Åbner i en ny fane

Faste – Hvorfor og hvordan?

Faste – Hvorfor og hvordan?

Faste – Hvorfor og hvordan?

Tre citater fra undervisningen d. 2021-09-01

Faste gør ikke Gud mere villig – faste gør os mere villige.

Jesus sagde “når I faster”, ikke “hvis I faster”.

Vantro overdøves ved bøn og faste.

Kort beskrivelse af undervisningen

Undervisningen udfolder, hvorfor faste er en naturlig del af kristenlivet, og hvordan formålet i den nye pagt er nærhed med Jesus og gennembrud over vantro. Der vises, hvordan bøn og faste sammen gør os lydhøre for Guds stemme og frimodige i tjeneste, helbredelse og udfrielser. Praktiske råd gives til forskellige typer faste, visdom om kroppens behov og kampen i sindet undervejs. Der opfordres til at gøre fasten skjult, motivere den af kærlighed og lade Helligånden lede hele processen.

Se undervisningen her...

Se undervisningen direkte på YouTube her: https://youtu.be/gea6JWYspPY

NB!! Se bibelversene, som blev brugt, samt en transskribering af hele undervisningen, i bunden af siden!

Vi er afhængige af DIG!!

For at kunne lægge undervisning osv. ud er vi økonomisk afhængig af hjælp!

Da LytTilJesus.dk ikke er en organisation, er gaver ikke fradragsberettigede i sig selv — men du kan støtte gennem “Rescue Team”, som har indsamlingstilladelse og er indberettet til Skat:

Klik her og støt vores arbejde

Kom og vær med til et af vores møder

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.
Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.
Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Wedding seminar

Servicetjek af ægteskabet

Tag med til en inspirerende weekend for ægtepar, hvor I får tid, ro og konkrete redskaber til at styrke jeres ægteskab.
Seminaret er to dage og KUN for ægtepar. Det bygger på kristne værdier med fokus på kærlighed, respekt, ydmyghed og omsorg for hinanden – og selvfølgelig med god forplejning.

I løbet af dagene sætter vi fokus på kommunikation, forventninger, forskelligheder mellem mand og kvinde, konflikthåndtering og hvordan man skaber mere tryghed, nærhed og glæde i ægteskabet. Temaerne omhandler alt fra kommunikation, konflikter, tryghed og fælles værdier til seksualitet.

Vi kommer også ind på taknemmelighed, tilgivelse og konkrete redskaber, som kan styrke hverdagen sammen. Husk travesko – der bliver også plads til at gå en tur.

Undervisningen varetages af Birte og Andreas Slot-Henriksen, som selv snart har været gift i 30 år.
Birte er uddannet i PREP, som er et redskab til at styrke kommunikation og forståelse i parforholdet. Gennem årene har Birte og Andreas hjulpet mange gennem ægteskabsrådgivning og set flere ægtepar blomstre op.

Der er kun plads til MAX. 10 ægtepar, så tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet. Når holdet er booket, er der ikke flere pladser!
Prisen er pr. par og er inkl. mad og forplejning.

Læs mere og tilmeld dig

Fællesskab med nadver (ingen undervisning)

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Denne aften har vi ingen undervisning, men vi har lovsang, nadver og vidnesbyrd hele aftenen.

Vi slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

SøndagsCafé

Et arrangement for hele familien

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Klovborg

Sidste søndag i måneden samles vores lille hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Det er for hele familien... så er sker både noget for børn og voksne...!

I husmenigheden på Stenslyngen ønsker vi enhed omkring Jesus Kristus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Jesus Kristus og Guds ord, Bibelen, er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.
Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.
Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Denne undervisning er kategoriseret indenfor nedenstående emner:
– klik på dem for at se mere relevant undervisning

Vidste du, at du kan høre den nyeste undervisning som podcast på bla. Spotify og AppleMusic?

Klik dig ind og lyt her: https://li.sten.to/lyttiljesus

  • Skriftsteder fra undervisningen om 'Faste - Hvorfor og hvordan?'

Matthæus 6:16-18
Når I faster, skal I ikke tage en bedrøvet mine på, sådan som de selvretfærdige gør. De forsømmer deres udseende, så folk rigtig kan se, at de faster. Det siger jeg jer: De har fået deres fulde løn!
Nej, når du faster, så red dit hår og vask dit ansigt, som du plejer, så ingen kan se, at du faster. Lad det være en hemmelighed mellem dig og din Far i Himlen—og din Far, som kender alle hemmeligheder, vil belønne dig.

Markus 2:18-22
18 En dag, da Johannes Døbers disciple og farisæerne havde en fastedag, kom der nogle og spurgte Jesus: „Hvorfor faster dine disciple ikke, når både farisæernes og Johannes’ disciple gør det?”
19 „Brudgommens venner kan da ikke faste og sørge, så længe de er sammen med ham,” svarede Jesus. 20 „Men der kommer et tidspunkt, hvor brudgommen bliver taget fra dem. Så kan de faste (then they will fast).
21 Man lapper ikke gammelt tøj med et stykke nyt, uvasket stof. Enhver ved, at når den nye lap krymper, river den det gamle tøj i stykker, så hullet bliver endnu værre. 22 Der er heller ingen, der hælder ny vin på gamle lædersække, for når vinen gærer, vil sækkene sprænges—den nye vin går til spilde, og de gamle sække bliver ødelagt. Nej, til ny vin bruger man nye lædersække.”

Esajas 58:3-7
3 Har du ikke set, at vi faster for at ære dig?’ spørger I mig. ‚Kan du ikke se, at vi ydmyger os selv for din skyld?’ Jo, tak! I faster nok, men I tænker kun på, hvad der gavner jer selv, og I tvinger jeres folk til at arbejde for jer. 4 Hvad hjælper faste, hvis I skændes og går løs på hinanden med knytnæver? Når det er på den måde, I faster, vil jeg slet ikke høre på jeres bønner. 5 Tror I virkelig, det er den form for faste, jeg er ude efter: at I sulter jer selv, hænger med hovedet, klæder jer i sæk og dækker jer med aske? Er det, hvad I forstår ved faste? Tror I, jeg kan acceptere den slags?
6 Nej, den slags faste jeg ønsker, er, at I sætter de uretfærdigt anklagede fri, at I fjerner slavernes tunge byrder, at I løser de undertrykte fra deres lænker, 7 at I deler jeres mad med de sultne, at I giver husly til de hjemløse, at I sørger for tøj til dem, som intet har, og i det hele taget gør, hvad I kan for at afhjælpe de behov, der findes lige omkring jer.

Markusevangeliet 9:14–29
Da de kom ned fra bjerget, så de, at der stod en stor flok mennesker omkring de øvrige ni disciple, som var ved at diskutere med nogle jødiske skriftlærde. Da folkeskaren så Jesus, blev de grebet af ærefrygt, løb ham i møde og hilste ærbødigt på ham. Så spurgte Jesus dem: „Hvad drejer diskussionen sig om?” „Mester,” råbte en mand i skaren, „jeg bragte min søn herhen, for at du skulle helbrede ham. Han kan ikke tale, for han er besat af en ond ånd. Hver gang den tager magten over ham, slår den ham til jorden, og så bliver han helt stiv, ligger med fråde om munden og skærer tænder. Jeg bad dine disciple om at jage dæmonen ud, men de kunne ikke.” „Åh, I vantro mennesker!” udbrød Jesus. „Hvor længe skal jeg blive hos jer? Hvor længe skal jeg bære over med jer? Kom herhen med drengen.” De førte drengen derhen, men aldrig så snart havde den onde ånd fået øje på Jesus, før den hev og sled i drengen. Den kastede ham omkuld, så han lå og væltede rundt på jorden med fråde om munden. Jesus vendte sig mod drengens far: „Hvor længe har han haft det sådan?” „Fra han var ganske lille,” lød svaret. „Den har tit prøvet at tage livet af ham ved at vælte ham ind i flammer eller ned i vand. Åh, vær dog barmhjertig og hjælp os—hvis du kan!” „Hvis jeg kan?” sagde Jesus. „For den, som tror, er alting muligt.” „Jeg tror!” råbte faderen. „Afhjælp min vantro!” Nu så Jesus, at en masse mennesker kom løbende fra alle sider, så han skyndte sig at tale strengt til den onde ånd: „Du døve og stumme ånd, jeg befaler dig at komme ud af drengen og aldrig mere vende tilbage til ham!” Ånden skreg vildt og begyndte igen at hive og slide i drengen, men til sidst fór den ud af ham. Drengen lå som livløs på jorden, og der gik en mumlen gennem skaren: „Han er død!” Men Jesus tog ham ved hånden og hjalp ham på benene—og han blev stående. Da Jesus kort efter var alene med sine disciple inden døre, spurgte de ham: „Hvorfor kunne vi ikke drive den dæmon ud?” „Den slags kan kun drives ud ved bøn og faste,” svarede han.

Matthæus 17:19-21
19 Da disciplene kort efter var alene med Jesus, spurgte de ham: „Hvorfor kunne vi ikke drive den dæmon ud?”
20 „På grund af manglende tro,” svarede Jesus. „For det siger jeg jer: Hvis I bare havde tro som et sennepskorn, ville I kunne sige til sådan et ‚bjerg’: ‚Flyt dig!’ og det ville flytte sig. Der ville ikke være den ting, som ville være umuligt for jer.
21 Men den slags farer kun ud ved bøn og faste.”

Lukas 18:9-14 – En farisæer siger til Jesus (altså er fasten naturlig helt tilbage fra Det Gamle Testamente)
9 Derefter fortalte Jesus en historie med henblik på nogle, som var stolte over deres egen fromhed og følte sig højt hævet over andre: 10 „To mænd gik op til templet for at bede. Den ene var farisæer, den anden var skatteopkræver. 11 Farisæeren stillede sig frem foran de andre og bad således: ‚Jeg takker dig, Gud, at jeg ikke er som så mange andre: røvere, ægteskabsbrydere og andre onde mennesker—eller som den skatteopkræver, der står derhenne. 12 Jeg faster to dage om ugen, og jeg giver tiende af alt, hvad jeg tjener.’
13 Skatteopkræveren stod for sig selv med sænket blik. Han slog sig brødebetynget for brystet og sagde med fortvivlelse i stemmen: ‚Åh, Gud, vær nådig mod mig. Jeg er en synder.’
14 Det siger jeg jer: Det var skatteopkræveren, der blev accepteret af Gud, ikke farisæeren! For de, der ophøjer sig selv, skal ydmyges, men de, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.”

Lukas 14:7-12 – sæt dig på bagerste række og lad GUD give dig en anden plads. Ydmyghed…. !!
7 Jesus lagde mærke til, hvordan gæsterne udvalgte sig de bedste pladser ved bordet. 8 „Hvis du er indbudt til en fest, skal du ikke prøve at få den bedste plads,” sagde han. „For hvis der er indbudt nogen, som er fornemmere end dig, 9 vil værten sige: ‚Vær venlig at give plads for den gæst her.’ Så må du rejse dig og tage den plads, der er ledig ved den nederste ende af bordet, og det ville være flovt.
10 Nej, når du bliver indbudt, må du hellere sætte dig nederst ved bordet. Så kommer værten måske og siger: ‚Kom her, kære ven, og sæt dig op på en mere fornem plads.’ De øvrige gæster vil da se, hvordan du bliver æret. 11 For de, der ophøjer sig selv, skal ydmyges, men de, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.”
12 Derpå sagde Jesus til værten: „Når du inviterer gæster til spisning, skal du ikke kun indbyde dine venner, søskende, slægtninge eller rige naboer, for de inviterer dig jo bare til gengæld, og så har du fået din belønning. 13 Indbyd hellere de fattige, lamme, blinde og andre handicappede. 14 De kan ikke gøre gengæld, men Gud vil velsigne dig for det, og du vil få din løn, den dag de, som hører Gud til, genopstår fra de døde.”

Lukas 14:11
For de, der ophøjer sig selv, skal ydmyges, men de, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.”

Lukas 18:14
Det siger jeg jer: Det var skatteopkræveren, der blev accepteret af Gud, ikke farisæeren! For de, der ophøjer sig selv, skal ydmyges, men de, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.”

Ezekiel 28:12-19
12 „Du menneske, istem en klagesang over Tyrus’ fyrste og sig til ham:
Engang var du fuldkommen,
smuk og fuld af visdom.
13 Du levede som i Paradis,
smykket med utallige juveler:
rubin, topas og diamant,
krysolit, onyks og jaspis,
safir, granat og smaragd.
Alle juveler var indsat i guld,
de lå klar til dig ved din fødsel.
14 Jeg satte dig som en kerub,
der skulle vogte og beskytte
det hellige bjerg, jeg havde skabt,
Du vandrede blandt funklende ædelsten.
15 Der var intet at udsætte på dig
fra den dag, du blev født,
indtil din ondskab blev afsløret.
16 Din store rigdom gjorde dig korrupt,
så vold og synd fyldte dit hjerte.
Da jog jeg dig bort fra mit hellige bjerg
og de funklende ædelsten, du skulle beskytte.
Jeg slog dig ned, du vældige kerub.
17 Din skønhed gjorde dig stolt,
din rigdom spændte ben for din visdom.
Derfor kastede jeg dig til jorden
som en advarsel for andre fyrster.
18 Din uhæderlige handel
afsporede din gudsdyrkelse.
Derfor lod jeg ild bryde frem og fortære dig,
så du blev til aske på jorden for alles øjne.
19 Alle var skrækslagne over din skæbne.
Du blev et skræmmende eksempel
ved din totale og endelige udslettelse.”

Jakob 4:7-10 – DU skal ydmyge dig selv! Befaling…!!
7 Altså skal I underordne jer Guds vilje. Hold stand over for Djævelen, så går han sin vej. 8 Hold jer nær til Gud, så holder han sig nær til jer. Bed om tilgivelse for jeres onde handlinger. Og I, der står med et ben i hver lejr, I skal indvi jeres liv helt til Gud. 9 Græd over det onde, I har gjort. Sørg over det med oprigtig anger. Skift latteren ud med bedrøvelse og alvor. 10 Bøj jer ydmygt for Herren, så vil han rejse jer op.

1. Peter 5:5-7 – Gud går imod de stolte.
5 Også jer unge har jeg et ord til: I skal underordne jer lederne. Ja, I skal alle sammen være ydmyge over for hinanden, for „Gud modarbejder de hovmodige, men de ydmyge giver han nåde.” 6 Hvis I vil bøje jer under Guds vældige magt, vil han ophøje jer, når tiden er inde til det.
7 Kast alle jeres bekymringer på ham, for han har omsorg for jer.


Jonas bog 3:5 – hele Nenive omvender sig og YDMYGER sig….

5 Nineves indbyggere tog budskabet alvorligt, og der blev udråbt en faste. Byens ledere og hele befolkningen klædte sig i sæk og aske for at vise, at de angrede deres synder.

Esters bog 4:3 – Haman ville slå alle jøder ihjel. Alle jøder fastede i 3 døgn…. Ester fik lov til at gå ind til kongen.

Esters bog 9:29:31
Endvidere skrev dronning Ester med hjælp fra Mordokaj endnu et brev, som Mordokaj sørgede for blev sendt ud til alle jøder i rigets 127 provinser. I det brev blev jøderne opfordret til at gøre faste og fortvivlelse til en del af de traditioner, der hørte med til purimfesten.

2. Korinterne 6:5
Vi er blevet slået, har været i fængsel og er blevet angrebet af oprørske folkemasser. Vi har slidt og slæbt, våget nætter igennem og fastet mange gange.

2. Korinterbrev 11:27
Jeg har slidt, lidt afsavn og haft mange søvnløse nætter. Jeg har lidt sult og tørst, og mange gange har jeg fastet. Ofte har jeg frosset og manglet tøj at tage på.

Apostlens gerninger 13 v2-4
2 En dag, da menigheden holdt gudstjeneste og fastede, sagde Helligånden: „Udtag Barnabas og Saul til den opgave, som jeg har udvalgt dem til!” 3 Menigheden fortsatte derefter i bøn og faste, og de lagde hænderne på dem for at sende dem af sted med Guds velsignelse.

Apostelenes gerninger 14:23
I hver af menighederne indsatte apostlene et lederteam under bøn og faste, og de overgav så lederne og menigheden i den Herres varetægt, som de var kommet til tro på.

NB! Nedenstående referat er en automatisk AI genereret tekst fra selve undervisningen. Der kan derfor forekomme fejl i større eller mindre grad!!
Se i stedet hele undervisningen på YouTube!!

  • Referat af undervisningen om 'Faste - Hvorfor og hvordan?'

– Faste er en bibelsk praksis for alle troende, ikke kun de “radikale” kristne.
– Jesus siger “når I faster” – faste er forventet, ikke valgfrit praleri.
– Faste handler om at komme tættere på Gud, ydmyge kroppen og styrke troen, ikke om at manipulere Gud.
– I Det Nye Testamente er formålet med faste forvandlet: ikke selvretfærdighed, men nærvær med Jesus og gennembrud over vantro.
– Bøn og faste sammen knuser vantro og gør os lydhøre over for Guds stemme i tjeneste, helbredelse og udfrielser.
– Faste skal gøres i skjul uden religiøst skuespil; Gud ser i det skjulte og belønner.
– Praktisk faste: mange måder og længder; vær vis, lyt til Gud, og kombiner altid med bøn.
– Kollektiv faste kan forandre hele byer og menigheder; ledere indsættes under bøn og faste i Apostlenes Gerninger.
– Faste hjælper os med at dø fra os selv, overvinde menneskefrygt og sætte Jesus i centrum i alt.

Emnet er faste: Hvad skal vi bruge det til, og hvordan praktiserer vi det sundt, bibelsk og frugtbart? Faste er ikke en sjælden, “superåndelig” disciplin, men noget Jesus forventer af os som en naturlig del af bønslivet. “Underviserens navn her” underviser her om, hvordan faste ikke er et religiøst show, men et hjerteforhold mellem dig og Gud, hvor Han ser i det skjulte og belønner. Pointen er skarp: Der står “når I faster” – ikke “hvis”. Så fasten er ikke valgfri pynt; den er en nøgle til nærhed, klarhed og gennembrud.

Jesus gør det tydeligt: Fasten skal være skjult, uden trist mine og uden praleri. Det er en kærlig invitation til at slippe behovet for anerkendelse og i stedet ære Gud i det skjulte. I evangelierne forklarer Jesus, at mens Han var fysisk hos disciplene, fastede de ikke; men når brudgommen tages bort, vil de faste. Det viser en nypagtlig forståelse: Vi faster ikke for at gøre os retfærdige, men for at fordybe os i Jesus’ nærvær og leve i Hans kraft. Billederne om ny vin i nye lædersække peger på, at vi ikke kan blande en gammel mentalitet med den nye pakt – fasten får nyt formål og ny frugt i Jesus.

I Esajas’ bog ser vi, hvordan fasten kan misforstås: Ekstern ydmygelse uden kærlighed og retfærdighed er tom. Gud længes efter en faste, der løser bånd, hjælper den fattige og bryder undertrykkelse – en faste, som forvandler hjerter og handlinger. I den nye pakt bliver det endnu tydeligere, at fasten ikke er en “byttehandel” med Gud, men et møde, hvor Han fornyer sindet, renser motiver og flytter vores fokus fra os selv til Ham.

Et centralt spor i undervisningen er kampen mod vantro. I fortællingen om drengen, som disciplene ikke kunne sætte fri, viser Jesus, at roden ikke bare er “en særlig stærk dæmon”, men vantro. Vantro overdøves og drives ud ved bøn og faste. Når vi faster, gør vi kroppen stille, så troen kan lyde højere end frygten. Særligt hvor menneskefrygt og selvbevidsthed holder os tilbage fra at handle på Guds ord, hjælper fasten os med at gå på vandet i lydighed – at bede frimodigt, tage risici i kærlighed og se mirakler ske.

Undervisningen indeholder også ærlig refleksion: Kender du følelsen af at ville råbe “rejs dig op i Jesu navn” – men blive holdt tilbage af frygt for mennesker? Faste hjælper os til at lade Jesus’ stemme vægte mere end de indre protester. Når vi træder ud i tro, selv når vi kan blive gjort til grin, åbner Gud døre for Hans kraft. Der deles konkrete erfaringer fra klasseværelset, hvor ben blev lige lange foran alles øjne – ikke fordi mennesket var noget, men fordi Jesus er alt.

Praktisk om faste: Der er mange måder at faste på – hel faste (kun vand), delvis faste (fx “Daniels faste” med grøntsager), enkelte måltider udeladt, længereperioder, eller faste fra fx sociale medier. Vær vis, især ved længere faste: få salt og væske i balance, lyt til Helligåndens ledelse, og undgå at fodre kroppen med “snydesukker”, som udløser unødvendig sult. Kombinér altid faste med bøn, ellers bliver det bare en menneskelig præstation. Er du i familie, så spis med, hvis det er bedst for fællesskabet – og find bønnetid på andre tidspunkter.

Forvent også kamp i sindet: Når du faster, kan tanker om mad fylde alt. Fjenden vil forsøge at flytte dit fokus. Derfor: skær ned på fristelser, undgå at søge efter madindhold, og vær bevidst om at vende blikket mod Jesus i lovsang, ordet og bøn. Målet er ikke askese, men intimitet med Gud og frihed for sjælens støj. Fasten lærer os at lade ånden lede kroppen, ikke omvendt – at hjertet siger “nej” til køleskabet, også når hånden helst vil åbne det.

Fælles faste har stor kraft. I Esters tid fastede folket, og Gud vendte dom til redning. I Jonas’ tid fastede Nineve i anger, og byen blev skånet. I Apostlenes Gerninger fastede menighederne, når ledere skulle sættes ind, og når kald skulle bekræftes – et forbillede for menigheder i dag: Før store valg, søg Herren i bøn og faste, så Hans vilje, ikke vores, sætter retning.

Paulus’ liv viser også en rytme af bøn, lidelse og faste. Midt i modstand valgte han frivillige afkald for at vandre i kraft. Faste gør os ikke mere elskede af Gud, men langt mere vågne for Hans kærlighed, klare i Hans kald og robuste i Hans kamp. Det er ikke selvforbedring; det er selvfornægtelse for at give plads til Helligånden.

Det handler i sidste ende om at gøre Jesus til centrum i alt: tanker, valg, tjeneste og hverdag. Faste er et redskab til at dø fra ego og leve i Hans nærvær, så tro bliver naturlig, lydighed bliver glæde, og mirakler bliver hverdag. Start enkelt: Spørg Gud, hvordan du skal faste, adlyd, og lad bøn og ord fylde din faste. Gør det for at ære Gud – så vil Han være trofast til at forvandle dit hjerte, styrke din tro og lade Hans rige bryde frem gennem dit liv.

Citat fra undervisningen: Faste gør ikke Gud mere villig – faste gør os mere villige.

Relevante søgeord: faste – bøn – nærvær med Gud – tro og vantro – åndelig gennembrud – discipelskab – helbredelse – udfrielser – menighedsliv – Helligånden leder – åndelig disciplin – Daniels faste – kollektiv faste – lydighed i tro – åndelig vækst

ReadTranscription

Klik her for at læse hele transkribtionen af ‘Faste – Hvorfor og hvordan?’.

Søg efter undervisning her...

Relateret undervisning

Læs hele indholdet af undervisningen 'Faste - Hvorfor og hvordan?'

Vær opmærksom på, at der kan være afvigelser og fejl, da nedenstående tekst er aflyttet og tilrettet automatisk.

Så aftenens emne er simpelthen faste. Og så kan man sige faste. Hvad i alverden skal vi bruge faste til? Fordi det er faktisk ikke brugt særlig meget rundt omkring, og jeg tror, der er ikke særlig mange i kirken rundt omkring. Specielt i folkekirken primært, tror jeg, der ved, hvad faste er. Og der er nok ikke særlig mange, som kender en masse rundt omkring, som brænder faste af i ny og næ. Medmindre man er sådan nogle radikale kristne, som virkelig vil Jesus.

Men faktisk er bare, at faste er noget, som vi faktisk er befalet at gøre. I Matthæus kapitel 6, vers 6-18, der læser vi Fadervor. Og efter Fadervor, der siger Jesus faktisk, når I faster. Og vi tager den lige grammatisk her. Der står ikke, hvis I faster, hvis I har lyst til at faste. Hvis måske en dag kommer i nærheden af nogen, der en dag måske kunne tænke sig at faste, men der står, når I faster. Og når der står når, så betyder det faktisk noget, vi skal gøre.

Det er ikke noget, vi skal gøre, hvis vi har lyst, men vi skal faktisk faste. Ligesom vi skal bede. Men der står, når I faster, skal I ikke tage en bedrøvet mine på, sådan som de selvretfærdige gør. De forsømmer deres udseende, så folk rigtig kan se, at de faster. Det siger jeg. De har fået deres fulde løn. Nej, når du faster, så red dit hår og vask dit ansigt, som du plejer, så ingen kan se, at du faster.

Lad det være en hemmelighed mellem dig og din Far i himlen. Og din Far, som kender alle hemmeligheder, vil belønne dig. Okay. Så vi ved i hvert fald her, at fasten er noget, vi skal, og fasten er noget, som er mellem os og Gud. Det vil sige, det er ikke mellem alle mulige andre. Det er ikke noget, vi behøver at sige. Jeg er bare super sej, fordi jeg lige fastede tre dage, og jeg er ikke for god.

Og sådan er der faktisk nogle kirkekulturer, hvor det fungerer på den måde. For eksempel er det meget kendt, hvis man tager til Afrika. Så vi tog lige op på Prayer Mountain, og så fastede vi lige i 14 dage eller en uge, og man gør virkelig et stort nummer ud af det, for at vise, hvor god man er rundt omkring. Og det er faktisk lige præcis det, Jesus siger, vi ikke skal gøre. Det er mellem os og Gud.

Betyder det, at det skal være hemmeligt? Både ja og nej. Det er ikke sådan, vi skal gå ud og sige, at man faster. Men hvis folk spørger os, skal vi selvfølgelig være ærlige. Vi skal bare ikke have det pralet med etiketter rundt omkring på vores tøj. Og prøv at se, jeg er bare så sulten, og jeg har ikke fået noget at spise i 14 dage. Det er simpelthen ikke det, det handler om. Faktisk skal folk helst ikke kunne se, at vi faster.

Hvordan skal man sige, hvad er formålet med fasten? Formålet er ganske enkelt at komme tættere på Gud. Det er egentlig at ydmyge os selv, ydmyge vores krop. Og fasten er faktisk noget, man har kendt også fra før Jesus. Hvis vi tager fat i Markus-evangeliet i kapitel 2, vers 18-22, så sker der faktisk det, at en dag kommer Johannes Døbers disciple. Og der står, en dag, da Johannes Døbers disciple og farisæerne havde en fastedag. Det var altså noget, der var kendt.

Kom der nogen og spurgte Jesus, hvorfor faster dine disciple ikke, når både farisæerne og Johannes’ disciple gør det? Brudgommens venner kan da ikke faste og sørge, så længe de er sammen med ham, svarer Jesus. Men der kommer et tidspunkt, hvor brudgommen skal blive taget fra dem, så kan de faste. Og det her, nu har jeg læst fra Bibelen på hverdagstale. Men hvis vi graver lidt i det, så står der ikke, så kan de faste. Der står faktisk, and then they will fast, altså, og så vil de faste.

Så Jesus siger her, så snart jeg ikke er hos dem længere, så skal de faste. Hvorfor skulle de så faste før? Og hvorfor skal de ikke faste, når de er sammen med Jesus? Hvad er det her for noget mærkeligt noget? Jamen, det er simpelthen ganske simpelt. Det er fordi, at under den gamle lov, der fastede man for at blive retfærdiggjort igennem fasten. Og da Jesus er der, så er de jo retfærdiggjort. Disciplene er retfærdiggjort igennem Jesus.

Da Jesus tager afsted igen, så sker der faktisk det, at den gamle pakt forsvinder. Og derfor, når vi læser videre, så er det lidt sjovt, fordi der står, vi hører den tit i alle mulige andre sammenhænge, den her med, man lapper ikke gammelt tøj med et nyt stykke uvasket stof. Enhver ved, at når den lap krymper, så river den det gamle tøj i stykker, så hullet bliver endnu værre. Der er heller ingen, der hælder ny vin på gamle lædersække, for når vinen gærer, vil sækken sprænges. Den nye vin går til spilde, og de gamle sække bliver ødelagt. Nej, ny vin bruger man til nye lædersække.

Og det er lige præcis den her nye pakt, der kommer. Jesus har givet en ny pakt, og derfor fungerer fasten på en ny måde. Man kan ikke længere bruge den gamle faste sammen med Jesus. Altså, vi bruger ikke længere fasten for at blive retfærdiggjort. Men nu bruger vi fasten, den nye faste på en ny sæk, altså vi bruger fasten for at komme tættere på Jesus.

Så det vil sige, der er faktisk to vidt forskellige formål med at faste fra det gamle testamente og fra det nye testamente. Så det er ret vigtigt at få det med. Men vi ved, at man gjorde det også i det gamle testamente, og Guds hjerte i det, det er faktisk lidt sjovt. Jeg vil lige tage fat i Esajas kapitel 58, vers 3-7, i det gamle testamente. Der står der: Har du ikke set, at vi faster for, at det er dig? spørger jeg mig. Det er Gud, der siger det her. Men kan du ikke se, at vi ydmyger os selv for din skyld? Jo tak, I faster nok, men I tænker kun på, hvad der gavner jer selv, og I tvinger jeres folk til at arbejde for jer.

Hvad hjælper faste, hvis I skændes og går løs på hinanden med knytnæve? Når det er den måde, I faster på, vil I slet ikke høre jeres bønner. Tror I virkelig, det er den form for faste, jeg er ude efter? At I sulter jer selv, hænger med hovedet, klæder jer i sæk og aske? Dækker jeg jer med aske? Er det det, I forstår ved faste? Tror I, jeg kan acceptere den slags? Nej, den slags faste, jeg ønsker, er, at I sætter de uretfærdigt anklagede fri. I fjerner slavernes tunge byrder. I løsner de undertrykte fra deres lænker. At I deler jeres mad med de sultne. At I giver husly til de hjemløse. At I sørger for tøj til dem, som intet har. Og at I i det hele taget gør, hvad I kan for at afdække de behov, der findes lige omkring jer.

Som I kan se her, der ved vi, at den faste, der var i det gamle testamente, var enormt misforstået. Fordi faktisk særligt, I kunne netop ud i sæk og aske. De lignede virkelig en hæng kat. Og så gik de rundt der, så alle kunne få ondt af dem. Se, vi faster, og vi har ikke fået mad så mange dage. De gik hen til grædemuren, og de stod der med deres hoveder. Ej, grædemuren var der faktisk ikke dengang, så det var bare en joke. Men det gik faktisk på den her måde. Og folk løftede dem jo op. De fastede. De kan noget, dem der. Og de nød den der anseelse.

Men det var ikke det, Jesus ønskede. Det var ikke det, Gud ønskede i det gamle testamente. Og det er slet ikke det, vi skal i det nye testamente. Jeg vil tage fat på en episode. Jeg vil ikke læse det hele. I kan selv prøve at læse det fra Markus evangeliet kapitel 9, vers 14 til 29.

Men det, der sker her, jeg har sikkert hørt det mange gange. Jesus kommer ned, og han opdager, at disciplene har været ved at kaste en dæmon ud af en dreng. Og det lykkedes simpelthen bare ikke særlig godt. Det er ikke så godt.

Så den her stakkels far kommer hen til Jesus og brokker sig lidt over disciplene. Og Jesus bliver lidt rød. Hvor længe skal jeg blande mig i vantro mennesker? Han siger faktisk, hvor længe skal jeg blande mig i vantro mennesker? Hvor længe skal jeg være hos jer? Hvor længe skal jeg bære over med jer? Kom herhen med drengen. Og så kaster han dæmonen ud af den her dreng.

Og disciplene bliver enormt frustrerede, fordi Jesus kaster den her dæmon ud. Og de har stået der sikkert lang tid og kæmpet med den her dæmon. Og der sker bare ingenting. Og så spørger de ham senere, Jesus, hvad er det, der sker? Hvorfor kan vi ikke kaste den her dæmon ud?

Og så siger han, den slags kan kun drives ud ved bøn og faste, svarer han. Og hvis vi læser hans svar i Matthæusevangeliet, kapitel 17, vers 19-21, der er det faktisk lidt mere nuanceret. Der svarer han på præcis det samme, hvor der står, da disciplene kort efter var alene med Jesus, spurgte de ham, hvorfor kunne vi ikke drive den dæmon ud? På grund af manglende tro, svarer Jesus. For det siger jeg, hvis I bare havde tro, så kunne I sige til sådan et bjerg, flyt dig, og det ville flytte sig. Der ville ikke være den ting, som ville være umulig for jer. Men den slags far kun ud ved bøn og faste.

Og så kan man sige, mange vil her kigge på og sige, det her er jo dæmonen, der kun far ud ved bøn og faste. Men hvis man læser omkring hele kapitlet, så handler det faktisk om vantro. Jesus taler om vantroen. Vantroen drives ud med bøn og faste.

Det, der sker med bøn og faste, det er, at man siger, at bøn er fantastisk, og der sker rigtig mange ting i bøn. Men problemet er bare, at vores krop, vores fysiske læge arbejder rigtig meget imod. Og for eksempel sådan noget som mad er jo livsvigtigt for os, vi kan ikke leve uden mad. Og derfor er det faktisk fasten, at vi ydmyger vores krop ind for Gud.

Så når der står, at vi skal ydmyges, det er før i tiden, jeg har altid synes, det er meget svært, at man skal ydmyge sig ind for Gud. Hvordan gør man det? Hvordan ydmyger man sig ind for Gud? Jo, det kan man selvfølgelig gøre i bøn, men hvad skal vi ydmyge vores krop ind for Gud? Det gør vi faktisk ved at give afkald på noget, det der virkelig betyder aller, aller meget, eller aller, aller mest. Og det kvæler simpelthen vantroen på en fantastisk måde, når vi begynder at faste.

Og så kan man sige, jeg har da tro. Hvorfor skal jeg gøre de her ting? Og den her episode med dæmonen, der ikke kan blive kastet ud, jamen, det var jo dengang, og vi ser jo en masse, der bliver sat fri fra dæmoner i dag. Ja, men vi ser også nogen, der ikke bliver sat fri.

Og jeg vil gerne give os et helt konkret eksempel. I ved, hvad hedder det, Susanne Hylgaard, hun døde jo, som jo virkelig var en brændende, brændende, brændende kvinde, og faktisk på rigtig mange måder, hun var virkelig et forbillede for så mange mennesker. Hun havde virkelig en tro, der var fantastisk. Og vi har også bedt for hende mange gange, men der var bare ikke rigtig sket noget.

Og så udfordrede Rebecca mig faktisk, da vi sad i kirken til den her begravelse, så siger hun, ej, har jeg altså bare lyst til at, hvis nu der ikke var nogen her, jeg har bare lyst til at gå op til den der kiste, og så bare råbe, at hun skulle rejse sig op. Og i det samme øjeblik, så slår det mig. Ja, det kunne jeg også godt have lyst til.

Men tro, det ville være, at jeg kom ind ad døren og råbte igennem hele kirkesalen: Susanne, rejs dig i Jesu navn, og var fuldstændig ligeglad med alle de andre. Det ville være tro. Men den tro havde jeg ikke. Jeg turde i hvert fald ikke, fordi min vantro og min menneskefrygt, den råbte langt højere end min tro.

Og det er jeg dybt frustreret over, jeg er ked af det, og jeg ville ønske, at jeg kunne have turdet at gøre det, fordi jeg ved, at når vi træder derud, så sker der noget. De gange, hvor vi virkelig har fået lov at se os skæmme ud, det er, når man ydmyrer sig selv og ved, at man bliver fuldstændig til grin. Jeg skal ærligt sige, at jeg husker første gang, vi blev inviteret ud og skulle undervise i en gymnasieklasse, og så følte jeg bare sådan, at Gud siger til mig, at du skal kalde en af eleverne op foran og bede for dem foran alle de andre.

En af dem, der fejler noget og har ondt, og jeg tænkte bare, ej, nu hvis der ikke sker noget. Og så kommer alle de der tanker op i ens hoved, hundredvis af grunde til, at man ikke skal gøre det. Men nu er det bare sådan, at det handler ikke om mig, og det handler ikke om min stolthed, det handler om Jesus. Og hvis han har kaldet mig til det, så har jeg kun én vej, og det er at gøre det.

Jeg kan selvfølgelig også godt vælge at sige, nej tak, det har jeg ikke lyst til, fordi Jesus er så genial, at han giver os frit valg. Men faktum er, at når vi handler på det, så får vi også hans løfter at se, og så får vi miraklerne at se. Og ja, jeg fik også at se et ben, der voksede ud, så det er lige langt foran hele klassen, og det, wow, det var jo et kæmpe vækkelsesmøde. Det var helt fantastisk.

Og det er nogle ting, vi kan gøre i os selv, men det at faste fra mad, det er faktisk med til at gøre, at vi får den her tro, at vi kan stå imod. Fordi Gud ønsker virkelig, at vi skal ydmyres på helt enormt mange måder. Det, der skete med Satan, det var jo, hvis I læser i Ezekiel, kapitel 28, vers 12 til 19, der læser vi omkring Lucifer. Vi læser faktisk, hvordan han ønskede at komme op og være lig Gud. Og fordi han ophøjede sig selv, så blev han ydmyret og kastet ned.

Men hvis vi ydmyrer os selv inden for Gud, så vil han faktisk ophøje os og give os endnu mere end det, vi allerede har. Og det kan være enormt svært at faste, og jeg vil sige, hvis man sidder med den her tanke, hvorfor skal man faste, så vil jeg sige, det man oplever rigtig tit, det er, at der er nogen, der tænker, om hvis nu jeg faster, så kan jeg simpelthen manipulere Gud til at give mig et eller andet. Så kan jeg få min vilje igennem hos Gud. Og jeg vil sige, fasten har intet, som i intet, at gøre med at manipulere Gud.

Og hvis det er motivationen for at faste, at du vil opnå noget, så vil jeg lige godt blive det. Så lad være. Fasten gør, at du kan se klart. Fasten gør, at du ydmyrer dig selv, og i den ydmygelse inden for Gud, der vil han åbne dine øjne, så du kan se det, du ikke kunne se før. Fasten, det skal være en del af din intimitet med Gud.

Jo mere du faster i bøn, desto stærkere bliver det intime forhold, du har til Gud, jo tættere kommer du faktisk på ham. Fasten er også for at kvæle den stemme, der kommer ind i hovedet indimellem. For eksempel den stemme, der sagde, du skal ikke bede for en af de der elever, for en i klassen, det fungerer ikke. De bliver ikke raske, du bliver til grin. Men jo mere vi faster og får den her intimitet og bliver opbygget i vores tro, og tvivlen bliver stille og roligt lagt ned, vantroen forsvinder. Det kan godt være, at stemmen stadig er der herude, men vi lytter simpelthen ikke til den.

Det er noget af det, fasten er med til at gøre. Det der sker, det er, at når vi faster, netop fordi mad er enormt vigtig, livsvigtig, jamen jeg kan huske den første eller allerførste gang jeg fastede, nu er det sjovest at snakke om de første gange, for det er der, man virkelig har gjort sig nogle erfaringer. Første gang jeg fastede, der synes jeg godt nok, det var helt umodeligt svært, ikke at gå hen og lukke køleskabet op og stå og kigge ind i det. Jeg synes, det var så svært. Alt i min krop var, at jeg skulle hen til køleskabet, og jeg skulle kigge ind, og jeg skulle have noget mad. Og så snart jeg havde stået og kigget lidt op og ned, så… Nej, okay, nej, det skal jeg ikke.

Og jeg har oplevet virkelig, at jeg, min ånd, mig, jeg var nødt til at bestemme over min krop. For alt i min krop, krop, gå hen og til køleskabet og åbne. Sådan helt praktisk, så vil jeg sige, første gang jeg fastede, der var det på ren vand. Og det fungerede simpelthen ikke, fordi jeg drak alt for meget vand, og jeg skyllede alle salte ud, jeg anede ikke, jeg skulle lige måske tage nogle salte eller et eller andet. Så jeg fik simpelthen så ondt i mine nyrer og mine ben, jeg kunne ikke gå, jeg kunne ikke sidde, jeg kunne ingenting.

Så efter tre dage, tror jeg, så var jeg simpelthen nødt til at bryde min faste, hvor jeg simpelthen gik ombord i en pose chips, og der gik 10 minutter, og så forsvandt alle de der smerter, fordi jeg skulle have noget salt. Anden gang jeg fastede, der valgte jeg at gøre det på noget blandet saft for at få det her salt ind. Og man kan også gøre det, at man simpelthen bare tager noget helt almindeligt vand og drikker, og så tager man bare noget salt indimellem, så man får saltbalancen i orden, så man ikke skyller det hele ud.

Men jeg er en af de der mennesker, som putter lidt for meget salt på min mad, så jeg har måske lidt mere brug for salt, end andre mennesker har. Så besluttede jeg på et tidspunkt, at jeg havde holdt flere forskellige faste, og nu vil jeg tage sådan en ordentlig god, lang faste. Og der oplevede jeg simpelthen også, hvordan sulten og sådan set ikke noget af et problem. Men det der blev et problem, det var, at Satan bruger det der specielt i starten.

Så uanset hvor jeg kiggede, når jeg sad og arbejdede, så var jeg jo rigtig meget på nettet i mit arbejde osv., uanset hvor jeg kiggede hen, så kom der madopskrifter frem. Der kom simpelthen bare madopskrifter frem. Det var fuldstændig vanvittigt. Og jeg tror simpelthen, at det er nok den periode, hvor familien har været supergladest for, at jeg har fastet, fordi jeg lavede mad til dem som aldrig før. Jeg bagte en kage. Nej, jeg bagte kage. Det er som aldrig sket før. Men jeg bagte de lækreste kager, og jeg måtte ikke engang spise dem selv.

Men de der opskrifter, de poppede op, og jeg oplevede simpelthen for mig, at der blev det der mad, selvom jeg fastede fra det, så blev det nærmest en helt besættelse inde i mit hoved. Og jeg oplevede simpelthen, hvordan Satan han misbrugte, selvfølgelig misbruger han det klart, fordi det er det, han lever af, har jeg sagt. Men han plantede simpelthen det der, fordi selvom jeg så siger, at jeg spiser ikke, og det gjorde jeg ikke, jeg spiste ikke noget, så proppede han maden så dybt inde i mit hoved, at jeg stadigvæk blev afhængig af det på en eller anden måde.

Og det lærte jeg jo så, at jeg til næste gang, så jeg havde bare sådan, at næste gang jeg fastede, så sker det simpelthen, hvis jeg ser noget som helst form for madopskrift, eller noget som helst, jeg rører det simpelthen ikke, jeg skal ikke i nærheden af det.

Jeg har ikke noget imod at dække bord og spise sammen med familien, fordi vi er trods alt en familie, og vi skal sidde sammen. Kan man, og har man mulighed for, så brug alle måltiderne til at bede i stedet for. Og selvfølgelig, så er det også rigtig, rigtig godt generelt, det nytter ikke noget, at du bare faster og tager sådan en menneskelig faste. Du er nødt til at putte bøn ind, rigtig meget bøn ind i stedet for, fordi ellers så bliver det bare en eller anden menneskelig ting, som ikke giver nogen effekt. Men du er simpelthen nødt til at putte bøn ind.

Men selvfølgelig, er man i en familie, så er man ved familien, og så må man finde andre huller i løbet af dagen, hvor man er søg ud. Der er 117 måder, man kan faste på, rent praktisk. Altså, man kan lave en dag en Daniels faste, det vil sige, man spiser kun grøntsager. Man kan lave en, for den sags skyld, mange unge vil kunne faste fra den her, det vil være en større pris at lade være at faste for mad. Man kan faste på rigtig mange måder, man kan også vælge at sige, jeg får kun ét måltid om dagen, eller man kan sige, jeg spiser ikke i tre dage, eller andre vil sige en uge, nogen vil sige 20 dage, nogen vil sige 40 dage, det er simpelthen så forskelligt.

Og der skal man gøre det, man både har lyst til, men også nogle gange, så kan man opleve i fasten, at Gud kan minde en om, jeg har oplevet nogle gange, hvor jeg bestemt ikke har haft lyst til at faste, hvor Gud siger til mig om morgenen, du skal faste. Okay, og så må man jo faste, hvis man har lyst til at adlyde Gud. Og andre gange, så er det simpelthen en beslutning, vi selv tager, at sige, jeg vil faste Gud, jeg vil tættere op på dig, og ja, man kan sagtens faste for noget, men hvis motivationen bag at faste er den der, så Gud, nu skal vi lige, så er den forkert, men hvis motivationen er at sige, Jesus, jeg vil bare tættere op på dig, så sker der netop det i den nærvær, hvor vi er tættere på Gud, så vil vores tro vokse, vantroen vil simpelthen smuldre, vi vil meget lettere kunne høre Guds stemme, og vi kan blive let 100 gange lettere.

Så jeg virkelig opmuntrer jer til, man kan også faste nogle dage helt uden vand, og jeg vil sige, hvis I tager længere at faste, og hvis I faster uden vand, så er det rigtig vigtigt, at Gud er med i det, og det er rigtig vigtigt, at I ikke begynder at lytte på alle mulige mennesker. Jeg kan huske første gang, jeg tog sådan en rigtig lang faste, så kommer der en, jeg har lige hørt en, der siger, at hvis man ikke spiser i 28 dage, så dør man. Okay, jeg var altså over 30 dage på det tidspunkt, og så pludselig så begynder Satan, han får indpas i en, når man sidder der, og jeg vil sige, jeg har sådan en nærvær faste, jeg fortæller ikke menneskerne, fordi jeg gider ikke høre på det der, og hvis endelig folk spørger direkte, ja, så svarer de, men lad være med at lytte på det der, og lad nu være med at gå ind på nettet og søge, hvor lang tid kan jeg faste uden vand, hvor lang tid kan jeg faste uden mad, fordi når Gud han leder det, så er det bare noget helt andet, end hvis en normal person faster.

Man skal ikke være dum, men Gud han leder, Gud han er bare fantastisk på så mange måder. Så mere er det der, lad nu være med at give djævlen indpas i ens liv, og så ja, en stor del af fasten, det er simpelthen også at blive fri fra os selv. Vi fylder, helt ærligt, vi fylder så meget i vores eget liv. Enormt.

Hele vores tankemønster, vores tankebane, hele os, der er vi i centrum, og det er simpelthen ikke det, vi skal. Det er Jesus, der skal være i centrum i alt. Han skal være i centrum i vores tanker. Vi skal søge ham til rådighed i alt. Vi skal spørge ham i alt, og det er det, vi vil opleve, at vi kan fjerne fokus væk fra os selv, væk fra vores navle, væk fra at blive fornærmet, væk fra at blive ked af det, væk fra alle de her ting, der er hårde, og sige: Jesus, det handler om dig, det handler ikke om mig. Det handler om dig det her.

Og så vil vi simpelthen opleve bare, at Gud han er bare trofast. Vi læser også, for at give et eksempel på faste, hvordan en by kan gå i faste. Så i det Gamle Testamente i Esters bog, der sker det faktisk, at dronning Ester, hun skal ind og snakke med kongen, som jo er hendes mand. Men selvom det er hendes mand, så er det altså ikke lige så nemt at komme derind, og det kan faktisk godt give rimelig meget dødsstraf bare at gå ind til sin mand, fordi han er kongen. Men hun gør det alligevel, og folk de går simpelthen i faste og bøn, fordi at den gode Mordokaj, han kan simpelthen ud og slå alle jøderne igen, og det vil Ester selvfølgelig forhindre. Så hun går derind, og hele folket de går i faste, og det betyder faktisk, fordi de ydmyger sig selv for Gud, så lytter Gud til dem, og så skåner han faktisk hele folket, og straffen rammer Mordokaj i stedet for. Hamann. Hamann, undskyld, ja. Hamann, undskyld. Mordokaj var den gode. Det er rigtigt, tak for hjælpen. Hey, mand.

Vi læser også f.eks. i… Man kan også faste i taxa. Vi kender historien med Jonas og Valen. Gud, han kalder på Jonas, og Jonas har bare ikke lyst til at adlyde. Det har han simpelthen ikke, fordi alle de der tanker, de kører: Jonas, du skal gå ind til Nineve, du skal fortælle byen, at de skal omvende sig, fordi ellers så vil de ikke overleve. Der er der ikke nogen, der gider lytte til mig. Det gider jeg da ikke, Gud, og han stikker af, og det ender med, at Gud, han får fanget ham, lang historie kort, så ender det med, at armen bliver vredet godt og grundigt rundt på Jonas, og han går ind i byen, og han går ind og fortæller, at I skal omvende jer.

Og der sker faktisk det, der står i Jonas’ bog, kapitel 3, vers 5: Nineves indbyggere tog budskabet alvorligt, og der blev udrobt en faste. Byens ledere og hele befolkningen klædte sig i sæk og aske for at vise, at de angrede deres synder. Wow. De gjorde det simpelthen for at ydmyge sig selv inden for Herren, og sige undskyld. Og når man laver en faste på den måde, så er det jo helt fantastisk også at have en kollektiv faste for noget.

Ligesom vi fx også i bibelgruppen havde på et tidspunkt en faste for vores ikke-troende familier osv. op til en bønnedag, og der tænker jeg, at vi skal have igen. Men det er også en måde, man kan faste på. Vi læser også i Apostlenes Gerninger, hvordan der sker det, at apostlene skal indsætte en ny Barnabas og Saulus til tjenesten med maduddeling. Det kan vi læse i Apostlenes Gerninger i kapitel 13, og der står det faktisk, at de går i faste for at finde ud af, hvem det er, skal vi have lige rigtig, eller hvad gør vi.

Og efterfølgende står der i kapitel 14, vers 23: I hver af menighederne indsatte apostlene et lederteam under bøn og faste, og de overgav så lederne og menigheden i den Herrens varetægt, som de var kommet til tro på. Så det vil sige, at inden der bliver indsat nogen hele vejen igennem Bibelen, der læser vi simpelthen, at de søger Gud, og de ydmyger sig selv. Og det handler ikke om at sige, at Gud viser os, hvem det er.

Det er slet ikke det, det handler om. Men de går ind og siger, at Gud, vi ønsker at ydmyge os, så det ikke er os, der tager beslutningen om det her. Men vi ønsker, at det er dig, der tager beslutningen omkring det. Så fasten skal hele tiden være motiveret af, at vi er klar til at underordne os, Gud, i alt underordne os, Jesus, og sige, Gud, det handler ikke om mig det her. Det handler om dig.

Gud, jeg ønsker bare at lægge mig selv ned. Jeg ønsker bare, det her er ikke på mine præmisser, men det er dine præmisser. Og jeg ønsker i den her faste, at det bare er ånden, der taler igennem mig. At det er din ånd, der taler. At det ikke er min vilje, at det ikke er min egoisme, at det ikke er mit magtbegær eller hvad end det nu kan ligge et eller andet sted i ens krop, i ens sind. Men man simpelthen afviser det. Jeg afviser alt min egen, lige fra jalousi til magt, til alt, hvad man kan døje med i ens liv. Jeg lægger det hele ned. Jeg vil ikke eje det, jeg vil ikke have det. Alt, hvad min krop råber til mig, jeg giver afkald på det, det er ikke mit længere, Jesus.

Det er en ånd, der skal leve i mig. Det er en ånd af dig, der skal fortælle min krop, hvad den skal gøre, og min krop skal sige ja, gå. Ligesom når jeg siger, at jeg ikke skal hen til køleskabet, lukke køleskabet, så er det min arm, der er nødt til at lukke køleskabet. Er nødt til at sige, at jeg ikke skal tage den her mad. Og det er faktisk enormt svært, hvis ikke man har prøvet faste. Specielt de første gange. Og hvis så sulten begynder at komme ind over, så har man godt nok.

Og så begynder man straks på det her, at jeg kan ikke faste, fordi du aner ikke, hvordan mit blodsukker gør. Jeg kan ikke gå en halv dag. Det er da lige meget. Det handler ikke om din krop. Det handler om, at du skal fortælle din krop, hvem der bestemmer. Hvis du gør det bare fordi, som det er sundt, så er det enormt svært. Men hvis du gør det med en faste, hvor det er indenfor Gud, så vil du opleve nogle helt andre præmisser, du får.

Og hvis ikke du lige tager noget sukker, fordi det der sker, hvis du bare er på vandfaste, så vil du opleve, at kroppen tænker, at nu kommer der mad. Nu skal jeg begynde at blive sulten. Og så bliver man faktisk fysiologisk sulten. Salter og sådan noget er helt fint. Men der er heller ingen grund til at gøre kroppen mere sulten end højst nødvendigt. Men man kan faktisk opleve, at jeg har haft nogle af de her lange faster, hvor efter en 3-4 dage, så er man ikke sulten mere.

Så jeg vil sige, go for it. Det skal være lige så naturligt at faste, som det skal være at bede. Og igen, det kan sagtens være noget med, at du får, at jeg skal bare faste en enkelt dag. Det kan også være, at du skal faste 3 dage. Det kan også være, at du bare skal springe 1 måltid om dagen over. Hvis du oplever din faste, at Gud han sætter i dit liv, så spørg ham, hvad ønsker du af mig? Hvordan kunne du tænke, at jeg faster?

Start hele din faste med at sige, Gud jeg vil bare så gerne. Skal jeg selv bestemme, hvad jeg vil? Eller vil du fortælle mig, hvordan jeg skal faste? Og så adlyde det. Det er en super fed måde at gøre det på. Man kan også starte sin faste med at sige, at jeg tager den første dag, eller de første to dage, eller de første 3 dage, hvor jeg slet ikke spiser eller drikker noget overhovedet, og så begynder jeg at drikke vand igen. Så kan man tage en uge, eller 14 dage. Der er så mange forskellige faster.

Er du afhængig af de sociale medier? Det kan også sagtens være en faste, der er koblet af i 14 dage. Det kan også for nogen være enormt svært, som virkelig, virkelig svært.

Det, der er vigtigt, det er, at fasten fortæller din krop, hvem der bestemmer, og at du ydmyger din krop igennem fasten. Så vi læser også for eksempel i… Jeg skriver, at vi er blevet slået, vi er blevet angrebet af oprørske folkemasser, vi har slidt og slæbt, våget nætter igennem og fastet mange gange.

Han skriver senere i kapitel 11 i Andet Korintherbrev: Jeg har lidt afsavn, haft mange søvnløse nætter, jeg har lidt sult og tørst, og mange gange har jeg fastet. Ofte har jeg frosset, og manglet det tøj, jeg tager på.

Så til trods for, at han har haft nogle kummerlige omstændigheder indimellem, så har han faktisk valgt at faste. Fordi han forstår, at det handler ikke om ham, men det handler om Gud.

Så jeg kan bare sige: Go for it, hele vejen. Men som sagt, lad være med at være dum, vær klog, vær vis, og gør det for at ære Gud, gør det for at ophøje ham. Og så vil du bare se, at han er trofast i det hele.

Luk