogen efter.

Man er starten, og man er slutningen, og man er alt det indimellem.

Det er den Jesus, han er. Det er den Jesus han ønsker at være inde i dit liv.

Så husk at når du tænker på Gud, så få den her ind, at du ikke putter ham i en kasse. Hvis Gud han havde sagt, mit navn er et eller andet, så havde vi låst ham fast. Men fordi han siger, jeg er, hvor mange ting har vi ikke nævnt nu, han er. Hvor mange ting står der ikke i Guds ord om hvem Gud er, hvem Jesus er, hvem Helligånden er. Så mange ting.

Og det er det, vi aldrig må gøre, ligesom Gud, han låser ikke sig selv fast i noget som helst.

Men hvor er vi gode til at gøre det. Og det hedder oftest religion eller egenforståelse.

Og hvor er det vigtigt at smide det væk.

Og lad være at putte Gud i kasser, fordi Gud er ikke en boksgud. Gud han er en almægtig Gud.

Gud han har skabt bokse. Han skal ikke puttes i en boks.

Nogle af de navne Gud har, nogle af dem han betegner sig selv som, bare for at tage nogle af dem.

Ja betyder Herren.

Elohim betyder Gud.

El betyder Gud den mægtige.

Elad Gud den almægtige.

Eljonen Gud den højeste. Gud Olam eller Elolam den evige Gud. Elrøje Gud som ser mig. Elgibor vældige Gud.

Yahue Jira, Herren sørger.

Yahue Ralfa eller Rafa, Herren der lærer.

Yahue Nissi Herren vor bander.

Der kommer så mange. Herren som helligånder. Herren er min fred. Herren min Gud. Herren vor retfærdighed. Herren er min hyrde. Han der er der. Hersker os herre. Der kommer så mange betegnelser på, hvem Gud er hele vejen igennem.

Han er ikke den, du gerne vil have ham til at være, men han er den, han er.

Og du finder ud af, hvem han er, når du søger ham. Du finder ud af, hvem han er, når du har relation med ham. Du finder ud af, hvem han er, når du har tillid til ham. Og du finder ud af, hvem han er, når du handler på din tillid til Du finder aldrig ud af, hvem han er.

Hvis du sidder stille på en stol hele dit liv, bare læser din bibel, så finder du sådan et stykke af, hvem Gud er. Men når du begynder at handle på det, han har sagt, pludselig så vokser forståelsen af, hvem Gud er.

Jeg lover dig for, da jeg begyndte at handle på, hvad Gud han havde sagt, hvad der stod i Guds ord. Jeg lærte mere om Gud på et halvt år end jeg havde lært i 20 år i nogen anden kirke.

Og jeg har siger ikke, at du ikke skal læse din bibel. Læs den med flid, men læs den. Gør det, der står.

Bliv det, der står, så får du det, der står.

Luk