Hvorfor er der så meget, man ikke må som kristen?
…total kedelig forbudsreligion…?
Hold da lige fast, hvor er det altså besværligt at være kristen. Man skal tro på en Gud, man ikke kan se – og samtidig skal man overholde en masse besværlige og kedelige regler som bare lukker en ude fra fællesskabet overalt i verden – og man må bare ingenting…! Faktisk burde det ikke hedde kristendom, men forbudsdom… eller…?
Tjaaa…. Hvis man bor i Danmark, som jeg, er der jo også en masse regler, jeg skal følge. Jeg må ikke undlade at betale skat, jeg må ikke køre for stærkt, jeg må ikke slå andre ihjel, jeg må ikke begå dokumentfalsk, jeg må ikke slå mine børn… osv.. Hvorfor…? For at beskytte den enkelte borger – og fordi de enkelte handlinger, har konsekvenser for mig selv og/eller for andre.
– Undlad at betale skat = ingen penge i statskassen: Ingen offentlig støtte, ingen veje eller sygehuse mv.
– Kør for stærkt = Ulykker – i værste fald dødsulykker.
– Slå nogle ihjel = Smadre en familie – og man vil komme til at leve med skyld.
– Begå dokumentfalsk = Dårlig samvittighed – og smadre den, man har skrevet under for.
– Slå sine børn = Ødelægge børnene for livstid med f.eks. frygt.
I Danmark har vi i skrivende stund i alt 1.512 hovedlove og -regler, og hertil kommer alle ændringslove – og det er alt sammen for at beskytte os.
Ja, det er ret besværligt at være kristen, for man får en ny ven i Jesus… og det er ikke altid lige let at få nye venner, men hvordan lærer man så den her ”usynlige” nye ven at kende? Det gør man ved at GIDE at bruge tid med sin nye ven… og det sjove er, at jo mere tid man GIDER at bruge sammen med Jesus, desto mere ”connection” får man. Præcis som med en jordisk ven.
Hvis man ikke gider at bruge tid på Jesus, vil man ret hurtigt opdage, at nogle af de regler, Gud har sat, virker åndssvage og latterlige…. Men gider man derimod godt at bruge tid på og med Jesus, forvandler Guds ånd en masse inden i en, så man pludselig mister lysten til at gør det, der i Guds øjne er forkert. Så er det ikke længere noget, man kommer til at savne at gøre, men man har ganske enkelt ikke lyst til det – og det kommer til at virke forkert, hvis man alligevel gøre det.
Man vil også opleve, at hvis man i en periode har levet tæt på Gud, og pludselig “hopper” fra eller “hopper ud i synd”, vil det virker SÅ forkert de første gange, man gør det. Det er fordi, det er Helligånden, der ret- og vejleder en. Problemer er bare, at når man vælger ikke at lade sig vejlede, bliver man ignorant for den “forkerte” følelse, og man kan bare fortsætte derudad i synd…
Men hvorfor HAR Gud egentlig lavet de her love og regler..? Det har han af den ene grund, at Han ønsker at passe på os. Her er lige nogle eksempler:
– Du må ikke drikke dig fuld: Ofte når man er fuld, kommer man til at lave en masse skrammel, man fortryder dagen efter – meget af det man laver, er seksuelt relateret (eller i det mindste at man tænder på folk), men mange af tingene er også bare dumheder. Se f.eks. i julefrokost-perioder, hvor mange ægteskaber der bliver brudt, pga. utroskab, der udsprang af fuldskab – eller fyringer på jobbet, fordi en medarbejder ”gik over stregen”. Og det fede af det hele er, at man faktisk kan have det MINDST ligeså sjovt UDEN alkohol, som med alkohol….. men gruppepresset og ”fællesskabet” trækker…! Og for mange bliver hule ”venskaber” med alkohol vigtigere end sande og dybe venskaber uden alkohol.
– Du må ikke være homoseksuel: Her er der flere ting i det – men for det første er det for at beskytte en imod HIV. Herefter er det også for ikke at udskifte det naturlige køn, og så børn både får en mor og en far. Det kan i den grad give sociale belastninger for et barn, ikke både at have en mor og en far.
– Du må ikke lyve: Det er bare dumhed – ingen vil stole på dig, og du ender med at brænde nallerne, fordi du ikke kan huske din egen løgn, og folk mister al tillid til dig. Der er en grund til, Jesus siger, at SANDHEDEN sætter os fri. Løgn kan også smadre venskaber og andre relationer – og så binder den bare – også med dårlig samvittighed.
– Du må ikke stjæle: Tager du andres ting, vil du bare opleve, at ingen tør stole på dig – og du ødelægger alt for meget for andre. Samtidig bliver din samvittighed drænet…
– Du må ikke være utro: Når man bliver gift, bliver man “ét kød”. Tager man et sidespring med en anden partner, kommer der kun sår ud af det. Gud ved jo ganske fint, at græsset ikke er grønnere, hvor det er spændende i starten, men græsset er grønnest der, hvor det bliver vandet. Gud ønsker hele hjerter og ikke brudte hjerter.
– Lad vær at fyld dig med gysere, splatterfilm, okkulte spil og film mv.: Det åbner ganske enkelt en kæmpe port for Satan… så det er og bliver bare for at passe på dig. Jesus ønsker, du skal fyldes med fred – og ikke med ufred, frygt, vrede og jalousi.
– Du må ikke lade dig fylde med porno: Hvis du er gift, er det faktisk direkte utroskab, fordi du begærer en anden, end din partner. I de fleste tilfælde vil også din partner også bliver ret ulykkelig, hvis vedkommende fandt ud af det. Herudover prostituerer du dig selv og får et ekstremt unaturligt forhold til sex – og mange parforhold bliver faktisk ødelagt af det. Endelig er du med til at støtte hele porno-industrien, hvor ekstremt mange kvinder bliver købt og solgt mod deres vilje og får smadret deres liv.
Når det lille barn forsøger at sætter sin hånd på den varme kogeplade, vil enhver kærlig forældre forsøge at forhindre det. Gang på gang, vil man fjerne barnets hånd, og sige ”fyh”. Man kan næsten helt fristes til at tro, at barnet kan blive ret knotten på sine forældre; for de skal da ikke blande sig. Først når det er gået galt, og hånden faktisk lander på den tændte kogeplade, vil barnet pludselig forstå, hvorfor mor og far virkede så vrede, hver gang. Det var for at beskytte deres barn. Problemet er bare, at jo ældre barnet bliver, desto mere bestemmer barnet selv, om det vil lade sig beskytte eller ej. Og har hånden først ligget på kogepladen, kan det give nogle voldsomme skader og efterfølgende ar.
Sådan er det også med Gud. Man bestemmer selv om man gider at opleve Gud – og dermed bruge tid på Ham – og man bestemmer selv, om man vil lade sig beskytte af Hans regler.
– og så skal man bare huske, at hvis man med vilje trækker sig væk fra Gud og ikke vil følge Ham, men alligevel stadig tror på at Gud er en realitet, så har man altså bare ikke billetten til Himmelen mere, den dag, vi dør – eller den dag bortrykkelsen sker! Husk, at selv Satan, tror på Gud… Satan har bare aktivt valgt, at han IKKE at vil adlyde Gud, og derfor bliver han dømt til EVIGE flammer.
Jakobs brev 2 v19 -20
Tror du virkelig, det er tilstrækkeligt bare at have en trosbekendelse, der siger: ‚Jeg tror på én, sand Gud.’? Det er godt, at du tror på den ene, sande Gud! Det gør de onde ånder også, men de ryster alligevel af skræk for dommens dag. Tænk dig om! Skal jeg forklare dig, hvorfor tro, der ikke omsættes i handling, er værdiløs?
– og nej, det er bestemt ikke altid lige let at følge Jesus. Og slet ikke, hvis man vælger at bygge sit liv på at være populær, på anerkendelse fra andre og på de generelle værdier, der er ”i verden”. Omvendt er det bestemt heller ikke let, at leve i en verden, hvor man altid vil være afhængig af, hvad andre synes om en, og at man helt alene skal bære alle bekymringer.
Det er ikke tit, man høster popularitet, hvis man kommer til at tale om Jesus med sine ikke-kristne venner. I stedet kan man ret hurtigt føle sig talt ned til, latterliggjort og mobbet osv – og så finder man ud af, at dem, man troede var venner, faktisk var ret hule. Omvendt oplever man også, at når man helhjertet sige JA TAK til Jesus og GIDER at bruge tid med ham, betyder det INTET, hvad de andre siger, men i stedet rejser der sig en kæmpe fred og taknemlighed til Gud indeni.
Filipperne 4:6-7
Vær ikke bekymrede for noget, men sig altid Gud tak og læg jeres ønsker frem for ham i bøn. Så vil I opleve, at Guds fred, som overgår al menneskelig forstand, vil beskytte jeres tanker og hjerter og bevare jeres tillid til Jesus Kristus.
Så stop op…! Overvej hvilke kvaliteter og værdier, der betyder noget for DIG! Og hvis du tror på, at Gud er der – så overvej lige hvad der er vigtigst – er det det korte liv her på jorden? Eller er det evigheden, når vi dør, så enten byder på Himmel eller Helvede. Valget ér og bliver dit – KUN dit…! Og nej, du får ikke dommen her på Jorden, hvis du vælger at vende ryggen til Jesus – men når først du er død og ser, hvad der sker, er det desværre for sent. Så måske er det fint at overveje allerede nu – for du ved aldrig, om du lever i morgen!!
Johannes 11:25-26a
Jesus fortsatte: „Jeg er opstandelsen og livet. De, der tror på mig, skal leve, selv om de dør; og de, der lever i troen på mig, skal aldrig i evighed dø.
Du skal også vide, at Jesus HAR kaldt på DIG. Spørgsmålet er bare, om du vil høre – og om du vil gøre noget ved det…?
Andreas Slot-Henriksen
December 2018