Åbner i en ny fane

Vores autoritet igennem Gud

Vores autoritet igennem Gud

Vores autoritet igennem Gud

Tre citater fra undervisningen d. 2021-01-27

Autoritet kommer af identitet.

et er ikke Gud, der flytter bjerget; du taler til bjerget i Jesu navn, og så flytter det sig.

Lad være med at tigge i bøn, når du allerede har fået autoritet til at handle.

Kort beskrivelse af undervisningen

Undervisningen folder ud, hvordan autoritet i Guds rige bæres gennem identitet i Kristus og praktisk lydighed. Der opfordres til at gå fra passiv, tiggende bøn til troshandling: at tale og befale i Jesu navn i kærlighed. Der undervises i at afvise sygdom, frygt og mangel med ord fyldt af tro, og at bruge autoritet uden stolthed, men med et hjerte der er dødt fra sig selv. Der gives konkrete eksempler på helbredelse, økonomi og hverdagsliv, hvor ord, forventning og handling åbner for Guds kraft.

Se undervisningen her...

Se undervisningen direkte på YouTube her: https://youtu.be/h8w6r4sdeKY

NB!! Se bibelversene, som blev brugt, samt en transskribering af hele undervisningen, i bunden af siden!

Vi er afhængige af DIG!!

For at kunne lægge undervisning osv. ud er vi økonomisk afhængig af hjælp!

Da LytTilJesus.dk ikke er en organisation, er gaver ikke fradragsberettigede i sig selv — men du kan støtte gennem “Rescue Team”, som har indsamlingstilladelse og er indberettet til Skat:

Klik her og støt vores arbejde

Kom og vær med til et af vores møder

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.
Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.
Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Wedding seminar

Servicetjek af ægteskabet

Tag med til en inspirerende weekend for ægtepar, hvor I får tid, ro og konkrete redskaber til at styrke jeres ægteskab.
Seminaret er to dage og KUN for ægtepar. Det bygger på kristne værdier med fokus på kærlighed, respekt, ydmyghed og omsorg for hinanden – og selvfølgelig med god forplejning.

I løbet af dagene sætter vi fokus på kommunikation, forventninger, forskelligheder mellem mand og kvinde, konflikthåndtering og hvordan man skaber mere tryghed, nærhed og glæde i ægteskabet. Temaerne omhandler alt fra kommunikation, konflikter, tryghed og fælles værdier til seksualitet.

Vi kommer også ind på taknemmelighed, tilgivelse og konkrete redskaber, som kan styrke hverdagen sammen. Husk travesko – der bliver også plads til at gå en tur.

Undervisningen varetages af Birte og Andreas Slot-Henriksen, som selv snart har været gift i 30 år.
Birte er uddannet i PREP, som er et redskab til at styrke kommunikation og forståelse i parforholdet. Gennem årene har Birte og Andreas hjulpet mange gennem ægteskabsrådgivning og set flere ægtepar blomstre op.

Der er kun plads til MAX. 10 ægtepar, så tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet. Når holdet er booket, er der ikke flere pladser!
Prisen er pr. par og er inkl. mad og forplejning.

Læs mere og tilmeld dig

Fællesskab med nadver (ingen undervisning)

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Denne aften har vi ingen undervisning, men vi har lovsang, nadver og vidnesbyrd hele aftenen.

Vi slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

SøndagsCafé

Et arrangement for hele familien

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Klovborg

Sidste søndag i måneden samles vores lille hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Det er for hele familien... så er sker både noget for børn og voksne...!

I husmenigheden på Stenslyngen ønsker vi enhed omkring Jesus Kristus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Jesus Kristus og Guds ord, Bibelen, er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.
Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.
Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Denne undervisning er kategoriseret indenfor nedenstående emner:
– klik på dem for at se mere relevant undervisning

Vidste du, at du kan høre den nyeste undervisning som podcast på bla. Spotify og AppleMusic?

Klik dig ind og lyt her: https://li.sten.to/lyttiljesus

  • Skriftsteder fra undervisningen om 'Vores autoritet igennem Gud'

Johannesevangeliet 14.11–14
11 Tro mig, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig; hvis ikke, så tro på grund af selve gerningerne. 12 Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der tror på mig, han skal også gøre de gerninger, jeg gør, ja, gøre større gerninger end dem, for jeg går til Faderen; 13 og hvad I end beder om i mit navn, det vil jeg gøre, for at Faderen må blive herliggjort i Sønnen. 14 Beder I mig om noget i mit navn, vil jeg gøre det.

Apostlenes Gerninger 3.1–8
1 Peter og Johannes gik op til templet ved bedetimen, den niende time. 2 Da kom man bærende med en mand, som havde været lam fra moders liv; ham satte man hver dag ved den tempelport, der kaldes Den Skønne, for at han kunne bede om en almisse af dem, der gik ind på tempelpladsen. 3 Da han så Peter og Johannes på vej ind på tempelpladsen, bad han dem om en almisse. 4 De så begge fast på ham, og Peter sagde: »Se på os!« 5 Han så spændt på dem i forventning om at få noget af dem. 6 Men Peter sagde: »Sølv eller guld har jeg ikke, men jeg giver dig, hvad jeg har: I Jesu Kristi, nazaræerens, navn, stå op og gå!« 7 Og Peter greb hans højre hånd og rejste ham op; og straks blev hans fødder og ankler stærke, 8 han sprang op og kunne stå og gå, og han fulgte med dem ind på tempelpladsen, hvor han gik rundt og sprang og priste Gud.

Salmerns Bog 82.6
6
Jeg har sagt: I er guder, I er alle sønner af den Højeste.

Salmerns Bog 115.15–16
15 I er velsignet af Herren,
himlens og jordens skaber!
16 Himlen er Herrens himmel,
men jorden gav han menneskene.

Jakobs Brev 4.1–10
1 Hvorfor opstår der kampe og stridigheder blandt jer? Er det ikke, fordi jeres lyster fører krig i jeres lemmer? 2 I begærer brændende, men opnår intet; I myrder og misunder, men kan intet udrette; I strides og kæmper, men opnår intet, fordi I ikke beder; 3 eller I beder og får alligevel intet, fordi I beder dårligt, kun for at ødsle det bort i jeres lyster. 4 I utro, ved I ikke, at venskab med verden er fjendskab med Gud? Den, der vil være ven med verden, står som en fjende af Gud. 5 Eller tror I, det er tomme ord, når Skriften siger: »Med nidkærhed længes Gud efter den ånd, han har givet bolig i os, 6 og viser så meget større nåde«? Derfor hedder det:
Gud står de hovmodige imod, de ydmyge viser han nåde.
7 I skal altså underordne jer under Gud; og I skal stå Djævelen imod, så vil han flygte fra jer. 8 Hold jer nær til Gud, så vil han holde sig nær til jer. Gør jeres hænder rene, I syndere; rens jeres hjerter, I tvesindede! 9 Sørg og græd i jeres elendighed; lad jeres latter afløses af sorg og jeres glæde af mismod. 10 Ydmyg jer for Herren, så vil han ophøje jer.

Peters Første Brev 2.24
24 på sit legeme bar han selv vore synder op på korset, for at vi, døde fra synden, skal leve for retfærdigheden. Ved hans sår blev I helbredt.

Matthæusevangeliet 10.1
1 Jesus kaldte sine tolv disciple til sig og gav dem magt over urene ånder, så de kunne uddrive dem og helbrede al sygdom og lidelse.

Matthæusevangeliet 7.28–29
28 Da Jesus var færdig med denne tale, var skarerne slået af forundring over hans lære; 29 for han underviste dem som en, der har myndighed, og ikke som deres skriftkloge.

Matthæusevangeliet 8.9
9 Jeg er jo selv en mand under kommando, og har soldater under mig. Siger jeg til én: Gå! så går han, og til en anden: Kom! så kommer han, og til min tjener: Gør det og det! så gør han det.«

Matthæusevangeliet 10.7–8
7 Gå ud og prædik: Himmeriget er kommet nær! 8 Helbred syge, opvæk døde, gør spedalske rene, driv dæmoner ud. I har fået det for intet, giv det for intet.

Lukasevangeliet 10.9
9 Helbred de syge i byen og sig til dem: Guds rige er kommet nær til jer.

Matthæusevangeliet 28.16–20
16 Men de elleve disciple gik til Galilæa til det bjerg, hvor Jesus havde sat dem stævne. 17 Og da de så ham, tilbad de ham, men nogle tvivlede. 18 Og Jesus kom hen og talte til dem og sagde: »Mig er givet al magt (autoritet) i himlen og på jorden. 19 Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, 20 og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.«

Johannesevangeliet 17.18–24
18 Ligesom du har udsendt mig til verden, har jeg også udsendt dem til verden. 19 Jeg helliger mig selv for dem, for at de også kan være helliget i sandheden. 20 Ikke for dem alene beder jeg, men også for dem, som ved deres ord tror på mig, 21 at de alle må være ét, ligesom du, fader, i mig og jeg i dig, at de også må være i os, for at verden skal tro, at du har udsendt mig. 22 Den herlighed, du har givet mig, har jeg givet dem, for at de skal være ét, ligesom vi er ét, 23 jeg i dem og du i mig, for at de fuldt ud skal blive ét, for at verden skal forstå, at du har udsendt mig og har elsket dem, som du har elsket mig.
24 Fader, jeg vil, at hvor jeg er, skal også de, som du har givet mig, være hos mig, for at de skal se min herlighed, som du har givet mig, for du har elsket mig, før verden blev grundlagt.

Markusevangeliet 16.15–18
15 Så sagde han til dem: »Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen. 16 Den, der tror og bliver døbt, skal frelses; men den, der ikke tror, skal dømmes. 17 Og disse tegn skal følge dem, der tror: I mit navn skal de uddrive dæmoner, de skal tale med nye tunger, 18 og de skal tage på slanger med deres hænder, og drikker de dødbringende gift, skal det ikke skade dem; de skal lægge hænderne på syge, så de bliver raske.«

Paulus’ Brev til Efeserne 3.20
20 Ham, som formår med sin kraft, der virker i os, at gøre langt ud over alt, hvad vi beder om eller forstår

Brevet til Hebræerne 13.5b
For Gud har selv sagt: »Jeg lader dig ikke i stikken (NKJV: forlade dig) og svigter dig ikke.«

Johannesevangeliet 15.14
14 I er mine venner, hvis I gør, hvad jeg påbyder jer.

Sandheden skal sætte dig fri…! Men kun den Sandhed, du kender, tror på og handler på…!

Ordsprogenes Bog 18.21
21 Liv og død er i tungens vold, de, der er venner med den, nyder dens frugt.

Matthæusevangeliet 9.18–26
18 Mens han talte til dem om dette, kom der en synagogeforstander og kastede sig ned for ham og sagde: »Min datter er lige død. Men kom og læg din hånd på hende, så vil hun leve.« 19 Jesus rejste sig og fulgte med ham sammen med sine disciple.
20 Men se, en kvinde, der i tolv år havde lidt af blødninger, nærmede sig Jesus bagfra og rørte ved kvasten på hans kappe. 21 For hun sagde ved sig selv: »Bare jeg rører ved hans kappe, bliver jeg frelst.« 22 Jesus vendte sig om, så hende og sagde: »Vær frimodig, datter, din tro har frelst dig.« Og fra det øjeblik var kvinden frelst.
23 Da Jesus kom til synagogeforstanderens hus og så fløjtespillerne og skaren, der larmede, 24 sagde han: »Gå væk! Pigen er ikke død, hun sover.« De lo ad ham; 25 men da skaren var jaget bort, gik han ind og tog hendes hånd, og pigen rejste sig op. 26 Og rygtet derom kom ud over hele den del af landet.

Se igennem de fysiske love – og se på Guds åndelige løfter – og så rejs dig….!

Hvis du lader din erfaring definere din tro, har du fejlet…!

Anden Krønikebog 16.8–9a
8 Var nubierne og libyerne ikke en vældig hær med umådelig mange vogne og ryttere? Men fordi du støttede dig til Herren, gav han dem i din hånd. 9 For Herrens øjne spejder ud over hele jorden, så han kan vise sin styrke og hjælpe dem, der helhjertet er med ham.

Lad vær med at begræns Gud…!!

NB! Nedenstående referat er en automatisk AI genereret tekst fra selve undervisningen. Der kan derfor forekomme fejl i større eller mindre grad!!
Se i stedet hele undervisningen på YouTube!!

  • Referat af undervisningen om 'Vores autoritet igennem Gud'

– Autoritet i Guds rige bæres og udleves i Jesus’ kraft – ikke i egen styrke
– Autoritet kommer af identitet: kend, hvem du er i Kristus, og handl derfra
– Tro kræver handling: tal til bjerget, befalinger med kærlighed og frimodighed
– Lad være med at tigge i bøn – brug den autoritet, du allerede har fået
– Helbredelse og udfrielser: ikke kun bøn, men også befaling i Jesu navn
– Dø fra stolthed og frygt; gå i kærlighed, så autoriteten kan bæres rent
– Brug ord med tro over sygdom, økonomi, familie og hverdagsliv
– Forventning åbner for Guds virke; klagesang lukker hjertet og blokerer tro
– Velsign for at velsigne andre: det, Gud giver, er til at give videre
– Helhjertet efterfølgelse: Gud spejder efter dem, Han kan styrke og løfte

Autoritet i Guds rige er ikke et show af menneskelig kraft, men et liv båret af Jesus’ nærvær, hvor ord og handling trækker på det, Han allerede har givet. Mange tænker autoritet som militær kommando eller “at tale højt nok,” men himmelsk autoritet flyder af et hjerte, der hviler i, at alt er gjort færdigt på korset. “Underviserens navn her” forklarer her om, hvordan vi handler i Guds autoritet ved at dø fra egen selvhævdelse og stå fast i den identitet, Jesus har givet os. Hvis vi ikke handler, forbliver autoriteten teoretisk; men når vi taler og gør troens gerninger, manifesteres Himlens rige midt i hverdagen.

Det skarpe skifte sker, når vi går fra “tiggende bøn” til troens tilgang: i stedet for at bede på en måde, der lægger hele ansvaret over på Gud, træder vi frem som Hans børn og taler med den myndighed, Han allerede har betroet os. Det betyder ikke, at bøn er overflødig – tværtimod – men at bøn ikke er en undskyldning for passivitet. Disciplen i Apostlenes Gerninger sagde ikke: “Kære Gud, vil du helbrede?” men “I Jesu Kristi navn, stå op og gå.” Ikke i hårdhed, men i kærlighed og klarhed. Når vi tager ansvar for at handle på Guds ord, møder vi Guds kraft, der virker i os, og vi oplever autoriteten vokse, fordi vi bruger den.

Autoritet uden identitet bliver hul. Derfor må vi vide, hvem vi er i Kristus. At dø fra os selv er ikke selvforagt, men at sige: “Det handler ikke om min ære, men om Jesus’ ære.” Så bliver vi kar, som kan bære vægt uden at revne. Når hjertet hviler i Guds kærlighed, kan munden tale med frimodighed. Og når vi kender vores barnekår, opfører vi os ikke som fremmede i vores eget hjem. Et barn, der ved, han er elsket, beder ikke krybende om et glas mælk – han henter det, fordi det allerede hører ham til. Sådan kaldes vi til at leve: ikke krævende mod Gud, men tillidsfulde i det, Han har givet.

Troens sprog er aktivt: tal til sygdommen, tal til smerten, tal til uro og til frygt. Sæt ord på Himmelske realiteter i Jesu navn og forvent forandring. Ikke som en trylleformular, men som en lydig reaktion på det, Jesus har befalet. Her er nøglen: vi helbreder og sætter fri i Jesu navn, fordi Helligånden bor i os. Det er stadig Jesus, der gør det – men igennem vores mund, hænder og skridt. Når vi gemmer os bag religiøse fraser for at slippe for ansvar, mister vi frimodighed. Når vi træder frem i kærlighed og lydighed, vokser autoriteten i praksis.

Frygten prøver altid at hviske: “Hvem tror du, du er?” Sandheden svarer: “Et Guds barn, fyldt med Helligånden.” Den samme kraft, der oprejste Jesus fra de døde, bor i os. Derfor kan vi tale til storme i livet – ikke med panik, men med fredens autoritet. Og ja, det er en proces at fornye sindet, bryde vaner med negativ tale og lære at stå fast, når følelserne blafrer. Men autoritet er ikke en dagsform; den er givet. Vi må træne os i at bruge den i små og store ting, så troens muskler bliver stærke.

Et vigtigt fokus er motivet: kærlighed. Hvis motivet er egen ære, bliver autoritet skæv og tung. Men når vi handler for at tjene mennesker og herliggøre Gud, bliver befalinger milde, men faste. Det gælder også økonomi og praktisk hverdagsliv: tal Guds forsørgelse ind, brug det, du har, i tro og gavmildhed, og forvent at se Guds hånd. Det er ikke licens til overforbrug, men kald til afhængighed af Jesus i alt. Vi bliver velsignede for at velsigne; når vi giver videre, åbnes der for mere at give.

Gud spejder efter mennesker, der er helhjertet med Ham. Når hjertet er Hans, giver Han styrke til at handle. Ydmyghed betyder ikke at gemme sig; det betyder at give æren til Jesus og så stå frem i det, Han kalder os til. At sige højt: “Jeg er en Guds mand/kvinde,” er ikke pral – det er at bekende sandheden om, hvem vi er i Kristus. Og ja, det kan provokere menneskefrygt, men det frigør også mennesker omkring os, fordi klar autoritet skaber tryghed i åndelig kamp.

Praksisnært handler det om at gøre det, Jesus siger: helbred de syge, rens de urene, uddriv dæmoner, forkynd Himlen tæt på. Ikke kun ved at bede, men også ved at befale i Jesu navn. Tænk på David mod Goliat: han tog ikke tung menneskelig rustning på, men gik i Guds kraft. Autoritet i Guds rige er ofte enkel, men kræver mod. Sig ordet. Læg hånden på. Tag skridtet. Forvent, at Gud bakker op, fordi Han allerede har givet mandatet.

Gør op med vanen med at forvente sygdom eller nederlag. Stop med at tale det ind over dig selv. Afvis det i Jesu navn, og fyld munden med tak og lovsang, selv når kroppen skriger det modsatte. Det er ikke fornægtelse af virkeligheden, men bekendelse af en højere sandhed. Guds rige er nær, og Jesus har betalt prisen. Vi er sat fri ved korset – derfor kan vi stå faste, tale med kærlighed og myndighed og se gennembrud i vores liv, familier og menighed.

Citat fra undervisningen: Autoritet kommer af identitet.

Relevante søgeord: autoritet i Kristus – åndelig autoritet – helbredelse – befaling i Jesu navn – Helligånden – tro i praksis – udfrielse – identitet i Kristus – barnekår – tale til bjerget – åndelig krigsførelse – Guds kraft – discipelskab – frimodighed – ydmyghed og mod – økonomi og tro – Guds rige er nær – helhjertet efterfølgelse

ReadTranscription

Klik her for at læse hele transkribtionen af ‘Vores autoritet igennem Gud’.

Søg efter undervisning her...

Relateret undervisning

Læs hele indholdet af undervisningen 'Vores autoritet igennem Gud'

Vær opmærksom på, at der kan være afvigelser og fejl, da nedenstående tekst er aflyttet og tilrettet automatisk.

Vi skal have det her omkring autoritet. Autoritet igennem Gud. Hvordan handler vi i vores autoritet igennem Gud? Jeg tror, jeg kommer nok til at tage nogle lidt sjove drejninger på det i forhold til det, man er vant til at høre, fordi autoritet, det kender vi jo fra en hær for eksempel, hvor han siger, wow! Og så ser man hele hæren, der gør et eller andet fantastisk med det, der skal være. Nu har jeg ikke været inde i hæren, så jeg ved ikke helt præcis, hvad det er, de gør, men det ser meget fancy ud.

Man kan sige, sådan en soldat har en lille smule autoritet. Og hvis vi læser igennem Bibelen, så ser vi faktisk også flere steder, at der bliver givet os autoritet. I Det Nye Testamente bliver der givet os rigtig meget autoritet. Og vi lige starter med at sige, at det er vigtigt, fordi jeg kommer til at vende tingene en lille smule på hovedet i det her. Men det er virkelig vigtigt for mig at slå fast, at jeg selv, der kan vi ingenting. Det vi kan og det vi gør i den autoritet, vi skal handle, det er igennem Jesus Kristus.

Så det er det allerførste, som jeg er nødt til at slå fast i det her. Fordi hvis ikke I får fat i det her, så kan det godt være, at noget af det andet, jeg siger lidt senere, måske slår koldbøtter. Så alt hvad vi gør, det gør vi i kraft af Jesus Kristus og det, han har gjort for os på korset. Yes.

Så det vil sige, når vi ser på autoritet, så har det jo noget at gøre med, at vi skal gøre noget. Vi skal handle på en eller anden måde, fordi hvis ikke vi handler, så kan vi ikke bruge vores autoritet. Hvis man bare sidder passivt og kigger, så kan vi ikke bruge noget som helst. Hvis jeg ser vores kat, der lusker ind i stuen, det ved den godt, den ikke må, og jeg bare sidder og kigger på den, ja, så vil den være fuldstændig ligeglad.

Men hvis jeg handler og får oparbejdet en autoritet ved at handle, så kan jeg bare kigge på den og se. Og så hvis jeg er heldig en dag, så går den ud. Jeg vil sige, det er jeg nu okay til. Nogle gange skal jeg lige op og markere. Men mere for at sige, man kan ikke få autoritet bare ved at sidde og kigge. Så man er nødt til at sætte handling bag.

Jeg vil starte med at tage fat i Johannesevangeliet, kapitel 14, vers 11-14. Der siger Jesus klokkeklart: Tro mig, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig. Hvis ikke, så tro på grund af selve gerningerne. Sandelig, sandelig siger jeg, den der tror på mig, han skal også gøre de gerninger, jeg gør. Jeg gør større gerninger end dem, for jeg går til Faderen, og hvad I end beder om i mit navn, det vil jeg gøre, for at Faderen må blive herliggjort i Sønnen. Beder I mig om noget i mit navn, vil jeg gøre det.

Så her, der er der slet ingen tvivl om, at Jesus er ét med Faderen, altså med Gud, og han siger, at vi som hans disciple er ét med ham, og vi skal gøre større ting. Så allerede her fortæller han os noget, vi skal gøre, altså vi skal hvile i en autoritet. Vi ser også, hvordan han giver disciplene autoritet.

Men det, der er sjovt, det er, hvis nu man skal prøve at kigge i Bibelen og se, hvordan er det, at disciplene gør brug af det her, hvad er det, de gør, så har de en helt anden måde at hvile i deres autoritet, end vi andre har. I kender det her med, at hvis man har bedt for en, og man har oplevet, at de er blevet helbredt, så vil man med det samme sige, at det er ikke mig, det er ikke mig, der har gjort det her, det er Jesus, der gør det. Uh, det er Jesus, der gør det. Og det er vigtigt at fortælle, at det er Jesus, der gør det.

Problemet er bare, at ved at gøre det på den måde, så kan man godt simpelthen blokere sig selv for den her autoritet.

Og hvorfor siger I det? Det gør jeg, fordi hvis vi læser Apostlenes Gerninger, kapitel 3, vers 1-8, der læser vi om Peter og Johannes, som kommer forbi en lam mand, og han sidder og tigger, han vil gerne have nogle penge. Og så står der i vers 6: Men Peter sagde, guld eller sølv har jeg ikke, men jeg giver dig, hvad jeg har. I Jesu Kristi Nazareerens navn, stå op og gå. Og Peter greb hans højre hånd, rejste ham op, og straks blev hans fødder og ankler stærke. Han sprang op og kunne stå og gå, og han fulgte med dem ind på tempelpladsen, hvor han gik rundt og sprang og priste Gud.

Prøv engang at lægge mærke til, hvad der sker her. Nu er jeg lidt strid, det ved jeg godt, men det må man godt være engang imellem. Tidt og ofte bliver man undervist i kirker, at når vi beder, så er det vigtigt, at vi kærer Jesus, ved du ikke godt, og det kunne være dejligt osv. Andre går et skridt videre og siger, sygdom, jeg befaler dig, at du skal gå, og du skal blive rask og i Jesu navn. Det gør de ikke her. De hviler i deres autoritet. Han siger i Jesu Kristi navn, stå op og gå. Han beder slet ikke for manden. Han lægger ikke hånden på. Han beder ikke for ham. Eller noget som helst. Peter bruger sin autoritet og siger, Jesu Kristi navn, rejs dig og gå.

Det vi gør, og nu, jeg ved godt, jeg er strid, men nogle gange, så laver vi en ansvarsfraskrivelse ved at sige, jamen, nu beder vi på den her måde, og hvis ikke der sker noget, så er det nok fordi osv. Og så kan vi komme med alle mulige forklaringer. Ikke, at der ikke kan være en masse forklaringer. Men problemet er, at når man gør det her, så ansvarsfraskriver man faktisk en hel masse.

Hvor mange gange har I gået hen til en, der for eksempel har gået med krykker, og så videre sagt, i Jesu navn, læg dine krykker og gå? Det gør man ikke. Men man sætter sig ned på knæ og begynder at bede den her bøn. Og jeg ved godt, det er en helt anden måde at kigge på det, end det man er vant til. Men faktisk er det det, vi ser her. Disciplene, de beder ikke. De bruger deres autoritet i det her tilfælde og befaler manden at rejse sig op. Fordi de har forstået, hvem det egentlig er, de er i Kristus. De har forstået den magt og autoritet, som Jesus har givet dem.

Og i dag, i rigtig mange kirker rundt omkring, der bliver der nærmest tiggeri. Herregud, kan du ikke godt helbrede? Vil du ikke godt gøre sådan her? Og det ville godt nok være rart. Ej, hvor uregelmæssigt. Man sukker efter det. Hvor er autoriteten i det her? Vi kan også godt gå helt over i den anden grøft, og så begynde at virkelig kommandere, og i Jesu navn, jeg befaler dig bare. Men det er også fint nok, men det er der heller ikke nødvendigvis autoritet i. Det kan der være, men det er der ikke nødvendigvis. Fordi autoritet kommer af identitet.

Hvis ikke vi har fået vores identitet i Kristus, og forstået, hvem vi virkelig er igennem ham, så får vi ingen autoritet. Og det var faktisk meget interessant, at jeg fik det her billede før med mejetærskeren, der skubbede alle kornene ud på marken, i stedet for at høste dem, hvor kornet skal dø for at kunne spire op. Fordi hvis ikke vi formår at dø fra os selv og i os selv, så bliver det en menneskelig autoritet, der gør os stolte, og det kan vi ikke bære. Og derfor er vi nødt til at forstå, at den autoritet, når vi får den fra Gud, så bliver den nødt til at dø fra os selv. Vi er nødt til at sige, at det her handler ikke om mig.

Da Peter tager den her mand i hånden og siger rejs dig op, så gør han det af kærlighed til manden, og han gør det ikke fordi han selv ville have ære og alt muligt andet.

Han gør det af kærlighed, han gør det, fordi han er kærlighed til det. Og det er så vigtigt at forstå, før vi lægger os selv i jorden og dør, kan vi ikke tage den autoritet, som Jesus har givet os? Så bliver det en forkert autoritet. Så kan man sige, er vi nu så mægtige, at vi kan tillade os de her ting? Kan vi nu gøre det her? Ja, det kan vi.

Der står faktisk i Salmernes Bog, kapitel 82, vers 6: Jeg har sagt, I er guder, og det er med lille g. I er alle sønner af den højeste. Og så kan man sige, hvorfor står der guder? Hvad er det for noget? Det er jo satanisterne, der tror, at de er deres egen Gud. Ja, men det er små guder med stort G. Det her, det er guder med lille g. Og en gud med et lille g betyder hersker. Så Gud han har kaldet os til, at vi alle er herskere. Vi er alle sønner af den højeste. Hvorfor? Jo, fordi Gud han har skabt, han ønsker os det så godt, han ønsker os det så perfekt, og hans planer for os helt til at starte med har været helt perfekte. Helt til at starte med.

Hvis vi går tilbage og kigger for eksempel på skabelsen. Gud han ventede med at skabe mennesket til allersidst. Hvorfor? Fordi alting skulle være klart. Hvis han havde skabt os før planterne, så havde vi ikke en ild. Kunne I forestille jer den her med, at Gud han skaber mennesket. Og så, nej, jeg er simpelthen lige nødt til at få fat i noget ild, ellers så dør de jo. Nej, Gud han kender vores behov, og det har han gjort fra dag 1. Derfor så skabte han mad til os, han skabte ild til os, han skabte vand til os, han skabte jord, så vi kunne dyrke, han har skabt hele jorden, så der altid er mad nok til hver en af os. Han kender vores behov.

Og til sidst så sætter han os til at herske over alt levende på jorden. Det var hans plan. At mennesket så kan gøre oprør imod Gud, ja, det ændrer på det, Gud han egentlig havde ønsket. Derfor bliver Satan sat til fyrste over verden, men det ændrer ikke på, at Guds hjerte er stadigvæk, at vi skal herske. Derfor skal vi også herske over alle åndelige magter og autoriteter, som ikke er fra Gud, og vi har autoritet og magt og kraft over enhver sygdom, over enhver dæmon og over alt.

Ligesom Jesus, der rejste sig op i båden, da stormen kom indover, og han råber: Læg dig! Og der blev blikstille. Jesus han gjorde det i den autoritet, han havde. Men mange af os, hvis vi ligger i båden, og den her storm kommer ind, så vil man tænke, åh åh, kære Gud, vil du ikke godt hjælpe os igennem det her, fordi det her går virkelig ikke særlig godt. Du er kaldet til at bruge din autoritet. Du er ikke kaldet til at ligge og være bange på dine knæ og bede om hjælp. Jo, vi skal bede om hjælp. Men du skal hvile og rejse dig i din autoritet.

Så kan du rejse dig, og så kan du sige til det her: Hej, læg dig! Og jeg tror, at tit og ofte, så er der noget, vi glemmer. Og jeg siger ikke, at vi ikke skal bede til Gud, jeg siger ikke, at vi ikke skal komme frem med vores ønsker til Gud. Det er ikke det, jeg siger overhovedet. Så er vi nødt til at hvile i den autoritet, vi har fået, og rejse os.

Gud han har givet os, og det er vi også nødt til at forstå ind i det her, at Gud han har givet os den frie vilje. Han har aldrig nogensinde givet eller taget den kontrol tilbage, som han har givet os. Og det er også derfor, der står faktisk i Jakobs Brev kapitel 4, vers 1-10: Hvorfor opstår der kampe og stridigheder iblandt jer? Er det ikke fordi, at I er lystne efter krig i jeres lemmer? I begærer brændende, men opnår intet. I myrder, misunder, men kan intet udrette.

I strider, I kæmper, men opnår intet, fordi I ikke beder, eller I beder og får det alligevel ikke, fordi I beder dårligt, kun for at øsle det bort i blot jeres lyster. Og så videre og så videre. Her handler det netop om det her med, jamen, folk de kan godt lige bede til Gud, hvis de har brug for en eller anden tyvknægtgevinst. Der kom gevinsten. Så kan man bede, men det er ikke et rent hjerte, og derfor er der mange, der ikke oplever at få bønnesvar.

Gud har ikke taget kontrollen tilbage, og derfor ser vi enormt mange krige rundt omkring, fordi folk rejser sig i magt, og i begær, og i synd generelt. Og Gud ønsker ikke at tage kontrollen tilbage på den her måde. Han har givet os den, og han ønsker, at vi skal bruge den. Så kan man vende om og sige, jamen, hvad er det med alt det her? Gud er jo totalitær. Gud er suveræn. Gud bestemmer alt, og kan bestemme alt. Hvorfor tillader han så sygdommen? Men det gør han ikke.

Gud tillader ikke sygdommen. Og det er bare så vigtigt at forstå, for Jesus har taget sygdommen. Ved hans sår blev vi helbredt. Gud tillader ikke sygdommen, men for at være rigtig strid, vi tillader den selv. Vi tillader selv sygdommen. Man kan sige, det kan være, man har fået en sygdom inden, mens man ikke har været troende. Ja, så har man noget, man skal have arbejdet med. Men rigtig mange kristne sidder og venter på, nu er det snart influenzasæson, lige om lidt bliver jeg syg. Det er herinde, det kan jeg. Smang! Så har du det lagt ind over dig selv.

Nu kan jeg mærke, at jeg begynder at blive gammel, nu bliver mine led svage, og jeg får gigt. Hvad er det for noget sludder? Jeg er over 40, så lige om lidt kan jeg ikke se længere, så skal jeg have de her læsebriller på. Du taler det ind over dig selv, du accepterer det i dit liv, du byder det velkommen i dit liv. Gud ønsker ikke sygdomme, Gud tillader ikke sygdomme, men tit og ofte, så forstår vi bare ikke, at vi selv inviterer det.

Og jeg ved godt, at når man og barnet får en sygdom, så er der nogle helt andre issues, men så har man som forældre et ansvar for at bede for sine børn. Men når vi begynder at rejse os i den her, rejse os i den her autoritet, også i forhold til sygdomme, så vil vi opleve et enormt gennembrud. Spørgsmålet er, om vi accepterer det, og så lægger os på vores knæ og siger, Gud, vil du ikke godt fjerne det? Gud siger, hvad? Jeg har gjort det på korset. Gud har gjort det på korset en gang for alle.

Jeg har fortalt jer den før, men nu fortæller jeg den igen. Og vil gerne til dem derude på kameraet, eller dem der sidder derhjemme. Det her med, da jeg var ude på min trampoline og hoppede for et par år siden på Sond med Rebecca, hvor det gav et ordentligt smæk i mit knæ. Og jeg var jo blevet opereret to gange forinden i mit knæ. Og det gjorde vanvittig ondt. Jeg vidste jo udmærket godt, at det her var min menisk. Og jeg kunne ikke strække mit ben overhovedet, så jeg vidste godt, hvad klokken var slået.

Og vi skal så op og hente vores bil ved mekanikeren. Og Birte skal til at gå deroppe, og jeg siger til hende, at det gør hun ikke. Jeg går deroppe. Og jeg gik deroppe en halv time. Og det gjorde bare ondt. Jeg havde bare sådan, at det her er ikke mit. Og jeg ville ikke tage det ind over mig. Og jeg synes, jeg priser dig, fordi uanset hvad, så er du fantastisk. Du er stor, du er mægtig, og jeg ophøjede Gud. Og jeg erklærede klokkeklart, den her smerte er ikke mit. Og det, der er sket i mit knæ, det er heller ikke mit. Og så er det slut. Og så kan man godt lytte stadig og alt muligt andet. Og da jeg kom deroppe, der var mit knæ dobbelt størrelse.

Og det gjorde så ondt, at jeg næsten ikke kunne trykke på speederpedalen på vej hjem i bilen. Og om aftenen, da jeg lagde mig på min seng, og jeg skulle til at strække mit ben ud, så lå det jo i 45 grader næsten, fordi jeg ikke kunne bøje mit knæ eller strække mit ben, hedder det. Det gjorde så modbydelig ondt. Men jeg takkede bare, fordi det var ikke mit, det her. Jeg ville ikke tage det ind over mig, og hvis jeg gik tre dage, så var det fuldstændig gået i sig selv igen. Fordi jeg nægtede at tage det ind.

Jeg gik ikke på knæ. Gud, vil du ikke godt tage det væk? Jeg havde ikke fokus på det. Så kunne jeg mærke det, når det gjorde ondt. Men jeg huskede, at jeg ville ikke tage det ind over mig. Jeg ville ikke tage det ind over mig. Og jeg ville prise jer, Gud. Og jeg ville gå præcis og gøre det modsatte af det, jeg burde være, at jeg skulle tage det ind over mig, og at jeg ville være, hvad hedder det, lammet i. Så jeg gik jo rigtig meget, og det gjorde rigtig ondt.

Og selvfølgelig, så er det også virkelig vigtigt, at det her kommer indenfor. Fordi at jeg har gjort det, er ikke ensbetydende med, at alle mulige andre kan gøre det. Fordi hvis man bare gør det i stadighed, så hjælper det ingenting. Og det er derfor, jeg siger, autoritet kommer med identitet. Hvis ikke vi får identiteten fra Jesus Kristus ind i, hvem vi egentlig er, så har vi ikke den autoritet. Og det kan vi kun gøre ved at dø fra os selv og dø fra vores egne behov og det, vi selv har brug for.

I Matthæusevangeliet, kapitel 10, vers 1, der kalder Jesus de tolv disciple til sig, og så gav han dem magt over urene ånder, så de kunne uddrive dem og helbrede al slags sygdom. Så der står her, at han giver dem magt. Hvis vi slår ordet magt op her, fra det græske exousia, det er et meget specielt ord, der bliver brugt her. Fordi det ord, at han giver dem magt over urene ånder, så de kan uddrive dem og helbrede al slags sygdom, der står altså ikke kun noget, der står al slags sygdom.

Det er også brugt om et frivilligt valg, om en fysisk og mental kraft. Det er også brugt om den magt, man får fra en autoritet. Altså, hvis man er hærfører, så har man jo den her magt. Det er samme ord, der bliver brugt. Og det er også rettigheder i juridisk forstand. Så ordet indeholder enormt meget. Det indeholder både den her autoritet, men det indeholder også den juridiske forstand af magt.

Så det vil sige, at når vi kommer ind i den åndelige verden, så kan djævelen råbe og skrige alt det, han vil. Fordi rent juridisk i den åndelige verden, der har vi retten på vores side. Vi har fået autoriteten, vi har fået kræften, og vi har fået magten til at uddrive alle dæmoner og til at helbrede al slags sygdom. Og når man begynder at forstå de her ting og begynder at rejse sig op, altså jeg kan huske, det var første gang, hvor jeg skulle tale offentligt for en større forsamling, så rejser jeg mig op, og så siger jeg, og det var ligeså meget provokation, men også fordi jeg faktisk mente det, hvad jeg siger, jeg er en mand af Gud, jeg er en Guds mand.

Og det er der rigtig mange, der ikke kan lide, han skal ikke tro, han er noget. Puha! Nu står han der og siger, at han er meget mere værd, end jeg er. Nej! Jeg erkender, at Bibelen siger, at jeg er en Guds mand, og derfor vil jeg leve som en Guds mand. Og det er der ingen, der skal tage fra mig. Og så er jeg ligeglad med, om folk ser skævt til mig og siger, han er godt nok højrøvet, når han står og kan sige, at han er Guds mand. Nej! Jeg vil sige noget! Jeg er da superglad og lykkelig!

Og det samme burde alle andre også være, fordi vi er Guds mænd og kvinder, når vi har taget imod Jesus og går for ham. Netop en del af autoriteten, det er at turde stille sig op. Prøv at tænk, hvis man er den der lille kommandant inden for militæret, der kommer hen og tør egentlig ikke sige noget om, jeg er nok ikke rigtig noget. De siger godt nok, at jeg er kommandant, men jeg tør altså ikke rigtig. Du får da ikke din hær til at gøre noget som helst.

Det kan godt være, at indeni, så føler du, jeg er godt nok ikke færdig til det her job, det føler jeg virkelig ikke. Men nu gør jeg det. De adlyder! Hold da op! Hvad skete der lige? Men der skete det, at du faktisk turde træde ud. Selvom du ikke følte, at du måske var værdig til det, så turde du at træde ud, og du handlede på det. Og det betyder, at lige pludselig, blandt den her hær af soldater, der får de respekt for dig. Og du får autoritet ind i flokken.

Det sker også i den åndelige verden, når vi rejser os. Dæmonerne, de skælder i bukserne. Og de skal nok fortælle dig, at du ikke er noget værd, at du lige så godt kan glemme alt det der, og nu er det farligt lige om lidt, for det er ubehageligt, og der kan ske så mange slemme ting. Hvad er det, du har kunnet gøre, hvis du ikke hviler i din autoritet og i din identitet i, hvem du er?

Præcis det samme ord, det her exousia, det læser vi i Matthæusevangeliet. Der står, da Jesus var færdig med denne tale, var skarerne slået af forundring over hans ord. For han underviste dem som en, der havde myndighed, altså igen her, magt, og ikke som de skriftkloge. Hans undervisning var autoritær.

Vi læser det med ham, der kommer hen til Jesus her og siger, Matthæus 8,9, kommandanten, han siger, at han selv er en mand under kommando, exousia, og at han har soldater under ham. Siger jeg til en, gå, så går han. Siger jeg til en, kom, så kommer han. Til min tjener, gør det, så gør han det. Præcis det samme ord bliver brugt her om det, Jesus giver til sine disciple.

Og så kan man sige, det er jo kun de der 12 disciple. Nej, det er ikke kun de 12 disciple. Han sætter mange flere ud. Og han befaler dem faktisk, Matthæusevangeliet 10,7-8, gå ud og prædik, Himmeriget er kommet nær, helbred syge, det er kommandoform, det er bydeform, opvæk døde, gør spedalske rene, uddriv dæmoner, I har fået det for intet, giv det for intet.

Og prøv lige at lægge mærke til, hvad han siger her. Det er ikke engang specielt. Jesus siger ikke, gå ud og bed for de syge, læg jer på knæ og sørg for, at det sker. Han siger, gå ud og helbred de syge. Og det er det, jeg mener her. Tidligere ofte, som jeg startede med at sige, så ville man komme med den her, det er jo ikke mig, der gør det. Nej, og så er det alligevel, det er Guds ånd i dig, der gør det.

Du er iklædt Kristus. Guds ånd bor i dig, du har et ansvar, det er dig, der skal helbrede de syge igennem Jesus Kristus. Det er dig. Du kan ikke svare den af og sige, det skal jeg ikke, det er ikke mig, der skal gøre det, det er Helligånden, der skal gøre det, så jeg lægger mig på knæ, og så skal det nok ske. Der står, det er dig, der skal gøre det. Du er nødt til at gøre det. Du er nødt til at tro på det.

Du er nødt til at tro på, hvis du lægger hånden på, eller hvis du befaler det her ben, eller hvad det nu er, at vokse sammen, så er du nødt til at tro på, at det sker, du taler det ind i den åndelige verden med din autoritet. Det er dig, der gør det. Og så snart du får den her med ind, at det faktisk er dig, så kan du begynde at rejse dig. Og tro på, at det faktisk er Gud, der bruger dig enormt.

Og så har du fået autoritet, og så bruger du den. Og det kan man også gøre over for sig selv. Har man for eksempel netop et knæ, der driller, eller et ben, der ikke vil, eller en arm, der ikke vil, eller en hovedpine, der ikke vil slippe, jamen så tal til den. Så har vi den der. Gud, vil du ikke godt fjerne den her hovedpine? Jeg kan simpelthen ikke holde den ud. Vil du ikke godt flytte den? Og det er ufærdigt nok at bede den, men der er bare ingen autoritet i den.

Hovedpine, gå fra mig i Jesu navn. Arm, bevæg dig i Jesu navn. Der er enormt stor forskel. Jesus siger, vi skal tale til bjerget, og bjerget vil flytte sig. Læg dig på knæ og bed 24 timer til mig om, at jeg vil flytte bjerget. Det er jo ikke Gud, der flytter bjerget. Det er dig, der gør det i kraft af din tro, igennem din autoritet, som du har fået, på grund af din identitet. Det er ikke Gud, der flytter bjerget. Det er dig, der skal flytte bjerget, igennem Guds kraft, som er i dig. Igennem Helligånden.

Jamen, jeg har ikke så meget af Helligånden, som I andre har, og jeg føler mig slet ikke helt fint, og jeg er slet ikke helt fyldt op. Jeg er ligeglad med, hvad du føler. Det handler ikke om følelser. Er du fyldt med Helligånden, så er du fyldt med Helligånden. Og det er den opstandelseskraft, som oprejste Jesus fra de døde, der bor i dig. Længere er den ikke. Tro på det. Kom ud over stæpperne.

Hvis du sidder og venter på, at Gud kalder dig til et eller andet, så kan du godt nok vente længe. Men hvis du går af dig selv, så vil se, når Gud dig. Så sender han mennesker på din vej. I Paulus’ brev til Efeserne 3, der står der. I kender den. Ham, som formår med sin kraft, det er så den autoriserede udgave. Det er ham, som formår med sin kraft, der virker i os, at gøre langt ud over det, vi beder om eller forstår.

Så det vil sige, det er Guds kraft, der virker i os, som gør langt mere, end vi beder om. Så det vil sige, det er Guds kraft, der virker i os, som gør langt mere, end vi beder om eller forstår. Og det er, når vi tør at stille os op, når vi tør forvente, at tingene kommer, fordi vi er et Guds barn. Også nødt til at… og… helt ærligt, vi er Guds børn. Kan vi ikke godt blive enige om det? Super.

Helt ærligt, de af jer, der har haft børn, har I nogensinde oplevet? Altså for eksempel, nu, når søn kommer hjem, så det første, han gør, næsten altid, det er, at han går i køleskabet, og så tager han en mælk. Prøv lige engang at tænk, hvis han kom hen og lagde sig på knæ, far, jeg ved godt, at jeg ikke er værd, jeg ved godt, at jeg har gjort så meget, og jeg ved godt, at der er simpelthen så mange ting, men må jeg ikke godt få et glas mælk? Det gør han jo ikke, det ville være usundt, hvis han gjorde det, det ville være helt forkert, hvis han gjorde det.

Men så kommer vi nogle gange frem for vores himmelske far, og det er forkert. Vi er nødt til, at der står, at vi har barnekår hos ham, det vil sige, at det, der er hans, det er vores. Han har givet os det gratis, så vi skal forvente, at det er vores. Vi er et med ham, så forvent det, i stedet for. Selvfølgelig skal vi i vores lønkammer gå ind for Gud, og vi skal ophøje ham, og selvfølgelig skal vi også ydmyge os selv. Men ofte så tror jeg, vi misforstår det nogle gange.

Og så bliver det til den der, vil du ikke godt? Nej, vi har barnekår, vi har fået det, gå ind og tag det, tag mælken, drik den. Du har jo fået den en gang. Derfor siger Jesus også i Johannesevangeliet 14-15: I er mine venner, hvis I gør, hvad jeg påbyder jer. Den slår hårdt nogle gange. I er mine venner, hvis I gør, hvad jeg påbyder jer.

Og det er netop det her med, ydmyghed i dig selv, dø fra dig selv, så du kan bære frugter, og så rejse dig i, at du er en fantastisk skabning. Hvis du rejser dig i din egen stolthed, så er det svært. Men rejser du dig og er stolt over Jesus, så er der noget andet. Nogle gange er det lettere at tro på, at Jesus kan gøre tingene. Jeg har selv oplevet det mange gange.

Jeg kan huske, de første gange jeg skulle bede for en med cancer, der tænkte jeg, hold da op, det var godt nok lige i en månedsfuld. Da jeg så hellere bad for en lille tåre, så var jeg ikke så glad for det. Jeg kunne ikke lade det. Jeg kunne ikke lade det i en månedsfuld, da jeg så hellere bad for en lille tåre, fordi det kunne jeg forholde mig til at overskue. Så er det meget lettere at sige, at Jesus kan gøre det. Jesus kan gøre alt, så jeg skal bare bede for at være et redskab.

Men der står faktisk det, også der skal have helbredet. Hvis vi læser i Matthæus 9, vers 18 til 26, der har vi præcis historien med hende her kvinden, der står: Men se, en kvinde, der i 12 år havde lidt af blødninger, nærmede sig Jesus bagfra og rørte kvasten på hans kappe, for hun sagde til sig selv: Bare jeg rør ved hans kappe, bliver jeg frelst. Jesus vendte sig om og så hende og sagde: Vær frimodig, datter, din tro har frelst dig. Og fra det øjeblik var kvinden frelst, eller helbredt eller sat fri, som ordet betyder.

Nogle gange, så er det nemmere at skubbe det væk og sige, at det er Jesus, der gør det. Og det er det også, men han gør det igennem dig og mig. Hvis ikke du har den tro med, så giver du ikke Gud lov til at handle. Fordi han handler i kraft af din tro. Han handler i kraft af, at du er lydig. Så lad være med bare at sige, at det er Jesus, der gør det. Nej, jeg gør det ikke, jeg gør det, fordi det er Jesu kraft igennem mig.

Prøv at tage den ind. Og tage den ind, så autoriteten ikke hviler på følelser. Og om i dag er det godt nok en øvedag. Og skal jeg bede for dig, det kan jeg slet ikke overskue i dag. Jamen, din autoritet er der stadigvæk. Kommandanten, som skal på arbejde, det kan godt være, at han har en øvedag, men han går stadigvæk hen, og han skal ikke gå til råd. Fordi han har autoriteten hver eneste dag. Og det har vi også.

Så troen skal bare ikke, troen skal ikke køre på vores følelser. Og vi skal ikke bruge Jesu navn som en trylleformular. Det tror jeg også, vi rigtig mange gange er blevet slemme til. Vi bruger Jesu navn som en trylleformular, og så lægger vi ansvaret over på ham. Vi har et ansvar igennem Jesus Kristus, ja. Og der er kraft i navnet Jesus. Der er enormt kraft i navnet Jesus, og vi skal bruge det. Men det er ikke en trylleformular.

Vi skal bruge det i ærefrygt, og videre når vi bruger det, så får vi den vildeste autoritet igennem ham. Vi har alt det, vi har brug for. Vi har det. Så lad være og begrænse Gud. Lad være og begrænse ham til, at det der, det kan han ikke. Er du klar med den autoritet, du har fået fra Gud? Du kan bede ind i din økonomi. Du kan bede ind i dit job. Du kan bede ind i din familie.

Og netop, Jesus kender vores behov. Der er ingen grund til, for eksempel, tit og ofte begrænser vi ham på den måde, og siger, at det der, det har jeg ikke penge til. Det her, det går nok slemt. Og så skal man tage og beklage sig over dig, at du ikke vil sende nogle penge på min vej. Begynd at tale økonomi. Jesus, tak fordi jeg ved, at når jeg bruger de penge, som jeg har fået betroet af dig, så sender du flere på min vej. Det er der, hvor man går ud, hvor det virkelig er gyngende grund. Fordi så bliver man 100% afhængig af Jesus.

På en helt anden måde, end man har været før. 100%. Fordi hvad, hvis pengene ikke kommer ind? Men det gør de, når vi vandrer i tro. Hvis vi bruger pengene, fordi nu vil jeg gerne køre en sindssyg dyr bil, og jeg skal have hvid Volvo, og V8 og alt muligt andet, og jeg skal virkelig uhatatatata. Jamen, så er vi ikke døde fra os selv, og så kan vi godt glemme det. Så kommer det ikke til at fungere.

Men Gud, han vil gerne sige os, også økonomisk, også til at få et godt liv, også med job, også med familier og alt muligt andet. Men vi er nødt til at tale med autoriteten i det. Vi er nødt til at tro på det, og vi er nødt til at handle på det. Så det kan godt være, at man ikke har særlig mange penge. Men hvis man øffer over det, og konstant beder Gud, vil du godt sende flere penge til mig. Du får dem ikke, før du bruger dem. Når du bruger dem. Til at herliggøre Guds navn med. Når du bruger dem til at velsigne enten dig eller andre med.

Fordi selvfølgelig, så ønsker Gud os det aller, aller bedste. Og selvfølgelig kan jeg ikke velsigne andre, hvis ikke Gud har velsignet mig inden. Det gælder både økonomisk, det gælder alt muligt andet, det gælder også at bede for mennesker. Hvis ikke Gud han vil signe mig, så har jeg jo ingenting, jeg kan give videre til andre. Det har jeg jo ikke. Men hvis Gud han vil signe mig, fordi jeg taler i tro, så kan jeg pludselig velsigne andre mennesker. Og det er sådan, vi skal bruge Guds gaver på.

Vi skal ikke tage dem for os selv, og sige det her er mit. Det kan du godt glemme alt om. Men vi skal velsigne andre mennesker. Med alle de gaver, uanset hvad det er, om det er økonomi, om det er helbredelse, så skal vi velsigne hinanden med det. Og gå ud og bruge det til ære for Gud.

I Anden Krønikebog, kapitel 16, vers 8-9, der står der: Var nubierne og libyerne ikke en vældig hær, med umådeligt mange vogne og ryttere? Men fordi du støttede dig til Herren, gav han dig hæren. Og han gav dem i din hånd. For Herrens øjne spejder ud over hele jorden, så han kan vise sin styrke og hjælpe dem, der helhjertet er med ham.

Så når vi helhjertet går med ham, det er Gud han leder efter. Det er nogen, der helhjertet er med ham. Gud han leder her i vores forsamling. Gud han leder alle steder, der står han spejder ud over hele jorden, så han kan vise sin styrke og hjælpe dem, der helhjertet er med ham. Så han ønsker virkelig at velsigne ind i vores liv. Han ønsker det virkelig. Med alt. Alle gode ting. Alle gode ting kommer fra vores far. Han ønsker det.

Men vi skal ville ham helhjertet, og være klar til at gå. Og så rejser han os. Så der er mange, der misforstår. I kender den her: Den, som ydmyger sig selv, skal ophøjes. Og så tænker man, om jeg kan ikke tillade mig at sige, at jeg er god, fordi jeg skal jo heller ikke ophøje mig selv, fordi så kan det være, at Gud han ydmyger mig. Det skal jeg passe på med. Og det er jo også fuldstændig rigtigt, hvis vi gør det forkert.

Men når Gud han har skabt os, så skal vi være stolte af det. Så skal vi da råbe det ud fra bjergtoppen. Hey, min far er Gud, og han elsker mig helt vildt. Og han elsker dig, hvis du vender om til ham. Det er vi nødt til. Vi skal ikke pakke os selv væk, og være bange for at turde sige, hvem vi egentlig er i Kristus. For i ham, der er vi alt.

Vi skal ikke blive nogle stolte skiderekker. Men vi skal blive nogle enorme. Vi må gerne være stolte over vores far i himlen, hvem han har skabt os til at være. Vi må gerne være glade for og begejstrede over det. Og så vil han sige, at han er helt vild.

Så lad være med at begrænse Gud i noget som helst. Men forvent det. Og når du forventer, så rejs dig i den autoritet, som du har fået fra ham. Tal tingene. Brug ord. Ord skaber. Tal det ind i dit liv.

Lad være med at kæmpe med ting. Lad være med at kæmpe med sygdomme. Men tal, og lad være med at acceptere det. Og prøv uanset, uanset hvad man fejler. Så lad være med at tage det ind. Lad være med at lade det gå dig på. Lad være med at gå ind med frygt. Og sige, at det kun bliver værre.

Jeg havde troet, at Gud ville, og jeg kan bare mærke, at det bliver værre over det hele. Men det er ikke den måde, vi skal ind på. Vi skal tage denne autoritet indover og sige, at jeg er ligeglad med, at jeg kan mærke min krop, for jeg ved, at det ikke er mit det her. Og det kan bare pægge lag i Jesu navn. Fordi jeg er blevet sat fri ved korset. Så jeg er fuldstændig ligeglad.

Og det er enormt svært. Og jeg ved godt, at det er svært. Men det er en proces, der skal ske inde i vores hjerter. Det er en proces, der skal ske oppe i vores hovede, for at forny vores tankegang. For at forny vores sind. Og det er møg svært. Det er enormt svært. Det er ikke nemt. Det er det virkelig ikke.

Men vi kan komme dertil, når vi går sammen med Jesus, når vi går sammen med hovedet. Og man skal ikke sidde og fordømmes og sige, at nu er jeg ikke god nok. Det har jeg heller ikke fundet ud af. Nej, lad være med det, for så hjælper du djævelen godt på vej. Det er en dum ting at gøre.

Men stil dig op for, hvem han har skabt dig til at være. Det her er mine rettigheder. Det her er det, Gud lover mig. Og det er det, jeg står fast på. Og der skal ikke være andre, der siger noget som helst dernede, for så er det løgn. Og jeg tager det ikke ind over mig.

Så jeg tror, det er så vigtigt, at det er sådan, vi vender dem rundt. Men det er en lidt anderledes måde at snakke om autoritet på, end man normalt gør. Men jeg tror bare, det er så vigtigt, for at vi kan rejse os.

Hvis vi tænker på David og Goliat, den lille skid til David, der stod der foran en mega monsterkæmpe. Han havde sin autoritet igennem Gud. Han smed rustning og det hele, fordi han vidste, at Gud var med ham. Han gad ikke have det der møg på, fordi det var en menneskelig rustning. Han iførte sig Guds fulde rustning i stedet for. Og så rejste han sig i den autoritet og kraft, og Gud, og Goliat faldt.

Luk