Gud er ubetinget kærlig…
…eller er Han nu også det?
Jeg har længe gået med tankerne om begrebet ‘ubetinget kærlighed’, og det store spørgsmål er egentlig: Findes det overhovedet?
Lad mig give dig et eksempel på, hvad jeg mener: Du ser, at et lille barn på ca. 3 år, er ved at sætte hånden på en brandvarm kogeplade. Du når lige at gribe hånden, inden den bliver sat på pladen – og du fortæller barnet, hvor farligt det er. Men efter kun ét minut sker det samme igen. Du når igen at fjerne hånden, og barnet flipper nu totalt ud over, at det ikke får lov – og synes virkelig, du er dum. Det store dilemma er nu; hvis du stopper barnet fra at gøre det igen, er du i barnets øjne bestemt ikke kærlig – fordi du går imod barnets ønske… Men kan du se det…? Du vil gerne være ubetinget kærlig – men at give barnet lov, er ikke kærligt set med voksne øjne .. og omvendt – giver du ikke barnet lov, er du i barnets øjne bestemt ikke kærlig.
Et lidt mere voldsomt eksempel…: Forestil dig en seriemorder, der lige har voldtaget og dræbt 3 personer. Nu bliver han stillet for dommeren – og morderen er superglad, for han har tidligere hørt om den her dommer, som skulle være ‘ubetinget kærlig’. Og de efterladte til de dræbte, der har lagt sag an, er også superglade over at høre, hvem dommeren er, for han er jo altid ‘ubetinget kærlig’.
Det store spørgsmål er bare… “Hvordan bliver manden dømt?” Hvis han bliver frifundet… altså for at være ubetinget kærlig overfor ham… er det så kærligt overfor de nye kvinder, der måske efterfølgende bliver voldtaget og dræbt af manden? Eller er det kærligt overfor de efterladte at lade dem blive i frygten om, at det måske snart kan blive deres tur til at møde manden en sen aften?
….ser du – uanset hvordan dommeren dømmer i den her sag, kan det aldrig gøres som ‘ubetinget kærligt’ mod begge parter. Der vil altid være én af parterne, der vil føle sig ramt af dommen. Så reelt må vi nok erkende, at det der skal til her, IKKE er ‘ubetinget kærlighed’ men derimod retfærdighed.
Johannes 3:16-17
Gud elskede nemlig verden så højt, at han gav sin eneste Søn, for at enhver, der tror på ham, ikke skal gå fortabt, men få det evige liv. Gud sendte ikke sin Søn til verden for at dømme verden, men for at verden gennem ham kunne opleve frelse.
Gud elsker os… og Jesus elsker os SÅ ekstremt meget, at Han gik hele vejen for at vi kunne undgå den evige dom, Adam og Eva fik os under. Men han har dog sat én betingelse: Vi skal tro på Jesus og ADLYDE Ham i alt, som vi faktisk også læser lidt senere i samme kapitel…!
Johannes 3:36
Alle, der tror på Sønnen, har evigt liv, men de, der ikke adlyder ham, får ikke del i det liv. De forbliver under Guds dom.
Ser vi på Jesus som en der er ‘ubetinget kærlig’, kan de defineres på to måder:
1. Hvis du tolker det som at Jesus ALTID elsker og ØNSKER at have fællesskab med dig, så ER Jesus ‘ubetinget kærlig’ – for han vil ALTID ønske at have fællesskab med dig.
2. Hvis du ser Jesu’ kærlighed som en, der ALTID går hele vejen i kærlighed og aldrig vil kunne finde på at lade os ende i Helvede, smider vi blår i øjnene på os selv. Det er ligeså dumt at tro, som at tro på at Gud kan skabe en sten, der er så stor, at han ikke selv kan løfte den. Faktisk siger han, at de mennesker der ikke vil vende om og have fællesskab med Jesus, er onde mennesker.
Jesus ér om nogen kærlig. Han valgte i kærlighed til DIG at ofre sit liv på korset, så han med sit eget blod og i ekstrem smerte kunne forsegle en ny pagt med os… Dén pagt som betyder, at seriemorderen stadig ville have en chance for at blive frikendt ved helhjertet at tro på Jesus, adlyde ham i alt SAMT at vende om fra alt det, der er forkert – men han skulle gøre det INDEN han døde. Og da Jesus kender hjertet fremfor det, der komme ud af munden, kan han dømme retfærdigt.
Fordi Gud er ekstremt HELLIG, god og ren kan han ikke tåle noget som helst ondskab/egoisme/løgn osv. – og det er KUN Gud, der definerer, hvad der er forkert – ikke dig selv!! Netop derfor er Hans dom den samme UANSET, hvad du har gjort forkert. Gud differentierer ikke ikke på HVAD vi har gjort forkert, som vi mennesker ellers gør, og du bliver heller ikke dømt anderledes, fordi du måske har været en god humanist… men du bliver dømt for det, du har gjort forkert – du bliver dømt retfærdigt! Den eneste måde du kan blive frikendt på, at ved at tage imod Jesus Kristus og følge Ham INDEN du dør…
Og vælger du at tage imod Jesus, får du retten til at kalde dig Hans barn – og Helligånden vil i sin kærlighed og omsorg til dig, vejlede dig, guide dig, opdrage dig, sende dig ud på gyngende grund, beskytte dig, og elske dig. …men tør du at lade Ham elske dig retfærdigt og i dyb kærlighed?
Så med andre ord – drop den humanistiske tanke om at påføre Gud at være ‘ubetinget kærlig’ – for det findes ikke… Gud ér kærlig – men Han er betinget kærlig… Betinget af, at du vender om til Ham, så Han faktisk kan få lov til at sætte dig fri. Derfor, lad Gud være den, som hans natur altid har været : Kærlig via retfærdighed. Husk at Gud har overblikket (ligesom eksemplet med kogepladen) – vi er han børn…! Så lad Ham både åbne OG lukke døre for dig; for Han gør det i kærlig omsorg for dig, for han VED, hvad der er bedst for dig!
Jakob 2:14-24
Hvad får man ud af at have en tro, som man ikke giver udtryk for i handling? Den slags tro giver ikke adgang til det evige liv. Hvis man har venner, der mangler både tøj og mad, og man siger til dem: „Husk nu at tage noget varmt tøj på og sørg for at få noget at spise! Farvel, og Gud velsigne jer!”, uden at man giver dem hverken mad eller tøj, hvad hjælper det så? Hvis troen står alene uden at give sig udtryk i handling, er den død.
Måske vil nogen indvende: „Nogle tror, andre handler!” Hertil vil jeg svare: „Jeg kan vise dig min tro gennem mine handlinger. Men hvordan kan jeg se din tro, hvis du ikke handler på den? Tror du virkelig, det er tilstrækkeligt bare at have en trosbekendelse, der siger: ‚Jeg tror på én, sand Gud.’? Det er godt, at du tror på den ene, sande Gud! Det gør de onde ånder også, men de ryster alligevel af skræk for dommens dag.
Tænk dig om! Skal jeg forklare dig, hvorfor tro, der ikke omsættes i handling, er værdiløs? Tænk på vores forfar Abraham. Var det ikke, fordi han handlede i lydighed, at han opnåede Guds anerkendelse? Han var jo villig til endog at ofre sin søn, Isak, på alteret. Kan du ikke se, at der var et samspil mellem hans tro og hans lydighed? Hans tro blev først til sand tro, ved at han handlede på den. Det er derfor, Skriften siger, at Gud accepterede ham på grund af hans tro. Ja, han blev kaldt for ‚Guds ven’.” Heraf kan I se, at man får del i frelsen gennem lydighedshandlinger, og ikke gennem „tro” alene.
Læs evt. det her indlæg, som fortæller om det med at “dømme” …
Andreas S. Henriksen
21. juni 2020
Vil du vide mere om Jesus..?
Se serien “Hvordan bliver jeg Kristen”, som tager dig igennem de mest fundamentale ting om, hvad det vil sige at være en Kristen – altså at være “efterfølger af Jesus Kristus”.
