Skriftsteder fra undervisningen

Lukasevangeliet 18.15–17
15 Og de bar også deres spædbørn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; da disciplene så det, truede de ad dem, 16 men Jesus kaldte børnene hen til sig og sagde: »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres. 17 Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det.«

Paulus’ Brev til Romerne 8.14–17
14 For alle, som drives af Guds ånd, er Guds børn. 15 I har jo ikke fået en ånd, som giver trællekår, så I atter skulle leve i frygt, men I har fået den ånd, som giver barnekår, og i den råber vi: Abba, fader! 16 Ånden selv vidner sammen med vores ånd om, at vi er Guds børn. 17 Men når vi er børn, er vi også arvinger, Guds arvinger og Kristi medarvinger, så sandt som vi lider med ham for også at herliggøres med ham.

Paulus’ Brev til Galaterne 4.1–7
1 Hvad jeg mener, er: Så længe en arving er umyndig, adskiller han sig ikke fra en træl, skønt han er herre over alt; 2 han står under formyndere og forvaltere indtil den tid, hans far forud har fastsat. 3 På samme måde med os: Da vi var umyndige, trællede vi under verdens magter. 4 Men da tidens fylde kom, sendte Gud sin søn, født af en kvinde, født under loven, 5 for at han skulle løskøbe dem, der var under loven, for at vi skulle få barnekår. 6 Og fordi I er børn, har Gud sendt sin søns ånd i vore hjerter, og den råber: Abba, fader! 7 Så er du da ikke længere træl, men barn. Og er du barn, har Gud også gjort dig til arving.

Matthæusevangeliet 18.1–5
1 På den tid kom disciplene hen til Jesus og spurgte: »Hvem er den største i Himmeriget?« 2 Han kaldte et lille barn hen til sig, stillede det midt iblandt dem 3 og sagde: »Sandelig siger jeg jer: Hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget. 4 Den, der ydmyger sig og bliver som dette barn, er den største i Himmeriget; 5 og den, der tager imod sådan et barn i mit navn, tager imod mig.

Ordsprogenes Bog 3:1-15 (Danish CLV)
1 Min søn, glem ikke min belæring,
lad dit hjerte holde mine bud;
2 for et langt liv og mange leveår
og stor lykke giver de dig.
3 Lad ikke troskab og sandhed slippe dig af hænde,
bind dem om din hals,
skriv dem på dit hjertes tavle;
4 så vinder du yndest og klogskab
i Guds og menneskers øjne.
5 Stol på Herren af hele dit hjerte,
og støt dig ikke til din egen indsigt.
6 Hav ham i tankerne på alle dine veje,
så vil han jævne dine stier.
7 Vær ikke vís i egne øjne!
Frygt Herren, og hold dig fra det onde;
8 det skal være lægedom for dit legeme,
en styrkende drik for din krop.
9 Du skal ære Herren med din rigdom,
med det første af al din afgrøde;
10 så fyldes dine forrådskamre til overflod,
dine persekar løber over med vin.
11 Min søn, foragt ikke Herrens opdragelse,
afsky ikke hans retledning;
12 for Herren irettesætter den, han elsker,
som en far den søn, han holder af.
13 Lykkeligt det menneske, der har vundet visdom,
det menneske, der opnår forstandighed,
14 for det er bedre at erhverve den end sølv,
og den giver større udbytte end guld;
15 den er mere kostbar end perler,
af dine skatte kan ingen måle sig med den.

Matthæusevangeliet 6.25–33
25 Derfor siger jeg jer: Vær ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen. Er livet ikke mere end maden, og legemet mere end klæderne? 26 Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de? 27 Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? 28 Og hvorfor bekymrer I jer for klæder? Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke. 29 Men jeg siger jer: End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem. 30 Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende? 31 I må altså ikke være bekymrede og spørge: Hvordan får vi noget at spise og drikke? Eller: Hvordan får vi tøj på kroppen? 32 Alt dette søger hedningerne jo efter, og jeres himmelske fader ved, at I trænger til alt dette. 33 Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.

Paulus’ Brev til Romerne 8.1–8
1 Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus. 2 For livets ånds lov har i Kristus Jesus befriet mig fra syndens og dødens lov. 3 Det, som loven ikke kunne, fordi den kom til kort på grund af kødet, det gjorde Gud: Han sendte sin egen søn i syndigt køds lighed og for syndens skyld og fordømte dermed synden i kødet, 4 for at lovens krav skulle opfyldes i os, som ikke lever i lydighed mod kødet, men i lydighed mod Ånden. 5 De kødelige vil det kødelige, og de åndelige vil det åndelige. 6 Det, kødet vil, er død, og det, Ånden vil, er liv og fred. 7 For det, kødet vil, er fjendskab med Gud; det underordner sig ikke Guds lov og kan det heller ikke. 8 De, som er i kødet, kan ikke være Gud til behag.

Paulus’ Brev til Kolossenserne 1.21–23
21 Også jer, som før var fremmede og fjendske af sind med jeres onde gerninger, 22 har Gud nu forsonet med sig ved Kristi legemlige død, for at føre jer frem som hellige og lydefrie og uangribelige for sit ansigt, 23 hvis I da forbliver grundfæstede og faste i troen uden at lade jer rokke fra håbet i det evangelium, I har hørt, det som er blevet prædiket for al skabningen under himlen, og som jeg, Paulus, er blevet tjener for.

Peters Første Brev 5.1–7
1 Jeres ældste formaner jeg som medældste og som vidne om Kristi lidelser og som den, der har del i den herlighed, som skal åbenbares: 2 Vær hyrder for Guds hjord hos jer, vogt den, ikke af tvang, men frivilligt, som Gud vil det, ikke for ussel vindings skyld, men glad og gerne. 3 Gør jer ikke til herskere over dem, I har ansvaret for, men vær forbilleder for hjorden; 4 og når hyrden over alle hyrder åbenbares, skal I få herlighedens uvisnelige sejrskrans.
5 Ligeså skal I unge underordne jer under de ældste; I skal alle være klædt i ydmyghed over for hinanden, for
Gud står de hovmodige imod,
de ydmyge viser han nåde.
6 Ydmyg jer derfor under Guds stærke hånd, så vil han ophøje jer, når tiden kommer, 7 og kast al jeres bekymring på ham, for han har omsorg for jer.

Paulus’ Første Brev til Thessalonikerne 5.16–24
16 Vær altid glade,   (fordi vi som barnet kaster bekymringerne på Jesus)
17 bed uophørligt,
18 sig tak under alle forhold; for dette er Guds vilje med jer i Kristus Jesus.
19 Udsluk ikke Ånden,
20 ringeagt ikke profetisk tale.
21 Prøv alt, hold fast ved det gode,
22 hold jer fra det onde i enhver skikkelse!
23 Fredens Gud hellige jer helt og holdent og bevare fuldt ud jeres ånd og sjæl og legeme lydefri ved vor Herre Jesu Kristi komme! 24 Trofast er han, som kalder jer; han vil også gøre det.