Skriftsteder fra undervisningen

Peters Første Brev 5.8–9
8 Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og leder efter nogen at sluge; 9 stå ham imod, faste i troen, I ved jo, at de samme lidelser rammer jeres brødre her i verden.

Johannesevangeliet 10.9–10
9 Jeg er døren. Den, der går ind gennem mig, skal blive frelst; han skal gå ind og gå ud og finde græsgange. 10 Tyven kommer kun for at stjæle og slagte og ødelægge. Jeg er kommet, for at de skal have liv og have i overflod.

Første Mosebog 3.14
14 Da sagde Gud Herren til slangen:
»Fordi du har gjort dette,
skal du være forbandet
blandt alt kvæg
og blandt alle vilde dyr.
På din bug skal du krybe,
og støv skal du æde,
alle dine dage.

Johannesevangeliet 12.31
31 Nu fældes der dom over denne verden, nu skal denne verdens fyrste jages ud.

Johannesevangeliet 14.30
30 Jeg skal ikke tale meget med jer mere, for verdens fyrste kommer; og mig kan han intet gøre,

Johannesevangeliet 16.7–11
7 Men jeg siger jer sandheden: Det er det bedste for jer, at jeg går bort. For går jeg ikke bort, vil Talsmanden ikke komme til jer; men når jeg går herfra, vil jeg sende ham til jer. 8 Og når han kommer, skal han overbevise verden om synd og om retfærdighed og om dom. 9 Om synd: at de ikke tror på mig; 10 om retfærdighed: at jeg går til Faderen, og I ser mig ikke længere; 11 om dom: at denne verdens fyrste er dømt.

Markusevangeliet 3.22–27
22 Og de skriftkloge, der var kommet ned fra Jerusalem, sagde: »Han er besat af Beelzebul! Det er ved dæmonernes fyrste, at han uddriver dæmonerne.« 23 Så kaldte han dem hen til sig og sagde til dem i lignelser: »Hvordan skulle Satan kunne uddrive Satan? 24 Hvis et rige er kommet i splid med sig selv, så kan det rige ikke bestå. 25 Og hvis et hus er kommet i splid med sig selv, så kan det hus ikke bestå. 26 Og hvis Satan har rejst sig mod sig selv og er kommet i splid med sig selv, så kan han ikke bestå, men det er ude med ham. 27 Der er heller ingen, som kan trænge ind i den stærkes hus for at røve hans ejendele uden først at have bundet den stærke. Først så kan han plyndre hans hus.

Ezekiels Bog 28.11–17
11 Herrens ord kom til mig: 12 Menneske, syng en dødsklage over Tyrus’ konge, og sig til ham: Dette siger Gud Herren:
Du var seglet på fuldkommenhed,
fyldt med visdom og af fuldendt skønhed.
13 Du var i Eden, i gudshaven.
Alle slags ædelsten sad på din dragt:
rubin, topas og månesten,
krysolit, shoham og jaspis,
safir, granat og smaragd;
udhamret og dekoreret kunstarbejde i guld
blev anbragt på dig, den dag du blev skabt.
14 Du var en salvet kerub,
jeg gjorde dig til beskytter;
du var på det hellige gudebjerg,
du vandrede blandt funklende sten.
15 Du var udadlelig i din færd,
fra den dag du blev skabt,
til der blev fundet uret hos dig.
16 Ved al din handel
fyldtes du med vold og syndede.
Så forstødte jeg dig fra gudebjerget,
fra de funklende sten,
jeg ødelagde dig, du beskyttende kerub.
17 Dit hjerte blev hovmodigt over din skønhed,
du fordærvede din visdom og strålende glans.
Jeg kastede dig til jorden,
gav dig hen til konger,
så de kunne fryde sig over dig.

Paulus’ Første Brev til Timotheus 3.1–6
1 Hvis nogen ønsker at blive tilsynsmand, er det et vigtigt arbejde, han tragter efter. 2 En tilsynsmand skal være ulastelig, én kvindes mand, ædruelig, besindig, værdig, gæstfri, en god lærer, 3 ikke drikfældig eller voldsom, men mild, ikke stridbar og ikke glad for penge. 4 Han skal kunne styre sit eget hus godt og få sine børn til at vise lydighed, i al agtværdighed; 5 for hvordan skal han kunne tage sig af Guds menighed, hvis han ikke forstår at styre sit eget hus? 6 Han må ikke være nyomvendt, for at han ikke skal blive hovmodig og falde ind under Djævelens dom.

Johannesevangeliet 8.44
44 I [De skkriftlærde jøder] har Djævelen til fader, og I er villige til at gøre, hvad jeres fader lyster. Han har været en morder fra begyndelsen, og han står ikke i sandheden, for der er ikke sandhed i ham. Når han farer med løgn, taler han ud fra sig selv; for løgner er han og fader til løgnen.

Apostlenes Gerninger 13.6–12
6 De [Barnabas og Paulus] drog rundt på hele øen lige til Pafos, hvor de traf en jøde ved navn Barjesus, som var troldmand og falsk profet. 7 Han holdt til hos statholderen Sergius Paulus, som var en forstandig mand. Statholderen sendte bud efter Barnabas og Saulus, for han ønskede at høre Guds ord. 8 Men troldmanden Elymas, som hans navn lyder i oversættelse, modarbejdede dem og forsøgte at vende statholderen bort fra troen. 9 Saulus, som også hedder Paulus, blev da fyldt af Helligånden, så fast på ham 10 og sagde: »Du Djævelens barn, fjende af al retfærdighed! Du, som er så fuld af alt muligt bedrag og ondskab, holder du aldrig op med at gøre Herrens lige veje krogede? 11 Nu skal Herrens hånd ramme dig, så du bliver blind og for en tid ikke kan se solen!« I det samme faldt der dybt mørke over Elymas, og han gik rundt og famlede efter en, som kunne lede ham ved hånden. 12 Da statholderen så, hvad der var sket, kom han til tro, fuld af undren over Herrens lære.

Markusevangeliet 1.23–26
23 Netop da var der i deres synagoge en mand med en uren ånd, og han skreg: 24 »Hvad har vi med dig at gøre, Jesus fra Nazaret! Er du kommet for at ødelægge os? Jeg ved, hvem du er: Guds hellige!« 25 Men Jesus truede ad ånden og sagde: »Ti stille, og far ud af ham!« 26 Den urene ånd rev og sled i ham, gav et højt skrig fra sig og fór ud af ham.

Apostlenes Gerninger 16.16–18
16 Og det skete, da vi var på vej ud til bedehuset, at vi mødte en pige, som havde en spådomsånd; hun skaffede sine herrer store indtægter ved at spå. 17 Hun fulgte efter Paulus og os, mens hun råbte: »De mennesker er den højeste Guds tjenere, de forkynder jer vejen til frelse.« 18 Det gjorde hun mange dage i træk. Så blev Paulus vred, han vendte sig om og sagde til ånden: »I Jesu Kristi navn byder jeg dig at forlade hende!« Og ånden forlod hende øjeblikkelig.

Paulus’ 2. Brev til Korintherne 11.1–6  +  13-15
1 Gid I ville finde jer i lidt vanvid af mig! Ja, det vil I nok! 2 For jeg våger skinsygt over jer med en skinsyge som Guds, fordi jeg har trolovet jer med Kristus, og kun med ham, for at føre jer til ham som en ren jomfru 3 – men jeg er bange for, at ligesom slangen forledte Eva ved sin snedighed, skal jeres tanker komme på afveje bort fra det oprigtige og rene forhold til Kristus. 4 I finder jer jo kønt i, at der kommer nogen og prædiker en anden Jesus end ham, vi prædikede, og at I får en anden ånd end den, I fik, og et andet evangelium end det, I tog imod. 5 Jeg mener nemlig ikke at stå tilbage for disse overapostle, 6 men skønt jeg ikke er nogen stor taler, har jeg dog kundskab og har i ét og alt og på alle måder lagt den frem for jer.

…vers 13–15
13 De er falske apostle, troløse arbejdere, der giver sig ud for at være Kristi apostle. 14 Og det er intet under. Satan selv giver sig jo ud for at være lysets engel. 15 Så er det ikke mærkeligt, når også hans tjenere giver sig ud for at være retfærdige tjenere. Det skal gå dem efter fortjeneste.

Johannesevangeliet 13.27
27 Og da Judas havde fået brødet, fór Satan i ham. Jesus sagde til ham: »Hvad du gør, gør det snart.«

Johannesevangeliet 12.4–6
4 Judas Iskariot, en af Jesu disciple, han, som skulle forråde ham, sagde da: 5 »Hvorfor er denne olie ikke blevet solgt for tre hundrede denarer og givet til de fattige?« 6 Det sagde han ikke, fordi han brød sig om de fattige, men fordi han var en tyv; han var nemlig den, der stod for pengekassen, og han stak noget til side af det, der blev lagt i den.

Johannesevangeliet 5.14 –  Efter Jesus har helbredt en lam mand.
14 Senere mødte Jesus ham på tempelpladsen og sagde til ham: »Nu er du blevet rask; synd ikke mere, for at der ikke skal ske dig noget værre.«

Matthæusevangeliet 4.3–4
3 Og fristeren kom og sagde til ham: »Hvis du er Guds søn, så sig, at stenene her skal blive til brød.« 4 Men han svarede: »Der står skrevet: ›Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund.‹ «

Jakobs Brev 2.18–19
18 Nogen vil indvende: »Én har tro, en anden har gerninger.« Vis mig da din tro uden gerninger, så skal jeg med mine gerninger vise dig min tro. 19 Du tror, at Gud er én; det gør du ret i. Det tror de onde ånder også – og skælver.

Paulus’ Brev til Kolossenserne 2.9–15
9 For i ham [i Jesus] bor hele guddomsfylden i kød og blod, 10 og i ham, som er hoved for al magt og myndighed, er I blevet fyldt med den. 11 I ham blev I også omskåret, ikke med hånden, men ved at aflægge det syndige legeme, ved omskærelse til Kristus, 12 da I blev begravet sammen med ham i dåben, og i den blev I også oprejst sammen med ham ved troen på Guds kraft, der oprejste ham fra de døde. 13 Også jer, der var døde i jeres overtrædelser, uomskårne på kroppen, gjorde Gud levende sammen med ham, da han tilgav os vore overtrædelser. 14 Han slettede vort gældsbevis med alle dets bestemmelser imod os; han fjernede det ved at nagle det til korset; 15 han afvæbnede magterne og myndighederne, stillede dem offentligt til skue og førte dem i sit triumftog i Kristus.

Brevet til Hebræerne 4.12–13
12 For Guds ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd; det trænger igennem, så det skiller sjæl fra ånd og marv fra ben og er dommer over hjertets tanker og meninger. 13 Ingen skabning kan være usynlig for ham, alt ligger blottet og åbent for hans øjne, og ham står vi til regnskab for.

Paulus’ Brev til Efeserne 4.17–24
17 Det siger jeg da og vidner om i Herren: Lev ikke længere som hedningerne, tomme i deres tanker, 18 formørkede i sindet og fremmede for livet i Gud i deres uvidenhed og deres hjertes forhærdelse. 19 I deres afstumpethed har de hengivet sig til udsvævelse, så de af griskhed begår alle slags urene handlinger. 20 Sådan har I ikke lært om Kristus, 21 så sandt som I har hørt om ham og er blevet oplært i ham, sådan som det er sandhed i Jesus, 22 at I skal aflægge det gamle menneske, som hører til jeres hidtidige levned, og som ødelægges af sine forføreriske lyster, 23 og at I skal fornyes i sind og ånd 24 og iføre jer det nye menneske, skabt i Guds billede med sandhedens retfærdighed og fromhed.

1. Korintherbrev 10.13
13 De fristelser, der har mødt jer, er kun menneskelige. Og Gud er trofast; han vil ikke tillade, at I fristes over evne, men vil sammen med fristelsen også skabe udvej, så I ikke bukker under.

Matthæusevangeliet 12.43–45
43 Når den urene ånd er drevet ud af et menneske, flakker den om i øde egne og søger hvile, men finder den ikke. 44 Da siger den: Jeg vil vende tilbage til mit hus, som jeg er drevet ud af. Og når den kommer, finder den det ledigt, fejet og prydet. 45 Så går den ud og tager syv andre ånder med, værre end den selv, og de kommer og flytter ind dér. Og det sidste bliver værre for det menneske end det første. Sådan skal det også gå denne onde slægt.«

1 Samuel 16:13
Da hældte Samuel olivenolien ud over Davids hoved og salvede ham for øjnene af hans brødre, og Herrens Ånd kom over ham og blev over ham fra den dag af. Så vendte Samuel tilbage til Rama.

1 Samuel 16:23
Når Saul blev plaget af den onde ånd fra Gud, tog David sin lyre og spillede for ham. Så forlod den onde ånd Saul, og han følte sig meget bedre tilpas.

1 Samuel 18:10
Næste dag plagede den onde ånd Saul, og han opførte sig helt utilregneligt. Som sædvanlig tog David sin lyre og spillede for at berolige ham. Saul sad med sit spyd i hånden,