Andreas Slot-Henriksen underviser underviser d. 27. januar 2021 om emnet : “Vores autoritet igennem Gud”

Skriftsteder fra undervisningen

Johannesevangeliet 14.11–14
11 Tro mig, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig; hvis ikke, så tro på grund af selve gerningerne. 12 Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der tror på mig, han skal også gøre de gerninger, jeg gør, ja, gøre større gerninger end dem, for jeg går til Faderen; 13 og hvad I end beder om i mit navn, det vil jeg gøre, for at Faderen må blive herliggjort i Sønnen. 14 Beder I mig om noget i mit navn, vil jeg gøre det.

Apostlenes Gerninger 3.1–8
1 Peter og Johannes gik op til templet ved bedetimen, den niende time. 2 Da kom man bærende med en mand, som havde været lam fra moders liv; ham satte man hver dag ved den tempelport, der kaldes Den Skønne, for at han kunne bede om en almisse af dem, der gik ind på tempelpladsen. 3 Da han så Peter og Johannes på vej ind på tempelpladsen, bad han dem om en almisse. 4 De så begge fast på ham, og Peter sagde: »Se på os!« 5 Han så spændt på dem i forventning om at få noget af dem. 6 Men Peter sagde: »Sølv eller guld har jeg ikke, men jeg giver dig, hvad jeg har: I Jesu Kristi, nazaræerens, navn, stå op og gå!« 7 Og Peter greb hans højre hånd og rejste ham op; og straks blev hans fødder og ankler stærke, 8 han sprang op og kunne stå og gå, og han fulgte med dem ind på tempelpladsen, hvor han gik rundt og sprang og priste Gud.

Salmerns Bog 82.6
6 Jeg har sagt: I er guder, I er alle sønner af den Højeste.

Salmerns Bog 115.15–16
15 I er velsignet af Herren,
himlens og jordens skaber!
16 Himlen er Herrens himmel,
men jorden gav han menneskene.

Jakobs Brev 4.1–10
1 Hvorfor opstår der kampe og stridigheder blandt jer? Er det ikke, fordi jeres lyster fører krig i jeres lemmer? 2 I begærer brændende, men opnår intet; I myrder og misunder, men kan intet udrette; I strides og kæmper, men opnår intet, fordi I ikke beder; 3 eller I beder og får alligevel intet, fordi I beder dårligt, kun for at ødsle det bort i jeres lyster. 4 I utro, ved I ikke, at venskab med verden er fjendskab med Gud? Den, der vil være ven med verden, står som en fjende af Gud. 5 Eller tror I, det er tomme ord, når Skriften siger: »Med nidkærhed længes Gud efter den ånd, han har givet bolig i os, 6 og viser så meget større nåde«? Derfor hedder det:
Gud står de hovmodige imod, de ydmyge viser han nåde.
7 I skal altså underordne jer under Gud; og I skal stå Djævelen imod, så vil han flygte fra jer. 8 Hold jer nær til Gud, så vil han holde sig nær til jer. Gør jeres hænder rene, I syndere; rens jeres hjerter, I tvesindede! 9 Sørg og græd i jeres elendighed; lad jeres latter afløses af sorg og jeres glæde af mismod. 10 Ydmyg jer for Herren, så vil han ophøje jer.

Peters Første Brev 2.24
24 på sit legeme bar han selv vore synder op på korset, for at vi, døde fra synden, skal leve for retfærdigheden. Ved hans sår blev I helbredt.

Matthæusevangeliet 10.1
1 Jesus kaldte sine tolv disciple til sig og gav dem magt over urene ånder, så de kunne uddrive dem og helbrede al sygdom og lidelse.

Matthæusevangeliet 7.28–29
28 Da Jesus var færdig med denne tale, var skarerne slået af forundring over hans lære; 29 for han underviste dem som en, der har myndighed, og ikke som deres skriftkloge.

Matthæusevangeliet 8.9
9 Jeg er jo selv en mand under kommando, og har soldater under mig. Siger jeg til én: Gå! så går han, og til en anden: Kom! så kommer han, og til min tjener: Gør det og det! så gør han det.«

Matthæusevangeliet 10.7–8
7 Gå ud og prædik: Himmeriget er kommet nær! 8 Helbred syge, opvæk døde, gør spedalske rene, driv dæmoner ud. I har fået det for intet, giv det for intet.

Lukasevangeliet 10.9
9 Helbred de syge i byen og sig til dem: Guds rige er kommet nær til jer.

Matthæusevangeliet 28.16–20
16 Men de elleve disciple gik til Galilæa til det bjerg, hvor Jesus havde sat dem stævne. 17 Og da de så ham, tilbad de ham, men nogle tvivlede. 18 Og Jesus kom hen og talte til dem og sagde: »Mig er givet al magt (autoritet) i himlen og på jorden. 19 Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, 20 og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.«

Johannesevangeliet 17.18–24
18 Ligesom du har udsendt mig til verden, har jeg også udsendt dem til verden. 19 Jeg helliger mig selv for dem, for at de også kan være helliget i sandheden. 20 Ikke for dem alene beder jeg, men også for dem, som ved deres ord tror på mig, 21 at de alle må være ét, ligesom du, fader, i mig og jeg i dig, at de også må være i os, for at verden skal tro, at du har udsendt mig. 22 Den herlighed, du har givet mig, har jeg givet dem, for at de skal være ét, ligesom vi er ét, 23 jeg i dem og du i mig, for at de fuldt ud skal blive ét, for at verden skal forstå, at du har udsendt mig og har elsket dem, som du har elsket mig.
24 Fader, jeg vil, at hvor jeg er, skal også de, som du har givet mig, være hos mig, for at de skal se min herlighed, som du har givet mig, for du har elsket mig, før verden blev grundlagt.

Markusevangeliet 16.15–18
15 Så sagde han til dem: »Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen. 16 Den, der tror og bliver døbt, skal frelses; men den, der ikke tror, skal dømmes. 17 Og disse tegn skal følge dem, der tror: I mit navn skal de uddrive dæmoner, de skal tale med nye tunger, 18 og de skal tage på slanger med deres hænder, og drikker de dødbringende gift, skal det ikke skade dem; de skal lægge hænderne på syge, så de bliver raske.«

Paulus’ Brev til Efeserne 3.20
20 Ham, som formår med sin kraft, der virker i os, at gøre langt ud over alt, hvad vi beder om eller forstår

Brevet til Hebræerne 13.5b
For Gud har selv sagt: »Jeg lader dig ikke i stikken (NKJV: forlade dig) og svigter dig ikke.«

Johannesevangeliet 15.14
14 I er mine venner, hvis I gør, hvad jeg påbyder jer.

Sandheden skal sætte dig fri…! Men kun den Sandhed, du kender, tror på og handler på…!

Ordsprogenes Bog 18.21
21 Liv og død er i tungens vold, de, der er venner med den, nyder dens frugt.

Matthæusevangeliet 9.18–26
18 Mens han talte til dem om dette, kom der en synagogeforstander og kastede sig ned for ham og sagde: »Min datter er lige død. Men kom og læg din hånd på hende, så vil hun leve.« 19 Jesus rejste sig og fulgte med ham sammen med sine disciple.
20 Men se, en kvinde, der i tolv år havde lidt af blødninger, nærmede sig Jesus bagfra og rørte ved kvasten på hans kappe. 21 For hun sagde ved sig selv: »Bare jeg rører ved hans kappe, bliver jeg frelst.« 22 Jesus vendte sig om, så hende og sagde: »Vær frimodig, datter, din tro har frelst dig.« Og fra det øjeblik var kvinden frelst.
23 Da Jesus kom til synagogeforstanderens hus og så fløjtespillerne og skaren, der larmede, 24 sagde han: »Gå væk! Pigen er ikke død, hun sover.« De lo ad ham; 25 men da skaren var jaget bort, gik han ind og tog hendes hånd, og pigen rejste sig op. 26 Og rygtet derom kom ud over hele den del af landet.

Se igennem de fysiske love – og se på Guds åndelige løfter – og så rejs dig….!

Hvis du lader din erfaring definere din tro, har du fejlet…!

Anden Krønikebog 16.8–9a
8 Var nubierne og libyerne ikke en vældig hær med umådelig mange vogne og ryttere? Men fordi du støttede dig til Herren, gav han dem i din hånd. 9 For Herrens øjne spejder ud over hele jorden, så han kan vise sin styrke og hjælpe dem, der helhjertet er med ham.

Lad vær med at begræns Gud…!!