Åbner i en ny fane

Åndeligt liv & Bøn

Læs hele indholdet af undervisningen 'Elsk dine fjender!'

Vær opmærksom på, at der kan være afvigelser og fejl, da nedenstående tekst er aflyttet og tilrettet automatisk.

Emnet for i aften hedder “Elsk dine fjender”, og det er nok et af de sværeste bud, som Jesus nogensinde er kommet med for rigtig, rigtig mange. Specielt hvis man har prøvet at have en fjende, så ved man godt, hvad det kan gøre herinde, og man ved, hvor meget det kan ødelægge. Så når Jesus lige pludselig kommer og siger: “Elsk dine fjender.” Hvad gør vi så?

Ja, jeg vil lige starte med at læse Lukasevangeliet kapitel seks fra vers 27 til 38. Der står der: Jesus fortsatte: “Til jer, som ønsker at adlyde mig.” Egentlig en ret sej start, hvad han siger – det er kun til nogle få. Han siger det kun til dem, som ønsker at adlyde ham. Så: “De af jer, som ønsker at adlyde mig, elsk jeres fjender, gør godt mod dem, som hader jer, velsign dem, som forbander jer, bed for dem, som mishandler jer. Hvis nogen slår dig på den ene kind, så vend den anden kind til. Hvis nogen vil tage din ydre kjortel fra dig, så lad ham også få din indre kjortel. Giv til enhver, som anmoder dig om noget, og hvis de tager dine ejendele, så lad være at kræve dem tilbage. Gør mod andre, som I ønsker, de skal gøre mod jer.

Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad særligt godt skulle der være ved det? Det kan enhver synder jo gøre. Hvis I kun gør godt imod dem, der gør godt imod jer, hvad prisværdigt skulle der være ved det? Det gør syndere jo også. Hvad særligt er der ved at låne penge ud, når I ved, I får dem igen? Selv syndere låner ud til andre syndere, når blot de får deres penge igen. Nej, elsk jeres fjender og gør godt imod dem. Lån jeres penge ud uden at spekulere på, om I får dem tilbage, så bliver I rigeligt belønnet og handler som børn af den Højeste Gud. Gud er nemlig god også mod de utaknemmelige og onde. Vær barmhjertige, ligesom jeres Far er barmhjertig.

Lad være med at dømme andre, ellers bliver I selv dømt. Fordøm ikke, så I ikke selv bliver fordømt. Tilgiv, så vil I få tilgivelse. Giv, så skal der gives jer. Den målestok, I anvender over for andre, vil blive anvendt over for jer. Er I gavmilde, vil I modtage et godt, rystet, presset mål med top på.

Men et eller andet sted er det simpelthen bare super vildt, fordi det kan lyde så svært, det her. Det kan lyde så svært, og vi ved, Jesus han er så flabet, som jeg nævnte før. Han siger det til dem, der ønsker at adlyde ham, så der er ikke nogen – håber jeg ikke – at der ikke er nogen af os, som er her i dag, der kan sige os fri, fordi jeg ønsker af hele mit hjerte at adlyde ham. Jeg ønsker af hele mit hjerte at bare være der, hvor han ønsker, at jeg skal være.

Ja, fornemmer jeg ligesom, der er et problem nede bagved, så er jeg blevet skarp nu derhjemme. Det håber jeg, ellers så må I tænke jer til det. Nå, men ønsker I at adlyde mig, så elsk jeres fjender. Så det her, det er en forordning, en forordning som gælder alle dem, som elsker Jesus, til alle dem, som ønsker at adlyde ham. Der er ikke nogen, der kan sige sig fri fra det. Den her, den er dyb. Han siger rigtig mange ting i det her, og man kunne dykke rigtig dybt ned i det hele, og det kunne også være meget interessant at dykke ned i Bjergprædikenen, men nu holder vi os lige til det her med at elske vores fjender, fordi det er så centralt et issue eller et statement, han kommer med – en ordre, en kommando.

Hvordan gør vi det her? Ja, allerførst så tænker jeg, så er vi jo nok nødt til at finde ud af, hvem er vores fjender egentlig? Det er jo ret vigtigt at vide, hvem det egentlig er, vi skal elske, ellers så har vi et problem. Hvem er vores fjender? Hvem er din fjende? Er det dem, du hader, eller er det dem, der hader dig? En fjende, det er tit en, der har gjort en ondt, en der har såret, enten hvor du er begyndt at hade en anden, eller en anden er begyndt at hade dig. Det er ikke sikkert at

Det startede med et had, men det kan være små ting, der bygger sig op. Så bygger det og bygger og bygger, og man får ikke gjort noget ved det. Og lige pludselig så ender det ud i, at man faktisk er blevet en regulær fjende. Det er blevet til had. Det kan være folk, du egentlig har været tæt på, hvor du lige pludselig følte, åh, de dolkede mig i ryggen. Jeg havde jo ikke engang gjort noget. Og pludselig så kommer der bare en dolk. Ah, og så kommer der et sår indeni.

Jeg kan godt sige ham, skal jeg bare aldrig snakke med igen. Jeg kommer aldrig til det. Hvis du vidste, hvad han havde gjort for mig, der har du en fjende. Eller hvis du har hørt en sige noget dårligt om dig, enten i krogene rundt omkring, hvor du har fået at vide, ved du hvad, jeg hørte, han sagde sådan om dig, og så sagde hun videre til ham, og så, åh, det kan skabe noget møg indeni. Og pludselig så, i stedet for at man får snakket med den her person, så vokser der noget frem, som er ustyrligt og som ikke kan slukkes, og som bare ikke er rart.

Det kan også være nogen, du har været rigtig, rigtig tæt på, som har såret dig, som måske i bund og grund måske bare i dumhed har brugt din tillid. Jeg havde jo sagt, du ikke skulle sige det, og nu ved hele verden det. Hvad tror du nu, de tænker om mig? Og vupti, så fik du en fjende. Og egentlig var det måske ikke ondt gjort og sagt og tænkt, men det var bare noget, der smuttede.

Det kan være folk, der er en trussel for dig, folk du ser som en trussel for den du er, for det du gør. Det kan være folk, du simpelthen bare ikke kan lide, hvor det kan vokse sig stille og roligt. Så i forbindelse med fjendskab, der kommer der rigtig tit, eller er der allerede inden det bliver til en fjende, der ligger der et dybt fundament af sorthed. Det gør der næsten altid. Det er ikke altid, men rigtig, rigtig tit.

Og jeg prøvede lige bare for sjov, og jeg ved godt, at vi ikke skal tage Wikipedia for noget, men det var alligevel meget sjovt. Jeg tænkte, jeg skal altså lige prøve at slå op, hvad en fjende er, og så poppede det lige op på Wikipedia, og det vil jeg lige prøve at læse for, fordi det var alligevel lidt… Der står: En fjende af, og så kommer der et eller andet mærkeligt ord, islandsk eller et eller andet noget, som jeg ikke kan udtale, betyder at hade. Det er et etisk politisk begreb for et væsen, en gruppe eller sag, der handler på en måde, som er uforenelig med ens egen position.

Nu kommer det vilde: Fjender er bundet til hinanden igennem uenighed, der indebærer, at en forøgelse af den enes styrke dominerer den andens, og at parterne derfor må konfrontere hinanden. Det forhold, hvor to eller flere parter er forbundet til hinanden som fjender, kaldes fjendskab. Interessant. Fjender er bundet til hinanden igen gennem uenighed. Det vil sige, når du har fået en lænke, så bliver du helt automatisk bundet. Der bliver sat en lænke om din fod, og så bliver der sat nogle begrænsninger i dit liv.

Men det er jo lidt problematisk, og det er lidt svært, når nu Jesus han er så flabet, at han siger faktisk i Johannesevangeliet: Et nyt bud giver jeg jer. I skal elske hinanden, som jeg har elsket jer, skal I også elske hinanden. Deraf kan alle vide, at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden. Og den kærlighed, der tales om her, det er den her agape-kærlighed. Det er ikke den der erotiske kærlighed, eller der findes flere forskellige former af kærlighed, men agape-kærligheden, det er den her altomfavnende, dybe, dybe kærlighed, som Gud har til os.

Han elskede os. Han elskede alt det skabte så meget, at han gav sit liv for vores skyld. Den kærlighed, den ønsker han, at vi skal give videre. Men hvorfor er det egentlig, vi kommer til at hade?

Hvorfor er det egentlig, vi kommer til at glemme at elske? Hvad er det, der gør, at vi glemmer det bud, som er så vigtigt, at vi skal elske? Hvad er det, der står i vejen for det? Jo, det der står i vejen, det er tit og ofte ens kød, fordi vi har nogle forventninger indeni. Vi har måske en fortid, vi ved ikke, måske den identitet Gud han har givet os. Vi ved ikke, hvad han har skabt os til at være.

Og det betyder, at når man pludselig bliver angrebet af nogle følelser, man ikke havde forventet, eller nogle forventninger, man havde, som ikke er blevet indfriet, så kommer der en lille jikken jakken heroppe i øret, der siger: Ja, det er også fordi… Og kan du ikke se… og prøv at se, nu gjorde hun det der… og hun hader dig helt vildt, og prøv at se… Og lige pludselig så bliver der tit spundet en masse, som måske ikke engang er det, der er blevet sagt.

Jeg har oplevet, hvordan mennesker har fået en hukommelse, der som er direkte puttet ind i deres hoved af djævlen, både af ting der er sket i deres fortid, men også af ting som de har hørt andre sige, hvor man simpelthen direkte ved, det er en løgn, men det ligger så dybt, fordi djævlen har sagt det igen og igen og igen, at man begynder at tro på det. Det kan være med til at skabe splid, det kan være med til at skabe fjendskab.

Selvfølgelig kan der også være sket noget, der er jo nogle ting, som… desværre lever vi i en falden verden, og der er rigtig, rigtig mange mennesker, som har en rigtig, rigtig, rigtig god grund til, med verdens øjne, at hade, som har en rigtig god grund til overhovedet ikke at kunne sætte fri. Der er så mange mennesker, der har oplevet vold, fysisk vold, incest, jamen, you name it, folk har oplevet de mest forfærdelige ting.

Så fø, kan jeg godt forstå, at man har den herinde i: Jeg kan aldrig tilgive. Jeg kan ikke, og jeg skal bare ikke bede for mine fjender, mand. Slap af, vel, sker der noget? Nej, jeg forstår det godt, men der er en grund til, Jesus han siger det, og der er en grund til, at Satan han skaber det her enorme store splid, som ender i had, og det gør han af en primær årsag.

Han ved, at had, fjendskab, sætter en kile i forholdet imellem dig og Gud. Satan ved, at jo mere du hader et andet menneske, jo mere bliver du helt automatisk skubbet væk fra Gud. Fordi Gud kan ikke tilgive dig, hvis ikke du tilgiver andre, og hvis du har tilgivet virkelig af hjertet, så har du ingen fjender mere, og derfor er tilgivelse selvfølgelig en kæmpe, kæmpe, kæmpe, kæmpe nøgle.

Men hvordan kan djævlen bruge de her ting ind i vores liv? Hvordan kan han få så stor magt? Det kan han, hvis ikke vi forstår, hvad det betyder, når vi begraver os selv i dåb. Hvad er det, det betyder? Og jeg ved godt, at når man bliver døbt, så ved man ikke fuldt ud, hvad det betyder, men man vokser i det.

Paulus han skriver til romerne: Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for at også vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, skal leve et nyt liv. For er vi vokset sammen med ham i en død, der ligner hans, skal vi også være det ved en opstandelse, der ligner hans. Vi ved, at vort gamle menneske er blevet korsfæstet sammen med ham, for at det legeme, som ligger under for synden, skulle til intetgøres, så vi ikke mere er trælle for synden. Den, der er død, er jo frigjort fra synden.

Men er vi døde med Kristus, tror vi, at vi også skal leve med ham, og vi ved, at Kristus er opstået fra de døde og ikke og ikke mere dør. Døden er ikke herre over ham mere, for den død, han døde, døde han fra synden én gang for alle. Det liv, han lever, lever han for Gud. Sådan skal også I se på jer selv: I er døde for synden, men levende for Gud i Kristus Jesus. Lad derfor ikke synden…

Herske jeres dødelige lemmer, så I adlyder dets lyster. Stil heller ikke jeres lemmer til rådighed for synden som redskaber for uretfærdighed, men stil jer selv til rådighed for Gud som levende, der før var døde, så I bruger jeres lemmer for Gud som redskaber for retfærdighed. Synden skal ikke være herre over jer, for I er ikke under loven, men under nåden.

Når vi begynder at forstå kraften i dåben, når vi begynder at forstå, hvad det betyder at begrave det gamle liv, når vi begynder at forstå helt konkret, hvad han har gjort for os – wow, så sker der bare nogle ting og sager. Ved du godt, har du nogensinde overvejet, at hvis Jesus ikke havde elsket sine fjender, så havde han ikke elsket dig? Du var ikke Guds udvalgte folk, du var hedning, du var ikke blandt dem Gud havde udvalgt, du levede et liv langt væk fra Gud. Hvis Jesus ikke havde elsket sine fjender, havde han ikke elsket dig.

Så hvis han kan elske dig, som levede før i tiden i fjendskab med Gud, uanset om du vil det eller ej – men det gør man, når man ikke har taget imod Jesus – wow, så er det mindste, vi kan gøre, også at give den kærlighed videre til andre mennesker. Hvordan gør man, hvis nu man har en fjende i sit liv? Helt praktisk, hvordan gør man? Det er jo møgsvært, det er jo hamrende svært, der er følelser i det, der er fortid i det, der er alle mulige how to do. Ja, det er smadret svært, men der er syv punkter, som kan hjælpe dig i den her proces.

Det første punkt, det er: Luk Gud ind i din proces. Det er ikke noget, du skal klare det her, det er noget, du skal bede Gud om at hjælpe dig med at forvandle dit hjerte. Så det kræver villighed, det kræver åbenhed, det kræver, at du har lyst til at gøre det. Det kræver, at du går på knæ inden for Gud og siger: Gud, jeg vil det her, kom ind i mit liv og vis mig hvordan. Jeg vil ikke hade, jeg vil ikke se ondt på nogen, jeg vil ikke have fjender. Hjælp mig Gud, åben mine øjne og se.

Det næste punkt, det er, du er nødt til at acceptere, at den proces, du kommer igennem her, er bygget på valg og ikke på følelser. Det er ikke bygget på, at du mærker det ene eller du mærker det andet, men det er bygget på, at du tager nogle valg, der er 100% bibelske, bibelske principper, fordi du ved, Gud har ret, fordi du ved, Gud han er klogere end dig, heldigvis, og fordi du tør lade ham være den far, som er bedrevidende, den far, som har erfaringen, den far, som fortæller dig: Det er det her, du skal gøre, så vil livet lykkes for dig, hvis det er ham, du lytter til, uanset hvad du selv føler og tænker. Wow.

Den tredje ting for at kunne komme igennem den her, det er at starte med at se bjælken i dit eget øje. Hvorfor var det, hvorfor var det, den her person blev en fjende? Hvad var det, der skete? Gjorde du noget forkert? Og jeg siger ikke, du gjorde noget forkert, det er ikke sikkert, det er slet ikke sikkert. Det kan være, du er fuldstændig, overhovedet ikke din skyld, men det, der så måske var din skyld, det var, at du så bebrejdede dig selv for det bagefter, at du tog en masse skyld ind, at du tog en masse skam ind, at du tog noget ind, som egentlig slet ikke var dit, og det forstærkede bare det hele langt, langt mere.

Du tillagde det, som du hørte, eller det, som du ikke hørte, en masse værdi. Jeg hørte aldrig, hun sagde aldrig til mig, jeg fik ikke et kram, jeg oplevede ikke sådan, så har du lagt en masse ind i det. Jeg var nok ikke elsket, fordi jeg ikke fik et kram. Hvad ved du om det? Har du spurgt? Hvad nu hvis du har en mor, som aldrig nogensinde har kunnet give dig et kram, hvis hun aldrig selv har fået kram? Hvordan kan du så forvente? Og lige pludselig, så er der kommet en kæmpe kile, fordi jeg var aldrig elsket. Fjendskab kan bygge på så mange ting, og der kan

Være så mange årsager, men det er så vigtigt, at du vælger at kigge på splinten eller pinden i dit eget øje, før du kigger på splinten i andres øjne. Det er en proces, du skal igennem, og jeg siger ikke det her, fordi vi skal sidde og fordømme os selv, men nogle gange er der bare nogle ting i vores liv, som vi er nødt til at få ryddet ud i, før vi kan komme det skridt videre. Og det kan gøre ondt. Men det er godt nok fedt at komme igennem.

Punkt nummer fire er, at du vælger at tilgive. Du kan aldrig nogensinde komme til at elske nogen, som du ikke har tilgivet. Du kan aldrig nogensinde komme til at opleve en forløsning ind i de personer, hvor det virkelig gør ondt indeni, hvis ikke du virkelig af hjertet vælger at tilgive. Og i og med at du lige har taget de to punkter forinden, at det her det er baseret på valg og ikke på følelser, så er det ikke så svært. Det er ikke så svært, når du vender bøtten på hovedet og begynder at få ondt af personen.

Ej, hvor er det godt nok synd for ham, at han var nødt til at gøre sådan ved mig, og at han gik glip af det og det på grund af det og det. Vend den på hovedet i stedet for at få ondt af personen. Begynd at kigge på, hvordan du faktisk kan se nogle tendenser i den persons liv, som du er fjender med, som måske kommer fra deres barndom, hvor de fik fjender, de fik mobberi, de oplevede i skolen. De har ikke lært anderledes. De kunne ikke anderledes. Hvordan kan du så forvente, at det bliver anderledes i dit liv?

Det kan godt være, du havde ret til, at det bliver anderledes. Men hvad nu hvis personen ikke ved hvordan? Hvad nu hvis personen ikke ved, hvordan man siger venlige ord? Femte punkt: Accepter at du ikke får en undskyldning tilbage. Accepter at det her det er noget, du gør, fordi du ved, det er rigtigt. Lad være med at forvente en masse tilbage, for hvis du begynder at forvente tilbage, så er din motivation forkert.

Så er din motiv ikke, at du ønsker at ære Gud og elske Gud og gøre det, fordi du ønsker at være der for ham og gøre det, han mener er ret, men så bliver det igen bygget på dine egne forventninger. Nu har jeg tilgivet, og så får jeg ikke en undskyldning, når jeg kommer selv og siger undskyld. Det er simpelthen ikke i orden. Nu er jeg bare sur igen, ja, så er du lige vidt, så vokser hadet igen.

Accepter, du ikke får en undskyldning. Hvis du får den, fedt, tak Gud for det, men hvis ikke du får den, det er lige meget. Det er ikke derfor, du gør det. Det sjette punkt: Det er, skift dit perspektiv. Prøv en gang at spørge Gud, om du må få lov at se tingene med hans briller. Nej, Gud bruger ikke briller. Spørg Gud, om du må få lov at se det med hans øjne.

Må jeg få lov at se den her person igennem dine øjne? Må jeg få lov at opleve, hvordan du ser med kærlighed på den her person? Vis mig det, og så forstå, uanset hvad, så står der, det er en åndelig kamp, vi står i. Hvornår var det, der kom den her åndelige splid ind? Hvad var det, Satan gjorde for at forvirre dig eller forvirre den anden? Hvorfor gik det så dybt i dig? Få ryddet ud, se det overordnede perspektiv, fugleperspektiv sammen med din himmelske far.

Tag en proces sammen med din himmelske far, hvor du løfter dig op over: Jamen, jeg synes, fordi nu er jeg godt nok såret. Løft det op til: Hvad synes Gud? Gud, hvordan ser du på ham her? Punkt nummer syv: Begynd at bede for din fjende. Begynd at bede for din fjende.

Marietta Jæger Lane fik for nogle år siden kidnappet sit barn. Susi, jo, på en camp. Barnet bliver taget fra hende, blev taget fra familien, og de aner ikke, hvor hun er henne, og der bliver jo sat en stor eftersøgning i gang. Hun er bare væk, og der går jo tid, og folk møder hende, og

Du må godt nok være vred på ham, der har gjort det. Hold da op. Men havde det været mig, jeg havde godt nok panet ham en. Jeg havde simpelthen… Hun kan mærke i starten, hun begynder at gå med på det. Hun kan mærke i starten, at hun begynder at køre med på folks: “Han er godt nok en nar. Hold fast mand, hvor er han godt nok… ah.” Men hun kunne mærke stille og roligt, hvordan det begyndte at æde hende op indeni. Hun kunne mærke, at hadet begyndte at spire frem, så hun havde bare sådan: “Det her, det er forkert. Det her, det er ikke det Guds ord siger. Det er ikke det Guds ord siger.”

Så Marietta, hun begynder at slå op i sin Bibel. Hun begynder at læse alt, hvad der står omkring tilgivelse. Hun begynder at læse netop stedet: “Elsk dine fjender.” Hun har sådan: “Gud, det kan jeg ikke. Bed for dine fjender. Det kan jeg ikke. Det kan jeg ikke, Gud.” Men hun kunne bare mærke indeni, at det var rigtigt. Hvordan skulle hun kunne bede for en, der har taget hendes pige? Kvinden ved ikke engang, om hendes datter er i live, og man begynder jo at tænke de værste ting om, hvad der er sket. Ingen aner, hvor hun er henne.

Hun kommer så langt ud, at hun har lyst til at slå sin gerningsmand ihjel, men så vælger hun at prøve med hendes vilje og vender rundt. Hun beder simpelthen Gud om, til at starte med, som hun sagde: “Jeg kunne ikke bede for ham, men jeg kunne alligevel sige: Gud, må du gøre, så en ting på hans vej lykkes i dag, uanset hvad han laver. Om han er på fisketur, om han er ude og handler, om han er på job, hvad end han gør, så en ting for ham lykkes.” Og det var rigtig svært for hende, fordi den her frustration var inde i hende.

Hun valgte at blive ved. Hun oplevede, at jo mere hun faktisk begyndte at tage nogle nye ting at sætte på, jo mere fik hun en nød for ham. Jo mere kunne hun mærke, der skete en forvandling. Jo mere kunne hun mærke, hun fik ondt af manden. Jo mere kunne hun mærke, at hun havde den her: “Hvor må han have dårlig samvittighed. Hvor må han være rykket op i en krog af frustration og frygt og dårlig samvittighed og være drevet af sine lyster.” Og hun begyndte at vokse i det her med virkelig at få nød for manden.

Så hun begyndte faktisk at bede for ham. Hun begyndte at bede om, at hun måtte få lov til at få et møde med ham. Efter 15 måneder så ringer telefonen. Det er gerningsmanden. Han ringer til Marietta og siger: “Det er mig, der har taget din datter. Nu skal du høre, hvad jeg har gjort. Jeg har lukket hende ind i et skab, da hun har været i 15 måneder. Så tog jeg hende ud, og så piskede jeg hende.” Og så fortalte han ellers, hvad han har gjort ved hende.

Og så siger hun til ham: “Ved du hvad, jeg har bedt for dig. Jeg har bedt for dig hver eneste dag, og jeg har tilgivet dig.” Så er der bare ro i den anden ende af telefonen, og hun tænker bare: “What, har han lagt på eller hvad?” Og der går et par minutter, hvor der bare er ro, og så hører hun den her klynken bagved, og han sidder simpelthen som en lille dreng og bare hulker og græder og græder og græder og græder. Han blev tilgivet, selvom han sluttede af med at slå pigen ihjel.

Hendes mand var så bitter, så vred. Han var professionel atlet, at han endte med at blive syg af bitterhed, og det endte med, at han i en meget, meget tidlig alder simpelthen væltede om og døde af bitterhed, af vrede. Han blev syg. Han begyndte at fejle alle mulige forskellige ting, fordi det simpelthen åd ham op indeni.

Så kan man sige, det her, det er godt nok også sat på spidsen, hva’? Nej, det kan godt være, det er en voldsom ting. Det er noget af det værste, tror jeg, man nogensinde kan opleve, det er, at ens barn bliver rykket væk fra en. Men hun har det godt, for hun er hjemme hos Jesus. Prøv at se perspektivet i det.

Det op og se perspektivet. Det endte med, at han blev så ulykkelig, den her gerningsmand, at inden han røg i retten, så tog han sit eget liv. Og det er en rigtig trist historie, og alligevel så er den så fantastisk, fordi hun oplevede den vildeste frihed, og hun kom så tæt på Jesus i den her kamp, hvor hun var ved i starten at blive ædt op af vrede og bitterhed. Men hun om nogen formåede at elske sin fjende.

Og Gud, han sætter dig ikke i større opgaver, end du kan magte. Det gør han ikke, hvis du går sammen med ham. Du kan ikke magte opgaverne selv, men du kan magte opgaverne igennem ham. Så når han siger gå, så gå. Når han siger elsk, så elsk. Når han siger tilgiv, så tilgiv.

Den eneste grund til, vi tit ikke gør det, det er fordi, vi sidder og kigger på vores egen lille dumme navle. Vi har så ondt af os selv. Hvis bare du vidste, hvis bare du vidste, hvad ham der havde gjort, eller hende der havde gjort. Jeg er fuldstændig ligeglad. Jeg ved, hvad Jesus har gjort, og det er ikke fordi, jeg ikke har ondt af dig, hvis du har oplevet nogle ting, men jeg ved, hvad Jesus har gjort, og jeg ved, at det er langt mere værdifuldt, end hvad du nogensinde kommer i nærheden af at opleve. Og jeg ved, at han kan sætte dig fri, for jeg ved, han har betalt prisen for os alle sammen.

Jesus, han strammer faktisk det med at tilgive en lille smule, hvis vi går videre i Matthæusevangeliet 5, 43, hvor Jesus, han… Det er samme beretning, men hvor Matthæus har skrevet ned, han har lige en vinkel mere på. Det er helt vildt. I har hørt, at der er sagt: Du skal elske din næste og hade din fjende. Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer. Bed for dem, der forfølger jer, for at I må være jeres himmelske fars børn.

Ups, elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer, for at I må være jeres himmelske faders børn. Lige pludselig så ønsker han, vi skal gå et skridt længere, for at vi kan blive kaldt børn af ham. Hvorfor? Fordi han ved, hvad der er bedst for dig. Fordi han ønsker at være far for dig. Fordi han ønsker at opdrage dig. Fordi han ønsker at sige: Kom nu, det her, det er det bedste, det fører dig så langt i livet. Kom nu. Du skal ikke gå rundt med fortiden. Du skal ikke gå rundt som Lots kone og blive til en saltstøtte, fordi hun kiggede sig tilbage. Kom nu. Tilgiv nu. Kom nu frem. Se nu, hvad jeg har gjort for dig. Kig på det. Kig på mig.

Jesus om nogen, han tilgav, da han hang på korset. Tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør. Jesus, han kiggede ikke på sin navle, han kiggede ud. Vi skal også kigge ud. Han siger det, fordi han ønsker, du skal have fællesskab med ham. Han ønsker virkelig fællesskab, og synd, det er ikke at adlyde Gud, og der står direkte: Synd er nemlig oprør og fjendskab mod Gud. Så han siger de her ting, fordi han ønsker forening, forsoning. Han ønsker nærvær. Han ønsker fællesskab.

Jakob, han er så provokerende. Han: Hvad er det for nogle motiver, der er i jer? Hvorfor handler I sådan? Hvad er det, der raser i jer? Ved I ikke, at venskab med verden er fjendskab med Gud? Den, som kun tænker på at opnå verdslig tilfredsstillelse, kan ikke samtidig gøre Gud tilfreds. Vi er nødt til at tænke videre. Vi er nødt til at komme ud over kanten. Vi er nødt til den barmhjertige samaritaner dengang, for at forstå konteksten. Jøderne måtte kun være sammen med jøder. De måtte ikke gå ud og blande sig med nogen som helst andre. Deres lille såkaldte Talmud, det var deres mundtlige overleveringer.

Og det er faktisk meget sjovt, hvis vi går tilbage til Matthæusevangeliet før. Jeg ved ikke, om I lagde mærke til, Jesus han siger: I har hørt, at der er sagt: Du skal elske dit næste og hade din fjende. Det står der ikke i Bibelen. Der står ikke

I Bibelen står der ikke, at vi skal hade vores fjende, men det er blevet en mundtlig overlevering igennem jødernes Talmud. Den kommer Jesus og gør op med. Det er blevet en mundtlig overlevering, at man overhovedet ikke må hjælpe nogen, hvis ikke de er jøder. Han fortæller historien om den barmhjertige samaritaner. Der var både levit og den anden, som går forbi. De vil ikke have noget med ham at gøre, med den stakkels samaritaner, fordi han ikke er jøde. Samaritaneren kommer forbi til sidst og hjælper. De andre jøder vil ikke engang hjælpe. Manden ligger og bløder, han er blevet slået ned. Der kommer en, som ikke er overhovedet retfærdig i Guds øjne, der kommer en, man ikke havde forventet, og hjælper og betaler hele regningen.

Det skal vi også gøre. Det er så, så simpelt og så møgsvært at elske sine fjender, men jeg vil bare sige til jer: De forvandlinger, jeg har set i menneskers liv, ved at de æder deres stædighed, ved at de æder det der “jeg har ret til” og “jeg har lov til” og “jeg er såret” – hvis de æder dem og virkelig går på, hvad Gud siger, jeg har set så mange mennesker blive forvandlet af det. Så mange mennesker, så mange relationer bliver oprejst af det, og det gør faktisk, at du får en væsentlig tættere relation med Gud.

Så ja, det lyder svært, og ja, det kan være en super hård proces at komme igennem, fordi det får mange minder frem. Det får mange følelser frem, og det er derfor Gud har givet dig Guds ord. Det er derfor, han har givet dig Bibelen, fordi der står så mange løfter ind i det, inde i dit liv. Der står trøst inde i dit liv, der står, hvor højt du er elsket inde i dit liv.

Problemet er bare, at når vi læser det, så bliver vi igen lige ramt med den der tanke: “Det gælder ikke dig, det gælder kun alle de andre.” Kom nu, det gælder også dig, han elsker også dig. “Jamen, han elsker nok de andre mere.” Det står der ikke. Der står, han elsker dig helt vildt, så tag det over imod dig. Jesus, han elsker mig, og jeg vil gerne stå ved det, og jeg er en Guds mand, og jeg er et Guds barn, og han er min far, og jeg er super stolt af, at han har kaldt mig. Og man må ikke være stolt, men det må man gerne på det her område.

Vi skal rejse os op og vide, hvem han har skabt os til at være. Vi skal tage imod det, vi skal ikke lade følelserne styre. “Ah, men det er jo ikke noget, jeg kan mærke.” Nej, det er noget, du ved, fordi det står i Guds ord, det er sandhed. “Jamen, det gør lidt ondt.” Ja, sandheden gør ondt, men den sætter fri. Sandheden kan være som et tog – bang – men det gør ikke noget, hvis det er det gamle liv, der bliver kørt ned. Halleluja.

Det gør ikke noget, at det gør ondt, fordi så kan vi rejse os op sammen med ham. Det er jo det hele dåben går ud på: Bang, ned med det gamle liv, ned med de gamle forventninger, vi havde om os selv. Og “jamen, de andre ude i verden, de forventer jo også noget om mig, og hvis ikke jeg…” Hvad siger Jesus om dig? Gå nu bare med det, han siger.

Det er ikke så svært, men Djævelens løgne er mange, og dem skal vi korsfæste, hver en af dem, og virkelig forstå, at det er Guds sandhed, der sætter fri ind i vores liv. Hans kærlighed til os, det er det, der gør, at vi kan rejse os op og give den kærlighed videre. Det er det, der gør, vi kan tilgive. Det er det, der gør, at når vi tilgiver, kommer vi tættere på ham, og når vi kommer tættere på ham, så er vi klar til at gå ud i den opgave, han har til os.

Så handler det ikke længere om os, men det handler om ham, som skabte os, og det er bare vejen. Amen.

Luk