Andreas Slot-Henriksen underviser underviser d. 11. februar 2021 om emnet : “Vantro og samtidig vandre i tro”

Undervisning, som refereres til i videoen:

At “forestille sig rask” :
https://lyttiljesus.dk/blog/undervisning/oplev-helbredelse-boen-forboen/

Lær og hold fast på Guds løfter:
https://lyttiljesus.dk/blog/undervisning/guds-loefter/

Forny dit mindset:
https://lyttiljesus.dk/blog/vidnesbyrd-om-guds-kraft/forny-dine-tanker-og-dit-sind/

Skriftsteder fra undervisningen

Matthæusevangeliet 13.54–58
54 Og han kom til sin hjemby og underviste dem i deres synagoge, så de blev slået af forundring og spurgte: »Hvorfra har han denne visdom og kraften til at gøre mægtige gerninger? 55 Er det ikke tømrerens søn? Hedder hans mor ikke Maria og hans brødre Jakob og Josef og Simon og Judas? 56 Bor alle hans søstre ikke her hos os? Hvor har han så alt dette fra?« 57 Og de blev forarget på ham. Men Jesus sagde til dem: »En profet er ikke miskendt undtagen i sin hjemby og i sit hus.« 58 Og han gjorde ikke mange mægtige gerninger dér på grund af deres vantro.

Matthæusevangeliet 17.14–21
14 Da de kom ned til folkeskaren, kom en mand hen til Jesus, faldt på knæ for ham 15 og bad: »Herre, forbarm dig over min søn, for han er månesyg og lider slemt. Han styrter snart i ild og snart i vand. 16 Og jeg har bragt ham til dine disciple, men de kunne ikke helbrede ham.« 17 Jesus udbrød: »Du vantro og forvildede slægt, hvor længe skal jeg være hos jer, hvor længe skal jeg holde jer ud? Kom herhen med ham!« 18 Og Jesus truede ad dæmonen, og den fór ud af ham, og i samme øjeblik blev drengen rask.
19 Da de var blevet alene, kom disciplene hen og spurgte Jesus: »Hvorfor kunne vi ikke drive den ud?« 20 Han sagde til dem: »Fordi I har så lille en tro (ikke ”lille tro”, men unbelief). Sandelig siger jeg jer: Har I en tro som et sennepsfrø, kan I sige til dette bjerg: Flyt dig herfra og derhen! og det vil flytte sig. Og intet vil være umuligt for jer. 21 Den slags fordrives kun ved bøn og faste.«

Markusevangeliet 9.14–29
14 Da de kom ned til disciplene, så de en stor skare omkring dem og nogle skriftkloge, som diskuterede med dem. 15 Hele skaren blev grebet af ærefrygt, straks de fik øje på Jesus, og løb hen for at hilse på ham. 16 Han spurgte dem: »Hvad er det, I diskuterer med dem?« 17 Og en fra skaren svarede ham: »Mester, jeg har bragt min søn til dig; han er besat af en ånd, som gør ham stum. 18 Hvor som helst den overvælder ham, kaster den ham til jorden, og han fråder og skærer tænder og bliver helt stiv. Jeg sagde til dine disciple, at de skulle drive den ud, men det kunne de ikke.« 19 Da udbrød Jesus: »Du vantro slægt, hvor længe skal jeg være hos jer, hvor længe skal jeg holde jer ud? Kom herhen med ham!«

20 Så bragte de ham hen til Jesus. Men da ånden så ham, rev og sled den straks i drengen, så han faldt om på jorden og lå og frådede og vred sig. 21 Jesus spurgte hans far: »Hvor længe har han haft det sådan?« Han svarede: »Fra han var barn. 22 Og den har mange gange kastet ham både i ild og vand for at gøre det af med ham. Men hvis du kan gøre noget, så forbarm dig over os og hjælp os.« 23 Jesus sagde til ham: »Hvis du kan! Alt er muligt for den, der tror.« 24 Straks råbte drengens far: »Jeg tror, hjælp min vantro (unbelief / weak of faith / want of faith / apistia / et ønske om at tro)!«
25 Da Jesus så, at en skare stimlede sammen, truede han ad den urene ånd og sagde til den: »Du stumme og døve ånd, jeg befaler dig: Far ud af ham, og far aldrig mere ind i ham!« 26 Da skreg den og rev og sled i ham og fór ud; og han blev som død, så alle sagde: »Han er død.« 27 Men Jesus tog hans hånd og fik ham til at rejse sig op.
28 Da Jesus var kommet inden døre og var alene med sine disciple, spurgte de ham: »Hvorfor kunne vi ikke drive den ud?« 29 Han svarede dem: »Den slags kan kun drives ud ved bøn.«

Paulus’ Brev til Filipperne 4.13
13 Alt formår jeg i ham, der giver mig kraft.

Paulus’ Brev til Efeserne 2.8–10
8 For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. 9 Det skyldes ikke gerninger, for at ingen skal have noget at være stolt af. 10 For hans værk er vi, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i.

Paulus’ Første Brev til Korintherne 12.4–11
4 Der er forskel på nådegaver, men Ånden er den samme. 5 Der er forskel på tjenester, men Herren er den samme. 6 Der er forskel på kraftige gerninger, men Gud er den samme, som virker alt i alle.
7 Det, som Ånden åbenbarer, får hver enkelt til fælles gavn. 8 Én får gennem Ånden den gave at meddele visdom, en anden kan ved den samme ånd meddele kundskab. 9 Én får tro ved den samme ånd, en anden nådegaver til at helbrede ved den ene og samme ånd, 10 og igen en anden får kraft til at gøre mægtige gerninger. Én får den gave at tale profetisk, en anden evnen til at bedømme ånder; én får forskellige slags tungetale, en anden evnen til at tolke tungetale. 11 Alt dette virker den ene og samme ånd, der deler ud til hver enkelt, som den selv vil. 

Peters Andet Brev 1.1
1 Fra Simon Peter, Jesu Kristi tjener og apostel.
Til dem, der ved vor Guds og frelsers, Jesu Kristi, retfærdighed har fået den samme dyrebare tro som vi.

Paulus’ Brev til Galaterne 2.20
20 Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig, og mit liv her på jorden lever jeg i troen på Guds søn, der elskede mig og gav sig selv hen for mig.

Din ånd er ét med JESUS – men det skal din hjerne forstå. Din sjæl og dit mindset skal forstå det.

Du har ikke et problem med TRO, men med at vide og kende sandheden.

Johannesevangeliet 14.20–21
20 Den dag skal I erkende, at jeg er i min fader, og I er i mig og jeg i jer. 21 Den, der har mine bud og holder dem, han er den, der elsker mig; og den, der elsker mig, skal elskes af min fader; også jeg skal elske ham og give mig til kende for ham.«

Esajas’ Bog 54.17
17 Intet våben, der dannes imod dig,
skal nå sit mål;
Hver tunge, der rejser sig mod dig,
skal du dømme skyldig i retten.
Sådan er Herrens tjeneres lod,
deres retfærdighed kommer fra mig,
siger Herren.

Markusevangeliet 4.35–41
35 Samme dag, da det blev aften, sagde Jesus til dem: »Lad os tage over til den anden bred.« 36 Og de forlod skaren og tog ham med i den båd, han sad i, og der var også andre både med. 37 Og der kom en voldsom hvirvelstorm, bølgerne slog ind over båden, så den var lige ved at fyldes. 38 Men Jesus lå i agterstavnen og sov på en hynde. Så vækkede de ham og sagde til ham: »Mester, er du ligeglad med, at vi går under?« 39 Og han rejste sig, truede ad stormen og sagde til søen: »Ti stille, hold inde!« Og stormen lagde sig, og det blev helt blikstille. 40 Så sagde han til dem: »Hvorfor er I bange? Har I endnu ikke tro?« 41 Og de blev grebet af stor frygt og sagde til hinanden: »Hvem er dog han, siden både storm og sø adlyder ham?«

Paulus’ Første Brev til Korintherne 12.4–11
4 Der er forskel på nådegaver, men Ånden er den samme. 5 Der er forskel på tjenester, men Herren er den samme. 6 Der er forskel på kraftige gerninger, men Gud er den samme, som virker alt i alle.
7 Det, som Ånden åbenbarer, får hver enkelt til fælles gavn. 8 Én får gennem Ånden den gave at meddele visdom, en anden kan ved den samme ånd meddele kundskab. 9 Én får tro ved den samme ånd, en anden nådegaver til at helbrede ved den ene og samme ånd, 10 og igen en anden får kraft til at gøre mægtige gerninger. Én får den gave at tale profetisk, en anden evnen til at bedømme ånder; én får forskellige slags tungetale, en anden evnen til at tolke tungetale. 11 Alt dette virker ved den ene og samme ånd, der deler ud til hver enkelt, som den selv vil.

Johannes’ Første Brev 5.14–15
14 Og dette er den frimodighed (confidence – parrēsia – fri, frygtløs, opmuntrende og forventende), vi har over for ham: at hvis vi beder om noget, som er efter hans vilje, hører han os. 15 Og når vi ved, at han hører os, hvad vi end beder om, så ved vi også, at vi allerede har fået det, vi har bedt ham om.