Skriftsteder fra undervisningen

Paulus’ Brev til Romerne 8.28–33 (Danish CLV)
28 Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud, og som efter hans beslutning er kaldet. 29 For dem, han forud har kendt, har han også forud bestemt til at formes efter sin søns billede, så at han er den førstefødte blandt mange brødre. 30 Og dem, som han forud har bestemt, har han også kaldet, og dem, han har kaldet, har han også gjort retfærdige, og dem, han har gjort retfærdige, har han også herliggjort.
31 Hvad er der mere at sige! Er Gud for os, hvem kan da være imod os? 32 Han, som ikke sparede sin egen søn, men gav ham hen for os alle, vil han ikke med ham skænke os alt? 33 Hvem vil anklage Guds udvalgte? Gud gør retfærdig.

Paulus’ Brev til Efeserne 1.5–12 (Danish CLV)
5 I sin gode vilje forudbestemte han os til barnekår hos sig ved Jesus Kristus 6 til lov og pris for hans nådes herlighed, som han har skænket os i sin elskede søn. 7 I ham har vi forløsning ved hans blod, tilgivelse for vore synder ved Guds rige nåde. 8 Den gav han os i rigt mål med al visdom og indsigt 9 ved at lade os kende sin viljes hemmelighed ud fra den gode beslutning, han selv forud havde fattet 10 om den frelsesplan for tidernes fylde: at sammenfatte alt i Kristus, både det himmelske og det jordiske. 11 I ham har vi også fået del i arven, vi som var forudbestemt dertil ved Guds beslutning; for han gennemfører alt efter sin viljes forsæt, 12 så at vi kan blive til lov og pris for hans herlighed, vi som allerede forud havde sat vort håb til Kristus.

Første Mosebog 6.5–7 (Danish CLV)
5 Herren så, at menneskenes ondskab var stor på jorden, og at alt, hvad de ville og planlagde dagen lang, kun var ondt. 6 Da fortrød Herren, at han havde skabt menneskene på jorden. Han var bedrøvet 7 og sagde: »Menneskene, som jeg skabte, vil jeg udslette fra jordens overflade, både mennesker, kvæg, krybdyr og himlens fugle, for jeg fortryder, at jeg skabte dem.«

Første Samuelsbog 15.10–11 (Danish CLV)
10 Da kom Herrens ord til Samuel: 11 »Jeg fortryder, at jeg har gjort Saul til konge, for han har vendt sig fra mig og har ikke holdt min befaling.« Samuel blev vred, og han råbte hele natten til Herren.

Anden Mosebog 32.9–14 (Danish CLV)
9 Og Herren sagde til Moses: »Nu har jeg set, at dette folk er et stivnakket folk; 10 lad mig bare tilintetgøre dem i min vrede! Men dig vil jeg gøre til et stort folk.« 11 Moses ville formilde Herren sin Gud og sagde: »Herre, hvorfor skal din vrede flamme op mod dit folk, som du førte ud af Egypten med stor kraft og stærk hånd? 12 Hvorfor skal egypterne kunne sige: ›Han havde ondt i sinde, da han førte dem ud; han ville dræbe dem i bjergene og udrydde dem fra jordens overflade.‹ Vend dog om fra din glødende vrede, og fortryd den ulykke, du ville bringe over dit folk! 13 Husk på dine tjenere Abraham, Isak og Israel, som du gav det løfte, da du svor ved dig selv: Jeg vil gøre jeres efterkommere så talrige som himlens stjerner, og hele dette land, jeg har talt om, vil jeg give jeres efterkommere til evig ejendom.« 14 Da fortrød Herren den ulykke, han havde truet med at bringe over sit folk.

Markusevangeliet 10.17–22 (Danish CLV)
17 Og da Jesus gik ud på vejen, kom der én løbende og faldt på knæ for ham og spurgte: »Gode Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?« 18 Jesus svarede ham: »Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god undtagen én, nemlig Gud. 19 Du kender budene: ›Du må ikke begå drab, du må ikke bryde et ægteskab, du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk, du må ikke begå røveri, ær din far og din mor!‹ « 20 Han sagde: »Mester, det har jeg holdt alt sammen lige fra min ungdom.« 21 Og Jesus så på ham og fattede kærlighed til ham og sagde til ham: »Én ting mangler du: Gå hen og sælg alt, hvad du har, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlen. Og kom så og følg mig!« 22 Men han blev nedslået over det svar og gik bedrøvet bort, for han var meget velhavende.

Lukasevangeliet 6.12–13 (Danish CLV)
12 I de dage gik han engang op på bjerget for at bede, og han tilbragte natten i bøn til Gud. 13 Da det blev dag, kaldte han sine disciple til sig, og blandt dem udvalgte han tolv, som han også kaldte apostle:

Matthæusevangeliet 22.1–14 (Danish CLV)
1 Jesus tog til orde og talte igen til dem i lignelser: 2 »Himmeriget ligner en konge, der holdt sin søns bryllup. 3 Han sendte sine tjenere ud for at kalde de indbudte til brylluppet, men de ville ikke komme. 4 Så sendte han nogle andre tjenere ud, der skulle sige til de indbudte: Nu er der dækket op til fest; mine okser og fedekalve er slagtet, og alt er rede. Kom til brylluppet! 5 Men det tog de sig ikke af og gik, én til sin mark, en anden til sin forretning, 6 og andre igen greb hans tjenere og mishandlede dem og slog dem ihjel. 7 Men kongen blev vred og sendte sine hære ud og dræbte disse mordere og brændte deres by. 8 Så sagde han til sine tjenere: Bryllupsfesten er forberedt, men de indbudte var ikke værdige. 9 Gå derfor helt ud, hvor vejene ender, og indbyd, hvem som helst I finder, til brylluppet. 10 Og disse tjenere gik ud på vejene og samlede alle, som de fandt, både onde og gode, og bryllupssalen blev fuld af gæster. 11 Men da kongen kom ind for at hilse på sine gæster, fik han dér øje på en, der ikke havde bryllupsklæder på. 12 Han spurgte ham: Min ven, hvordan er du kommet ind uden bryllupsklæder? Men han tav. 13 Da sagde kongen til sine tjenere: Bind hænder og fødder på ham og kast ham ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren. 14 Thi mange er kaldet, men få er udvalgt.«

Peters Andet Brev 1.3–11 (Danish CLV)
3 Alt, hvad der behøves til liv og gudsfrygt, har hans guddommelige kraft skænket os gennem erkendelsen af ham, der kaldte os med sin herlighed og styrke; 4 og dermed har han også skænket os sine store, dyrebare løfter, så I ved dem kan slippe fri af forkrænkeligheden i denne verden med dens begær og få del i guddommelig natur. 5 Sæt netop derfor al jeres iver ind på, at I til jeres tro føjer dyd, til dyden erkendelse, 6 til erkendelsen selvbeherskelse, til selvbeherskelsen udholdenhed, til udholdenheden gudsfrygt, 7 til gudsfrygten brodersind, og til brodersindet kærlighed. 8 For når alt dette findes og vokser hos jer, kan I aldrig være uden flid og uden frugt i erkendelsen af vor Herre Jesus Kristus; 9 men den, som ikke har det, er så kortsynet, at han intet kan se, og har glemt, at han er blevet renset for sine tidligere synder. 10 Derfor, brødre, skal I arbejde med endnu større iver på at befæste jeres kaldelse og udvælgelse; gør I det, vil I aldrig snuble. 11 For så vil døren til vor Herres og frelsers, Jesu Kristi, evige rige stå på vid gab for jer.

Paulus’ Brev til Romerne 10.10–17 (Danish CLV)
10 For med hjertet tror man til retfærdighed, med munden bekender man til frelse, 11 for Skriften siger: »Ingen, som tror på ham, skal blive til skamme.« 12 Der er ingen forskel på jøder og grækere; alle har den samme Herre, rig nok for alle, som påkalder ham, 13 for »enhver, som påkalder Herrens navn, skal frelses«.
14 Men hvordan skal de påkalde ham, som de ikke er kommet til tro på? Hvordan skal de tro på ham, som de ikke har hørt om? Hvordan skal de høre, uden at nogen prædiker? 15 Og hvordan skal nogen prædike uden at være udsendt? – som der står skrevet: »Hvor herligt lyder fodtrinene af dem, der bringer godt budskab!« 16 Dog var det ikke alle, der adlød budskabet; for Esajas siger: »Herre, hvem troede på det, de hørte af os?« 17 Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord.

Ordsprogenes Bog 19.21 (Danish CLV)
21 I en mands hjerte er der mange planer, men det er Herrens beslutning, der står fast.

Salmerns Bog 33.11–12 (Danish CLV)
11 Herrens råd står fast til evig tid,
hans planer varer i slægt efter slægt.
12 Lykkeligt det folk, der har Herren til Gud,
det folk, han udvalgte sig til ejendom.