Er vi alle kaldet til at være Jesus’ disciple?

Er vi alle kaldet til at være Jesus’ disciple og udføre mirakler?

– eller skal vi holde os fra det overnaturlige?

Hvor har jeg godt nok tit hørt: ”Det er ikke alle troende, der skal evangelisere, helbrede, profetere, tale i tunger” osv…!

Faktisk har jeg mødt kristne, som nægter at bede for andre til f.eks. helbredelse, fordi vi ikke alle er kaldet til det.

Så lad os lige tage det kronologisk i Bibelen… for en “personlig holdning”, kan vi ikke bruge til så meget i det her spørgsmål.

Er vi alle kaldet til at helbrede syge?

Jesus helbreder selv en masse mennesker. Altså JESUS tager vores sygedomme på sig:

Matthæus 8:16-17
Samme aften blev mange dæmonbesatte mennesker bragt til Jesus. Han behøvede bare at sige et ord, så flygtede dæmonerne. Og alle de mennesker, der havde smerter eller var syge, blev helbredt. Dermed opfyldtes det, som er talt gennem profeten Esajas:
„Han tog vores sygdomme på sig,
han bar vores lidelser.” (ref: Esajas 53:4)

Senere læser vi, hvordan Jesus giver sin magt og autoritet til disciplene…

Lukasevangeliet 9:1-6
En dag kaldte Jesus de Tolv sammen og gav dem magt og autoritet til at uddrive alle slags dæmoner og til at helbrede de syge. Så sendte han dem ud for at forkynde budskabet om Guds rige og for at helbrede de syge. „I skal ikke tage noget med på rejsen,” sagde han, „hverken en stav eller en taske med mad, penge, og ekstra tøj. Når I bliver budt ind i et hjem, så bliv der, så længe I er i byen. Men hvis ingen vil tage imod jer, så forlad byen og ryst dens støv af jeres fødder som et tegn på, at de er overladt til deres egen skæbne.”
Så drog de af sted fra landsby til landsby, forkyndte budskabet om Guds rige og helbredte de syge alle vegne.

Så kan man straks sige – “Præcis… det var netop kun de 12, der blev sendt af sted – og som fik magt og autoriteten”, men hvis vi læser videre i næste kapitel, sender Jesus faktisk endnu flere ud, til at gøre præcis det samme.

Lukasevangeliet 10:10-12
Jesus udvalgte nu 70/72 andre disciple, som han ville sende i forvejen, to og to, til de landsbyer, han selv senere ville besøge. Han gav dem følgende instrukser: „Høsten er stor, men arbejderne er få. Bed derfor høstens herre sende flere arbejdere ud til sin høst. Tag af sted nu.
…..
Helbred de syge i byen og sig til dem: ‚Nu er Guds rige kommet til jer.’ Men hvis en by ikke tager imod jer, så gå gennem dens gader og råb: ‚Vi ryster støvet fra jeres by af vores fødder for at advare jer om Guds dom. Vi har sagt jer det: Guds rige er kommet nær!’ Jeg siger jer, at det gudløse Sodoma vil stå sig bedre på dommens dag end sådan en by.”

Så Jesus sender her 72 yderligere disciple ud… Og det er ikke engang nok. Derfor siger han ”Bed derfor høstens herre sende flere arbejdere ud til sin høst. Tag af sted nu.” I Apostlenes gerninger, var ikke engang f.eks. Paulus eller Stefanus en del af de 12 disciple, men de tog stadig befalingen fra Jesus om at “gå ud og helbrede de syge og kaste dæmoner ud” til sig og handle på det. Faktisk siger Paulus også meget klart i sin undervisning:

1 Korinterne 4:19
Men jeg kommer snart, om Herren vil, og så vil jeg gerne kunne se Guds kraft i funktion hos jer frem for de mange store ord.

Så vi kan altså ret tydeligt læse, at Paulus faktisk forventer, at menigheden gør brug af Guds kraft, ligesom han selv gør det (1 Korinterne 2:4) – og flere gange siger han, at vi skal følge hans forbillede.

Vi har endnu et eksempel i et af evangelierne, hvor det ikke engang er “de nærmeste 12 disciple”, der gør brug af den magt og autoritet, Jesus har givet dem.

Markusevangeliet 9:38-39
Johannes sagde nu til Jesus: „Mester! Vi så en mand drive dæmoner ud i dit navn, og vi sagde til ham, at det skulle han holde op med, for han var ikke en af dine disciple.”
„Lad være med at hindre ham,” sagde Jesus. „Ingen kan det ene øjeblik gøre undere i mit navn og så i det næste tale ondt om mig.

….så fakta er, at det ikke kun var de 12 disciple, Jesus sendte ud, som faktisk går i Hans magt og med hans autoritet. Men endnu mere interessant er det faktisk, at Jesus i “Missionsbefalingen” siger:

Matthæus 28:16-20
De 11 disciple tog derefter af sted til den bjergskråning i Galilæa, hvor Jesus havde sagt, de skulle mødes. Da de så ham, faldt de på knæ og tilbad ham. Men andre var usikre.
„Gud har givet mig al magt i himlen og på jorden,” sagde Jesus. „Gå derfor ud og gør mennesker fra alle folkeslag til mine disciple. Døb dem til at tilhøre Faderen og Sønnen og Helligånden, og lær dem at adlyde alt, hvad jeg har befalet jer. Og husk: Jeg er altid hos jer indtil verdens ende.”

…og læg lige mærke til, hvad Jesus helt præcist siger her: “…og lær dem at adlyde alt, hvad jeg har befalet jer.” Så hvis vi alle skal gøres til Jesus disciple og derigennem skal ADLYDE alt det, Jesus har befalet de 11 disciple (Judas er på det her tidspunkt død), betyder det altså også, at vi skal gøre PRÆCIS det samme, som de også gjorde. Hvis vi sammenholder det med de sidste ord, Jesus siger til sine disciple:

Markusevangeliet 16:15-20
Senere gav Jesus sine disciple følgende befaling: „Gå ud i hele verden og forkynd det gode budskab for alle mennesker. Den, der tror og bliver døbt, vil blive frelst. Men den, som ikke tror, vil blive dømt. Og disse tegn skal følge dem, der tror: med fuldmagt fra mig skal de drive dæmoner ud, de skal tale med nye tunger, og hvis de kommer til at tage på slanger, vil der ikke ske dem noget. Skulle de drikke gift, vil det heller ikke skade dem. Og de skal lægge hænderne på de syge, så de bliver helbredt.”
Efter at Herren Jesus havde sagt alt, hvad han ville sige til sine disciple, blev han taget op til Himlen, hvor han satte sig ved Guds højre side.
Disciplene begynder at forkynde budskabet om Jesus
Og disciplene gik ud alle vegne og forkyndte budskabet om Jesus, og Gud gav dem magt til at udføre tegn og undere, som bekræftede, at budskabet var sandt.

…ja, så er der ikke så meget af være i tvivl om. Eller er der…? For der er rigtig mange, der ikke bryder sig om passagen fra Markusevangeliet 16, fordi det skubber til os, fordi her står tingene virkelig ekstremt direkte. Derfor vil du kunne finde argumenter som: “Lige præcis versene 15-20 er måske tilføjet senere, så dem kan vi ikke tage for ægte”. Og ja, i nogle håndskrifter er de vers faktisk pillet ud… og jeg ved godt, at kapitler og versnumre først er blevet påført meget senere af “menneskelig hånd”, men jeg er så naiv, at jeg ikke tror på tilfældigheder, når vi snakker “Guds ord”. Tager vi versene ud fra Markus 16, ender vi med at have 666 Bibelvers tilbage… og er det mon en tilfældighed? Jeg tvivler….

– andre vil så gå ind og fortolke i teksten med fra de græske tekste og sige, at der står “Og disse tegn skal følge dem, der HAR trorET:” ….men at tro, man kan oversætte grammatik / nutid / datid uden at kunne tale græsk, er virkelig farligt. Mest af alt minder det om at ændre i det, så det passer til ens egen “lommefilosofi”, for der står ganske enkelt ikke “HAR TROET” – og det ville heller ikke give mening! Vi oplever f.eks. også i Jehovas Vidners Bibel, at de ændre lidt grammatik/tegnsætning hist og pist, for at få det til at passe ind i deres egen fortolkning – og resultatet er en død sekt langt fra Jesus – og samtidig en ikke-levende relation med Jesus Kristus som Guds ENESTE fysiske søn.

I forhold til “helbredelse”, vil jeg lige slutte med endnu et eksempel fra Bibelen, hvor det IKKE er datidens “12 apostle”, der beder til helbredelse:

Jakob 5:13-18
Hvis I lider ondt, skal I bede. Er I glade, så syng lovsange. Hvis nogle af jer ligger syge, kan I tilkalde menighedens ledere (det græske ord for ledere, kan også oversættes til “erfarne”). De vil så salve jer med olie i Herrens navn og bede for jer, så vil bøn i tillid til Herren gøre jer raske, så I kan stå op fra sygesengen. Og har I begået en synd, vil I få tilgivelse. Bekend derfor jeres synder for hinanden og bed for hinanden, så I kan blive helbredt.
Troens bøn kan udrette store mirakler. Tænk blot på Elias. Han var ligesom os, et ganske almindeligt menneske, men han bad inderligt om, at det ikke måtte regne, og der faldt ingen regn i tre og et halvt år i hele landet. Så bad han om, at det igen måtte regne, og det begyndte at øse ned, så planterne kunne vokse.

Der står altså ganske ordret “…så vil bøn i tillid til Herren gøre jer raske, så I kan stå op fra sygesengen”.

Er vi alle kaldt til at være Jesus' disciple?

Profeti og tungetale

Men hvad så med alt det her med at profere og tale i tunger? …for Paulus siger jo netop, at det kun er NOGLE, der kan… Eller…?

1 Korinterne 12:7-11
Når den enkelte får en åbenbaring fra Helligånden, er det, for at det skal blive til gavn for andre mennesker. Én modtager måske et visdomsord fra Helligånden, mens en anden modtager et kundskabsord fra den samme Ånd. Én modtager tro, mens en anden får nådegaver til at helbrede syge ved den samme Ånd. Én får kraft til at gøre undere, mens andre får inspiration til at tale profetisk, til at bedømme ånderne, til forskellige slags tungetale eller til at udlægge en tungetale. Men det er den samme Helligånd, der giver kraften og inspirationen til alle disse ting, og det er ham, der bestemmer, hvilke nådegaver den enkelte får.

…det er SÅ rigtigt, hvad Paulus skriver her. I kontekst er det skrevet som vejledning til menigheden i Korinth. Mange har tolket det som at man kun har én af gaverne, men det er bare ikke dét, der står.

Lad mig give dig et eksempel: Jeg vandrer i det daglige med at helbrede de syge, men sidder jeg i en kristen forsamling til “Gudstjeneste” kan Helligånden sagtens give mig en tungetale til udlægning – eller måske et kundskabsord/profeti. En anden, som måske til dagligt vandre i det profetiske, kan til samme samling få en inspiration af Helligånden, til at skulle bedømme ånder eller til at helbrede en syg. Det der står er, hvordan Helligånden kan inspirere os til de forskellige gaver – der står INTET om, at en person KUN kan få EN gave. Faktisk siger Paulus videre, at vi skal stræbe efter at få flere af nådegaverne:

1 Korinterne 14:1
Stræb efter at vise kærlighed og søg de åndelige gaver, især den profetiske gave.

…hvorfor ville Paulus sige, at menigheden (vi) skal stræbe efter de åndelige gaver hvis vi ikke kan få flere..? Det gør han netop, fordi vi kan få dem, hvis vi søger dem og stræber efter at få dem (Matthæus 7:7-11).

Læser vi videre i samme kapitel, kan vi læse at Paulus skriver:

1 Korinterne 14:5 (igen skrevet til en menighedssamling)
Jeg ville ønske, at I alle kunne tale i tunger, men endnu hellere, at I alle kunne profetere. Det er nemlig bedre at profetere end at tale i tunger – medmindre man også udlægger tungetalen, så hele menigheden kan få gavn af det.

Så her konkluderer Paulus altså, at det ikke er alle, der rent faktisk profeterer eller taler i tunger… men han ville ønske, det var sådan. Og nej – heller ikke her, mener han, at det kun er enkelte der er udvalgt til det, for lige et par vers videre, skriver han:

1 Korinterne 14:31
I kan alle sammen komme til at profetere, den ene efter den anden, så alle kan lære noget og blive opmuntret og hjulpet.

Så Paulus bekræfter altså her, at alle, som er døbt med Helligånden (de må vi forvente, menigheden i Korinth er, når vi kender Paulus’ tilgang til det jf. Apg. 19:1-7), kan profetere.

Det er også vigtigt at forstå, at har du ikke en specifik “åndelig gave”, vil du kunne få den ved at søge/stræbe efter den. Da jeg kom i brand for Jesus, kunne jeg bestemt ikke profetere… men jeg havde en brændende længsel i mit hjerte. Derfor begyndte jeg at øve mig… og nej, hvor har jeg haft svært ved det, men jeg blev ved og ved og ved – og jeg tror, at mange, der kender mig i dag, vil også vide, at Gud ofte giver mig profetiske ord/billeder, som bestemt er fra Gud… og det kommer af at øve og stræbe efter det.

Så man sige: “Jamen, hvis det ikke kommer som en åben gave Gud allerede har pakket ud for dig, er det ikke fra Gud, og så skal man ikke forsøge at få noget, for man kan jo ikke være sikker på, det faktisk ér fra Gud”. Tjaaaa… i 2. Kongebog læser vi faktisk, at Elias/Elisa havde en profetskole.

Anden Kongebog 2:5
Eleverne fra profetskolen i Jeriko kom dem også i møde, og de stillede Elisa samme spørgsmål: „Ved du, at Herren vil tage din herre fra dig i dag?” „Jeg ved det godt,” svarede Elisa. „Ti bare stille.”

…og at have en profetskole bør vel ikke være nødvendigt…? Men det var det åbenbart. Og derfor skal vi også i dag disciples og lære. Det er et Bibelsk princip… Selvfølgelig kan vi få en masse fra Helligånden, men Gud har også et princip om, at vi skal disciple hinanden. Derfor skal en erfaren discipel lære og hjælpe en uerfaren discipel – præcis som da Jesus oplærte sine egne disciple. Hvis “uerfarne” sætter sig for at disciple hinanden, kan det meget let gå galt – og “en blind kan ikke lede en blind”.

Hold mund med det tungetale…

En ting, jeg faktisk ofte bliver kritiseret for (typisk fra folk, der ikke selv taler i tunger), er, at vi i vores husfællesskab er flere, der taler i tunger på samme tid – og Bibelen siger jo:

1 Korinterne 14:27-28
Taler nogen i tunger, så lad det være to, højst tre, hver gang – og én ad gangen. Og der skal være en til stede, som kan udlægge det. Hvis der ikke er det, så skal de, der taler i tunger, tie stille i menighedens forsamling. Men de må gerne tale for sig selv ind for Gud.

Det er fuldstændig rigtigt – MEN… Paulus gør klart rede for, at der findes flere slags tungetale (1 Korinterne 12:28). Den tungetale Paulus omtaler i forhold til at tale én ad gangen, er den profetiske tungetale. Derfor skriver han netop også, at tungetalen SKAL kunne udlægges. Så hvis en person rejser sig op og giver en offentlig tungetale til udlægning, er det én ad gangen og højst to-tre personer i alt. Læser man, hvad der står i slutningen af verset, står der faktisk: ”Men de må gerne tale for sig selv ind for Gud.” Og det er netop den tungetale, som IKKE skal udlægges, der må tales (ikke hviskes – og ikke tænkes, men tales). Den her sidste linje, er der bare rigtig mange, der overser. Faktisk har jeg virkelig oplevet nogle ekstremt kraftfulde møder, når vi SAMMEN taler i tunger ind for Gud. Jeg tror også, at Satan virkelig ønsker at stoppe det med alle midler, fordi han ikke fatter en bjælde af, hvad der bliver sagt.

Farlig tendens

Jeg ser i tiden flere og flere grupperinger af ”kristne”, som virkelig elsker Jesus og som ønsker at gøre ham til centrum i alt, men meget af det der sker er, at man fjerner det overnaturlige og KUN går tilbage til lovtrældom. Nogle gange kan Satan virkelig bruge det SÅ meget, at pludselig går man tilbage og vil holde de gamle moselove. Man må derfor ikke spise gris længere, man skal betale tiende, man skal holde sabbat – ja, enkelte går endda så vidt, at de bliver omskåret for at leve ”helligt” nok. Og det ”sjove” er, at når man går med Gud på den her måde, oplever man ikke et eneste mirakel i hverdagen.

Andre går over i den ”boldgade”, at de overstuderer Guds ord. De vender hvert eneste punktum og komma… Det kan være godt at gøre ved enkelte ord, men helt ærligt..! De fleste af Jesus’ disciple var uuddannet og nærmest direkte ”dumme” i enkelte situationer. De var som små børn; hvis Jesus sagde noget, så stolede de på det uden at vende og dreje alt til mindste komma. De tog det overordnede præcis, som Jesus sagde – og vigtigst af alt: De handlede på Jesus’ befalinger, og de lærte nye ”efterfølgere” at gøre det samme.

Guds frihed

Tag de løfter, der står i Bibelen, som de står! Lad være at lave om i dem, så de passer til dig, men tro på dem, som et lille barn (Matthæus 18:3) og proklamérer dem ind over dit liv og lad dem slå rod.

Gør som der står i Guds ord! Bliv den, Guds ord siger, du er! Opfør dig, som Guds ord befaler dig! Lad være at finde undskyldninger for IKKE at gøre det, der står du skal.

Pas på ikke at ”sætte Gud i bås”, så Han passer efter DIT hoved, men lad Guds ånd virke!

1 Johannes’ brev 5:14-15
Vi har den tillid til ham, at han svarer os, når vi beder, lige meget hvad det drejer sig om, så længe det er i overensstemmelse med hans vilje. Hvis vi altså ved, at han svarer os, hvad vi end beder om, så ved vi også, at vi får, hvad vi har bedt om (ordret fra Græsk: “så ved vi også, at vi har, hvad vi bad om“).

Det er dog vigtigt at understrege, at selvom vi alle er kaldet til at være Jesus’ disciple, skal vi IKKE allesammen gå på SAMME måde. Vi er alle forskellige lemmer på det samme legeme, og vil derfor nødvendigvis gøre tingene på forskellige måder og med de dominerende gaver, vi har fået fra Helligånden. Målet skal dog altid være det samme: At elske Jesus og at føre flere mennesker til tro på Ham og dermed til frelse.

Kolossenserne 3:15
Lad den fred, som kommer fra Kristus, kontrollere jeres tanker. I blev jo kaldet til at leve i fred som lemmer på samme legeme. Vær altid taknemmelige.

Andreas Slot-Henriksen
17. august 2020