Vores DNA – Skabt i Guds billede

Vores DNA – Skabt i Guds billede

Vores DNA – Skabt i Guds billede

Tre citater fra undervisningen d. 2022-01-12

Gud har sat sit aftryk i os – vi er ikke tilfældige, vi er villet, kendt og elsket.

Når vi ser på Jesus, ser vi Faderen; derfor giver det mening at leve som Hans disciple.

et gamle skal begraves, for at det nye menneske i Kristus kan leve.

Kort beskrivelse af undervisningen

Undervisningen udfolder, hvad det betyder at være skabt i Guds billede, og hvordan det former liv, valg og efterfølgelse. Der vises, hvordan Jesus er Guds udtrykte billede, og hvordan dåb og discipelliv gør det nye menneske levende. Der opfordres til at slippe det gamle, lytte til Helligånden i hverdagen og elske mennesker i handling. Biologi og tro mødes som lovsang over Guds storhed og kaldet til at ligne Jesus mere og mere.

Se undervisningen her...

Se undervisningen direkte på YouTube her: https://youtu.be/nEP0RvJmRIY

NB!! Se bibelversene, som blev brugt, samt en transskribering af hele undervisningen, i bunden af siden!

Vi er afhængige af DIG!!

For at kunne lægge undervisning osv. ud er vi økonomisk afhængig af hjælp!

Da LytTilJesus.dk ikke er en organisation, er gaver ikke fradragsberettigede i sig selv — men du kan støtte gennem “Rescue Team”, som har indsamlingstilladelse og er indberettet til Skat:

Klik her og støt vores arbejde

Kom og vær med til et af vores møder

  • Undervisning / forkyndelse af: Mona Kronborg Sørensen
Wedding seminar

Servicetjek af ægteskabet

Tag med til en inspirerende weekend for ægtepar, hvor I får tid, ro og konkrete redskaber til at styrke jeres ægteskab.
Seminaret er to dage og KUN for ægtepar. Det bygger på kristne værdier med fokus på kærlighed, respekt, ydmyghed og omsorg for hinanden – og selvfølgelig med god forplejning.

I løbet af dagene sætter vi fokus på kommunikation, forventninger, forskelligheder mellem mand og kvinde, konflikthåndtering og hvordan man skaber mere tryghed, nærhed og glæde i ægteskabet. Temaerne omhandler alt fra kommunikation, konflikter, tryghed og fælles værdier til seksualitet.

Vi kommer også ind på taknemmelighed, tilgivelse og konkrete redskaber, som kan styrke hverdagen sammen. Husk travesko – der bliver også plads til at gå en tur.

Undervisningen varetages af Birte og Andreas Slot-Henriksen, som selv snart har været gift i 30 år.
Birte er uddannet i PREP, som er et redskab til at styrke kommunikation og forståelse i parforholdet. Gennem årene har Birte og Andreas hjulpet mange gennem ægteskabsrådgivning og set flere ægtepar blomstre op.

Der er kun plads til MAX. 10 ægtepar, så tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet. Når holdet er booket, er der ikke flere pladser!
Prisen er pr. par og er inkl. mad og forplejning.

Læs mere og tilmeld dig

Fra frygt til frihed

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Mona
Undervisning / forkyndelse af:
Mona Kronborg Sørensen

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Denne aften har vi ingen undervisning, men vi har lovsang, nadver og vidnesbyrd hele aftenen.

Vi slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

SøndagsCafé

Et arrangement for hele familien

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Klovborg

Sidste søndag i måneden · for hele familien

Sidste søndag i måneden samles vores lille hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Det er for hele familien — der sker noget for både børn og voksne

I husmenigheden på Stenslyngen ønsker vi enhed omkring Jesus Kristus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Jesus Kristus og Guds ord, Bibelen, er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

Husmenigheden mødes privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen på deres ejendom, Stenslyngen. Alle er velkomne — bare kom som du er.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag · lovsang, bøn og undervisning

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Lovsang · bøn · vidnesbyrd · undervisning · kaffe

Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.

Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

Husmenigheden mødes hos Birte & Andreas Slot-Henriksen på deres ejendom, Stenslyngen. Alle er velkomne — bare kom som du er.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag · lovsang, bøn og undervisning

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Lovsang · bøn · vidnesbyrd · undervisning · kaffe

Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.

Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

Husmenigheden mødes hos Birte & Andreas Slot-Henriksen på deres ejendom, Stenslyngen. Alle er velkomne — bare kom som du er.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Denne undervisning er kategoriseret indenfor nedenstående emner:
– klik på dem for at se mere relevant undervisning

Vidste du, at du kan høre den nyeste undervisning som podcast på bla. Spotify og AppleMusic?

Klik dig ind og lyt her: https://li.sten.to/lyttiljesus

  • Skriftsteder fra undervisningen om 'Vores DNA - Skabt i Guds billede'

Første Mosebog 1.26–31
26 Gud sagde: »Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden.« 27 Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem. 28 Og Gud velsignede dem og sagde til dem: »Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden, og underlæg jer den ; hersk over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der rører sig på jorden!« 29 Gud sagde: »Nu giver jeg jer alle planter, der sætter frø, på hele jorden og alle træer, der bærer frugt med kerne. Dem skal I have til føde. 30 Til alle de vilde dyr og til alle himlens fugle, ja, til alt levende, der rører sig på jorden, giver jeg alle grønne planter som føde.« Og det skete. 31 Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var. Så blev det aften, og det blev morgen, den sjette dag.

Første Mosebog 2.1–3
1 Således blev himlen og jorden og hele himlens hær fuldendt. 2 På den syvende dag var Gud færdig med det arbejde, han havde udført, og på den syvende dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført.


Brevet til Hebræerne 1.3–4

3 Han er Guds herligheds glans og hans væsens udtrykte billede, og han bærer alt med sit mægtige ord. Da han havde skaffet renselse for vore synder, tog han sæde ved den Højestes højre hånd i det høje, 4 og han er blevet så meget mægtigere end englene, som det navn, han har arvet, overgår deres.

Paulus’ Brev til Kolossenserne 1.15–17
15 Han er den usynlige Guds billede,
al skabnings førstefødte.
16
I ham blev alting skabt
i himlene og på jorden,
det synlige og det usynlige,
troner og herskere,
magter og myndigheder.
Ved ham og til ham er alting skabt.
17 Han er forud for alt,
og alt består ved ham
.   —  NOGLE oversættelser siger ”og i Ham bliver alle ting holdt sammen”

Johannesevangeliet 1.1–3 + 11-14 + 18
1
I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. 2 Han var i begyndelsen hos Gud. 3 Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er.
….
11 Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham. 12 Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn; 13 de er ikke født af blod, ikke af køds vilje, ikke af mands vilje, men af Gud.
14 Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed.
…
18
Ingen har nogen sinde set Gud; den Enbårne, som selv er Gud, og som er i Faderens favn, han er blevet hans tolk.

Johannesevangeliet 8.57–59
57
Da sagde jøderne til ham: »Du er endnu ikke halvtreds år, og du har set Abraham?« 58 Jesus sagde til dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Jeg er, før Abraham blev født.« 59 Da tog de sten op for at kaste dem på ham; men Jesus forsvandt og forlod tempelpladsen.

Første Mosebog 18.1–5
1
Engang viste Herren sig ved Mamres Ege for Abraham, mens han sad i teltåbningen på den varmeste tid af dagen. 2 Han så op og fik øje på tre mænd, som stod der, og da han så dem, løb han dem i møde fra teltåbningen og kastede sig til jorden for dem. 3 Han sagde: »Herre, hvis jeg har fundet nåde for dine øjne, så gå ikke din tjener forbi. 4 Lad mig hente lidt vand, så I kan få vasket støvet af jeres fødder og hvile ud under træet. 5 Så kommer jeg med lidt mad, så I kan styrke jer, nu da jeres vej falder forbi mig, jeres tjener. Bagefter kan I drage videre.« De svarede: »Gør blot, som du siger.«

Paulus’ Brev til Efeserne 4.21–24
21
så sandt som I har hørt om ham og er blevet oplært i ham, sådan som det er sandhed i Jesus, 22 at I skal aflægge det gamle menneske, som hører til jeres hidtidige levned, og som ødelægges af sine forføreriske lyster, 23 og at I skal fornyes i sind og ånd 24 og iføre jer det nye menneske, skabt i Guds billede med sandhedens retfærdighed og fromhed.

Paulus’ Brev til Kolossenserne 3.5–10
5
Så lad da det jordiske i jer dø: utugt, urenhed, lidenskaber og onde lyster, og griskhed, for det er afgudsdyrkelse. 6 Det nedkalder Guds vrede over ulydighedens børn. 7 Den slags hengav også I jer til, dengang I levede sådan. 8 Men nu skal også I aflægge det alt sammen: vrede, hidsighed, ondskab, spot og skamløs snak i jeres mund. 9 Lyv ikke for hinanden, for I har aflagt det gamle menneske med dets gerninger 10 og iført jer det nye, som fornyes i sin skabers billede til at have erkendelse.  

Paulus’ Brev til Romerne 6.3–11
3
Eller ved I ikke, at alle vi, som er blevet døbt til Kristus Jesus, er døbt til hans død? 4 Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for at også vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, skal leve et nyt liv. 5 For er vi vokset sammen med ham ved en død, der ligner hans, skal vi også være det ved en opstandelse, der ligner hans. 6 Vi ved, at vort gamle menneske er blevet korsfæstet sammen med ham, for at det legeme, som ligger under for synden, skulle tilintetgøres, så vi ikke mere er trælle for synden; 7 den, der er død, er jo frigjort fra synden. 8 Men er vi døde med Kristus, tror vi, at vi også skal leve med ham. 9 Og vi ved, at Kristus er opstået fra de døde og ikke mere dør; døden er ikke herre over ham mere. 10 For den død, han døde, døde han fra synden én gang for alle. Det liv, han lever, lever han for Gud. 11 Sådan skal også I se på jer selv: I er døde for synden, men levende for Gud i Kristus Jesus.

 

Paulus’ Brev til Romerne 8.29
29
For dem, han forud har kendt, har han også forud bestemt til at formes efter sin søns billede, så at han er den førstefødte blandt mange brødre.

NB! Nedenstående referat er en automatisk AI genereret tekst fra selve undervisningen. Der kan derfor forekomme fejl i større eller mindre grad!!
Se i stedet hele undervisningen på YouTube!!

  • Referat af undervisningen om 'Vores DNA - Skabt i Guds billede'

– Skabt i Guds billede betyder kald til fællesskab med Gud, ansvar for skaberværket og et liv, der afspejler Hans kærlighed og hellighed.
– Mand og kvinde er lige værdige og skabt i Guds billede – kaldet er givet til os begge.
– Biologi og tro mødes: DNA peger på Guds storhed og Hans aftryk i skaberværket.
– “Andreas Slot-Henriksen” underviser her om, hvordan Guds navn og karakter afspejles i vores liv og kald til at ligne Jesus mere og mere.
– Jesus er Guds udtrykte billede – i Ham ser vi Faderen, og i Ham holdes alt sammen.
– Det gamle menneske skal dø, og det nye menneske i Kristus skal leve – dåb, efterfølgelse og hellighed i praksis.
– Lyt til Helligånden i hverdagen, vælg lydighed over bekvemmelighed, og lad kærligheden være drivkraften bag alt.

Vi starter helt ved begyndelsen: Gud skabte mennesket i Sit billede og velsignede os med et ansvar for jorden og alt det skabte. Mand og kvinde blev skabt med lige værd og kald. I den danske bibeloversættelse står der, at vi skal “underlægge” os jorden; det vækker tit debat, men pointen i undervisningen er, at det handler om ansvar og forvaltning, ikke om udnyttelse. Gud skabte os til fællesskab – Han ønskede et væsen, Han kunne tale med, elske og vandre sammen med. Derfor er mennesket mere end dyrene; der er noget i os, som gør gensidigt samvær med Gud muligt.

Herfra bevæger undervisningen sig nysgerrigt ind i biologien. Vi kigger på, hvad der egentlig “holder os sammen”. Laminin er spændende, men det er ikke pointen i sig selv. Fokus lander på DNA – den enorme, sofistikerede kode, der former alt ved os. Der fortælles om, hvordan DNA-strukturen holdes sammen, og hvordan gentagne mønstre i opbygningen peger på orden og hensigt. Den teologiske refleksion er klar: Gud har sat Sit mærke i os. Ikke som en ny frelseslære eller naturvidenskabelig bevisførelse, men som en lovsang over Guds storhed, når vi ser, hvor vidunderligt vi er skabt. Vi er ikke tilfældige; vi er villet, kendt og elsket.

Samtidig bliver der løftet en advarsel: Når mennesket piller ved det, Gud har skabt, uden frygt for Ham, overskrider vi en grænse. Det er ikke en debat for debat’ens skyld, men en hjertets påmindelse om, at vores identitet ikke er noget, vi selv opfinder – den er givet af Gud. Hvis vi lodser Gud ud af ligningen, mister vi vores retning. Er det nok bare at tro, eller kræver det et aktivt valg at leve under Hans herredømme? Det er her efterfølgelsen bliver virkelig: Lydighed, integritet og kærlighed i praksis.

Vi ser på, hvad det betyder, at Gud er tre i én – Faderen, Sønnen og Helligånden – og at mennesket spejler dette mysterium som ånd, sjæl og legeme. Det er ikke akademiske begreber, men hverdagsliv: Vores ånd lever for Gud, vores sjæl (tanke, vilje og følelser) fornyes, og vores krop bruges som et redskab til tjeneste. Det hele hænger sammen, når Helligånden får lov at lede. Her opløses skellet mellem “åndeligt liv” og “almindelig hverdag” – i Guds rige er alt Hans, og Han ønsker at være med i det hele.

Det afgørende punkt er, hvem Jesus er. Han er Guds herlighedsglans og Guds væsens udtrykte billede. Når vi ser på Jesus, ser vi Faderen. Han bar alt ved sit mægtige ord, rensede os for synd og satte sig ved Guds højre hånd. Det er ikke kun stor teologi – det er vores håb i hverdagen. Hvem er Gud? Se på Jesus. Hvordan er Guds hjerte? Se på Jesus. Hvad er sandt menneskeliv? Se på Jesus. I Ham holdes alt sammen. Derfor giver det mening, når vi kaldes til at leve som Hans disciple, for det er i Hans billede, vi blev skabt fra begyndelsen.

Vi kigger også på et stærkt spor gennem Skriften: Jesus har altid været. Han er Ordet, som var hos Gud og var Gud, og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os. Når Gud siger: “Lad os skabe mennesker i vort billede,” afslører det fællesskab i Gud. Derfor kan Jesus sige “Jeg er” og kende Abraham. Gennem hele frelseshistorien går den røde tråd: Gud kommer nær, Gud taler, Gud frelser – og til sidst åbenbares Han fuldt i Jesus Kristus.

Synden forvred vores billede og gjorde os til noget, vi ikke var skabt til. Begær, afgudsdyrkelse, stolthed og løgn førte os bort fra livet med Gud. Men evangeliet er, at det gamle menneske kan dø, og at det nye menneske kan leve. Dåben er ikke en tradition på en kalender – det er en begravelse og en opstandelse. Det gamle begraves med Kristus, og det nye rejser sig med Ham. Herfra lever vi ikke længere for vores eget navn, men for Hans. Det nye menneske fornyes i sin skabers billede – vi lærer at elske, ære og bære hinanden, lægge vrede og skamløs tale bort og gå sandhedens vej.

Det har praktiske ben at gå på: Vi vælger Jesus, også når det koster. Kaldet kan komme på tværs af komfort, karriere eller forventninger. Nogle gange må man sige nej til noget, der ser fristende ud, men ikke ærer Gud. Ja, det kan koste penge, tid og anerkendelse. Men når vi vælger at ære Jesus først, opdager vi, at Han velsigner og sørger for. Han er Far. Han passer på sine børn og går med i både kamp og fred. Spørgsmålet bliver: Hvem vil du ære med dine valg?

Sådan leves “skabt i Guds billede” i hverdagen: Lyt til Helligåndens stille tilskyndelser, også i de små ting. Bed for de syge af kærlighed, ikke for et åndeligt adrenalin-kick. Mød mennesker med barmhjertighed, ikke dom. Når du snubler, så rejs dig i nåden; du er ikke defineret af din fortid, men af Jesus’ blod og kald. Træk en streg i sandet: Det gamle er begravet, og det nye er begyndt. Kig fremad og spørg: “Gud, hvad har du for mig i dag?”

Til sidst samler det hele sig: At være skabt i Guds billede er ikke kun en flot sætning – det er et liv. Et liv der efterligner Jesus, et hjerte der elsker, hænder der tjener, og fødder der går, hvor Han sender. Når vi forvalter jorden med respekt, vores relationer med trofasthed og vores gaver i lydighed, bliver Guds billede synligt i os. Og midt i alt – fra DNA’ets mysterium til dagens beslutninger – lyder lovsangen: Gud, du er stor, og vi tilhører dig.

Citat fra undervisningen: Det er ikke tid til at kigge tilbage, det er tid til at kigge frem og sige: Gud, hvad har du til mig?

Relevante søgeord: skabt i Guds billede – Guds aftryk – identitet i Kristus – efterfølgelse – dåb – nyt menneske – Helligånden leder – hellighed i hverdagen – discipleliv – kærlighed i handling – ånd sjæl legeme – Guds nærvær – lydighed – forvaltning af skaberværket – nåde og sandhed – Jesus som forbillede – åndelig vækst – omvendelse

ReadTranscription

Klik her for at læse hele transkribtionen af ‘Vores DNA – Skabt i Guds billede’.

Søg efter undervisning her...

Relateret undervisning

Læs hele indholdet af undervisningen 'Vores DNA - Skabt i Guds billede'

Vær opmærksom på, at der kan være afvigelser og fejl, da nedenstående tekst er aflyttet og tilrettet automatisk.

Vi skal have noget super spændende i aften. I skal med en biologiteam. Det bliver så enormt spændende. Vi skal have det emne, der hedder “skabt i Guds billede”. Hvad betyder det? Det var faktisk et emne, jeg fik foreslået, at det skulle vi tage i Bibelgruppen, for det kunne være meget interessant at vide noget om. Det var egentlig ikke et, jeg selv havde nogle ideer omkring. Men så tænkte jeg, at jeg må hellere gøre mig nogle tanker om det her med, hvad betyder det egentlig at være skabt i Guds billede?

Vi ved jo alle sammen godt, at vi er skabt i Guds billede, fordi det står i Bibelen. Jeg er simpelthen nødt til at læse, hvad der står. Det er 1. Mosebog 1. Så får I vers 26-31, og så læser jeg lige de første 3 vers af 2. Mosebog, der står lige op til. Der står, at Gud sagde: “Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os. De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget og alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden.” Gud skabte mennesket i sit billede. I Guds billede skabte han det. Som mand og kvinde skabte han det.

Og Gud velsignede dem og sagde til dem: “Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden og underlæg jer den.” Og jeg vil sige, at her hvor der står “underlæg”, det er jeg simpelthen nødt til at sige, at det er noget volapyk, der står. Hvis man slår teksten op, så står der ikke, at vi skal underlægge os jorden, men der står faktisk, at vi skal overtage jorden. Og det er jo noget helt, helt andet. Så der burde egentlig her stå “overtag den”. Hersk over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der rører sig på jorden.

Gud sagde: “Nu giver jeg jer alle planter, der sætter frø på hele jorden, og alle træer, der bærer frugt med kerner. Dem skal I have til føde. Til alle de vilde dyr og alle himlens fugle, ja, til alle levende, der rører sig på jorden, giver jeg alle grønne planter som føde,” og det skete. Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var. Så blev det aften, og det blev morgen, den sjette dag.

Således blev himlen og jorden og hele himlens hær fuldendt. På den syvende dag var Gud færdig med det arbejde, han havde udført, og på den syvende dag hvilede han efter det arbejde, han havde udført. Så vi er altså skabt i Guds billede, og det er jo helt fantastisk. Det har vi faktisk begge to. Både manden og kvinden er skabt ud af Guds billede.

Og man har også på græsk, vi har det også på engelsk. På dansk fungerer det ikke særlig godt, så nu har vi det på engelsk. Først så blev manden skabt, som vi hedder “man”, og derudover blev kvinden skabt, og derfor hedder hun “woman”, altså kvinde. Så de er begge skabt i Guds billede, og kvinden er skabt ud af manden, som vi kan læse, hvis vi går lidt senere hen i det.

Hvorfor er det Gud har skabt os? Han har skabt os, fordi han faktisk ønsker at have fællesskab. Fordi på det her tidspunkt læser vi, at Gud har skabt alt muligt andet, han har skabt dyr, han har skabt kvæg, han har skabt alt muligt, men han kan ikke have fællesskab med det. Han kan ikke tale med det på samme måde. Derfor skaber han mennesket i sit billede.

I kender det, et menneske kan sagtens have samvær med en hund. Det er super hyggeligt, og man føler, at hunden kan forstå ufattelig meget, og den kan sikkert også mærke og føle sig af alt muligt andet. Men i bund og grund, så kan du sige til en hund: “Nå, hvor er du dum, du er godt nok den dummeste hund, der findes, hva?” Og så vil den logre med halen og tænke, hold fast, hvor han godt nok roser mig helt vildt.

Fordi en hund er i bund og grund, og det er ikke for at fornærme nogle dyreelskere, men en hund er lidt dum. Og tro mig, jeg har haft hund som barn, og der prøvede jeg nogle gange, når din dumme hund kan du komme herhen, du er godt nok slem, hva? Og den lod til at tænke, nej, så skæld mig mere ud, eller hvad den nu sagde.

Så Gud han har simpelthen skabt mennesket i sit billede, for at han kunne kommunikere, for at han kunne have fællesskab. For at kunne forstå hinanden, for at det kunne være kommunikation begge veje, og ikke kun én vej. Og så tænkte jeg, jamen det er jo også superfint det her, men der må være noget mere i det, i at være skabt i Guds billede. Der er simpelthen nødt til at prøve at kigge ned i det her.

Og så kom jeg i tanker om, at jeg en gang havde hørt en prædiken om noget, der hedder laminin. Jeg ved ikke, om I nogensinde har hørt om, hvad det er for noget, laminin. Det er et protein, der binder cellerne sammen. Det er meget interessant, jeg vil ikke gå særlig meget dybt ned i det, som sådan, men selve proteinet ser sådan her ud. Det er jo helt fantastisk, fordi det her er det videnskabelige symbol for laminin.

Og jeg tænkte, det er da godt nok fantastisk, og jeg slår også nogle billeder op af, hvordan laminin kunne se ud. Måske en ud af 20, 30, 50 af de her laminin ser sådan her ud. Rigtig mange af dem er alt muligt andet. Så det var så fantastisk fedt, at jeg tænkte, wow, Gud har virkelig printet sit… Altså, det er ham, der holder sammen på os.

Men jeg hørte også en prædiken omkring, hvor det virkelig lød fantastisk. Jeg kunne også godt se det ud fra det her, men jeg havde bare sådan, nej, det er simpelthen forkert. Det er ikke det. Og jo mere jeg begyndte at kigge på det her, jo mere begyndte jeg, i stedet for at kunne se et kors, så begyndte jeg faktisk at kunne se en stav, hvor to slanger var snoet rundt omkring. Og så havde jeg bare sådan, det er simpelthen løgn, det her er fået ud.

Og jo mere jeg kiggede på de her lamininproteiner, jo mere fandt jeg ud af, at det var virkelig ikke særlig mange, der lignede det her kors. Så jeg blev sådan lidt skuffet og tænkte, da. Gud, må der på en eller anden måde have puttet sin byggesten ind i os. Altså, det kan ikke passe andet. Og nu bliver det spændende. Nu går vi simpelthen i skole.

Fordi jeg tænkte, hvad er det ypperste i et menneske? Hvad er det, der bestemmer, hvem vi er? Hvem er det, der afgør, hvad vi er, hvis vi er skabt i Guds billede? Jamen så må det jo være vores DNA et eller andet sted. Det er jo den, der definerer, hvem vi er. Det er den, der har givet os vores udseende. Det er den, der bestemmer alt omkring os.

Bare en lille, bitte ændring i DNA’et. Det kan ændre enormt meget. Og det her, det er et DNA. Det er sådan det ser ud. En DNA-streng. Et DNA er simpelthen ganske enkelt opbygget af fire nukleotider. Det er sådan en kemisk ting af proteiner. De har, jeg kan lige vise her. I kan se, at der er en masse stave hele vejen ned. Og det er de her typer af proteiner, der bliver sat sammen.

Og alt efter, hvordan de er sat sammen, så er det faktisk det, der definerer vores afmasse. Og vi har enormt mange af de her. Faktisk så har vi omkring 3 milliarder af de her nukleotider inde i os, fordelt på 23 par kromosomer. Og det er jo enormt mange. Hvis man tager sådan en enkelt celle, og tager DNA-strengen og folder den ud, så er den omkring 2 meter lang. Men den er jo bare foldet mikromet ind og enormt kompakt.

Og hvad skal vi så bruge det til? Ja, det skal vi bruge til, at jeg så et interview med en professor, som sad og fortalte omkring det her.

Jeg var jo virkelig med i biologitiden, men det var virkelig spændende. Jeg fattede ikke halvdelen af, hvad han sagde. Og det kan godt være, at jeg lyder utrolig klog. Det er jeg bare slet ikke. Det er faktisk enormt komplekst, og jeg tager hatten af for alle de her forskere, der virkelig ved en masse omkring det.

Men ikke desto mindre så prøvede jeg at sætte mig ind i det. Fordi det der sker, det er, at hele den ring, der er her, den vil simpelthen kollapse, hvis ikke der er noget, der holder den på plads. Og der har man simpelthen en disulfid-binding. Det hedder det. Det er en svovlbro, som sidder og holder den her DNA-spirale på plads, så den ikke kollapser. Og det er meget interessant.

Og hvorfor siger jeg nu det her? Det er meget interessant. Og hvorfor siger jeg nu det her? Jamen det siger jeg, fordi at de her nukleinsyrer, der er her, de er bygget op på den måde, at først så er der 10 af dem. Så kommer der en sulfidbro, så kommer der 5 af dem, så kommer der 6, og så kommer der en sulfidbro, og så kommer der 5 igen. Og en sulfidbro. Og det gentages igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen, og igen hele DNA-strengen.

Det vil sige, at vi har et mønster, der hedder 10, 5, 6, 5. Og så bliver det meget interessant, fordi Gud er altså vild. Og det her bliver altså lidt sjovt. Fordi hvis vi tager det hebraiske alfabet, som vi har her. Det 10. bogstav hedder J, det er et J. Og så har vi det 5. bogstav, det hedder et H, H. Og så har vi det 6. bogstav, der hedder et W, altså W. Og så har vi igen et H.

Det vil sige, at der står faktisk Yahweh, som er Guds navn. Og det sjovere af det hele, som er endnu mere vildt, det er, hvis nu man tager de her hebraiske tegn og sætter oven på hinanden, ligesom jeg har gjort her. Kan I se, hvad det er? Hvis ikke I kan se det, så kan det være, at det hjælper, hvis vi gør sådan her. Det er simpelthen DNA’et af et menneske, hvor Gud har sat sin streng i Yahweh i vores DNA. Er det ikke vildt?

Og nu siger jeg noget, som er rigtig kontroversielt, fordi det her er så fantastisk. Men jeg kunne simpelthen ikke lade være med at tænke, hvad sker der nu, hvis man går ind og piller i det her? Og så begyndte jeg at læse noget interessant. Netop, at hvis nu man tager noget mRNA, uanset hvad vi snakker om, så sker det faktisk det, at man åbner for DNA-strengen, og så omskriver man faktisk DNA’en.

Og den, der tænker, at det ikke er genmanipulation, det er ikke omskrivning af DNA’en, så vil jeg sige, at jeg har nogle meget dygtige professorer, som fortæller om, hvad det er, der sker. Jeg vil ikke nævne nogle navne nu, hvis man er interesseret, så kan man altid få det at vide. Men hvor det simpelthen omskriver ens DNA, og når man omskriver DNA’en, så betyder det faktisk, at vi ikke længere har en bro, altså en disulfid-bro, der hedder 10.5.6.5.

Fordi der bliver simpelthen skrevet protein og en, hist og pist, et spike-protein, som skulle gøre nogle spændende ting. Det vil sige, at Yahweh udgår. Jeg synes faktisk, at det er enormt tankevækkende. Jeg synes simpelthen, at det er så vildt. Det er så mindblowing. Og det er, når man får den her ind, så sker det simpelthen, at det går galt i vores DNA.

Og det vil sige, at Guds signatur faktisk forsvinder fra vores DNA. Og ligeså begejstret jeg var for at opdage, at der står Yahweh, altså Guds navn, i vores DNA. Ligeså ked af det, bliver jeg faktisk også over at se, hvad der sker, hvis man går ind og laver manipulation med DNA’en. Fordi vi er jo skabt i Guds billede, og det kan vi ikke ændre. Men vi er også skabt i Guds billede på flere områder.

Vi er skabt i Guds billede på den måde, at vi er tre dele. Vi består af ånd, sjæl og læme. På præcis samme måde består Gud af ånd. Det er Helligånden. Er sjælen? Det er Faderen, Gud, og læmet. Det er Jesus Kristus. Gud er tre i én. Vi er tre i én. Hver eneste af os. Vi er skabt i hans billede.

Vi er skabt for at kunne kommunikere. Og han har endda stemplet os i vores DNA, hver især. Og det her, det gælder kun menneskets DNA. Det er vildt. Jesus. Ham skal vi have. Fordi det vilde af det hele er, at når vi snakker om at være skabt i Guds billede, så er Jesus netop skabt i Guds billede.

I Paulus’ brev til Hebræerne, kapitel 1, vers 3-4, der står der, han, der taler om Jesus her, er Guds herlighedsglans og hans væsens udtrykte billede. Jesus er Guds udtrykte billede. Og han bærer alt med sine mægtige ord. Da han havde skaffet renselse for synder, tog han sæde ved den Højestes højre hånd i det høje. Og han blev så meget mægtigere end englene. Og det navn, han havde arvet, overgår deres.

Det er lidt interessant, fordi hvis vi tager udgangspunkt i det her ord, netop det udtrykte billede, som jeg læste før, hvis vi kigger på det græske ord, så staves det på samme måde som det engelske, character, altså en karakter. Men det betyder faktisk en præcis kopi eller en repræsentation. Så det vil sige, at Jesus er 100% en kopi af Gud eller en repræsentation af Gud i det her ord. Så det er enormt stærkt, når man læser det på den måde.

Hvis vi tager udgangspunkt i en masse skriftsteder hele vejen igennem her, fordi det, der er så vigtigt at forstå i det her, det er, hvem Jesus er i det her. Fordi Jesus er et spejl af Gud. Og når vi forstår, hvem Jesus er i det her, så begynder vi også at kunne forstå, hvem vi er, når vi så er skabt i Guds billede.

I Paulus’ brev til Kolossenserne kapitel 1, vers 15-17 står der, at det er igennem Jesus. Han er den usynlige Guds billede, al skabnings førstefødte. I ham, eller ved ham står der i forhold til den græske, blev alting skabt. I himlen og på jorden. Det synlige og det usynlige. Han er den usynlige Guds billede, troner og herskere, magter og myndigheder. Ved ham og til ham er alting skabt. Han er forud for alt, og alt består ved ham.

Det vil sige, at i nogle oversættelser står der faktisk i ham, og i ham bliver alting holdt sammen. Det er jo helt enormt interessant, når vi kigger på den her DNA-streng, vi havde før, og tænker på, at det, der holder DNA-strengen sammen, for at den ikke kan kollapse, er Yahweh. Lige præcis det, der står her, i ham bliver alting holdt sammen. Det er jo ret interessant, at det faktisk er den oversættelse, der bliver brugt indimellem.

Vi ved også fra Johannesevangeliet kapitel 1, der står der, i begyndelsen var Ordet, Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud, og alt blev til ved ham. Og uden ham blev intet af det til, som er. Der står lidt senere i vers 14, og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os.

Og det er jo meget interessant, fordi Jesus var fra begyndelsen, han har altid været der. Men det giver jo bare ikke mening, fordi vi ved jo netop, at Jesus blev født omkring 2000 år siden som en lille baby. Hvis han blev født som en baby for 2000 år siden, hvordan i alverden kan han så altid have været der?

Jo, hvis I lagde mærke til, hvad jeg læste i starten fra 1. Mosebog, så siger Gud, lad os skabe i vores billede. Og så står der, at han skabte i sit billede. Og det giver jo absolut ikke mening, at han siger, lad os skabe i vores billede, og han skabte i sit billede. Det er fordi Gud er én, og alligevel er han Fader, Søn og Helligånd.

Så Jesus, han har altid været der, og han vil altid blive ved med at være der. Og vi har faktisk også et eksempel på, fordi der står faktisk, netop hvis vi lige læser videre fra Johannesevangeliet, kapitel 1, så vers 18, der står der i slutningen, at ingen har nogensinde set Gud, den enbårne, som selv er Gud, og som er i Faderens favn. Han er blevet hans tolk.

Og det giver bare slet ikke mening, fordi, og det gør det så alligevel, men det, der kan forvirre rigtig meget, det er, hvis man har læst Det Gamle Testamente og kender historien om Abraham og Sarah, der ikke kunne få børn, så sker der faktisk det på et tidspunkt, og det er i 1. Mosebog kapitel 18, så sker der det, at Abraham får besøg af tre mænd, og de her tre mænd, de ville jo gerne ind til Abraham. Og Abraham, ja, det er fra kapitel 3, vers 1-5. Jeg vil lige prøve at læse det her.

En gang viste Herren sig ved Mamres ege for Abraham, mens han sad i teltåbningen på den varmeste tid af dagen. Han så op og fik øje på tre mænd, som stod der, og da han så dem, løb han dem i møde fra teltåbningen og kastede sig til jorden for dem, og han sagde, Herre, hvis jeg har fundet noget for dine øjne, så gå ikke din tjener forbi. Lad mig hente lidt vand, så jeg kan få vasket støvet af jeres fødder, og hvil jer ud under træet. Så kommer jeg med lidt mad, som I kan styrke jer på. Nu, da jeres vej falder forbi mig, jeres tjener. Bagefter kan I drage videre. De svarede, gør blot, som du siger.

Og det er lidt sjovt, fordi hvis vi tager lige præcis den her, det er enormt tyndt i den danske Bibel, vil jeg sige, fordi der står Herre flere steder. Derfor er vi nødt til at gå ind og se, hvem det egentlig er, at Herre, han mener Herre. Fordi Herre, det kan betyde mange ting. Og der står faktisk, en gang viste Herren sig. Den Herre, der tales om her, det er Yahweh. Der står direkte, at det er Yahweh, altså Gud, der viser sig. Det er det ord, der bliver brugt.

Da Abraham titulerer dem og siger, Herre, hvis jeg har fundet noget for dine øjne, det ord Herre, der bliver brugt her, det er det græske ord, der hedder Adonai. Det er et ord, der bliver brugt også omkring Gud. Og det bliver ikke brugt som, hvis man siger, oh min gode herre. Det er et helt andet ord. Men her er det netop det ord, som bliver brugt omkring Gud. Så vi har to forskellige. Netop Yahweh, og vi har Adonai.

Og det der er vildt, det er også, at Abraham, han ved jo så godt, at det er Gud, der kommer. Faktisk, det, der var kutymen på den her tid, det var, at når man fik besøg, jamen så ville det være tjeneren, der kom og vaskede deres fødder. Men her er det faktisk Abraham, der siger, at jeg vil vaske jeres fødder. Abraham siger, at han er tjeneren. Så Abraham ved udmærket godt, at det er Gud, der kommer.

Men det giver jo absolut ikke mening, når nu vi før læste, ingen har nogensinde set Gud. Vi kan godt se koblingen. Det giver overhovedet ikke mening. Eller gør det. Det gør det nemlig, fordi Bibelen giver altid mening. Bibelen fortolker nemlig sig selv, og det er fuldstændig fantastisk.

Det der sker, det er, at jøderne, de brokker sig til Jesus, som de altid gør. Så begynder Jesus jo at snakke om Abraham, og de her jøder, de går lige til klinten med ham og siger, kom oven, du kender jo ikke Abraham. Du er jo ikke engang 50, så siger du, du kender Abraham. Og det vilde af det hele, det er, lige præcis i den her passage, så siger Jesus faktisk, at han var til før. Men han siger også, han kalder faktisk sig selv, jeg er. Jesus kalder sig selv, jeg er. Og vi læser netop i Bibelen, hvad er det Gud siger.

Gud, han kalder sig selv “jeg er”. Jeg er den, jeg er. Jesus bruger præcis det samme om sig selv, og han siger, jeg er. Og han kendte godt Abraham. Så det vil sige, vi ved her, hvem er det tilfældigvis, som møder Abraham i ørkenen. Jesus siger, at han kender ham. Det er Jesus selv.

Og de to andre mænd, der kommer, der ved vi det, de to engle, de fortsætter på et tidspunkt, det er dem, der går videre ind i Sodoma og Gomorra, det er dem, der redder Lot og hans hustru ud. Men vi ved, at Gud, som kommer her, det er Jesus Kristus. Det er Adonai. Det er Jesus, der står og siger, jeg kender godt Abraham. Det er ham, der siger, jeg er.

Det, der er så interessant i det her, det er, at helt oprindeligt, så er vi jo netop skabt i Guds billede. Synden kommer ind i verden, synden begynder at ødelægge, synden begynder at friste, synden fører os ud under en hersker, nemlig Satan, der er på jorden. Og vi bliver simpelthen nogle mennesker, som Gud overhovedet ikke har skabt os til at være. Ondskaben florerer, fordi vi lytter. Der kommer magtbegær, der kommer seksuelt begær, der kommer pengebegær, der kommer alle mulige afguder ind. Man begynder at dyrke.

Vi ved, selv i Ægypten, da de blev ledt ud, der begyndte jøderne jo netop at dyrke alle de her afguder. Selv da Gud hver eneste dag viser sig for dem i form af en sky om dagen, en ildsøjle om natten. Han sender manna fra himlen, han sender vand fra en klippe, ind imellem kommer der kød i form af vagtler osv. Gud viser sig på den vildeste måde. Og alligevel så er der en hel bunke af jøder, der står tilbage. Kom nu, lad os lige få den her guldkalv, så vi har noget, vi kan tilbe.

Vi kan tilbe, fordi Moses er oppe på det der Sinajbjerg, og det gider vi aldrig tage at ligge og vente på. De er startet med at lave en afgud midt i det hele, til trods for, at de kan se så mange fantastiske tegn på, at Gud er der. De har lige overvejet, at det Røde Hav, det vum, bliver åbnet. De går igennem, de bliver reddet ud af så mange års slaveri. De ved, Gud han er der. De har set de ti plager i Ægypten. De om nogen har set, at Gud er der. Men de vender om. Nej, vi skal lige have nogle afguder.

Hvad er det, der starter her? Ja, det er faktisk kapitalismen. Det er jesuitterne, det er Rosenkreuz og Rosenkreuzordenen. Det er faktisk grunden til rigtig meget af det frimureri, der sker i dag. Det er afgudsdyrkelse. Det er der rigtig meget af, det stammer fra. Og derfor får vi også at vide, fordi vi er blevet nogle helt andre skabninger, end dem Gud faktisk ønskede, vi skulle være oprindeligt. Vi skal aflægge os det gamle.

Hvis vi tager fat i, hvad Paulus han siger til menigheden i brevet til Kolossenserne, kapitel 3, vers 5 til 10, der står der: Så lad det jordiske liv i jer dø. Utugt, urenhed, lidenskaber, onde lyster og griskhed, for det er afgudsdyrkelse. Det nedkalder Guds vrede over ulydighedens børn. Den slags hengav I også til dengang I levede sådan, men nu skal I også aflægge det alt sammen. Vrede, hidsighed, ondskab, spot, skamløs snak i jeres mund. Lyv ikke over for hinanden, for I har aflagt det gamle menneske med dets gerninger. Og I ifører jer det nye, som fornys i sin skabers billede til at have erkendelse.

Det vil sige, det gamle menneske står der faktisk her i de oprindelige tekster. Det gamle menneske, det er det, vi skal lade dø, så vi kan komme hen til det nye menneske, som er skabt i Guds billede. Det vil sige et billede, hvor vi ikke er netop drevet af begær, men et billede, hvor vi er drevet af at elske hinanden, og ære hinanden, og løfte hinanden frem. Hvor vi begraver vores eget.

Når vi begraver vores eget og kigger på andre i deres møde, der hvor de er, behandler andre, som vi gerne selv vil behandles. Alt, hvor der er vores, lad det være andres, gå med den passion overfor Gud. Wow! Det er der, når vi forstår, at det er det billede, det er det menneske, Gud oprindelig har skabt os i. Det hele får bare et nyt perspektiv.

Fordi det betyder, vi kan faktisk igennem vores død til at tilhøre ham, så kan vi faktisk komme tilbage til det menneske. Det er også derfor, Paulus siger i Romerbrevet 6, vers 11: Eller ved I ikke, at alle vi, som er blevet døbt til at tilhøre Kristus Jesus, er døbt til hans død? Vi bliver altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for at også vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, skal leve et nyt liv.

Så står der her en meget speciel vending. For vi er vokset sammen med ham ved en død, der ligner hans. Og vi skal også være det ved en opstandelse, der ligner hans. Vi ved, at vort gamle menneske blev korsfæstet med ham, for at det legeme, som ligger under synden, skulle tilintetgøres, så vi ikke mere er trælle for synden. Den, der er død, er jo frigjort fra synden. Men vi, er døde med Kristus, tror også, at vi skal leve med ham.

Det er præcis det, der sker i døden. Vi begraver det gamle liv. Det dør. Og så er det, at vi bliver det her nye menneske. Og derfor står det faktisk også, at Paulus siger i hans brev til Romerne også, kapitel 8, vers 29: For dem han forud har kendt, har han også forud bestemt til at formes efter sin søns billede, så at han er den førstefødte blandt mange brødre. Wow.

Så Jesus her, han var altså billedet. Vi blev skabt i Guds billede, altså til at ligne Jesus. Jesus kom som et menneske. Jeg siger ikke, at Gud er et menneske, men vi er skabt i hans billede. Gud er ånd. Jesus, han er ligheden. Vi er skabt i hans billede. Sønnen kommer og fjerner det, vi oprindeligt var skabt til.

Når vi bliver døbt til at tilhøre Jesus, så er det det nye menneske, der får lov til at rejse sig op. Og vi kan igen være den, som Gud har skabt os til at være. Så når man kigger på det, og så netop også kigger på det her med, at i vores DNA, der er Guds aftryk virkelig sat, så kan man virkelig kun blive glad i låget.

Så det, det handler om for at leve, det er egentlig så simpelt. Det handler om, jo mere vi kommer til at ligne Jesus, og jo mere vi kommer til at fjerne vores egen egoisme, jo mere er vi faktisk de skabninger, som Gud oprindeligt havde skabt os til at være. Når vi elsker den anden ikke på grund af, men på trods af.

Når vi ikke går ud på gaden og beder for de syge, fordi vi tænker, oh det er fedt, jeg skal lige have et rush af den her helbredelse. Men når vi går ud på gaden i kærlighed, fordi vi ønsker at møde mennesker, fordi vi ønsker en dag at få dem med i himlen. Vores motivation, hvis den kommer af, hele tiden at ære Gud, ære Jesus.

Vi skal være disciple, men disciplene gik ud, fordi de ønskede at ære deres mester. Jeg tror ikke, det var alle dem, der havde lyst til at forlade alt, hvad de ejede og havde. Gå væk fra deres familie, fra deres kone og børn, det var der nogen af dem, der havde. De gjorde det, fordi de ønskede at ære Jesus.

Og derfor siger Jesus faktisk også klokkeklart, den af jer, som ikke er villig til at forlade sin far, sin mor, sin bror, sin søster osv., sit job for at tjene mig, er ikke værd til at være min disciple. Det betyder ikke, han siger, du skal forlade dem her, ellers skal du ikke være min disciple. Det er ikke det, han siger. Det er ret vigtigt.

Der er nogen, der tænker, skal jeg forlade dem, ellers skal jeg ikke være hans disciple. Det er ikke det, det handler om. Men pludselig, hvis du står i et dilemma, hvor det er den eneste mulighed, så er du nødt til at vælge Jesus frem for din familie, frem for dine forældre. Selvom du står, vi skal ære vores mor og vores far, så får vi et langt og lyst liv. Men går det imod Gud, så er du nødt til at vælge Gud frem for. Og det kan være super hammersvært.

Jeg tror, det er nok det sværeste overhovedet, det er at give afkald netop på forældre, børn, job osv. for Guds skyld. Men der er bare så stor velsignelse i det. For mit eget vedkommende, kan man holde fast, hvad jeg godt nok har givet afkald på. Jeg har givet mig rigtig meget jobmæssigt, fordi det ikke ærede Gud. Fordi det var enten pornografi, eller det var New Age, eller det var yoga-programmer, eller det var Syvende Dags Adventisterne. Jeg har sagt nej til så meget, som jeg bare ikke kunne stå inde for. Og jeg har mistet rigtig mange penge på det. Men Gud, han har velsignet. Så meget den anden vej.

Og det er det, der er vigtigt at huske på, at den vil gå som hans børn, som hans skabninger, og sorterer alt det fra, som er noget skrammel, og siger ja tak til det, der er i hans ånd. Så er han velsignet. Og så bliver vi behandlet som hans børn. For han ønsker at passe på sine børn. Han ønsker at forsørge dem, og hjælpe dem, og have omsorg for dem. Han ønsker at være der, når det er svært. Han ønsker at være der, når der er sorg. Han ønsker at være der, når der er glæde. Han ønsker at være der, når der er fred. Han ønsker at være der, når der er krig. Han ønsker at være der, i alle dit livssituationer. Hver eneste dag.

Men det kræver, at du ikke står i vejen for dig selv, fordi man kommer tit og ofte til at spænde ben for sig selv. Så er det lige ens lille egoisme, der lige rejser sig. Ja, men jeg skal lige, og jeg har lige lyst til. Men har du spurgt Gud? Skal du virkelig gå den vej? Er det det du skal? Og jo mere du bliver vant til at lytte efter hans stemme og hans røst, jo mere du lader ham lede dig i de små ting, jo større ting vil han virkelig lede dig til.

Og det er virkelig det der med at sige, fint, jeg er skabt i Guds billede. Det betyder, det er det nye menneske, der skal leve i mig. Så det er det jeg går på. Det er det nye menneske, jeg ønsker at være. Jeg ønsker at ære Jesus igennem det nye menneske. Og så kig fremad og se, Gud hvad har du? Ligesom Peter fik et billede, det her med, lad være med at kigge på den her fremtid eller fortid eller alt det her skrammel. Lad være med at lade det definere dig.

Når du har valgt Jesus, så er der trukket en streg i sandet den dag du blev døbt. Du har begravet det gamle menneske. Du har begravet din sorg, du har begravet dine ar. Du har begravet alt det der bare gør ondt. Det er ikke tid til at kigge tilbage, det er tid til at kigge frem og sige, Gud hvad har du til mig. Wow, er det virkelig til mig det her? Hold da op. Og så går han sammen med dig, fordi du er en ny skabning i ham.

Så at være skabt i Guds billede, det kan egentlig siges så simpelt. Det er lækkert, at der er et liv i at følge Jesus. Men der er lige lidt mere i det end det. Og jeg tænker, at den med DNA’et, det beviser bare så vildt, hvordan Gud han sætter sit aftryk i alt. Tænk så, at der står Yahweh inde i hver og en af os. Hvor er det altså bare, wow.

Luk