Åbner i en ny fane

Ananias og Safira

Ananias og Safira

Ananias og Safira

Tre citater fra undervisningen d. februar 28, 2024

Gud afslører mørke, når det trænger ind i lyset – selv den mindste løgn kan have store konsekvenser.

Ærefrygt for Gud er en gave, der hjælper dig til at vælge det rigtige, selvom ingen kigger på.

Hvem er du, der vil gå i rette med Gud? Nogle ting forstår vi ikke nu, men tilliden til Hans perspektiv forvandler alt.

Kort beskrivelse af undervisningen

Undervisningen handler om betydningen af historien om Ananias og Safira og belyser, hvordan Gud arbejder i og med sin menighed. Der lægges vægt på, at Gud både er barmhjertig og retfærdig, og der peges på nødvendigheden af refrygt og ægte omvendelse. Det gøres klart, at hykleri og løgn ikke kan skjules for Gud, og at Guds krav til sandhed, hjerteholdning og fællesskab stadig gælder. Historien rummer en påmindelse om, at man ikke kan leve halvt i det gamle liv og halvt i det nye, samt at vi som troende kaldes til at være rollemodeller, sandfærdige og at søge dybere fællesskab – både med Gud og hinanden. Undervisningen opmuntrer til ydmyghed, sandhed, og at tage ansvar for sit liv og sine valg i lyset af Guds nåde.

Se undervisningen her...

Se undervisningen direkte på YouTube her: https://www.youtube.com/watch?v=h-vlAWD_MMM

NB!! Se bibelversene, som blev brugt, samt en transskribering af hele undervisningen, i bunden af siden!

Vi er afhængige af DIG!!

For at kunne lægge undervisning osv. ud er vi økonomisk afhængig af hjælp!

Da LytTilJesus.dk ikke er en organisation, er gaver ikke fradragsberettigede i sig selv — men du kan støtte gennem “Rescue Team”, som har indsamlingstilladelse og er indberettet til Skat:

Klik her og støt vores arbejde

Kom og vær med til et af vores møder

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.
Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.
Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Wedding seminar

Servicetjek af ægteskabet

Tag med til en inspirerende weekend for ægtepar, hvor I får tid, ro og konkrete redskaber til at styrke jeres ægteskab.
Seminaret er to dage og KUN for ægtepar. Det bygger på kristne værdier med fokus på kærlighed, respekt, ydmyghed og omsorg for hinanden – og selvfølgelig med god forplejning.

I løbet af dagene sætter vi fokus på kommunikation, forventninger, forskelligheder mellem mand og kvinde, konflikthåndtering og hvordan man skaber mere tryghed, nærhed og glæde i ægteskabet. Temaerne omhandler alt fra kommunikation, konflikter, tryghed og fælles værdier til seksualitet.

Vi kommer også ind på taknemmelighed, tilgivelse og konkrete redskaber, som kan styrke hverdagen sammen. Husk travesko – der bliver også plads til at gå en tur.

Undervisningen varetages af Birte og Andreas Slot-Henriksen, som selv snart har været gift i 30 år.
Birte er uddannet i PREP, som er et redskab til at styrke kommunikation og forståelse i parforholdet. Gennem årene har Birte og Andreas hjulpet mange gennem ægteskabsrådgivning og set flere ægtepar blomstre op.

Der er kun plads til MAX. 10 ægtepar, så tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet. Når holdet er booket, er der ikke flere pladser!
Prisen er pr. par og er inkl. mad og forplejning.

Læs mere og tilmeld dig

Fællesskab med nadver (ingen undervisning)

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Denne aften har vi ingen undervisning, men vi har lovsang, nadver og vidnesbyrd hele aftenen.

Vi slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

SøndagsCafé

Et arrangement for hele familien

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Klovborg

Sidste søndag i måneden samles vores lille hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Det er for hele familien... så er sker både noget for børn og voksne...!

I husmenigheden på Stenslyngen ønsker vi enhed omkring Jesus Kristus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Jesus Kristus og Guds ord, Bibelen, er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.
Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.
Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Denne undervisning er kategoriseret indenfor nedenstående emner:
– klik på dem for at se mere relevant undervisning

Vidste du, at du kan høre den nyeste undervisning som podcast på bla. Spotify og AppleMusic?

Klik dig ind og lyt her: https://li.sten.to/lyttiljesus

  • Skriftsteder fra undervisningen om 'Ananias og Safira'

Apostlenes Gerninger 4.32–37 (Danish CLV)
32 Hele skaren af troende var ét i hjerte og sind, og ikke én kaldte noget af sin ejendom for sit eget, men de var fælles om alt. 33 Med stor kraft aflagde apostlene vidnesbyrd om Herren Jesu opstandelse, og alle nød de stor yndest. 34 Der var da heller ikke nogen nødlidende iblandt dem, for de, som ejede jord eller huse, solgte dem og kom med de penge, de fik ind, 35 og lagde dem for apostlenes fødder; pengene blev så fordelt til hver enkelt efter behov. 36 Josef, en levit, der stammede fra Cypern, og som af apostlene fik tilnavnet Barnabas – det betyder Trøstens søn – 37 solgte en mark, han havde, og kom med pengene og lagde dem for apostlenes fødder.


Apostlenes Gerninger 5.1–11 (Danish CLV):
1 Men en mand, der hed Ananias, og hans kone, Safira, solgte en ejendom, 2 og med sin kones vidende stak han nogle af pengene til side og kom kun med en del af dem og lagde dem for apostlenes fødder. 3 Da sagde Peter: »Ananias, hvorfor har Satan fyldt dit hjerte, så du har løjet for Helligånden og stukket nogle af pengene for jorden til side? 4 Var jorden ikke din før salget? Og havde du ikke rådighed over pengene efter salget? Hvordan kunne du finde på at gøre dette? Det er ikke mennesker, men Gud, du har løjet for.« 5 Da Ananias hørte disse ord, faldt han om og udåndede; og alle, der hørte det, blev grebet af stor frygt. 6 Men de unge mænd rejste sig, svøbte et klæde om ham, bar ham ud og begravede ham. 7 Omkring tre timer senere kom Ananias’ kone ind uden at vide, hvad der var sket. 8 Peter spurgte hende: »Sig mig, var det den pris, I solgte jorden for?« Hun svarede: »Ja, det var det.« 9 Da sagde Peter til hende: »Hvorfor er I dog blevet enige om at udæske Herrens ånd? Hør, der lyder fodtrin uden for døren af dem, der har begravet din mand; de skal også bære dig ud.« 10 I samme øjeblik faldt hun om for hans fødder og udåndede. Da de unge mænd kom ind og fandt hende død, bar de også hende ud og begravede hende ved siden af hendes mand. 11 Og hele menigheden og alle, som hørte det, blev grebet af stor frygt.


Apostlenes Gerninger 5.12–16 (Danish CLV):
Tegn og undere ved apostlene
12 Ved apostlenes hænder skete der mange tegn og undere blandt folket. Og alle holdt de i enighed til i Salomos Søjlegang. 13 Ingen af de andre turde slutte sig til dem, men folket værdsatte dem meget. 14 Dog føjedes der stadig flere og flere til, som troede på Herren, mænd og kvinder i stort tal. 15 Ja, man bar tilmed syge mennesker ud på gaderne og lagde dem på senge og bårer, for at blot skyggen af Peter måtte falde på dem, når han kom forbi. 16 Også fra byerne i Jerusalems omegn kom der en mængde mennesker med syge og med folk, der var plaget af urene ånder, og de blev alle helbredt.


Anden Mosebog 20.16 (Danish CLV)
16 Du må ikke vidne falsk mod din næste.


Salmerns Bog 101.1–8 (Danish CLV):
101 Salme af David.
Om troskab og ret vil jeg synge,
dig, Herre, vil jeg lovsynge.
2 Jeg vil følge den fuldkomne vej
– hvornår kommer du til mig?
Med oprigtigt hjerte
vil jeg færdes i mit hus.
3 Nederdrægtigheder
vil jeg ikke se for mine øjne;
den, der begår overtrædelser, hader jeg,
han skal ikke komme mig nær.
4 Det falske hjerte skal vige fra mig,
den onde vil jeg ikke vide af.
5 Den, der hemmeligt bagtaler sin næste,
vil jeg bringe til tavshed.
Øjnes stolthed og hjerters hovmod
vil jeg ikke tåle.
6 Mine øjne skal hvile på de trofaste i landet,
de skal bo hos mig.
Den, der vandrer ad den fuldkomne vej,
skal tjene mig.
7 Den, der handler falsk,
skal ikke bo i mit hus.
Den, der taler løgnagtigt,
skal ikke bestå for mine øjne.
8 Alle de ugudelige i landet
vil jeg gøre det af med hver morgen.
Jeg vil udrydde alle forbrydere
af Herrens by.


Ordsprogenes Bog 19.9 (Danish CLV):
9 Et falsk vidne forbliver ikke ustraffet,
den, der udspreder løgne, går til grunde.


Salmerns Bog 5.5–7 (Danish CLV):
5 Du er ikke en Gud, der holder af uret,
du giver ikke den onde husly,
6 de overmodige
kan ikke træde frem for dine øjne,
du hader alle forbrydere,
7 du udrydder løgnere.
Herren afskyr mordere og bedragere.


Apostlenes Gerninger 19.13–20 (Danish CLV)
13 Også nogle af de omvandrende jødiske dæmonbesværgere forsøgte at nævne Herren Jesu navn over dem, der havde onde ånder. De sagde: »Jeg besværger jer ved den Jesus, som Paulus forkynder!« 14 Blandt dem, der gjorde det, var der syv sønner af en jødisk ypperstepræst Skeuas. 15 Men den onde ånd svarede dem: »Jesus kender jeg, og jeg ved, hvem Paulus er, men hvem er I?« 16 Og manden med den onde ånd sprang på dem, overmandede dem alle og mishandlede dem sådan, at de nøgne og forslåede måtte flygte ud af huset. 17 Det rygtedes blandt alle, der boede i Efesos, både jøder og grækere, så alle blev grebet af frygt, og Herren Jesu navn blev lovprist. 18 Mange af de troende kom og bekendte og fortalte, hvad de havde gjort. 19 En del af dem, der havde haft med trolddom at gøre, bragte deres bøger med og brændte dem i alles påsyn. Man regnede den samlede værdi ud og kom til 50.000 sølvpenge. 20 Således fik ordet ved Herrens kraft stadig fremgang og styrke.


Lukasevangeliet 12.4–9 (Danish CLV)
4 Og jeg siger til jer, mine venner: Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel og derefter ikke er i stand til at gøre mere. 5 Jeg vil vise jer, hvem I skal frygte: Frygt ham, som efter at have slået ihjel har magt til at kaste i Helvede. Ja, jeg siger jer: Ham skal I frygte. 6 Sælges ikke fem spurve for to skilling? Og ikke én af dem er glemt af Gud. 7 Ja, selv alle jeres hovedhår er talt. Frygt ikke, I er mere værd end mange spurve.
8 Jeg siger jer: Enhver, som kendes ved mig over for mennesker, vil Menneskesønnen også kendes ved over for Guds engle. 9 Men den, der fornægter mig over for mennesker, vil også blive fornægtet over for Guds engle.


Salmerns Bog 56.4–5 (Danish CLV)
4 Når jeg gribes af frygt, stoler jeg på dig;
5 ved Guds hjælp lovpriser jeg hans ord.
Jeg stoler på Gud og frygter ikke;
hvad kan dødelige gøre mig?


Johannesevangeliet 13.34–35 (Danish CLV)
34 Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal også I elske hinanden. 35 Deraf kan alle vide, at I er mine disciple: hvis I har kærlighed til hinanden.«


Matthæusevangeliet 23.1–12 (Danish CLV)
1 Da talte Jesus til skarerne og sine disciple 2 og sagde: »De skriftkloge og farisæerne sidder på Moses’ stol. 3 Alt det, de siger til jer, skal I derfor gøre og overholde, men I skal ikke gøre, som de gør, for de gør ikke selv, hvad de siger. 4 De binder tunge og uoverkommelige byrder sammen og lægger dem på menneskers skuldre, men selv vil de ikke røre dem med en finger. 5 Alle deres gerninger gør de for at vise sig for mennesker; de går jo med brede bederemme og med lange kvaster; 6 de ynder at sidde til højbords ved fester og at sidde øverst i synagogen 7 og lade sig hilse på torvet, og at folk kalder dem rabbi.
8 I må ikke lade jer kalde rabbi; for én er jeres mester, og I er alle brødre. 9 Og I må ikke kalde nogen på jorden jeres fader; for én er jeres fader, han, som er i himlen. 10 I må heller ikke lade nogen kalde jer lærer; for én er jeres lærer, Kristus. 11 Men den største blandt jer skal være jeres tjener. 12 Den, der ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.


Johannesevangeliet 16.7–8 (Danish CLV)
7 Men jeg siger jer sandheden: Det er det bedste for jer, at jeg går bort. For går jeg ikke bort, vil Talsmanden ikke komme til jer; men når jeg går herfra, vil jeg sende ham til jer. 8 Og når han kommer, skal han overbevise verden om synd og om retfærdighed og om dom.


Paulus’ Brev til Romerne 9.20–23 (Danish CLV)
20 Menneske! Hvem er du da, siden du går i rette med Gud? Kan det, der er formet, sige til ham, der formede det: Hvorfor har du lavet mig sådan? 21 Er pottemageren ikke herre over sit ler, så at han af den samme masse kan lave fornemme kar og kar til dagligt brug? 22 Og hvad nu, om Gud, der vil vise sin vrede og åbenbare sin magt, i stor langmodighed har båret over med de kar, som var genstand for hans vrede og bestemt til ødelæggelse, 23 og gjort det for at åbenbare, hvor rig hans herlighed er over de kar, som han har forbarmet sig over, og som han forud havde bestemt til herlighed?


Paulus’ Brev til Romerne 6.1–23 (Danish CLV):
Hvad følger nu heraf? Skal vi blive i synden, for at nåden kan blive så meget større? 2 Aldeles ikke! Hvordan skulle vi, som er døde fra synden, stadig kunne leve i den? 3 Eller ved I ikke, at alle vi, som er blevet døbt til Kristus Jesus, er døbt til hans død? 4 Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for at også vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, skal leve et nyt liv. 5 For er vi vokset sammen med ham ved en død, der ligner hans, skal vi også være det ved en opstandelse, der ligner hans. 6 Vi ved, at vort gamle menneske er blevet korsfæstet sammen med ham, for at det legeme, som ligger under for synden, skulle tilintetgøres, så vi ikke mere er trælle for synden; 7 den, der er død, er jo frigjort fra synden. 8 Men er vi døde med Kristus, tror vi, at vi også skal leve med ham. 9 Og vi ved, at Kristus er opstået fra de døde og ikke mere dør; døden er ikke herre over ham mere. 10 For den død, han døde, døde han fra synden én gang for alle. Det liv, han lever, lever han for Gud. 11 Sådan skal også I se på jer selv: I er døde for synden, men levende for Gud i Kristus Jesus.
12 Lad derfor ikke synden herske i jeres dødelige legeme, så I adlyder dets lyster. 13 Stil heller ikke jeres lemmer til rådighed for synden som redskaber for uretfærdighed, men stil jer selv til rådighed for Gud som levende, der før var døde, så I bruger jeres lemmer for Gud, som redskaber for retfærdighed. 14 Synden skal ikke være herre over jer, for I er ikke under loven, men under nåden.
15 Hvad da? Skal vi synde, fordi vi ikke er under loven, men under nåden? Aldeles ikke! 16 Ved I ikke, at den, I stiller jer til rådighed for som trælle og viser lydighed, må I også være trælle for og vise lydighed, hvad enten det er synden, og det fører til død, eller det er lydigheden, og det fører til retfærdighed?
17 Men Gud ske tak for, at I, der var syndens trælle, er blevet lydige af hjertet imod den lære, I blev indført i! 18 Befriet fra synden er I blevet trælle for retfærdigheden 19 – jeg bruger et udtryk fra dagliglivet, fordi I er skrøbelige mennesker. For ligesom I lod jeres lemmer trælle for urenheden og lovløsheden, så I blev lovløse, skal I nu lade dem trælle for retfærdigheden, så I helliges. 20 Dengang I var syndens trælle, var I frie over for retfærdigheden. 21 Hvad fik I da? Frugter, som I nu skammer jer over; de ender jo med død. 22 Men nu, da I er blevet befriet fra synden og er blevet trælle for Gud, får I den frugt, at I helliges, og til sidst evigt liv. 23 For syndens løn er død, men Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre.

NB! Nedenstående referat er en automatisk AI genereret tekst fra selve undervisningen. Der kan derfor forekomme fejl i større eller mindre grad!!
Se i stedet hele undervisningen på YouTube!!

  • Referat af undervisningen om 'Ananias og Safira'

Andreas Slot-Henriksen forklarer om, hvordan man kan forstå og lære af fortællingen om Ananias og Safira, som står i Apostlenes Gerninger. For at gribe betydningen trækkes der linjer fra pinsedagen, hvor Helligånden kommer med kraft, og 3.000 bliver døbt, til menigheden vokser og rummer et stærkt fællesskab, hvor alt deles, og ingen regner noget for sit eget. Denne kontekst gør det klart, hvor radikalt fællesskabet fungerede – folk oplevede mirakler, alle var ét i hjerte og sind, og glæden og kærligheden var stor. Da Ananias og Safira vælger at lyve om deres gave til fællesskabet, menes deres synd ikke at handle om mængden men om hjertets holdning – valget om at foregive sandhed uden at leve i den. Gud kalder til ægthed, og det understreges, at folk ikke blev tvunget til at give noget, men det var fri vilje. Problemet var ikke, at de beholdt noget, men at de søgte menneskers anerkendelse på et falsk grundlag og dermed sætter egen stolthed over fællesskabets sandhed.

Der peges på, hvordan vi som troende igen og igen kan fristes til at gøre noget lignende – om ikke i præcis samme handling, så i hjertets skjulte motivationer, hvor synden vokser fra små tanker til handling, hvis ikke vi får den stoppet. Gud arbejder med nåde, men Han afslører mørket, når det føres ind i lyset, og beretningen sætter spørgsmålstegn ved, om vi virkelig ønsker at leve ægte og sandfærdigt, både overfor Gud og medmennesker. Eksempler gives på, at refrygt for Gud ikke er frygt i negativ forstand, men en erkendelse af Hans retfærdighed og kærlighed, hvor ansvar og ægte omvendelse står centralt. Gud kender hjertet, og man advares mod at tage let på synd med en tanke om, at fortrydelse altid kan gemme sig i morgen – sand omvendelse kræver, at man angrer og ændrer kurs med hjertet, ikke kun med munden, og man kan ikke få tilgivelse, hvis man ikke faktisk ønsker det.

Undervisningen belyser også forskellen på indre og ydre motiver – hvordan man ikke kan skjule noget for Gud, og at fællesskab er bygget på sandhed og tillid. Ananias og Safira bliver et eksempel på, hvordan hykleri og selvbedrag ender i adskillelse fra fællesskabet, og det opfordres til at lade sig bevæge af Guds kærlighed i stedet for egeninteresse og stolthed. Undervisningen drager paralleller til egen tid, hvor kristne kan falde i samme fælde, hvis ikke de lever med ydmyghed, sandhed og ansvar for hinanden. Historien om de syv jødiske dæmonuddrivere bringes frem som et andet bibelsk eksempel på, hvordan autoritet og sandhed hænger sammen – uden ægte hjerteforhold til Gud, nytter det ikke, hvor meget man end prøver.

Der sættes ord på behovet for at kende Gud som både trøster og dommer – Han ønsker ægte hengivenhed og omvendelse, og dommen over Ananias og Safira er ikke personligt ondskabsfuld, men sætter fokus på Guds hellighed og alvoren i at leve halvt inde og halvt ude. Gud ser ting i et andet perspektiv end vi gør, og Hans planer og vurderinger er større end vores forståelse. Gud har ret til at handle, som Han vil, og vi opfordres til ydmygt at søge Hans visdom fremfor at kritisere eller dømme Hans handlinger. Dette perspektiv kalder til tillid og til at søge ind i, hvad sandhed, helighed og fællesskab betyder for vores eget liv.

Undervisningen afsluttes med refleksion over menighedens vækst og betydningen af bøn, vidnesbyrd og fællesskab: Den første menighed var kendetegnet af enhed, daglig nadver, mirakler, praktisk kærlighed og at ingen var alene med sine byrder. Det sættes op som forbillede og opfordring til at vende tilbage til enhed og sandhed. Der sættes spørgsmålstegn ved, om folk omkring os kan se, at vi tilhører Jesus – om kærligheden til andre kristne er tydelig, og om vi vover at være sande rollemodeller. Huskes på, at det ikke er en trussel men en invitation til mere: Mere fællesskab, mere nærvær, mere sandhed, mere glæde, og mere helhed ved at følge efter Gud med alt, hvad man er. I sidste ende kaldes man til at vælge ægte liv, til at stå på sandhedens side og lade Gud forvandle både sit indre og ydre.

Citat fra undervisningen:
“Hvem er du, der vil gå i rette med Gud? Han ser hjertet og kender sandheden – og Han længes efter ægte relation med dig.”

ReadTranscription

Klik her for at læse hele transkribtionen af ‘Ananias og Safira’.

Søg efter undervisning her...

Relateret undervisning

Læs hele indholdet af undervisningen 'Ananias og Safira'

Vær opmærksom på, at der kan være afvigelser og fejl, da nedenstående tekst er aflyttet og tilrettet automatisk.

En af de historier, som står i Bibelen, og som jeg godt nok har fået spørgsmål til rigtig, rigtig mange gange, det er historien om Ananias og Safira i, eller i, hvad hedder det, Apostlenes Gerninger. Vi er nødt til, for at tage hul på den – jeg læser den lige om lidt – men for at sådan forstå konteksten af, hvad det er, der sker, så er det her den aller, allerførste menighed overhovedet. Det aller, allerførste hellige fællesskab, der er i Jerusalem. Der er kun det ene kirkefællesskab i Jerusalem.

Det har været Pinsedag, Helligånden er kommet ned over disciplene med en voldsom kraft. Vi ser Peter, der begynder at tale på Pinsedag. 3.000 mennesker vælger at blive døbt for at omvende sig til at tilhøre Jesus Kristus. Wow. Det syder og det bobler, man kan ikke holde sin mund, man taler om Jesus. Alting er bare uh, han har lige været der, de oplever de vildeste mirakler, når de går ud. De går ud og demonstrerer Guds kraft, de ikke bare taler om det, men de demonstrerer Guds kraft.

Åh, prøv at tænke at gå der i gaderne sammen med Peter og Paulus og Barnabas og alle de der. Uh, ej hvor ville jeg gerne have været der, er du så færdig. Folk, de hørte om det dengang, der var der ikke TV og aviser og alt muligt andet, så det var mund til mund, og folk var nysgerrige dengang, så folk stimede jo sammen. Det fællesskab, de havde dengang, der står, at de mødtes rundt omkring i hjemmet, der står, de spiste sammen og havde nadver hver dag.

Men vi er helt fremme i kapitel fire og fem. Jeg vil lige starte med at læse lidt fra kapitel fire her. Hele skaren – og skaren her, det er altså det fællesskab af troende, der mødtes for at være sammen om Jesus – hele skaren af troende var ét i hjerte og sind, og ikke én kaldte noget af sin ejendom for sit eget, men de var fælles om alt. Med stor kraft aflagde apostlene vidnesbyrd om Herren Jesu opstandelse, og alle nød de stor yndest. Der var heller ikke nogen nødlidende iblandt dem, for de, som ejede jord eller huse, solgte dem og kom med de penge, de fik ind, og lagde dem for apostlenes fødder. Pengene blev så fordelt til hver enkelt efter behov.

Josef, en levit, der stammede fra Kypern, og som apostlene fik tilnavnet Barnabas – det betyder trøstens søn – solgte en mark, han havde, og kom med pengene og lagde dem for apostlenes fødder. W, prøv lige et fællesskab. Alt, hvad der er mit, det er ikke mit. Jeg har fået det af Gud, jeg giver det tilbage. Hold da op, hvis vi læste det her i dagens medier, så ville det være den første sekt, der nogensinde startede, men det her, det er kærlighed. Det her, det er ikke enigt, det handler ikke om at hjernevaske mennesker. Folk gjorde det frivilligt, folk havde selv valget, om de ville eller ej, men det blev lagt dem på hjerte, at de skulle gøre det, og med glæde gav de det, de havde. De sørgede for de fattige, de var anerkendt, de var vældige i byen, folk elskede disciplene.

Det er ligesom i dag, hvor alle elsker de kristne, fordi kristne er altid oppe og slås. Jamen, er det ikke trist? Vi laver ikke andet end at slå hinanden i hovedet i dag, men dengang, der står hele sind. Åh, hvor ville jeg gerne derhen.

Nå, vi går videre til Apostlenes Gerninger kapitel fem. Der sker noget rigtig specielt med en mand, der hed Ananias, og hans kone Safira, solgte en ejendom, og med sin kones vidende stak han nogle af pengene til siden og kom kun med en del af dem og lagde dem for apostlenes fødder. Da sagde Peter: Ananias, hvorfor har Satan fyldt dit hjerte, så du har løjet for Helligånden og stukket nogle af pengene for jorden til side? Var jorden ikke din før salget, og havde du ikke rådighed over pengene efter salget? Hvordan kunne du finde på at gøre dette? Det er ikke mennesker, men

Gud, du har lodde, for da Ananias hørte disse ord, faldt han om og udåndede, og alle der hørte det, blev grebet af stor frygt. Men de unge mænd rejste sig, svøbte et klæde om ham, bar ham ud og begravede ham. Omkring tre timer senere kom Ananias’ kone ind uden at vide, hvad der var sket. Peter spurgte hende: Sig mig, var den pris, I solgte jorden for, den pris? Hun svarede: Ja, det var det. Da sagde Peter til hende: Hvorfor er I dog blevet enige om at udæske Herrens ånd? Hør, der lyder fodtrin udenfor døren af dem, der har begravet din mand. De skal også bære dig ud. I samme øjeblik faldt hun om for hans fødder og udåndede. Da de unge mænd kom ind og fandt hende død, bar de også hende ud og begravede hende ved siden af hendes mand. Og hele menigheden og alle, som hørte det, blev grebet af stor frygt.

Wow. Nej, hvor har vi hørt mange undervisninger om den her historie. Hvad det her, det er så vildt, hvad der sker. Og jeg, jeg er simpelthen lige nødt til at læse lidt videre, bare fordi det er så godt. Nå, det er fra vers 12 til 16. Ved apostlenes hænder skete der mange tegn og undere blandt folket, og alle holdt de i enighed til i Salomos søjlegang. Ingen af de andre turde slutte sig til dem, men folket værdsatte dem meget. Dog føjedes der stadig flere og flere til, som troede på Herren, mænd og kvinder i stort tal.

Jamen, bare tænk, syge mennesker ud på gaderne og lagde dem på senge og bårer, for blot skyggen af Peter måtte falde på dem, når han kom forbi. Også fra byerne i Jerusalems omegn kom der en mængde mennesker med syge og med folk, der var plaget af urene ånder, og alle blev helbredt. Wow.

Men hvorfor dør Ananias? Hvorfor dør Safira? Er det ikke lidt voldsomt? Altså, de har jo solgt en grund, og så har de givet rigtig, rigtig mange af pengene til apostlene. Det kan de da bare være glade for. Det kan Gud da bare være glad for, altså. Come on, at tage en lille smule til sig selv kan da ikke være så slemt. Nej, det kan det ikke. Og de var fuldt ud vidende om, at de bare kunne sige: Vi har valgt at beholde halvdelen, og vi har valgt at give jer resten, som I må dele ud kvit og frit.

Wow, de kunne også have sagt: Vi beholder det meste, og her er der en klat, som I kan dele ud. Værsgo. Det måtte de gerne, men de valgte at lyve. Og for rigtig, rigtig mange, der handler den her historie om løgn og Guds konsekvenser af løgn. Det er jo heller ikke forkert. Den er bare lidt dybere, som vi dykker lidt ned i, men bare lige for at stadfæste: Hvad siger Gud egentlig om løgn?

Jamen, vi har det fra De 10 Bud. Der står ikke, at du ikke må lyve, men der står: Du må ikke vidne falsk mod din næste. Det er også næsten det samme som at lyve. Men går vi et skridt videre til Salmernes Bog 101, den er ret klar omkring, hvordan Gud han ser på løgn. Og der står der, jeg vil lige prøve at læse her: Om troskab og ret vil jeg synge dig, Herre, vil jeg synge lovsange. Jeg vil følge den fuldkomne vej. Hvornår kommer du til mig? Med oprigtigt hjerte vil jeg færdes i mit hus. Nederdrægtighed vil jeg ikke se for mine øjne. Den, der begår overtrædelser, hader jeg, han skal ikke komme mig nær. Det falske hjerte skal vige fra mig, den onde vil jeg ikke vide af. Den, der hemmeligt bagtaler sin næste, vil jeg bringe til tavshed. Øjnenes stolthed og hjerters hovmod vil jeg ikke tåle. Mine øjne skal hvile på de trofaste i landet, de skal bo hos mig. Den, der vandrer af den fuldkomne vej, skal tjene mig. Den, der handler falsk, skal ikke bo i mit hus. Den, der taler løgn, skal ikke bestå for mine øjne. Alle de ugudelige i landet vil jeg gøre det af med. Hver morgen vil jeg udrydde alle forbrydere af Herrens by.

Vi læser videre i Ordsprogenes Bog 19:9: Et falsk vidne forbliver ikke.

Ustraffet, den der spreder løgne, går til grunde. For at tage det sidste eksempel fra Salmernes Bog 5, 5-7: Du er ikke en Gud, der holder af uret. Du giver ikke den onde husly. De overmodige kan ikke træde frem for dine øjne. Du hader alle forbrydere. Du udrydder løgnere. Herren afskyer mordere og bedragere.

Se, Ananias og Safira er ikke i tvivl om, at de troede på Gud. Men de valgte selv. Der står i starten af episoden, der står der, at de begge to var informeret om det her. De havde aftalt. De havde aktivt valgt at lyve.

Det første step: hvorfor? Hvorfor gjorde de egentlig det her? Hvad var hele motivationen bag at lyve, når nu de bare kunne have talt sandhed og sagt: I får det meste, men vi beholder altså noget selv? Hvad var motivationen? Der kunne være to motivationer, som jeg ser det. Den, der nok er mest sandsynlig, tænker jeg, at det vil være, de havde brug for at høste folks anerkendelse. Wow, har I givet så meget? Åh, det er godt nok flot, respekt for jer, mand. Altså stolthed, menneskelig anerkendelse, menneskelig succes.

Uh, kom on, vi er mennesker. Hvem har ikke brug for et skulderklap en gang imellem? Altså, hvis vi ser menneskeligt på det, de har valgt at snyde. Ananias og Safira, det starter med en lille tanke, så snakker de om det. Kunne jo også, kunne vi ikke? Hvordan er Satan? Frister dig. Kunne man ikke gøre sådan og sådan? Hvad nu hvis, prøv, hvis nu I beholder bare en lille bitte smule, så kunne I købe den der Porsche, I gerne vil have, eller hestevogn, eller det der æsel, I har snakket så meget om. Det æsel, det kan I købe, og I har råd til det.

Satan sår en lille tanke, og sådan er det også med os. Satan, så typisk en lille fristelse i os, som vi så begynder at tænke videre over, og når vi begynder at tænke over den, så begynder vi at vande den, og når vi begynder at vande den, så bliver den større og større og større, og så vokser den. Og derfor spørger Peter faktisk Ananias: Hvorfor har Satan fyldt dit hjerte, så du har løjet for Helligånden og stukket nogle af pengene til side for jorden?

De har selv valgt at lytte til fristelsen. Den begyndte at vokse. Den begyndte at slå rødder. Pludselig syntes de, det var da faktisk en rigtig, rigtig god idé. Men hvordan kommer vi ud af det, fordi det ville godt nok være træls, vi mister jo anerkendelse. Jamen, det er der da ikke nogen, der opdager, vi skal da bare sige.

Problemet var, Guds ånd virkede så stærkt i det her fællesskab. Peter, han vidste det allerede inde. Der var ikke nogen, der havde fortalt Peter det. Ingen. De kommer som helt almindelige mennesker. Her, vi lægger pengene ned til apostlenes fødder. Peter, han siger selv: Ananias, hvorfor har du lukket Satan ind i dit hjerte? Hvorfor lyver du? Helligånden har talt til Peter.

Hvorfor? Fordi Peter havde en relation til Jesus, og fordi hele det fællesskab af troende. Bare lige for at læse det igen: Hele skaren af troende var ét i hjerte og sind, og ikke én kaldte noget af sin ejendom for sit eget, men de var fælles om alt. Hvordan tror I, Gud honorerer sådan noget? Hvordan honorerer Gud sådan et stærkt fællesskab, når der kommer løgn ind, når der kommer mørke ind i lyset? Så bliver mørket afsløret.

Historien om Ananias og Safira, der er tre nøgleord i. Jeg vil lige starte med at sige, at i Apostlenes Gerninger 4, vers 33, der står der jo: Med stor kraft aflagde apostlene vidnesbyrd om Herren Jesu opstandelse, og alle nød de stor yndest. Og jeg ved ikke, hvordan man er kommet frem til den sjove oversættelse, at de nød stor yndest, fordi det er faktisk ikke helt det, der står. Hvis man læser den på engelsk, så står der: And the great grace was upon them all, altså den store nåde var på dem alle. Og i mine ører…

Der er det meget anderledes at sige, at den store nåde var på dem alle, altså Guds nåde, end at alle nåede stor yndest. Der er meget stor forskel, men altså Guds store nåde var på dem. Hvorfor? Fordi de troede på Gud. De var ét i sind og hjerte, og de ikke bare sad stille og lyttede, men de gik alle sammen ud og gjorde det, Jesus han sagde, at de skulle gøre.

Det var en menighed, hvor der virkelig var spark i. Så de havde en kæmpe nåde fra Gud. Det har vi alle sammen. Guds nåde er ny hver morgen, men jo mere vi stræber efter at være ét med ham, være ét med hinanden, gå på hans ord, jo mere får vi også lov til at se, hvordan hans nåde bare strækker sig ind i vores liv mere og mere og mere. Og igen og igen og igen.

Den anden ting, det er med stor kraft. Der står, det gik i stor, så Guds kæmpe nåde over dem, og at det gav stor kraft, det affødte frygt. Det var ikke en negativ frygt, men det var en frygt, folk fik for disciplene af respekt. Wow, det er vildt, og mange blev omvendt af det faktisk.

Jeg vil lige prøve at læse en lidt anden historie, som taler lidt om præcis samme type af frygt, også fra Apostlenes Gerninger. Der står der her også, nogle af de, det er fra kapitel 19, vers 13 og frem: Også nogle af de omvandrende jødiske dæmonbesværgere forsøgte at nævne Herren Jesu navn over dem, der havde onde ånder. De sagde: Jeg besværger jer ved den Jesus, som Paulus forkynder. Blandt dem, der gjorde det, var der syv sønner af den jødiske ypperstepræst, Scevas.

Men den onde ånd svarede dem: Jesus kender jeg, og jeg ved, hvem Paulus er, men hvem er I? Og manden med den onde ånd sprang på dem, overmandede dem og mishandlede dem, sådan at de nøgne og forslåede måtte flygte ud af huset. Det rygtedes blandt alle, der boede i Efesos, både jøder og grækere, så alle blev grebet af frygt, og Herren Jesu navn blev lovprist.

Mange af de troende kom og bekræftede og fortalte, hvad de havde gjort, og en del af dem, der havde haft med trolddom at gøre, bragte deres bøger med og brændte dem i alles påsyn. Man regnede den samlede værdi ud og kom til 50.000 sølvpenge. Således fik ordet ved Herrens kraft stadig fremgang og styrke. Wow.

Vi har en episode, der er selvfølgelig ikke ligesom den med Ananias og Safira, men som virkelig vækker frygt blandt folk. Og der står så: Alle blev grebet af frygt, og Herren Jesu navn blev lovprist. Det, der er resultatet af det her, det er, at vi kommer tættere på Jesus, fordi det skaber en ærefrygt.

Og jeg vil starte med at sige, fordi der er sikkert flere, der sidder med det her spørgsmål: Jamen, hvorfor døde Ananias og Safira egentlig? Fordi en ting var, de gjorde noget forkert, men hvorfor døde de egentlig? Hvorfor blev deres liv taget? Var det ikke ledet af Gud? Altså, come on, han kunne da bare have givet dem nye chancer og tilgivet dem. Det gør han jo også ved os i dag.

Jeg vil vende det om og spørge: Det kan godt være, at du sidder og tænker, hvorfor slog Gud dem ihjel? Nu er jeg rigtig provokeret. Prøv at finde spørgsmålet om, hvorfor lever du i dag? Det er et meget mere relevant spørgsmål. Hvorfor lever du i dag? Har du løjet, har du stjålet, har du løjet over for Gud? Helt ærligt, hvor mange gange har du sagt til et andet menneske: Jeg skal nok bede for dig, hvor du har glemt at gøre det? Seriøst, prøv lige at tænke, hvor mange gange i dit liv du over for en bror eller en søster har lovet noget, hvor du ikke har holdt det.

For at være lidt hård, måske har du været en hygger. Det var det, Ananias og Safira gjorde. Ja, de løj. De havde en bagtanke. Du har nok ikke en bagtanke, men nogle gange siger man så: Ja, jeg skal nok bede for dig, hej hej, og man ved udmærket godt, når man går derfra, at det får man ikke gjort. Eller har du

Aldrig prøvet det. Jeg ved, der er mange, der har prøvet det. Hvorfor? Jeg tror, at Ananias og Safira døde, fordi Gud ønskede at stadfæste, at selvom vi er kommet ind i den nye pagt, så er hans ord stadig fuldgyldigt. Han er stadigvæk en Gud, vi skal have ærefrygt for, som straffer. Ja, vi får ikke straf her og nu, vi får straf den dag, vi står foran domstolen, hvis ikke vi vender om. Gud ønsker, du skal vende om, og hans nåde er ny hver morgen.

Der stod også, at Guds nåde var enorm ind over disciplene. Hvis den er så stor, hvorfor slår han så nogen ihjel? For at vise, hvad de har fået. Gud kendte Ananias og Safiras hjerte. Gud ser det i et andet perspektiv, end vi mennesker gør. Vi ved ikke, om Ananias og Safira faktisk kom ind i fællesskabet, fordi de elskede Jesus og stolede på ham, eller om de kom ind i fællesskabet, fordi de manglede en familie, fordi de manglede venskaber, fordi de manglede socialt netværk, mennesker der kunne tage sig af dem.

Der er mange, der kommer ind i en kirke, i et kristent fællesskab, med forkerte motiver. Det er der bare. Det er synd at sige, og det behager ikke Gud. Hvis ikke du vil Jesus af hele dit hjerte, så lyver du for resten af de mennesker, du er blandt. Men hvis du elsker Gud af hele dit hjerte, wow, så er hans nåde ny hver morgen.

Vi ved ikke, hvor Ananias og Safira var. Det er præcis det samme, vi kan snakke om Judas. Judas, der forrådte Jesus. Åh, hvor var Gud led, var? Hvorfor valgte han ham til? Judas havde et råddent hjerte. Han var tyv. Han stjal af kassen, det vidste Jesus godt. Om han havde fået dommen nu, nu, hvis Ananias og Safira var rådne i hjertet, og de får dommen nu, dør sådan, eller om de får dommen den dag, de reelt skulle dø, det er ligegyldigt i Guds perspektiv.

Det er også mennesker, der sætter tid på. Jamen, det er da godt nok ledt, det kan Gud godt nok ikke være bekendt. Come on. Det er et millisekund af et millisekund af et millisekund i evigheden, der er til forskel på, om de har levet på jorden eller i evigheden. Guds perspektiv er så meget anderledes.

Når jeg tænker, at Gud han stadfæster det her med Ananias og Safira, for at vi virkelig forstår, at Gud er ikke en anden Gud fra Det Gamle Testamente til Det Nye Testamente. Der er så mange mennesker, der tror, at bare fordi der er kommet en ny pagt, så er det en ny Gud. Det er ikke en ny Gud. Det er Gud, som altid har været, som altid vil være, og som er uendelig. Han er uforanderlig, det står i Guds ord. Hans hjerte er det samme hver dag, det skifter ikke.

Forskellen er, i Det Gamle Testamente, der blev man retfærdiggjort igennem ofringer, og der var så mange regler og love, at man skulle overholde dem alle sammen, at det fungerede ikke. Folk kunne ikke. Kun Jesus var den eneste, der nogensinde har fuldendt loven. Han opfyldte hver eneste lov til punkt og prikke. Loven blev ophævet og blev erstattet med Guds nåde.

Det vil sige omvendelse i vores hjerte. Pludselig så er vi nødt til at blive døbt på vores egen tro, på vores egen bekendelse, for at komme ind i Guds nåde. Det betyder, i dåben, der vælger vi selv at begrave det gamle liv, begrave kødet. Og det nytter ikke noget, det kan godt være lidt provokerende, men det nytter ikke noget, at der er en eller anden, der har bøjet os frem til en eller anden dåbsting og sagt, værsgo, nu skal du døbes. Det er mord.

Hvorfor er det mord? Fordi dåben er begravelse. Der står, at dåben er et symbol på begravelse. Du kan da ikke slå andre mennesker ihjel. Du er nødt til selv at tage valget, sige: Jeg vælger at dø fra mit kød, fra den jeg er, til at leve et liv med Jesus. Hvor var Ananias og Safira i det valg? Det kan godt være, de var nogen, måske nogle af de 3000, der valgte at blive døbt til at tilhøre.

Jesus, men havde de virkelig begravet det gamle liv? Havde de virkelig forstået dåbens betydning? Fattede de det virkelig? Havde de ærefrygt for Gud? Forstod de, hvem Jesus var? Sandsynligvis har de måske endda set Jesus gå rundt, men forstod de, hvem han var? Havde de ærefrygt for ham?

Jesus, han er klokkeklar. Han siger i Lukasevangeliet 12,4: “Og jeg siger jer, mine venner, frygt ikke dem, der slår legemet ihjel og derefter ikke er i stand til at gøre mere. Jeg vil vise jer, hvem I skal frygte: frygt ham, som efter at have slået ihjel har magt til at kaste i helvede. Ja, jeg siger jer, ham skal I frygte. Sælges ikke fem spurve for to skilling? Ikke én af dem er glemt af Gud. Ja, selv alle jeres hovedhår er talt. Frygt ikke, I er mere værd end mange spurve.”

Jeg siger jer, enhver som kendes ved mig overfor mennesker, vil Menneskesønnen også kendes ved overfor Guds engle. Men den, der fornægter mig overfor mennesker, vil også blive fornægtet overfor Guds engle. Hvem er det, der kan kaste i helvede? Der er kun én, det er Dommeren. Jesus, han er den eneste, der har muligheden. Satan kan friste os på vej, så vi kommer galt forbi. Dommeren har sagt, men det er Jesus, der har den endelige dom, og ham skal vi frygte. Ikke med en negativ frygt, men med en gudsfrygt og en ærefrygt.

Når man kigger tilbage på den første kirke, som Ananias og Safira var en del af – åh, hvor ville jeg gerne have været der, helt ærligt. Prøv lige, en helt frisk tro. Der er ikke noget, der hedder kristendom, det hedder de bare. De er kristne, og en kristen betød at være efterfølger af Kristus. Der var ikke kommet dumme doktriner ind, der var ikke kommet en eller anden dum ortodoks kirke, et eller andet ind, hvor man laver det hele om og indfører: Nu skal der, hvad hedder det, røgelse, når Helligånden kommer, og der skal ringes med en klokke, og vi skal have små spædbørn døbt, og hvis du vil i himlen i øvrigt, så skal du også huske, at vi skal komme med, vi skal betale afladsbrev, og vi kan kun blive tilgivet, hvis vi kommer frem for præsten, og der skal man så selvfølgelig også huske at betale en masse penge, og så kan man få et…

Ej mand, staten går ind og forsøger at styre kirken. Staten går ind og forsøger at manipulere kirken. Der opstår den ene religiøse bevægelse af sekter og vranglære og skidt og skrammel og grupperinger af kristne grupper, der slår hinanden i hovedet med, hvem der har ret, og hvem har ikke ret. Ej mand, dengang der lærte disciplene ved at være sammen. De lærte ved at søge Gud. De lærte ved at bede sammen. De lærte ved at dele deres vidnesbyrd med hinanden. De lærte af, at de hørte: “Wow, Gud har helbredt den der, han oprejste den der lamme. Åh, den der spedalske blev rask. Åh, jeg bad lige for naboens pige, hun var død, hun rejste sig. Wow, tak Jesus.” Det var hverdag.

Kirken var ikke forurenet med gift, med doktriner, med – undskyld – nogle gange idioti. Det går nogle gange hen og bliver: Hvem kan slå hinanden hårdest med en bibel? Så har man vundet. Noget af den mest rædselsfulde gruppe, der findes på Facebook, den hedder “Kristne i Danmark” eller “Kristne unge”. Jeg har aldrig i mit liv oplevet så mange diskussioner, og åh, hvad er det for noget? Ej, hvor må Gud græde nogle gange.

Der var ingen smartphones dengang. Der var ingen computer dengang. Den fritid, der var, det var at søge hinanden, og sammen sad man og delte livet om Jesus og delte nadveren sammen. Der står, man gjorde det hver dag. Hver dag. Sådan fungerer det ikke længere. Når man kalder ind til bønnemøde i kirken, så sidder der to på hver streg, og det er to, som er ret langt oppe i årene. Bøn, samvær med Jesus, det er det vigtigste overhovedet – og gør det sammen. Der er så stor kraft i det. Faktisk så burde det være, at når

Man holder bønnemøde eller bønned, så er der tre gange så mange, som der er til alle mulige andre arrangementer, fordi bøn er så vigtigt. Fællesskab med Jesus. Jesus, han siger: Et nyt bud giver jeg jer. I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal I elske hinanden. Deraf kan alle vide, at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden.

Det var sådan, den første menighed levede. Det kan godt være, det er provokerende, men kan folk se på dig, at du er en Jesu discipel ved, at du elsker dine kristne medmennesker? Ej, hvor mange irriterende spørgsmål der kommer. Det er da godt nok også træls. Anyway, Ananias og Safira, de har sikkert været super flinke. Udover at de lavede den fejl med at lyve, så lavede de en fejl mere, som rigtig mange kristne begår.

De tænker: Ah, jeg ved måske godt, det ikke er helt rigtigt det her. Men der er jo ikke nogen, der opdager det. Det går nok. Og man, så kan jeg bare bede om tilgivelse i morgen. Men det kan du ikke, hvis du godt ved, det er forkert, og du gør det alligevel. Så har du ikke omvendt dig. Mente du så virkelig, at du var ked af det, når du kommer og siger undskyld? Selvfølgelig kan du godt finde ud af, at du virkelig tog fejl og kom til Gud og bad om tilgivelse, og så tilgiver han dig, men det er ikke bare en fribillet.

Du kan ikke bare gå ud og synde og så tænke: Gud, han tilgiver mig i morgen. Selvom hans nåde, den er ny hver morgen, det er den ikke, hvis du ikke i hjertet vender om, og det er det, der er hele pointen i det her med at begrave sig selv i dåben. Det er hele pointen. Det er derfor, menigheden startede med dåben. De 3000 blev døbt og tilføjede menigheden. Altså, de startede med at begrave deres egen stolthed, deres eget kød, deres egen ideologi, har jeg sagt, og valgte at underordne sig Jesus og så vokse.

Så vi skal passe på, at vi ikke ubevidst vokser til nogle gange at være hyggeligere i det, vi siger og i det, vi gør, men vi skal alle sammen være forbilleder for hinanden. Vi skal alle sammen være der, hvor vi kan stå ved det, vi siger. Vi skal alle sammen være der, at når vi kommer hjem og står foran tronen til Jesus, så skal vi ikke prøve at komme med alle mulige gode undskyldninger for, hvorfor vi har valgt at gøre, som vi har gjort, men vi skal bare komme frem for ham som dem, vi er, og sige: Okay, det er det her, jeg har valgt, og det har jeg gjort, fordi jeg elsker dig, far.

Så er det slet ikke så svært, så er der ikke så meget at være bange for. Men tit, så er der mange, der kommer til at vælge ud fra, hvad man har lyst til, i stedet for ud fra, hvad der er ret og forkert. Og der findes desværre så mange kristne, som ikke burde kalde sig selv kristne. Jeg har flere gange siddet med folk, som har fortalt, hvordan de har haft ledende positioner i kirker, i missionshuse rundt omkring, og så er de gået hjem, og så har de endda misbrugt datteren bagefter.

Jeg kan huske, på et tidspunkt, der var en, der fortalte mig, at han havde været ude at rejse i Thailand på en forretningsrejse, og så havde han taget en af hans kammerater med, som var fra Indre Mission. De tog afsted til Thailand, og de skulle på en masse forretningsbesøg, og det endte med, at ham gutten fra Indre Mission, han endte på børnebordel. Det er hyggeligt. Det gør ondt herinde. Jeg bliver så ked af det, jeg bliver så harm, jeg bliver så vred. Pil etiketten af. Sådan et menneske er ikke kristent. Sådan et menneske ønsker ikke at følge Jesus.

Og det var præcis det samme, Ananias og Safira gjorde. Så kan man sige: Jamen, du kan da ikke, du kan ikke sammenligne det med, at de… Come on, mand. Altså, de løg jo bare. Synd er synd. Hykleri er hykleri. Gud, han er hellig, og Gud, han er ren. Og det er ikke fordi, du skal gå hjem nu og tænke: Åh nej, bliver…

Jeg er nu slået ihjel ligesom Ananias og Safira. Nej, men du skal gå hjem og forstå, hvad ærefrygt er. Du skal gå hjem og dykke ned i, hvad hellighed er. Du skal have den her motivation til at finde ud af, hvordan du kan komme tættere på Jesus, så du får meget mere af det, han har til dig.

Ligesom når vi kommer frem for ham – falsk, han tog deres liv. På samme måde, kommer du ægte ind for ham, så giver han dig i pose og sæk, fordi han vil dig så gerne, og han elsker dig. Men han kender dit hjerte, og han ved, om det der sker derinde, er falsk, eller om det er sandt. Og han ærer et ægte hjerte, det gør han. Han er god. Han er trofast.

Ja, nu vil jeg ikke sige så meget andet, end jeg vil sige en enkelt ting til sidst, og det er igen: Der er mange, der kan sidde med den der, “Men Gud, han er jo et eller andet sted en ond Gud, hvis han ikke bare giver dem en ny chance. Hvorfor kunne han ikke bare sige til dem, ‘Hey, det er forkert, det I gør. Prøv lige at vende om,’ og så give dem en ny chance? Han er da en ond Gud, det kan han da ikke være bekendt.” Sådan er faktisk mange, der tænker.

Og dertil har jeg lyst til at svare ved at læse Romerne 9, 20 til 23: “Menneske, hvem er du da, siden du går i rette med Gud? Kan det, der er formet, sige til ham, der formede det, ‘Hvorfor har du lavet mig sådan?’ Er pottemageren ikke herre over sit ler, så at han af den samme masse kan lave fornemme kar og kar til daglig brug? Og hvad nu, om Gud, der vil vise sin vrede og åbenbare sin magt, i stor langmodighed har båret over med de kar, som var genstand for hans vrede og bestemt til ødelæggelse, og gjort det for at åbenbare, hvor rig hans herlighed er over de kar, som han har forbarmet sig over, og som han forud havde bestemt til herlighed?”

Der bliver man lige sat på plads. Hvem er I til at gå i rette med Gud? Come on. Og det er fordi, vi ikke forstår, hvem Gud er. Gud, han er skaberen. Han er himlens og jordens skaber. Han er begyndelsen. Han er enden. Han har retten på sin side. Hvorfor? Fordi han har skabt det hele. Han kender sandheden, og kun han kender sandheden.

Og hvis vi sidder og begynder at bebrejde Gud: “Hvorfor kan du ikke gøre sådan? Du er da virkelig ond, hvis du gør sådan. Og du er godt nok led.” Det er fordi, du ikke kender Guds perspektiv. Du kender ikke Guds plan, og du kender ikke din bibel. Så hæv dig heroppe, rejs dig herop i et perspektiv, hvor du beder Gud om: “Vil du ikke godt vise mig dit perspektiv ind i den her situation? Jeg har simpelthen brug for at se det med andre øjne. Jeg synes, det er så svært. Gud, vil du ikke godt vise mig det?”

Og hvis ikke du føler, du får det at se, så have den vildeste tillid til, at han har styr på det. Han har styr på det. Du behøver ikke gå i rette med ham, han har styr på det, og han elsker dig. Hvis dit hjerte er, at du elsker Jesus, han vil dig så gerne, han elsker dig så højt, men han ønsker, du skal lægge din stædighed væk, din egen forståelse væk, og lad ham komme til og bare acceptere ham som den, han er, og det han gør. Og så får du virkelig hans velsignelser.

Luk