Opskriften på at være kristen
…gøre hvad du vil og slippe for Bibelenes fordømmelse!
Du tror på Gud og på at Jesus var på jorden, men alt det andet med at ”gå på vandet” og alt det man pludselig ikke må osv. er måske liiige lidt i overkanten. Så er her en perfekt guide til at skabe din egen tro – din helt egen religion.
Fantastisk opskrift… og nu kan du kan gøre præcis, hvad du vil. Der er bare lige et ”lille” problem ved det: Du gør dig til herre over Gud, og du sætter faktisk Gud i rette, fordi du tror, du bedst selv ved, hvad der er ret og forkert – selvom du hverken var der, da jorden blev skabt, da Moses skilte vandene, da Jesus blev født, da han døde, da han opstod, eller da de første disciplene gik rundt og udførte tegn og undere i Jesu navn. Det var netop samme ”problem”, som både Satan og Adam og Eva havde: De ville ikke underordne sig Gud og havde deres egen dagsorden. Resultat: DOM.
Hvor har jeg dog efterhånden mødt mange mennesker, der mener, at Helvede ikke eksisterer, men at ALLE kommer i Himmelen, når vi dør. Og jeg er ked af at sige det, men skærer du helvede og Guds dom væk, kunne Jesus ligeså godt have undladt at ofre sit liv på korset for din skyld. Så havde der ikke været en eneste grund til det, Han gjorde.
Mange skærer f.eks. fortællingen med Adam og Eva væk… for det lyder bare for tåbeligt – og desuden er mennesket jo stadig et evolutionsprodukt fra aberne… Godt nok har man til d.d. ALDRIG set et konkret bevis på makroevolutionen, men pludselig skulle, ikke bare ét men, hele to mennesker have udviklet sig på SAMME tid fra at være aber til at blive en mand OG en kvinde, som tilfældigvis lige ”passede sammen” og tilfældigvis boede samme sted på jorden…?!? Og herudover…. Hvis Adam og Eva ikke havde været der, på den måde Bibelen beskriver, og havde de ikke gjort oprør imod Gud, var der INGEN grund til, at resten af det, der står i Bibelen skulle ske. Så var alt nyttesløst – ingen Jesus på jorden og ingen frelse, for så var vi allerede sammen med Gud.
Ofte møder jeg mennesker, som tror på Jesus, og som bygger deres liv på Bibelen, men samtidig tror de på reinkarnation, og de tror ikke liiiige på alt det, Jesus gjorde – og jo, Jesus var da Guds søn, men ikke mere, end du og jeg. En selvskabt religion, der forkaster hele evangeliet om Jesus som Guds ENESTE ”biologiske” søn – at du vælger at tro det, er dit eget valg – og det respekterer jeg fuldt ud! Men at tro, man kan have Guds ord som basis for sit liv, og så selv vælge og vrage i, hvad der står, gør Bibelen til en Djævlens bog, der vildleder – det er enten HELE Bibelen med Guds velsignelse, eller INTET fra Bibelen. Faktisk står der direkte i Bibelen:
Prædikeren 3:14
Jeg ved, at hvad Gud gør, står ikke til at ændre. Man kan hverken lægge noget til eller trække noget fra. Hans hensigt er, at vi skal have ærefrygt for ham.
Jeg har desværre også mødt alt for mange, som man faktisk ville tro fra deres ydre, at de var dybt troende kristne – ja, måske endda ungdomsleder i den lokale kirke, men som samtidig drikker sig fuld og går på diskotek i weekenden – og som endda opfordrer andre (endda i kirken), til at gøre det sammen. ”Fed livsstil” … eller noget! For igen går du i rette med Gud og Hans ord, for igen og igen og igen, står der, at du ikke må drikke dig fuld. I Guds øjne er du ond, når du ikke adlyder Ham… også selvom du er et fantastisk godt menneske, set med menneskelige briller.
Efeserne 5:16-20 (BPH)
Udnyt enhver chance for at gøre det gode, for I lever i en ond verden. Vær derfor ikke tankeløse, men prøv at forstå, hvad der til enhver tid er Herrens vilje. Drik jer ikke fulde, for det får jer bare til at skeje ud. Nej, lad jer fylde med Helligåndens kraft, så I opmuntrer hinanden med lovsange, salmer og åndelige sange. Lovsyng Herren i jeres hjerter, og sig altid tak til Gud, Faderen, for alt, hvad I har fået gennem vores Herre, Jesus Kristus.
Hvem tror du, du er, at du kan gå i rette med Gud, og at ”du ved bedre han Han”..??
…eller næsten endnu værre, så er der ”kristne” forældre eller venner, der faktisk bakker deres børn / venner op i at udforske og afprøve alt fra alkohol til sex før ægteskab – selvom det er direkte synd. Guds dom falder hårdere på dem, end på de stakler, der ud fra forældres/venners opfordring eller mangel på retledning, falder i synd.
Romerne 6:16
Ved I ikke, at hvis man lader sig styre af noget, bliver man slave af det? Lader du synden styre dit liv, fører det til død. Men lader du lydighed mod Gud styre dit liv, fører det til Guds accept og velbehag.
Romerne 8:6
Syndens tanker fører til død, men Åndens tanker fører til liv og fred.
Jakob 1:15
Giver du efter for fristelsen, fører det til synd, og synden fører i sidste ende til død.
Ordsprogene 23:17
Lad være med at misunde syndere, men lev hver dag i ærefrygt for Herren,
Hebræerne 3:15
Da synden er så snedig, må I ikke glemme advarslen fra før: „Gid I ville lytte til, hvad han siger i dag: Lad være med at lukke af for mit ord som dengang under oprøret.”
…hvorfor står der det? Fordi synd, altså ulydighed mod Gud, adskiller os fra Gud: Helligånden trækker sig tilbage og dermed åbner du også muligheden for, at Satan kan få den plads, Guds ånd burde have haft. Synd indbefatter også at forkaste Guds forordninger – synd er ikke kun at gøre noget skidt, som at lyve, men synd er også, at man aktivt vælger ikke at adlyde Gud.
Johannes 3:36 (BPH)
Alle, der tror på Sønnen, har evigt liv, men de, der ikke adlyder ham, får ikke del i det liv. De forbliver under Guds dom.
For at give dig et andet eksempel, har jeg mødt mennesker, som det ene øjeblik prædiker for andre, at vi rigtigt nok bør fylde os med ting, der øger vores tro på Gud, men som i næste øjeblik selv fylder sig med dæmoniske musikvideoer, gyserfilm eller andet skrammel. Sorry to say, men man kan ikke stå med et ben i hver lejr! Lær Guds hjerte at kende og vend om fra synd! Hvis du prædiker ét, men gør noget andet, har du en tom tro – og tro uden at adlyde, leder direkte væk fra Guds rige.
Johannes 12:47-50 (BPH)
Hvis mennesker hører mine ord, men ikke adlyder, så er det ikke mig, der dømmer dem. Jeg er kommet for at frelse mennesker, ikke for at dømme dem. -Men de, der forkaster mig og mine ord, vil på dommens dag blive dømt af de ord, som de har hørt mig sige. For det budskab, jeg har bragt jer, er ikke fra mig selv. Det er min Far, som har sendt mig med det, og det er ham, der har givet mig befaling om, hvad jeg skal sige. Jeg ved, at formålet med hans befaling er at give mennesker det evige liv. Jeg siger kun det, som Faderen har bedt mig om at sige.”
…og når du vælger og vrager i Guds ord, betyder det også, at du ikke adlyder Gud – og din tro dermed ikke længere en tro, der er baseret på Gud og Hans ord, men en “ny religion”, hvor DU sætter dagsordnen for din tro i første række – og Gud i anden række.
Gud er den samme i går, i dag og til evig tid. Hans ord er lov – og Han siger klart, at INGEN skal lægge noget til Guds ord – og INGEN skal trække noget fra.
5. Mosebog 4:2 (BPH)
I må ikke lægge noget til eller trække noget fra, men I skal adlyde de her befalinger, som kommer fra Herren, jeres Gud.
5. Mosebog 13:1 (BPH)
I skal adlyde alle de befalinger, jeg pålægger jer. I må hverken trække noget fra eller lægge noget til.
Dem, der lægger noget til Guds ord, forkaster fundamentet – som f.eks. Mormonerne, Muslimerne, Jehovas Vidner, Martinus osv.! De bruger alle Bibelen som ”start-fundament”, som de så stille og roligt har pillet fra hinanden, og derigennem har de smadret frelsen og resten af Guds godhed, og alt det Han har til os af frihed. Tilbage står de med deres egen forståelse af, hvem ”en gud” er, men de vil aldrig komme til at lære den ene sande og Hellige Gud, at kende. Tværtimod ; de, der trækker noget fra Guds ord – f.eks. at drikkeri, porno, løgn, jalousi, utroskab, homoseksualitet osv. er okay – eller fx at fjerne ”Satan” eller ”Helvede”, tror jo netop ikke på HELE Bibelen og vælger derfor aktivt IKKE at adlyde. Om så du går ud og be’r for de syge i hverdagen, men psykisk ødelægger din familie bag facaden, eller om du priser Gud om søndagen, men mødes med vennerne og drikker hjernen ud i weekenden, er du samme sted: Du vælger aktivt IKKE at adlyde Gud: Du lever i synd…!!
1. Johannesbrev 2:4 (BPH)
Hvis vi siger, at vi kender Jesus, men ikke adlyder ham, så lyver vi. Det har intet med sand kundskab at gøre.
Romerne 6:12 (BPH)
Selvom I stadig er dødelige mennesker, må I ikke lade synden regere i jeres liv, så I adlyder jeres syndige tilbøjeligheder.
Faktisk giver du Satan plads i dit liv, når du gør det, Gud i sit ord udtrykkeligt har sagt, du ikke må gøre. Jesus taler om det her, kort efter, Han har helbredt en lam mand:
Johannes 5:14 (BPH)
Senere fandt Jesus ham på tempelpladsen. „Nu er du rask,” sagde han, „lev ikke mere i synd, så du ikke bliver ramt af noget endnu værre.”
…fordi synd åbner en åndelig indgang, hvor du aktivt vælger, at du ikke vil lade dig beskytte af Gud.
Jakobs brev 2 19:24
Tror du virkelig, det er tilstrækkeligt bare at have en trosbekendelse, der siger: ‚Jeg tror på én, sand Gud.’? Det er godt, at du tror på den ene, sande Gud! Det gør de onde ånder også, men de ryster alligevel af skræk for dommens dag.
Tænk dig om! Skal jeg forklare dig, hvorfor tro, der ikke omsættes i handling, er værdiløs? Tænk på vores forfar Abraham. Var det ikke, fordi han handlede i lydighed, at han opnåede Guds anerkendelse? Han var jo villig til endog at ofre sin søn, Isak, på alteret. Kan du ikke se, at der var et samspil mellem hans tro og hans lydighed? Hans tro blev først til sand tro, ved at han handlede på den. Det er derfor, Skriften siger, at Gud accepterede ham på grund af hans tro. Ja, han blev kaldt for ‚Guds ven’.” Heraf kan I se, at man får del i frelsen gennem lydighedshandlinger, og ikke gennem „tro” alene.
Så måske det egentlig bare kunne være en idé at lægge din egen “ret til at bestemme” helt ned…” At lægge din stolthed ned, og at læse Bibelen ordret, som den står OG tro på HELE Bibelen, som et lille naivt barn. Det giver frihed – og der er ekstrem stor kraft i Guds ord… og ja… så gi’r det endda den bonus, at du faktisk ender i Himmelen, hvis du lever efter Guds forskrifter og har givet HELE dit liv til Jesus.
Ordsprogene 9:10-12 (BPH)
Ærefrygt for Herren fører til visdom,
at kende den hellige Gud giver forstand.
Visdom forlænger ens levetid,
der lægges flere år til ens liv.
Når du er vis, er det til dit eget bedste,
vrager du visdom, skader du dig selv.
Andreas Slot-Henriksen
Maj 2019