Den her tekst er til dig, der lever i et ”kæresteforhold” og som gerne vil leve så ”helligt” og ”rent” ind for Gud som muligt, og også lade Ham lede dig i alt. Hvis du ”kun tror” på Gud, og ellers selv vil bestemme i dit liv, skal du bare springe over at læse videre, for så er det nemlig spild af god tid at læse videre.
Her på det seneste har jeg virkelig forsøgt at bede ind hele emnet og samtidig grave noget dybere i Guds ord, end bare min egen holdning. Jeg vil nemlig gerne have at Guds holdninger og hans principper, skal blive en del af mig. Derfor vil jeg gerne konstant retledes og vejledes af Guds Ånd i alle ting. …det gør også, at jeg har ændret min opfattelse en del, i forhold til tidligere.
At være kærester er egentlig et ”menneskeopfundet” ord, som vi ikke rigtig læser om i Bibelen. Selve ordet ”kæreste” dækker i dag bare over, at man har fundet sig en ”udkåren partner” – uden at være gift. Det er en uformel periode, hvor man ikke har lovet sig 100% til hinanden – altså et ekstremt tæt venskab. Din kæreste bør være din næstbedste ven, lige efter Jesus.
Hvad må man så som kærester?
Må man holde i hånd? Må man kysse? Må man have sex…? Hvor går grænserne?
Jf. Bibelen er der slet ikke er noget, det hedder kæreste-tid, og da det at være kærester er, at lære hinanden at kende mhp. ægteskab, er et ”kæresteforhold” dybest set ikke andet end et tæt venskab. …og det er lidt underligt, for jeg har tidl. været af den opfattelse, at hvis bare man ikke havde seksuel omgang med hinanden, var alt tillad… men som tidl. nævnt har jeg totalt ændret opfattelse, efter jeg begyndte at studere Bibelen om det her specifikke emne…
Men hvad må man så…? Man må faktisk præcis det, man også må, hos en anden tæt ven. Holder du i hånd med dine venner… så er det okay som kærester. Krammer du dine venner? Så er det også okay som kærester. Kysser du dine venner på munden…? Nej vel…? Og det er faktisk også en ekstremt dårlig idé at gøre ved din kæreste, for det leder dig direkte ind i synd! Og hvorfor nu det…? Det er jo ikke sex eller noget?
Hvis vi læser i Det Nye Testamente, skærper Jesus ”de ti bud” ret kraftigt:
Matthæus 5:27-28
I ved, at Toraen siger: ‚Du må ikke bryde ægteskabet. Men jeg siger jer, at enhver mand, der ser på en kvinde med tanker om utroskab, han har allerede begået ægteskabsbrud i sit hjerte.
…så altså… hvis du ser på en person med ”lyst”, bevæger du dig på ret tynd is, selvom du reelt ikke har haft noget seksuelt forhold rent fysisk. Jeg er selv en mand, som er fyldt med testosteron… og jeg har selv været mere end forelsket i min kone (dengang kæreste) – og jeg vil garantere dig for, at der ikke findes en eneste mand, der ÆRLIGT overfor Gud kan kysse/snave med sin kæreste UDEN at tænke det langt længere og dermed at begære sin kæreste / have ”lyst” til hende. Jeg tilstår ærligt: Det kunne jeg heller ikke dengang… Måske din partner vil benægte det, fordi det er pinligt, men jeg tror simpelthen ikke på, at i det mindste én af parterne ikke får tændt en direkte lyst og et begær til den anden part, når man kysser på munden mere end bare et lynhurtigt kys. Og allerede hér bliver det en direkte synd overfor Gud… Hvis du måske ikke har det sådan med din kæreste, men at din kæreste faktisk har det på den måde overfor dig (men som måske ikke engang tør at indrømme det), leder DU faktisk ham/hende direkte ind i synd, og I har begge et pænt stort problem overfor Gud. HUSK…! Det her er ikke overfor mennesker, du skal stå til regnskab, men overfor den levende Gud. Jeg tror nemlig, at lagt de fleste ikke har “problemer” med kysseri i et kæresteforhold – fordi de vælger IKKE at stå til regnskab overfor Gud.
Husk også at Satan er ham, der frister med synd. Satan ønsker at fjerne alle Guds velsignelser for dig og din kæreste – og derfor er hans største formål at trække noget urent ind i jeres parfold. Så pga. syndens herredømme tænker hjernen/sjælen altid mindst ét skridt foran det, man har gang i. Holder man i hånd, vil man gerne flette fingre. Fletter man fingre, vil man gerne give lange kram. Giver man lange kram, skubber lysten dig videre til at kysse på kinden. Kysser man på kinden bliver man nu direkte fristet til at kysse på munden – og endelig… Kysser man på munden, råber fristelsen virkelig højt med seksuelle billeder og fantasier til at gå videre til at ”gramse” og/eller til at have sex med hinanden og/eller til bare at være nøgne sammen og nyde hinandens nøgne nærhed.
Måske tænker du, at jeg er liiige lidt for meget… men hvis lysten/begæret til din partner rent seksuelt er der, er du ganske enkelt gået for langt. Så er du nødt til at gå et eller flere skridt tilbage, selvom det nærmest synes utænkeligt. Læser vi videre i Matthæus:
Matthæus 5:29-30
Hvis dit øje er årsag til, at du bukker under for fristelsen, så riv det ud og kast det bort. Det er bedre, at en enkelt del af dig bliver ødelagt, end at hele din krop bliver kastet i Helvedes ild. Hvis det er din hånd, der fører dig i fristelse, så hug den af og kast den bort. Det er bedre for dig at miste et af dine lemmer, end at du med alle lemmer i behold ender i Helvede.
…så for at holde din kærestetid ren og hellig ind for Gud, er du nødt til stoppe, hvor langt du går, FØR du begærer din kæreste i tankerne. Når først I er gift, må du begære ham/hende alt det, du vil – for det seksuelle er virkelig en smuk velsignelse fra Gud. …og tro mig…. INGEN mand (og kun få kvinder) kan kysse med sin kæreste på munden UDEN at få lysten til at gå længere. Går man så ikke længere, er det pga. viljestyrken, men det ændrer ikke på, at det stadig er synd, pga. den lyst, det skaber – og præcid den lyst, hører KUN til i ægteskabet.
…og er du allerede i et kæresteforhold, så glem tanken om at be’ over, hvor langt du må gå, for Satan skal nok få dig fortalt, at det er okay at gå et skridt videre (eller blive hvor du er), så du lige præcis bevæger dig på syndens kant. Følelser i form af forelskelse er så kraftige (har selv været der), at de håber LANGT højere, end at høre Guds principper i det. Så derfor er det en god idé at tage sine beslutninger INDEN man finder sin kæreste – og så at være principfast og viljefast, når først følelserne for alvor ruller. For når følelserne kører, at det let at høre det som om, Gud velsigner at gå et skridt videre…
Gud har selv indstiftet ægteskabet – og AL sex, lyst og begær, skal også holdes indenfor de rammer, Gud har sat. …og nej, selvom du så er forlovet, ændrer det INTET. Så længe du ikke både er gift overfor Gud og over for mennesker, er enhver seksuel handling/begær/lyst en direkte bevidst synd. Seksuel synd er endda det, der i Bibelen nok bliver talt allermest om, fordi Satan i den grad frister os på de områder i livet.
Mange af dem, der virkelig ønsker at leve rent i deres kærestetid, vælger KUN at holde hinanden i hånden, og når de så bliver forlovet, fletter de fingre og må evt. gerne kysse på hånden – IKKE andet. Er det helt ærligt ikke liiiige at være lidt for at være gammeldags? Nej, ikke hvis du vil leve HELLIGT ind for Gud og respektere dét, Han har skabt: Ægteskabet. Hvis man ikke kan vente med det seksuelle eller med at kysse på munden, så bliv gift! …men jeg ville nok personligt tage ”ventetiden” som en sejr, hvor I som kærester SAMMEN sejrer over Satans fristelser. Det er nemlig ekstremt svært….! Så det kræver, at man bakker HINANDEN op i det. Præcis som når man har fastet i flere uger, er det også ekstremt svært ikke at ”falde i”, men erstatter man maden med ”bøn”, velsigner Gud. Gør det samme i dit parforhold og lad Gud velsigne det.
Sex som en pagt.
Lige en service info…. vidste du godt, at hele vejen igennem, skal der blod til, for at indgå en pagt. Der var bla også derfor, Jesus blev ofret på korset – og først ved Hans blod, trådte den NYE pagt i kraft. På samme måde er det i ægteskabet – og en af årsagerne til, at man ikke skal have flere partnere. Når jomfruhinden hos en kvinde bliver brudt, bløder hun – og den NYE pagt er nu indgået ved blod.
Ændre tingene sig når man bliver forlovet?
Nej…! Den eneste forskel på at være forlovet og at være “kærester” er, at man nu har lovet hinanden at man vil gifte sig med hinanden og måske har man endda sat en bryllupsdato. Man er stadig IKKE ægtefolk – og forlovelsen KAN stadig i yderste tilfælde brydes helt indtil selve ægteskabet er indgået. Perioden som “forlovet” er altså stadig et ekstremt tæt venskab, hvor man målrettet arbejder på at kende hinanden bedre, og, hvor det så ender ud i et bryllup.
Hebræerne 13
Alle bør respektere ægteskabet, og I skal være tro mod jeres ægtefælle, for Gud vil dømme dem, der er utro eller lever i seksuel synd.
Ægteskab – hvornår er man så gift?
Jeg har indtil for ganske kort tid siden, været af den opfattelse, at hvis bare man var gift med en ”Guds velsignelse”, var det egentlig okay at leve sammen som ægtefolk… Men også her har jeg ændret opfattelse ved at læse i Guds ord – og det har jeg bla. fordi, Gud har mindet mig om …
1 Peter 2:13-17
Da I repræsenterer Herren, skal I underordne jer de menneskelige myndigheder, hvad enten det er en konge, som er sat til at regere, eller det er ordensmagten, som straffer forbryderne og påskønner dem, der handler ret. Det er nemlig Guds vilje, at jeres eksemplariske levevis skal lukke munden på dem, som kommer med uovervejede beskyldninger imod jer. Kristus har sat jer i frihed, men brug ikke friheden som en undskyldning for onde handlinger. Nok er I frie, men I er også Guds tjenere. Vis respekt for alle mennesker, og vis jeres kærlighed til alle de kristne. Frygt Gud og respekter kongen.
Romerne 13:1-7
Respekter de myndigheder, I har over jer, for enhver myndighed har sin magt fra Gud og har fået sin plads af ham. De, der gør oprør mod myndighederne, bekæmper altså en samfundsordning, som Gud har givet, og de vil komme til at bøde for det. Ordensmagten er jo ikke til skræk og advarsel for dem, der gør det gode, men for dem, der gør det onde. Hvis du vil undgå at leve i frygt for myndighederne, så gør det gode. Derved får du deres anerkendelse. De handler på Guds vegne til gavn for dig. Men hvis du handler ondt, har du grund til at frygte, for de har magt til at straffe dig. Altså bør man underordne sig myndighederne, ikke kun af frygt for straf, men også af hensyn til sin samvittighed. Det er også derfor, I betaler skat. Embedsmændene har jo brug for løn, så de kan udføre det arbejde, Gud har lagt hen til dem. Derfor skal I også yde, hvad der er nødvendigt, hvad enten det drejer sig om at betale skatter og afgifter, eller om at vise ære og respekt.
Altså er vi altid underlagt at følge landets love og regler så længe, de ikke går imod Guds principper (læs evt. to konkrete eksempler i ApG. 4:19-20 samt i ApG. 5:27-29, hvor landets regler er direkte imod Gud).
I forhold til ”ægteskab”, står der i ”landets lov”, at man først er juridisk gift (og dermed i et gyldigt ægteskab), når man overfor den myndige instans, har givet hinanden et løfte med en juridisk bindende underskrift. Er det i strid med Bibelen..? Nej, for vi kan faktisk læse et enkelt eksempel i Bibelen, hvor Boaz gifter sig med Ruth på ”rådhuset” – eller ved ”de ti ledere ved byporten” (læs Ruth 4:9-12) eller at der i Malakias 2:14, er blevet indgået en ”ægteskabspagt”. Vi læser ikke voldsomt mange andre eksempler på det, men vi kan i al fald hurtigt konkludere, at landets lov om en juridisk bindende aftale IKKE er i konflikt med Bibelen – tværtimod.
Hvis du er kommende ægtemand eller -kone, og I juridisk bor i to forskellige lande, skal I adlyde BEGGE lande. Hvis I juridisk har jeres adresse i samme land, skal I følge dette lands lov på området – og NEJ… du kan ikke bøje loven, så den kommer til at passe ind i dine egne ønsker og behov, hvis du er hjertet ønsker at følge Gud og Hans ord.
Næste spørgsmål er så, om man kan leve med statens godkendelse alene i ens ægteskab UDEN Guds velsignelse… Nej – det kan du ikke, hvis du ønsker at leve under Guds ledelse. Læser vi i det Gamle Testamente, var der ikke umiddelbart en ”Guds velsignelse”, når man indgik et ægteskab, men vi læser gang på gang om bryllupsfester. Hvordan man konkret blev gift, ved vi ikke ud fra Bibelen, men da ægteskabet er skabt af Gud, og hvis man virkelig gerne vil leve med Jesu velsignelse, er det en virkelig god idé at lade Gud velsigne ægteskabet samt at man overfor Gud (ikke kun mennesker på rådhuset) også giver de samme løfter ”i vidners påhør”. En pagt, som ægteskabet er, er jf. Bibelen nemlig ikke gyldig uden minimum 2-3 vidners påhør. I Apostlenes Gerninger læser vi…:
Apostelenes gerninger 13:2-3
En dag, da menigheden holdt gudstjeneste og fastede, sagde Helligånden: „Udtag Barnabas og Saul til den opgave, som jeg har udvalgt dem til!” Menigheden fortsatte derefter i bøn og faste, og de lagde hænderne på dem for at sende dem af sted med Guds velsignelse.
De mennesker, der indsættes i tjeneste, bliver altså offentligt velsignet efter bøn og faste, og så sendt afsted… Det er et ret godt billede på et ægteskab, hvor man SAMMEN bliver sendt ud i Guds tjeneste – for at tjene Gud, for at tjene hinanden som ægtepar, men også for at gå i Guds generelle tjeneste for sit liv.
Bibelen siger om et ægteskab, at ”Derfor skal en mand forlade sin far og mor og knytte sig nært til sin kone, og de to skal blive ét.” (nævnes første gang i 1 Mosebog 2:24 – og verset citeres senere flere gange – også af Jesus)… men samtidig siger Jesus til dem, der virkelig tror OG følger Ham:
Johannes 14:20
Når I ser mig igen, skal I forstå, at jeg er ét med min Far, og at I er ét med mig, ligesom jeg er ét med jer.
Så når vi, som følger Jesus, er ét med Ham og samtidig bliver ét med vores ægtefælle ved indgåelse af pagten, betyder det også, at et ægteskab består af 3 personer: Jesus, manden og konen.
Kan man bare aftale imellem hinanden, at man er gift?
NEJ! For et ægteskab er en pagt – og en pagt er kun gyldig og bindende med minimum 2-3 vidners påhør, så det kan ikke bare ske som en “intern studehandel” mellem sin partner… og du er fortsat underlagt et lands love og regler. Længere er svaret til det spørgsmål faktisk ikke.
Ægteskabet er helligt – også den seksuelle del, der hører til i ægteskabet. Gud har skabt det som en velsignelse – så lad vær’ at tage hul på glæderne før tid… for så er det synd, som adskiller dig fra Gud.
Paulus skriver endvidere:
1 Korinterne 7:4
En gift kvinde tilhører sin mand og ikke kun sig selv, og tilsvarende tilhører en gift mand sin kone og ikke kun sig selv.
1 Korinterne 7:9
Men hvis de ikke kan leve i afholdenhed, må de hellere gifte sig, for det er bedre at gifte sig end at blive opslugt af sine drifter.
1 Korinterne 11:3
Jeg vil gerne, at I skal forstå, at ligesom Kristus stod til ansvar over for Gud med sine ord og handlinger, sådan står enhver mand til ansvar over for Kristus, og en gift kvinde står til ansvar over for sin mand.
Hvordan bliver man ideelt gift i Danmark?
En god måde at blive viet på, hvis man ønsker Jesus i centrum for sit ægteskab, er fx. at blive viet på Rådhuset – og efterfølgende søge et Jesus-elskende fællesskab, så kan bede for jer og velsigne jeres ægteskab indfor Gud. Så har man både den lovmæssige del med sammen med Gud velsignelse, hvor man for alvor bliver rette ægtefolk med både mennesker og Gud som vidne.
Andreas Slot-Henriksen
24. november 2019