Du elsker Jesus
…men er plaget af uhåndterbare følelser eller seksuelle billeder?
Lad os starte et helt andet sted… nemlig med ”Hellighed” …sikke en underlig størrelse!
For mange er udtrykket ‘Hvor er du hellig’, blevet et skældsord… Et ord man bruger, når folk ikke ‘er med på noget’ – en vending, der bruges til gruppepres og til at overtale folk til at ‘gå lidt længere’, end de har lyst til.
Men ved du godt, hvad det egentlig betyder at være hellig? Ordet hellig kommer af det tyske “heilig”, som er afledt af ‘hel’ i betydningen ‘uskadet, sund’… Ret interessant betydning, som jeg kommer tilbage til. Man forbinder ordets betydning “hellig” med fromhed, med kirke og med Gud, men dybere i begrebet ligger også ærefrygt for Gud og dyb renhed. I Bibelen siger Gud i 3. Mosebog, som Peter her refererer til, følgende:
1. Petersbrev 1:16
Der står jo skrevet: „I skal være hellige, for jeg er hellig.”
…alene bare i navnet “Helligånden”, fremtræder hellig som noget ret centralt, for Han kunne ligeså godt have heddet ”Gudsånden” eller noget i den stil, men idet hellighed er så stor en del af Guds natur, er navnet altså ”Helligånden”. Så vi kan vist roligt konkludere, at Gud altså er hellig… og omskrevet til ‘dansk’, betyder det, at Gud er ren, god og retfærdig. Gud er så hellig, at han ikke kan tåle synd – han er nødt til at adskille sig fra alt det, der er mørkt og forkert ifølge Ham.
…men lod du mærke til i bibelverset, jeg citerede, at Gud faktisk BEFALEDE, at VI også skal være hellige…? Det var ikke engang en forespørgsel, men et direkte bud – et krav, som Peter endda i det Nye Testamente refererer til. Læser vi videre, kan vi læse, at de menigheder, som apostlene skriver til, virkelig har forstået budskabet. Derfor omtaler eller ‘titulerer’ fx Paulus de kristne sådan her:
Kolossenserbrevet 3:12 BPH
Som Guds udvalgte, elskede og HELLIGE børn skal I iklæde jer det liv, han gav jer. Vær barmhjertige, venlige, ydmyge, imødekommende og tålmodige.
Gud ønsker altså også, at vi skal leve så helligt og rent, som vi overhovedet kan. Og ved du hvad… Det kan faktisk godt lade sig gøre at leve ekstremt rent. Selvfølgelig bliver vi gang op gang fristet, men jo tættere vi vælger at leve med Jesus, desto lettere bliver det at vende ryggen til synd.
Når vi som kristne vælger at omvende os fra synd og efterfølgende at bliver døbt til at tilhører Jesus Kristus, har synden ikke længere råderet over os. MEN…. Det betyder ikke, at Satan ikke kan plante syndige tanker i dit hoved.
Jeg oplever SÅ mange kristne, der i deres ”tanker” er plaget af egocentriske tanker og følelser, angst, seksuelle billeder, ord med eder og forbandelser og som man faktisk går helt ned på det, fordi man tror, man er den eneste i verden, der får sådan nogle tanker, og fordi man samtidig af hjertet hverken vil eje eller have tankerne. Det ”sjove” af det hele er, at ingen taler om det, fordi man tænker ”jeg er jo den eneste der har det sådan” – og derfor bruger Satan det enormt meget… og jo tættere man kommer på Jesus, desto mere vil Satan forsøge at påvirke dine tanker i håb om, at du enten ”falder i” og giver efter for tankerne – eller at du begynder at fordømme dig selv med skam. Mange oplever, at de bliver sat fri fra de ekstreme bindinger, der kan være i ”syndens lænker” i dåben EFTER omvendelse, men tankerne vil altid forsøge at komme ind, fordi Satan altid går efter de svageste punkter hos os. Når man først får de her tanker og følelser, føler man sig bestemt ikke hellig, men nærmere beskidt og uren – og så trækker man sig lidt væk fra Gud, fordi man ikke føler sig værdig.
Da jeg kom i brand for Jesus, for snart seks år siden, blev jeg i starten også konstant plaget af stort set alt… ligefra fra seksuelle billeder til eder og forbandelser om Gud, om Jesus eller om Helligånden. Jeg følte at mine følelser, som bunder i egoisme – fx ”sårethed” osv. i den grad kom på prøve…! Men jeg tog et valg! …for jeg VIDSTE, at mit hjerte var et helt andet sted, end mine tanker. Ofte oplevede jeg, at jeg kunne bede for noget helt andet, og smask… så sad der et billede på nethinden, jeg bestemt ikke ønskede – eller midt i en samtale med andre, blev jeg banket i gulvet af tvivl med ALT omkring Gud. Satan forsøgte virkelig at få mig ned med nakken i skam og dårlig samvittighed! Så mit VALG var, at jeg ikke ville anerkende det her, som mine egne tanker eller billeder. I stedet begyndte jeg, hver gang jeg fik et angreb, at prise Gud: ”Jesus tak fordi du kender mit hjerte. Tak fordi de her tanker / ord / billeder slet ikke er mine. Tak fordi jeg helligt og rent kan få lov til at stå foran dig, og fordi din ånd i mig, skal være den, der sætter dagsordenen i mit liv. Jesus, tak fordi du elsker mig, og tak fordi har sat mig fri fra syndens lænker. Tak at jeg er dit barn og at jeg vokser i dig dag for dag”.
…og jo mere jeg kunne lade være med at tage det ind over mig som “skam”, men bare prise Jesus midt i det hele, oplevede jeg, hvordan Satan var nødt til at gå mere og mere i baggrunden. For han ønsker jo ikke, at hans “tanker” i mit hoved skal bruges til at prise Gud i stedet.
Husk…! Der er kæmpe stor forskel på at få en tanke / et billede, som ikke er fra dig selv og som du ikke ønsker… og så at lade sig styre af det, du får. Paulus omtaler det så fint i sit brev til romerne:
Romerne 6:16-23 BPH
Ved I ikke, at hvis man lader sig styre af noget, bliver man slave af det? Lader du synden styre dit liv, fører det til død. Men lader du lydighed mod Gud styre dit liv, fører det til Guds accept og velbehag. I har været slaver af synden, men Gud ske tak, at I med liv og sjæl er blevet lydige mod den undervisning, I har modtaget. I er løst fra syndens slaveri og er nu ivrige efter at gøre det, som er ret. Jeg bruger disse menneskelige billeder om slaveri for at hjælpe jer, da I stadig er svage i troen. Før i tiden var I behersket af urene tanker og onde handlinger, som førte til et udsvævende liv. Men nu skal jeres liv være kendetegnet af rene tanker og gode gerninger.
Dengang I var slaver af synden, tænkte I ikke på, om det, I gjorde, var godt i Guds øjne. Hvad førte det jer ud i? Kun ting, som I nu skammer jer over. Sådan et liv ender nemlig med død. Nu, da I er løst fra syndens lænker og er kommet ind i et lydighedsforhold til Gud, fører det til et liv, som Gud kan acceptere, og det ender med evigt liv. Synd straffes med døden, men Gud skænker det evige liv gennem Jesus, vores Frelser og Herre.
Før dåben og overgivelsen til Jesus, er du slave af synd… af de tanker, du får i hovedet… men efter at du lader Jesus forvandle dig – lader dig døbe – overgiver dig 100% til Jesus i ALT, så er du ikke længere slave af det, men så kan du SELV vælge, om du vil vende ryggen til det, så du fortsat kan leve HELLIGT ind for Gud, eller hvad du vil gøre med de tanker, du får.
Gud ønsker, at vi skal have det godt. Han ønsker at passe på os, som en KÆRLIG far. Netop derfor er betydningen af hellighed virkelig dyb : ”uskadet og sund”. Ved at leve helligt med Gud og frigjort fra synd, bliver vi ikke ”skadet”. Alt det, vi ikke må for Gud, er faktisk for at passe på os, men desværre er det ofte vores egen egoisme og stolthed, der spænder ben for at Gud kan komme til. Og hvad mener jeg så med det…? Lad mig gi dig nogle eksempler.
Der er en, der har behandlet dig uretfærdigt, og du bliver rasende…. Fordi du føler dig trådt på. Men vrede på dén måde er synd. Hvorfor? Fordi Gud vil passe på dig, og efter sådan et raseriudbrud, har alle det dårligt og er kede af det – og du giver pludselig grobund for bitterhed og jalousi, som smadrer dig endnu mere.
– ofte er det egen egoisme, det gør, at man reagerer sådan. Følelsen af : “Jeg har ret til at forsvarer mig selv”. Selvfølgelig skal vi sætte grænser og passe på os selv, men ikke i vrede!!
Et andet eksempel: Du har gjort noget forkert og dækker over det med en lille hvis løgn. Hvorfor? For at redde dit eget skind – igen egoisme, som kun gør, at man får det dårligt indeni… Indtil man har gjort det så mange gange, at man er ligeglad. Men en lille hvid løgn er ikke hvid – i Guds øjne, er den kulsort.
Eller… Fx. clairvoyance, yoga, kampsport, dybdemeditation og anden afgudsdyrkelse, hvor man åbner for ”de åndelige energier”…. Du føler, du har ret til det, og lukker øjnene i for de åndelige aspekter i det. Fordi DU ikke vil give afkald på din egen idé om, hvad der er for noget… men problemet er bare, at det adskiller dig fra Gud, idet Gud IKKE vil dele dig med andre. Det er enten Gud eller slet ikke Gud… Der er ikke noget, der hedder ”både og”, for så giver du ikke Gud lov til at passe på dig. Gud er ”jaloux” og vil ikke deles med andre…
2. Mosebog 20:5a BPH
Du må ikke bøje dig for et afgudsbillede eller tilbede det, for jeg er Herren, din Gud, og jeg vil ikke dele din hengivenhed med nogen anden gud.
Netop derfor siger Jesus også senere:
Matthæus 6:24 BPH
Ingen kan tjene to herrer. Enten vil man hade den ene og elske den anden, eller man vil satse på den ene og ignorere den anden. I kan ikke tjene både den sande Gud og pengeguden.
Så vi er nødt til at forstå, at hvis vi virkelig tror på Jesus, betyder det også, at vi skal vælge at adlyde ham i ALT. Lader vi derimod vores egen ”stolthed”, ”forståelse”, ”fortolkning” kommer imellem, har vi dømt os selv. Jesus siger det faktisk ret klart her:
Johannesevangeliet 12:47 BPH
Hvis mennesker hører mine ord, men ikke adlyder, så er det ikke mig, der dømmer dem. Jeg er kommet for at frelse mennesker, ikke for at dømme dem.
Og Paulus bekræfter det igen, i sit brev til hebræerne:
Hebræerbrevet 4:12 BPH
Pas på ikke at være ulydige, for når Gud taler, er der både liv og kraft i hans ord. De er skarpere end noget tveægget sværd og er i stand til at trænge ind i hjertets inderste kroge. Guds ord afslører vores hemmeligste tanker og motiver, og de sætter skel mellem det sjælelige og det åndelige.
Det er ikke nok kun at tro, at Jesus har været der som en historisk person. Det er heller ikke nok at tro på, han var Guds søn, men du er også nødt til at ADLYDE Ham, hvis du vil gå hele vejen til Himmelen, den dag du dør. Så det betyder ganske enkelt: Tro, omvend dig fra synd, bliv døbt (helt under vand) og bliv døbt med Helligånden. Så kan din vandring med Jesus for alvor STARTE, hvor du begynder at adlyde Gud og tager imod den FRIHED, Jesus købte til dig på korset. Du er også aktivt nødt til at læse i Bibelen, så du ved, HVAD Jesus har sagt, og HVAD du skal adlyde… for vælger du derimod IKKE at ville adlyde Jesus, har du dømt dig selv, og din “tro” er forgæves!!
Johannes 12:47-48 BPH
Hvis mennesker hører mine ord, men ikke adlyder, så er det ikke mig, der dømmer dem. Jeg er kommet for at frelse mennesker, ikke for at dømme dem. Men de, der forkaster mig og mine ord, vil på dommens dag blive dømt af de ord, som de har hørt mig sige.
…hvad er din egen ”ret til at have ret” egentlig værd? Jeg vil godt nok hellere ”tabe ansigt” og ydmyge mig her på jorden, og så have fællesskab med Jesus i al evighed, end at ”holde på min ret” om humanisme og frisind, for Bibelen er IKKE humanisme, men Guds ord er kraft – og Gud bør vi frygte i respekt (ærefrygt)!
Galaterbrevet 5:19-21 BPH
Folks ugudelige og egoistiske handlinger er velkendte, som for eksempel: Seksuel synd, umoral og perversitet; afgudsdyrkelse og okkultisme; had, skænderier og misundelse; hidsighed og selviske ambitioner; klikedannelse og jalousi; drukkenskab og orgier. Jeg har sagt det før, men siger det gerne igen: De, der lever på den måde, vil ikke få adgang til det kommende Guds rige.
Så… lev helligt..! Acceptér at du faktisk godt kan komme tættere på Jesus, hvis du vil. Synd og egenrådighed adskiller dig fra alt det, Jesus har til dig! Lad vær at tage alt det, du ikke må, som fordømmelse, men som kærlig vejledning af en FAR der VIRKELIG elsker dig og som ønsker fællesskab med dig, HVIS du vender om til Ham.
Andreas Slot-Henriksen
April 2019