Får du aldrig bønnesvar?

Ved du godt, at Jesus ønsker at give dig ALT, hvad du beder om..?

Dem, som helhjertet har taget imod Jesus, og som har vendt om fra et liv i synd, kalder Han for “sine børn”, og Han vil give dem ALT. Problemet er bare, at alt for mange tror, at de bare kan få og få og få, men faktisk oplever de aldrig rigtig konkrete bønnesvar. Hvorfor..? Fordi Jesus har sat sine børn til at gå ud og “bære frugt” – og DEREFTER vil han give ALT, hvad vi beder om i Jesu navn.

I Johannesevangeliet 15:16, siger Jesus: “Det er ikke jer, der har udvalgt mig, men mig, der har udvalgt jer. Jeg har sat jer til at gå ud og bære frugt – og det skal være en varig frugt – så min Far kan give jer alt, hvad I beder ham om i mit navn.”

Så spørgsmålet er: Bærer du frugt..? Eller sidder du bare i din sofa og “venter på Gud”? For hvis du bare sidder og venter, kan du virkelig vente længe… men når du beslutter dig for, med Jesus som centrum i dit liv, at GÅ ud (det er en aktiv handling) og faktisk leve som Jesus’ ambassadør – som den person, Gud har håndplukket og udvalgt, begynder det her at ske:

Matthæusevangeliet 6:33
Søg først Guds rige og gør hans vilje, så får I alt det andet i tilgift.

Læs også lige slutningen af I Johannesevangeliet 15:16, igen: “…så min Far kan give jer alt, hvad I beder ham om i mit navn.”
– Jesus KAN altså ikke give dig ALT, hvad du beder om, før du bærer frugt. Det er en åndelig lov, Gud at sat op for os, fordi Han ønsker, vi har en sund relation til Jesus, hvor vi har gjort Ham til CENTRUM i vores liv, og at vores ønsker bliver efter Hans hjerte.

….så lad vær at søge tilgiften først! For så har du misforstået Guds rige!!! Søg FØRST Gud og bær frugt ved at gøre Hans vilje… så får du alt det andet i TILGIFT.

August 2018
Andreas Slot-Henriksen

GRATIS ægteskabsseminar - 31. oktober 2020

Mangler du information om et bestemt emne, så skriv et søgeord herunder… Måske kan du være heldig og finde noget relevant…

Categories

Vil du vide mere om Jesus..?

Se serien “Hvordan bliver jeg Kristen”, som tager dig igennem de mest fundamentale ting om, hvad det vil sige at være en Kristen – altså at være “efterfølger af Jesus Kristus”.