Skriftsteder fra undervisningen

Brevet til Hebræerne 8.9–10 (Danish CLV):
10 Men sådan er den pagt, jeg vil slutte med Israels hus, når de dage kommer, siger Herren: Jeg lægger mine love i deres indre og skriver dem i deres hjerte. Jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk.

Paulus’ Andet Brev til Korintherne 7.10–11 (Danish CLV):
10 For bedrøvelse efter Guds vilje virker omvendelse til frelse, som ikke fortrydes, men bedrøvelse i verdens forstand virker død. 11 Og se, netop bedrøvelsen efter Guds vilje – hvor stor beslutsomhed, ja undskyldning, ja harme, ja frygt, ja længsel, ja iver, ja afstraffelse har den ikke virket hos jer! På alle måder har I vist jer rene i den sag.

Ordsprogenes Bog 28.13–14 (Danish CLV):
13 Den, der vil skjule sine overtrædelser, går det ikke godt,
men den, der bekender dem og holder op med dem, finder barmhjertighed.
14 Lykkelig det menneske, der lever i ærefrygt,
den, der gør sit hjerte hårdt, falder i ulykke.

Jakobs Brev 5.13–16 (Danish CLV)
13 Lider nogen blandt jer ondt, skal han bede; er nogen glad, skal han synge lovsange; 14 er nogen blandt jer syg, skal han tilkalde menighedens ældste, og de skal salve ham med olie i Herrens navn og bede over ham. 15 Og troens bøn vil frelse den syge, og Herren vil gøre ham rask; og hvis han har begået synder, vil han få tilgivelse for dem. 16 Bekend derfor jeres synder for hinanden, og bed for hinanden om, at I må blive helbredt. En retfærdigs bøn formår meget, stærk som den er.

Brevet til Hebræerne 12.1–6 (Danish CLV):
1 Så lad da også os, som har så stor en sky af vidner omkring os, frigøre os for enhver byrde og for synden, som så let omklamrer os, og holde ud i det løb, der ligger foran os, 2 idet vi ser hen til Jesus, troens banebryder og fuldender, som for den glædes skyld, der ventede ham, udholdt korset uden at ænse dets skam og nu sidder på højre side af Guds trone. 3 Hold jer ham for øje, som fandt sig i en sådan modstand fra syndere, for at I ikke skal blive trætte og miste modet.
4 Endnu har I ikke stridt så hårdt i jeres kamp mod synden, at det har kostet blod, 5 og I har glemt den formaning, der lyder til jer som sønner:
Min søn, foragt ikke Herrens opdragelse, mist ikke modet, når du irettesættes af ham; 6 for Herren tugter den, han elsker, han straffer hver søn, han holder af.
Skylden kommer i den sunde form, når Helligånden peger på det, det er forkert….

Johannesevangeliet 16.6–8 (Danish CLV):
7 Men jeg siger jer sandheden: Det er det bedste for jer, at jeg går bort. For går jeg ikke bort, vil Talsmanden ikke komme til jer; men når jeg går herfra, vil jeg sende ham til jer. 8 Og når han kommer, skal han overbevise verden om synd og om retfærdighed og om dom.
Helligånden peger på det, fordi synd fører til døden!!!
Paulus’ Brev til Romerne 6.20–23 (Danish CLV):
20 Dengang I var syndens trælle, var I frie over for retfærdigheden. 21 Hvad fik I da? Frugter, som I nu skammer jer over; de ender jo med død. 22 Men nu, da I er blevet befriet fra synden og er blevet trælle for Gud, får I den frugt, at I helliges, og til sidst evigt liv. 23 For syndens løn er død, men Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre.

Jakobs Brev 4.7–10 (Danish CLV):
7 I skal altså underordne jer under Gud; og I skal stå Djævelen imod, så vil han flygte fra jer. 8 Hold jer nær til Gud, så vil han holde sig nær til jer. Gør jeres hænder rene, I syndere; rens jeres hjerter, I tvesindede! 9 Sørg og græd i jeres elendighed; lad jeres latter afløses af sorg og jeres glæde af mismod. 10 Ydmyg jer for Herren, så vil han ophøje jer.

Johannes’ Første Brev 1.5–10 (Danish CLV):
5 Og dette er det budskab, som vi har hørt af ham og bringer videre til jer: Gud er lys, og der er intet mørke i ham. 6 Hvis vi siger, at vi har fællesskab med ham, men vandrer i mørket, lyver vi og gør ikke sandheden. 7 Men hvis vi vandrer i lyset, ligesom han er i lyset, har vi fællesskab med hinanden, og Jesu, hans søns, blod renser os for al synd. 8 Hvis vi siger, at vi ikke har synd, fører vi os selv på vildspor, og sandheden er ikke i os. 9 Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed. 10 Hvis vi siger, at vi ikke har syndet, gør vi ham til en løgner, og hans ord er ikke i os.

Salmerns Bog 139.13–18 (Danish CLV):
13 Det var dig, der dannede mine nyrer,
du flettede mig sammen i min mors liv.
14 Jeg takker dig, fordi jeg er underfuldt skabt,
underfulde er dine gerninger,
jeg ved det fuldt ud!
15 Mine knogler var ikke skjult for dig,
da jeg blev formet i det skjulte,
blev vævet i jordens dyb.
16 Da jeg endnu var foster, havde du mig for øje;
alle dagene stod skrevet i din bog,
de var formet,
før en eneste af dem var kommet.
17 Hvor er dine tanker dyrebare for mig,
hvor stor er dog summen af dem, Gud!
18 Tæller jeg dem, er de flere end sandet,
bliver jeg færdig, er jeg stadig hos dig.

Første Samuelsbog 16.6–13 (Danish CLV):
6 Da de kom, og han så Eliab, tænkte han: »Her står Herrens salvede foran Herren.« 7 Men Herren sagde til Samuel: »Se ikke på hans udseende og højde; ham forkaster jeg, for det drejer sig ikke om det, mennesker ser på; mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet.« 8 Så kaldte Isaj på Abinadab og førte ham frem for Samuel. Men han sagde: »Det er heller ikke ham, Herren har udvalgt.« 9 Så førte Isaj Shamma frem. Men han sagde: »Det er heller ikke ham, Herren har udvalgt.« 10 Isaj førte sine syv sønner frem for Samuel, men Samuel sagde til ham: »Herren har ikke udvalgt nogen af dem.« 11 Samuel spurgte nu Isaj: »Er det alle dine drenge?« Han svarede: »Der mangler endnu den yngste; han er ude at vogte får.« Samuel sagde til Isaj: »Send bud efter ham! Vi sætter os ikke til bords, før han kommer.« 12 Så sendte Isaj bud efter ham. Han var rødmosset, og desuden havde han kønne øjne og så godt ud. Og Herren sagde til ham: »Ham skal du salve, for ham er det.« 13 Samuel tog da hornet med olien og salvede ham, mens hans brødre var til stede, og fra den dag greb Herrens ånd David. Så brød Samuel op og gik til Rama.

Johannes’ Første Brev 3.1 (Danish CLV):
Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det! Derfor kender verden ikke os, fordi den ikke kender ham.

Markusevangeliet 1.40–42 (Danish CLV):
40 Da kom der en spedalsk hen til Jesus; han faldt på knæ og bad ham og sagde: »Hvis du vil, kan du gøre mig ren.« 41 Jesus ynkedes over ham, rakte hånden ud, rørte ved ham og sagde: »Jeg vil, bliv ren!« 42 Og straks forlod spedalskheden ham, og han blev ren.

Lukasevangeliet 8.43–48 (Danish CLV)
43 Men der var en kvinde, som i tolv år havde lidt af blødninger, og selv om hun havde brugt alt, hvad hun ejede, på læger, kunne hun ikke helbredes af nogen. 44 Hun nærmede sig Jesus bagfra og rørte ved kvasten på hans kappe, og straks ophørte hendes blødninger. 45 Jesus sagde: »Hvem var det, som rørte ved mig?« Da ingen ville være ved det, sagde Peter: »Mester, folk trænges jo om dig, og de skubber.« 46 Men Jesus sagde: »Der var en, som rørte ved mig, for jeg mærkede, at der udgik en kraft fra mig.« 47 Da kvinden så, at det ikke var forblevet ubemærket, kom hun skælvende frem, og hun faldt ned for ham og fortalte i hele folkets påhør, hvorfor hun havde rørt ved ham, og hvordan hun straks var blevet helbredt. 48 Han sagde til hende: »Datter, din tro har frelst dig. Gå bort med fred!«

Paulus’ Brev til Romerne 8.1–2 (Danish CLV):
Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus. 2 For livets ånds lov har i Kristus Jesus befriet mig fra syndens og dødens lov.