Andreas Slot-Henriksen underviser underviser d. 10. marts 2021 om emnet : “Hvad er Guds rige?”
Skriftsteder fra undervisningen
Matthæusevangeliet 6.9–10 – Fader Vor
9 Derfor skal I bede således:
Vor Fader, du som er i himlene!
Helliget blive dit navn,
10 komme dit rige,
ske din vilje
som i himlen således også på jorden;
Matthæusevangeliet 6.31–34 – Jesus taler om IKKE at bekymre sig
31 I må altså ikke være bekymrede og spørge: Hvordan får vi noget at spise og drikke? Eller: Hvordan får vi tøj på kroppen? 32 Alt dette søger hedningerne jo efter, og jeres himmelske fader ved, at I trænger til alt dette. 33 Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. 34 Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage.
Lukasevangeliet 10.8–12 – Jesus sender 72 disciple ud
8 Og når I kommer til en by, og man tager imod jer, spis så, hvad der sættes frem for jer. 9 Helbred de syge i byen og sig til dem: Guds rige er kommet nær til jer. 10 Men når I kommer til en by og man ikke tager imod jer, gå så ud på gaderne og råb: 11 Selv det støv fra jeres by, som hænger ved vore fødder, kan I beholde – vi børster det af; men det skal I vide: Guds rige er kommet nær! 12 Jeg siger jer: På dommedag skal det gå Sodoma tåleligere end den by.
Lukasevangeliet 9.1–2
1 Jesus kaldte de tolv sammen og gav dem magt og myndighed over alle dæmoner og til at helbrede sygdomme. 2 Så sendte han dem ud for at prædike Guds rige og helbrede de syge,
Lukasevangeliet 9.60–62
60 Men Jesus sagde til ham: »Lad de døde begrave deres døde, men gå du ud og forkynd Guds rige.« 61 Og en anden sagde: »Jeg vil følge dig, Herre, men giv mig lov til først at tage afsked med dem derhjemme.« 62 Jesus sagde til ham: »Ingen, der lægger sin hånd på ploven og ser sig tilbage, er egnet for Guds rige.«
Matthæusevangeliet 12.28
28 Men hvis det er ved Guds ånd, at jeg driver dæmonerne ud, så er Guds rige jo kommet til jer.
Lukasevangeliet 17.20–21
20 Da farisæerne spurgte Jesus, hvornår Guds rige kommer, svarede han: »Guds rige kommer ikke, så man kan iagttage det; 21 man vil heller ikke kunne sige: Se, her er det! eller: Se dér! For Guds rige er midt iblandt jer.«
Markusevangeliet 1.14–15
14 Efter at Johannes var blevet sat i fængsel, kom Jesus til Galilæa og prædikede Guds evangelium 15 og sagde: »Tiden er inde, Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet!«
Matthæusevangeliet 21.43–44 – De onde vinbønder, som slår folk ihjel
43 Derfor siger jeg jer: Guds rige skal tages fra jer og gives til et folk, som bærer dets frugter. 44 Og den, der falder over denne sten, bliver kvæstet, men den, som stenen falder på, vil den knuse.«
Matt 13:33 – Himmeriget som en SURDEJ der skal gennemsyre hele brødet…
Lukas 11:20 – Jesus driver dæmoner ud. De anklager ham for at være besat – Guds riger i komme til jer…!
Salmerns Bog 22.29 (Danish CLV)
29 For kongemagten tilhører Herren,
han hersker over folkene.
Et rige betyder en konge-familie – ”Kongeriget Danmark” – DU er prins / prinsesse.
Lukasevangeliet 18.15–17
15 Og de bar også deres spædbørn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; da disciplene så det, truede de ad dem, 16 men Jesus kaldte børnene hen til sig og sagde: »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres. 17 Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det.«
Johannesevangeliet 18.33–38
33 Pilatus gik ind i borgen igen; han kaldte Jesus for sig og sagde til ham: »Er du jødernes konge?« 34 Jesus svarede: »Siger du det af dig selv, eller er det noget, andre har sagt dig om mig?« 35 Pilatus svarede: »Er jeg måske jøde? Det er dit eget folk og ypperstepræsterne, som har udleveret dig til mig. Hvad har du gjort?« 36 Jesus svarede: »Mit rige er ikke af denne verden. Var mit rige af denne verden, havde mine tjenere kæmpet for, at jeg ikke skulle udleveres til jøderne; men nu er mit rige ikke af denne verden.« 37 Pilatus sagde til ham: »Så er du altså konge?« Jesus svarede: »Du siger, jeg er konge. Derfor er jeg født, og derfor er jeg kommet til verden, for at jeg skal vidne om sandheden. Enhver, som er af sandheden, hører min røst.« 38 Pilatus sagde til ham: »Hvad er sandhed?«
Da han havde sagt det, gik han atter ud til jøderne og sagde til dem: »Jeg finder ham ikke skyldig.
Markusevangeliet 4.26–32 – Guds rige som et frø…
26 Og han sagde: »Med Guds rige er det ligesom med en mand, der har tilsået jorden; 27 han sover og står op, nat og dag, og kornet spirer og vokser, uden at han ved hvordan. 28 Af sig selv giver jorden afgrøde, først strå, så aks, så fuld kerne i akset. 29 Men når kornet er modent, går han straks i gang med seglen, for høsten er inde.«
30 Og han sagde: »Hvad skal vi sammenligne Guds rige med? Hvilken lignelse skal vi bruge om det? 31 Det er ligesom et sennepsfrø: Når det kommer i jorden, er det mindre end alle andre frø på jorden, 32 men når det er sået, vokser det op og bliver større end alle andre planter og får store grene, så himlens fugle kan bygge rede i dets skygge.«
Markusevangeliet 4.16–17 – Lignelsen om sædemanden
16 De, der bliver sået på klippegrund, er dem, der straks tager imod ordet med glæde, når de har hørt det; 17 men de har ikke rod i sig, de holder kun ud en tid, så når der kommer trængsler eller forfølgelse på grund af ordet, falder de straks fra.
…samme men på hverdagsdansk:
16 Nogle er som den tynde jord på stengrund. Når de hører Guds ord, tager de straks imod det med glæde. 17 Men de lader ikke ordet slå rod, så det varer kun en tid. Når der kommer problemer eller forfølgelser på grund af ordet, giver de op og falder fra.
Peters Andet Brev 1.3–11
3 Alt, hvad der behøves til liv og gudsfrygt, har hans guddommelige kraft skænket os gennem erkendelsen (gnosis – forståelse af / kundskab om: Guds ord) af ham, der kaldte os med sin herlighed og styrke; 4 og dermed har han også skænket os sine store, dyrebare løfter, så I ved dem kan slippe fri af forkrænkeligheden i denne verden med dens begær og få del i guddommelig natur. 5 Sæt netop derfor al jeres iver ind på, at I til jeres tro føjer dyd (flid/omhu/renhed), til dyden erkendelse, 6 til erkendelsen selvbeherskelse, til selvbeherskelsen udholdenhed, til udholdenheden gudsfrygt, 7 til gudsfrygten brodersind, og til brodersindet kærlighed. 8 For når alt dette findes og vokser hos jer, kan I aldrig være uden flid og uden frugt i erkendelsen af vor Herre Jesus Kristus; 9 men den, som ikke har det, er så kortsynet, at han intet kan se, og har glemt, at han er blevet renset for sine tidligere synder. 10 Derfor, brødre, skal I arbejde med endnu større iver på at befæste jeres kaldelse og udvælgelse; gør I det, vil I aldrig snuble. 11 For så vil døren til vor Herres og frelsers, Jesu Kristi, evige rige stå på vid gab for jer.
Paulus’ Brev til Romerne 14.17
17 For Guds rige er ikke mad og drikke, men retfærdighed og fred og glæde i Helligånden.
Johannesevangeliet 14.25–26 – Guds rige flytter IND i os gennem Helligånden
25 Sådan har jeg talt til jer, mens jeg endnu var hos jer. 26 Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer.
Brevet til Hebræerne 4.2
2 For vi har fået det glædelige budskab forkyndt ligesom de; men de havde ikke gavn af at høre ordet, fordi de ikke modtog det i tro, da de hørte det
– KJV: but the word preached did not profit them, not being mixed with faith in them that heard it.
Jakobs Brev 1.5–8
5 Men hvis nogen af jer står tilbage i visdom, skal han bede om at få den af Gud, som giver alle rundhåndet og uden bebrejdelser, og så vil han få den. 6 Men han skal bede i tro, uden at tvivle; for den, der tvivler, er som en bølge på havet, der rejses og brydes af vinden. 7 Det menneske skal ikke bilde sig ind, at det får noget af Herren, 8 tvesindet som det er og ustadigt i al sin færd.
Markusevangeliet 4.35–41 – Samme dag som Jesus plantede frø
35 Samme dag, da det blev aften, sagde Jesus til dem: »Lad os tage over til den anden bred« 36 Og de forlod skaren og tog ham med i den båd, han sad i, og der var også andre både med. 37 Og der kom en voldsom hvirvelstorm, bølgerne slog ind over båden, så den var lige ved at fyldes. 38 Men Jesus lå i agterstavnen og sov på en hynde. Så vækkede de ham og sagde til ham: »Mester, er du ligeglad med, at vi går under?« 39 Og han rejste sig, truede ad stormen og sagde til søen: »Ti stille, hold inde!« Og stormen lagde sig, og det blev helt blikstille. 40 Så sagde han til dem: »Hvorfor er I bange? Har I endnu ikke tro?« 41 Og de blev grebet af stor frygt og sagde til hinanden: »Hvem er dog han, siden både storm og sø adlyder ham?«
Johannesevangeliet 15.2–4
2 Hver gren på mig, som ikke bærer frugt, den fjerner han, og hver gren, som bærer frugt, den renser han, for at den skal bære mere frugt. 3 I er allerede rene på grund af det ord, jeg har talt til jer. 4 Bliv i mig, og jeg bliver i jer. Ligesom en gren ikke kan bære frugt af sig selv, men kun når den bliver på vintræet, sådan kan I det heller ikke, hvis I ikke bliver i mig.
Ovenstående er video-undervisning på dansk!!