Åbner i en ny fane

Hvordan skal vi være Salt og Lys?

Hvordan skal vi være Salt og Lys?

Hvordan skal vi være Salt og Lys?

Tre citater fra undervisningen d. 2022-12-21

u kan ikke være lys og salt derhjemme; gå derhen, hvor mennesker er.

Jo mørkere det er, jo kraftigere skinner et lille lys.

Gå ud og vær det lys, gå ud og vær det salt, som kan skinne for andre mennesker.

Kort beskrivelse af undervisningen

Undervisningen udfolder, hvad Jesus mener med at være jordens salt og verdens lys, helt ned i hverdagens små valg og reaktioner. Der opfordres til at bære Guds kærlighed ud, ikke som dom, men som tjeneste, der bevarer, renser og viser vej. Der arbejdes med både bibelsk baggrund og praktiske eksempler, så tro bliver til handling i familien, på arbejdet og blandt venner. Der opfordres til at tage næste skridt i tillid, fylde sig med Guds nærvær og lade Helligåndens forvandling ses i karakter og attituder.

Se undervisningen her...

Se undervisningen direkte på YouTube her: https://youtu.be/AE5NX0GyClo

NB!! Se bibelversene, som blev brugt, samt en transskribering af hele undervisningen, i bunden af siden!

Vi er afhængige af DIG!!

For at kunne lægge undervisning osv. ud er vi økonomisk afhængig af hjælp!

Da LytTilJesus.dk ikke er en organisation, er gaver ikke fradragsberettigede i sig selv — men du kan støtte gennem “Rescue Team”, som har indsamlingstilladelse og er indberettet til Skat:

Klik her og støt vores arbejde

Kom og vær med til et af vores møder

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.
Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.
Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Wedding seminar

Servicetjek af ægteskabet

Tag med til en inspirerende weekend for ægtepar, hvor I får tid, ro og konkrete redskaber til at styrke jeres ægteskab.
Seminaret er to dage og KUN for ægtepar. Det bygger på kristne værdier med fokus på kærlighed, respekt, ydmyghed og omsorg for hinanden – og selvfølgelig med god forplejning.

I løbet af dagene sætter vi fokus på kommunikation, forventninger, forskelligheder mellem mand og kvinde, konflikthåndtering og hvordan man skaber mere tryghed, nærhed og glæde i ægteskabet. Temaerne omhandler alt fra kommunikation, konflikter, tryghed og fælles værdier til seksualitet.

Vi kommer også ind på taknemmelighed, tilgivelse og konkrete redskaber, som kan styrke hverdagen sammen. Husk travesko – der bliver også plads til at gå en tur.

Undervisningen varetages af Birte og Andreas Slot-Henriksen, som selv snart har været gift i 30 år.
Birte er uddannet i PREP, som er et redskab til at styrke kommunikation og forståelse i parforholdet. Gennem årene har Birte og Andreas hjulpet mange gennem ægteskabsrådgivning og set flere ægtepar blomstre op.

Der er kun plads til MAX. 10 ægtepar, så tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet. Når holdet er booket, er der ikke flere pladser!
Prisen er pr. par og er inkl. mad og forplejning.

Læs mere og tilmeld dig

Fællesskab med nadver (ingen undervisning)

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Denne aften har vi ingen undervisning, men vi har lovsang, nadver og vidnesbyrd hele aftenen.

Vi slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

SøndagsCafé

Et arrangement for hele familien

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Klovborg

Sidste søndag i måneden samles vores lille hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Det er for hele familien... så er sker både noget for børn og voksne...!

I husmenigheden på Stenslyngen ønsker vi enhed omkring Jesus Kristus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Jesus Kristus og Guds ord, Bibelen, er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.
Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.
Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Denne undervisning er kategoriseret indenfor nedenstående emner:
– klik på dem for at se mere relevant undervisning

Vidste du, at du kan høre den nyeste undervisning som podcast på bla. Spotify og AppleMusic?

Klik dig ind og lyt her: https://li.sten.to/lyttiljesus

  • Skriftsteder fra undervisningen om 'Hvordan skal vi være Salt og Lys?'

Matthæusevangeliet 5.13–16
13 I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det så saltes med? Det duer ikke til andet end at smides ud og trampes ned af mennesker. 14 I er verdens lys. En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules. 15 Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset. 16 Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene.


Tredje Mosebog 2.13
13 Alle dine afgrødeoffergaver skal du salte; du må aldrig lade dit afgrødeoffer mangle din Guds pagts salt; sammen med alle dine gaver skal du bringe salt.



Paulus’ Brev til Romerne 12.1–2

1 Så formaner jeg jer, brødre, ved Guds barmhjertighed, til at bringe jeres legemer som et levende og helligt offer, der er Gud til behag – det skal være jeres åndelige gudstjeneste. 2 Og tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, det som behager ham, det fuldkomne.



Første Mosebog 1.1–5

1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.
2 Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene.
3 Gud sagde: »Der skal være lys!« Og der blev lys. 4 Gud så, at lyset var godt, og Gud skilte lyset fra mørket. 5 Gud kaldte lyset dag, og mørket kaldte han nat. Så blev det aften, og det blev morgen, første dag.


Johannesevangeliet 1.1–14
1 I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. 2 Han var i begyndelsen hos Gud. 3 Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. 4 I ham var liv, og livet var menneskers lys. 5 Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke.
6 Der kom et menneske, udsendt af Gud, hans navn var Johannes. 7 Han kom for at aflægge vidnesbyrd, han skulle vidne om lyset, for at alle skulle komme til tro ved ham. 8 Selv var han ikke lyset, men han skulle vidne om lyset.
9 Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden. 10 Han var i verden, og verden var blevet til ved ham, og verden kendte ham ikke. 11 Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham. 12 Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn; 13 de er ikke født af blod, ikke af køds vilje, ikke af mands vilje, men af Gud.
14 Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed.


Paulus’ Brev til Filipperne 2.12–16
12 Derfor, mine kære, I, som altid har været lydige: Arbejd med frygt og bæven på jeres frelse, ikke blot som da jeg var til stede, men endnu mere nu i mit fravær. 13 For det er Gud, der virker i jer både at ville og at virke for hans gode vilje. 14 Gør alt uden at give ondt af jer og uden indvendinger, 15 så I kan være uangribelige og uden svig, Guds lydefrie børn midt i en forkvaklet og forvildet slægt, hvor I stråler som himmellys i verden 16 og holder fast ved livets ord, til den stolthed for mig på Kristi dag, at jeg ikke har løbet forgæves eller slidt forgæves.



Paulus’ Andet Brev til Korintherne 6.14–18

14 Træk ikke på samme hammel som de vantro! For hvad har retfærdighed med lovløshed at gøre, eller hvad har lys til fælles med mørke? 15 Hvordan kan Kristus og Beliar stemme overens, eller hvordan kan en troende have lod og del med en vantro? 16 Hvilken sammenhæng er der mellem Guds tempel og afguderne? For det er os, der er den levende Guds tempel, som Gud også har sagt: »Jeg vil bo og vandre midt iblandt dem; jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk.« 17 Derfor: »Drag bort fra dem, og skil jer ud, siger Herren, og rør ikke ved noget urent! Så vil jeg tage imod jer, 18 og jeg vil være jeres fader, og I skal være mine sønner og døtre, siger Herren den Almægtige.«


Paulus’ Brev til Efeserne 5.15–20
15 Se derfor til, hvordan I lever, ikke som uvise, men som vise. 16 Brug det gunstige øjeblik, for dagene er onde. 17 Vær derfor ikke tåbelige, men forstå, hvad der er Herrens vilje. 18 Drik jer ikke berusede i vin, det fører til udskejelser, men lad jer fylde af Ånden, 19 tal til hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng og spil af hjertet for Herren, 20 og sig altid Gud Fader tak for alt i vor Herre Jesu Kristi navn.

NB! Nedenstående referat er en automatisk AI genereret tekst fra selve undervisningen. Der kan derfor forekomme fejl i større eller mindre grad!!
Se i stedet hele undervisningen på YouTube!!

  • Referat af undervisningen om 'Hvordan skal vi være Salt og Lys?'

– Hvad betyder det at være jordens salt og verdens lys i hverdagen?
– Salt: bevarer, renser, beskytter, giver smag og liv – men kan miste sin virkning, hvis det bruges forkert.
– Lys: fordriver mørket, viser vej, bæres af Guds ild og udvider sig, når vi går med Ham.
– Det Gamle Testamente bruger salt ved offer – et billede på hellighed, troskab og varighed.
– Praktisk: ikke dømme, men elske; ikke gemme sig, men gå derhen hvor mennesker er; være vedholdende i små skridt.
– Lydighed og vilighed åbner døren til Guds forudberedte gerninger – også når vi tager fejltrin undervejs.
– Fyld dig med Guds nærvær, så Hans lys og kærlighed strømmer ud i ord, reaktioner og handlinger.
– Jo mørkere omgivelser, jo tydeligere skinner et lille lys – derfor skal vi ikke frygte, men gå.

Hvordan skal vi være salt og lys? Det spørgsmål rammer lige ned i Jesus’ ord i starten af Bjergprædikenen, hvor kaldet ikke er til af og til at være noget, men til at være det – konstant, i hverdagen, midt i køkkenbordets rod og i kollegaens modstand. Midt i denne undervisning peger jeg på, at billederne om salt og lys ikke er pyntede poetiske metaforer, men jordnære virkeligheder med dyb åndelig tyngde, som kalder os ud af skjul og ind i et liv, der smager og skinner. Andreas Slot-Henriksen underviser her om, hvordan Jesus’ billeder folder sig ud i både Skriften, naturen og i vores almindelige liv, så det ikke bliver teori, men praksis, mod og kærlighed i bevægelse.

Salt gør noget i mødet med virkeligheden: det fremhæver smag, hæmmer forrådnelse, smelter is og bryder hårdhed, renser sår, konserverer, fjerner lugt og neutraliserer garvesyre. På samme måde er kaldet til at være salt et kald til at være til gavn og beskyttelse for andre – ikke dommere over dem. Interessant nok taler Jesus ind i en kultur, hvor salt ikke bare var køkkensalt, men også kom fra Det Døde Hav fyldt med næringsstoffer, som kunne bruges som gødning. Når den blanding blev mishandlet og udvasket, stod man tilbage med noget, der ikke længere gav liv, men kun kunne brænde og udpine jorden. Pointen: Det, Gud har givet os til at bringe liv, må vi bevare, beskytte og bruge rigtigt – ellers mister det sin virkning i folks liv.

I Det Gamle Testamente skulle ofrene saltes. Det er ikke tilfældigt. Salt blev et tegn på renhed, varighed og troskab i pagt. Det peger frem mod, at vores liv – det, vi bringer til Gud – må gennemsyres af Hans hellighed, så det ikke rådner på vejen, men holder sig friskt og brugbart. Og ser vi på selve saltets sammensætning, så rummer selv den naturfaglige side en prædiken: natrium og klor for sig er voldsomme, på én måde ubrugelige, men sammen bliver de til noget livsnødvendigt. Som når vi ikke går alene, men to og to, i legemets enhed, i Jesu kærlighed – så bliver der kraft, renhed og gennemslagskraft.

At være lys handler heller ikke om et religiøst skær i øjnene, men om Guds ild i hjertet. Et lys kan bæres, og hvor lyset kommer, må mørket vige. Mørket kan ikke bæres ind for at slukke lyset. Lyset skaber orientering: ikke nødvendigvis hele motorvejen, men næste skridt. Og det er ofte sådan Gud leder – som en lygte for foden, ikke et lyskast for horisonten. Så spørgsmålet er ikke: Kan jeg se alt? Men: Er jeg villig til at tage det næste skridt i tro, fordi Han lyser det op?

Lysets natur prædiker også evangeliet: Hele farvespektret bygges af tre grundfarver. Et stærkt billede på, at Faderen, Sønnen og Helligånden sammen udgør fuldkommenhed, kilde og retning. Kun en lille del af spektret er synligt for os, men virkningen af det usynlige lys (radiobølger, mikrobølger osv.) er reel. Sådan er Guds rige: Meget ser vi ikke med øjnene, men det bærer alligevel mægtig virkning. Og ligesom regnbuen folder syv farver ud, ser vi Guds fingeraftryk i skaberværkets orden og skønhed – et ekko af Hans trofasthed og nåde.

Men hvordan er man lys og salt i praksis? For det første: Gå derhen, hvor mennesker er. Salt i bøtten krydrer ikke æggemaden, og et lys under en skæppe gavner ingen. For det andet: Lad kærlighed styre tone og timing. At være salt og lys er ikke at dømme og true, men at tjene, lytte, opmuntre og fortælle sandheden i kærlighed. For det tredje: Vær tålmodig. Nogle steder kan du ikke prædike med ord – men du kan prædike med dit liv. Respekter grænser, bær med mildhed, og lad din forvandling tale højere end dine taler.

Her lander undervisningen helt lavpraktisk: Det handler om de små reaktioner og de skjulte øjeblikke. Da pladsen under radiatoren var trang, og værktøjet drillede, var det før let at eksplodere i irritation. Men når Helligånden får lov at forandre hjertet, forsvinder den indre orm af vrede og selvretfærdighed. Pludselig er der fred – og endda et smil midt i besværet. Netop der bliver lyset synligt: Når trykket stiger, flyder Kristus-lignende karakter frem i stedet for gammel surhed. Det er salt og lys i kødet og blodet af hverdagen.

Frygt? Ja, den mærker alle. Historien om at krydse kirkegården efter en gyserfilm rammer noget genkendeligt. Kroppen skriger: Løb! Men troens valg er at tage skridtet alligevel. Ikke dumdristighed, men tillid: Gud går foran, Han lyser for foden, Han kender næste sving. Og tager vi fejl, hvis vi ærligt vil lyde Ham? Så er Han stor nok til at korrigere, løfte og lede os tilbage på sporet. Det vigtigste er ikke perfektion, men villighed og lydighed.

Derfor: Fyld dig med det, du vil udstråle. Det du fodrer sjælen med, former dine reaktioner. Fylder du dig med skrammel, bliver sindet surt, tungt og kantet. Fylder du dig med Guds nærvær, ord og lovsang, skinner Hans fred gennem øjnene, stemmen og hele din måde at være på. Og jo mørkere rummet er, jo tydeligere ses selv det lille lys. Det er netop derfor, vi ikke skal gemme os i de trygge, lyse rum, men gå ud der, hvor mennesker lever, lider og længes. Det er der, saltet giver smag, og lyset viser vej.

Til sidst står kaldet skarpt: Er det nok bare at være enig med Jesus, eller kræver det et skridt ud på vandet? Sagen er, at Han allerede har gjort vej, vundet sejr og tændt lyset. Nu er det vores tur til at gå – med kærlighedens tone, med sandhedens mod og med Helligåndens ild i hjertet. Et skridt. Og så et til. Han leder, Han bærer, og Han gør vores små skridt til liv for andre.

Citat fra undervisningen: “Lydighed og vilighed, det er det vigtigste.”

Relevante søgeord: salt og lys – kristen hverdag – Guds kærlighed – praktisk discipelskab – Helligåndens forvandling – tro i handling – evangeliet i hverdagen – åndeligt mod – lys i mørket – karakter og hellighed – Jesu efterfølgelse – kærlighed sandhed nåde – være ambassadør – åndelig vækst – hjerteforvandling

ReadTranscription

Klik her for at læse hele transkribtionen af ‘Hvordan skal vi være Salt og Lys?’.

Søg efter undervisning her...

Relateret undervisning

Læs hele indholdet af undervisningen 'Hvordan skal vi være Salt og Lys?'

Vær opmærksom på, at der kan være afvigelser og fejl, da nedenstående tekst er aflyttet og tilrettet automatisk.

Hvordan skal vi være salt og lys? Jeg har taget det ud fra Matthæusevangeliet kapitel 5. I har sikkert hørt den før, vers 13-16, hvor der står: I er jordens salt. Hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det så saltes med? Det dur ikke til andet end at smides ud og trampes ned af mennesker. I er verdens lys. En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules. Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset. Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres far, som er i himlen.

Hvad gør man til det her? Og hvad i alverden betyder det, når der står: Hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det så saltes med? Det dur ikke til andet end at smides ud og trampes ned af mennesker. Har I nogensinde oplevet salt, der mister sin kraft? Det er faktisk ret mærkeligt. Og derfor tager vi fat i det.

Først og fremmest tænker jeg, at vi lige er nødt til at tage fat i salt, for at se, hvad er salt, hvad kan det bruges til? Hvad mener Jesus, når han siger, I er salt? Det er helt ærligt, det er supermærkeligt. Prøv at tænk, hvis jeg mødte en på gaden og sagde, du er simpelthen en god ven, du er en peberbøsse. Altså, det er da total random. Men det er bare så meget dybere.

I kender det. Salt er fantastisk til æggemad. Der findes ikke en god æggemad uden salt. Det gør der bare ikke. Det kan godt være i Weely, men jeg køber den ikke. Der skal salt på æg. Chips uden salt, bad. Mange chips smager rigtig meget godt. Det betyder, at der skal rigtig meget salt til. Så det er bare generelt fantastisk til mad.

Så er det sådan, jeg ved ikke, om I har prøvet, at man er træt af, at man ikke har penge til ukrudtsmiddel, så kan man faktisk drysse salt på. En stor koncentration af salt vil faktisk gøre, at det visner. Så ved I det. Have råd. Hvis man oplever, at der er is udenfor, så drysser man salt på. Hvad sker der? Isen krakelerer og smelter. Det fjerner hårdheden.

Hvis nogen af jer har problemer med små dræbersnegle eller andre slimede kryb. Det er ikke en særlig pæn måde, undskyld, der sidder en masse dyreentusiaster. Men så kan man putte lidt salt på, og så oplever man faktisk, at den bobler op og dør. Den kan ikke tåle salt. Salt konserverer mad. Det vil sige, det gør, at det er langtidsholdbart.

Det er faktisk også noget så elegant, som at det er smertestillende, hvis man for eksempel får et bistik. Så kan man putte salt på. Så oplever man simpelthen, hvordan… Jeg troede, det var sukker, men salt er faktisk langt bedre. Det er også kanon godt, hvis man har nogle sko, der bare lugter helt vildt. Så put salt i, og så fjerner det faktisk lugten.

Man kan fjerne garvesyre med salt. Hvis I har en gammel tekop, fyld det med salt hele vejen rundt, og så vil I se, hvordan garvesyren forsvinder. Man kan finde ud af, at salt fjerner farveægte pletter, frugtfarve osv. Det er helt fantastisk. I må tage masse noter af det her, for det er virkelig husråd. Det kan fjerne vandskjolder fra træ. Hvis man har sat en kaffekop eller et eller andet, der har en vandskjold, putter man salt på, og så siger det bare vum.

Hvis man har høje flammer i køkkenet, for eksempel ved en uljebrand, så er der mange, der tænker, at vi putter vand på, og så siger det bare vum. Hvis man har en krukke salt ved siden af, så hæld salt på, og så dør ilden. Der er mange gode informationer her, hva? Det er simpelthen smart. Det gør lidt ondt.

I kender også ordsproget. Det er som at putte salt i såret, fordi det gnides rundt og renses, og det gør faktisk lidt ondt, og det svier. Da jeg var barn, sagde min mor til mig, ved du hvad?

Den solsort derude, kunne du ikke tænke dig at gøre den tam? Jo, det kunne jeg. Så tager du bare en saltbøsse, og hvis du kan drysse noget salt på halen af den, så bliver den tam. Så jeg fór rundt med den der saltbøsse for at finde den der solsort, for at putte salt på halen af den. Det var først, da jeg blev voksen, jeg fandt ud af, at hvis jeg kunne putte salt på, så var det nok, fordi den var tam allerede inden. Det lykkedes mig aldrig, men det kan salt også.

Salt er faktisk et livsnødvendigt stof. Hvis ikke du får salt i din krop, så dør du faktisk. Salt er livsnødvendigt, og for meget salt, det gør faktisk også, at du kan gå hen og dø af det. Så det er den rigtige balance.

Nu snakkede jeg om det her med, hvordan kan salt miste sin kraft? Jeg er ret sikker på, at der ikke er nogen af jer, der har prøvet at have salt i en saltkrukke, og så tage det frem efter et år og drysse det på maden. Det smager da ikke af noget. Nej, det bliver ved med at smage. Det bliver ved med at have sin kraft. Men hvad betyder det så?

Alt det salt, vi pumper op fra undergrunden, er I klar over, hvor mange år det er? Det kan godt være, at det bliver upopulært blandt nogen, men jeg tror, det er 6.000 år gammelt, ligesom resten af jorden. Jeg tror, det er meget interessant, fordi når man så ser salt i supermarkedet, så kan det kun holde sig i 14 dage. Nå, anyway, det er jo en lille bonus. Salt kan holde sig altid. Det gør, at bakterier dør, men hvad er det, det betyder, når salt kan miste sin kraft?

Jo, det er sådan, at når vi tager udgangspunktet, Jesus, da han gik rundt, så gik han jo netop i den israelske kultur, og derfor taler han også ind i kulturen. Han bruger hverdagseksempler. Alle kender til salt i området, fordi det er lige omkring Det Døde Hav. Og det er sådan, at når man går ned i Det Døde Hav og tager noget salt frem, tager hånden ned og en ordentlig grab op af det her salt, så er det fyldt nede på bunden af Det Døde Hav med næringsstoffer. Det vil sige, at du kan faktisk bruge salten fra Det Døde Hav som gødning.

Problemet er bare, at hvis det har ligget for lang tid eller er blevet brugt forkert, så mister det alle de her næringsstoffer, og så er der kun salten tilbage. Og så virker det kun som ukrudtsbekæmpelse og ødelægger faktisk det, du har sået i din mark. Og så mister det kraften, den kraft, som du egentlig tog det op med, alle de her næringsstoffer. Og derfor kan det faktisk sagtens miste sin kraft. Saltet selv gør det ikke, men alle de andre saltestoffer, som er i Det Døde Hav, kan sagtens miste sin kraft.

Så det er det, det betyder, når vi får den her klump fra Det Døde Hav, med gødning, med næring, så pas på den. Lad være med at lade den miste sin kraft, for så dur det ikke til andet end at træde ned. Det er også meget interessant, fordi når man kigger på salt, så var det tilbage i Det Gamle Testamente, at når man indgik en ny pagt, så brugte man altid salt til at forsegle den med.

Den her offerpakt, eller nu siger jeg, ja, ikke pagt, undskyld, offer. Når man kommer med et offer i templet, for eksempel, det skal altid saltes. Vi kan læse det i Tredje Mosebog, kapitel 2, vers 13, der står for eksempel: Alle dine afgrødeoffer skal du salte. Du må aldrig lade dit afgrødeoffer mangle din Guds pagts salt. Sammen med alle dine gaver skal du bringe salt.

Hvorfor? Fordi salt er så vigtigt, og salt er også et billede på både helliggørelse, fordi det fjerner alt andet. Der er ingen bakterier, ingen parasitter, ingenting, ingenting urent kan leve i salt. Og det er, som jeg sagde før, det er livsnødvendigt. Får vi ikke salt, så dør vi.

Og ligesom når du giver offergaverne i Det Gamle Testamente, så handler det jo netop om det, der er livsnødvendigt. Det er mad, det er korn, altså dyr, korn. Alle de her ting, som vi skal spise, som er livsnødvendige for, at vi kan overleve. På samme måde skal det saltes, så det kan holde sig. Ret tankevækkende.

Det, der er endnu mere tankevækkende, det er, at salt er jo faktisk, I kender sikkert den kemiske betegnelse, NaCl, natriumchlorid. Det er to grundstoffer. To grundstoffer, som bliver sat sammen, og det gør rent symbolisk, at når man ikke går alene, man går to og to, ligesom Jesus sender disciplene ud to og to, så står det stærkere, og så får det lige pludselig en enorm effekt. Men jeg kunne altså godt lige tænke mig at se, når natriumchlorid består af to grundelementer, hvad er så de enkelte elementer?

Natrium, hvis vi kigger på natrium, som jo er den ene del af det, vidste du godt, at hovedbestanddelen af natron, det er natrium. Hvad er det, det gør? Det gør, at brødet, det hæver. Det gør, at når der kommer varme til, så begynder det at svulme op. Det gennemsyrer hele brødet, og det får det til at blive luftigt, godt, stort. Det kan ses. Det er faktisk et metal, når man slår det op, kan man se, at det er et blødt, sølvskinnende metal, og man bruger det til at lave sæbemiddel, som vasker rent.

Går vi videre og kigger på klorid, altså klor, så er det enormt let opløseligt i vand. Jesus, han har et billede på det levende vand. Og hvad er det så, der sker? Jo, man bruger det som blegemiddel. Det vil sige, alt det skidt, der er kommet på dit tøj, det bliver bleget væk. Det fjerner bakterierne. Så hvis du tager de her to ting sammen, natrium og klorid, så får du virkelig to enormt stærke stoffer, som sammen udgør noget helt unikt og livsvigtigt.

Det er livsvigtigt at gå ud og være den her, der holder fanen højt for Jesus. Det er den her, der ikke går ud og dømmer mennesker, men i kærlighed fortæller om Jesus. Der går ud af det her salt, der går ud af krydderiet for andre mennesker. Du skal ikke være den, der går ud og siger, hvis ikke du tror på Jesus, så kan jeg godt sige, at du ender godt nok i helvede. Det er godt nok forfærdeligt. Det er ikke at være salt. Det er at være salt og lys. Jeg kommer tilbage til lys om lidt.

Det er at gå ud og møde mennesker i Guds kærlighed. Det er at gå ud af fanen. Det er at gå ud og være den her, der gennemsyrer brødet. Ligesom surdej eller ligesom det her natron, der bruges som hævemiddel. Det her, der peger på renheden, det skal vaskes rent. Symbol på dåb.

Hvis vi tager lyset, hvad er lys? Einstein sagde, at lys er fravær af mørke. Et lys kan godt flyttes rundt på, men mørket kan du ikke flytte rundt på. Du kan ikke bære på et mørke, men du kan bære på et lys. Hvis lys ikke får ild, så dør det. Det er nødvendigt, hvis du har en flamme, at du giver det ild. Hvis du har en flamme, at du giver det ild. Og ilden kommer fra Gud. Hvis ikke du sørger for at få din næring fra ham, så vil du stille og roligt dø ud som denne her flamme.

Jesus betegnede sig selv som verdens lys. Det vilde af det hele, det er lys. Jeg ved ikke, om I nogensinde har hørt om RGB-dioder, RGB-lys. Hvis nogen af jer har været inde i den grafiske verden, så ved man i hvert fald, hvad RGB-farver det er. Al lys, alle farver, består af tre grundfarver. Rød, grøn og blå. Ud fra de tre farver, tilfældigvis tre farver. Eller ikke tilfældigvis. Jeg tror Gud, fordi han er fuldkommen. Fader, Søn og Helligånd. Han har skabt alting unikt. Han har skabt lyset. Han har skabt farverne som en del af lyset. Som tre.

Som et billede på hans fuldkommenhed. Så med rød, grøn og blå, RGB, red, green, blue, der kan du faktisk skabe alle de farver, der overhovedet er. I hele farvespektret. Det er helt vildt. Farver, det er svingninger. Eller ikke farver, det er lys, der har svingninger. Det er elektromagnetiske bølger. Faktisk så er der også lys, du ikke kan se. Radiobølger, det er faktisk lys. Det er elektromagnetiske bølger. Det er det aller, aller nederste i hele hierarkiet. Det er det, vi kender. Radiobølger fra FM-båndet, AM-båndet, TV osv. Du kan ikke se dem, men det er lys.

Mikrobølger er lidt tættere. Vi kender mikrobølgerne. Men du kan ikke se dem. Hvis du kigger ind i en mikrobølgeovn, men du ved, at det gør noget. Så kommer det indenfor det røde farvespektrum, og så kommer det synlige lys. Men det synlige lys er sådan en lillebitte del af det farvespektrum, eller lysspektrum, vi har. Og når vi snakker om Guds fuldkommenhed og tre farver, der kan skabe det hele. Ved du godt, at regnbuen består af syv farver, som er Guds tal. Wow. Nå, anyway.

Så kommer det ultraviolette lys. Så kommer røntgenlyset, og så kommer gammastrålingen. Det er allesammen lys. Noget kan ses, noget kan ikke ses. Men det, der faktisk kan ses, er så lille. Det, der er så specielt ved lys, er, at du ikke nogensinde kan opleve, at lys spredes på samme måde som mørket. Hvis du tager lyset med ind i et mørkt rum, så er det altid mørket, der spredes. Du kan aldrig nogensinde bære mørket ind i et lyst rum, og så se, hvordan lyset bliver ødelagt. Det kan ikke lade sig gøre. Det kan ikke lade sig gøre.

På samme måde er det, når vi kommer ind i Guds nærvær, mørket kan ikke overhovedet smadre lyset. Det kan ikke lade sig gøre. Men bare tilstedeværelsen af lyset kan smadre mørket. Derfor står der i Bibelen, du er verdens lys. I begyndelsen skabte Gud himmel og jord, det er fra Første Mosebog. Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene. Gud sagde, der skal være lys, og der blev lys. Gud så lyset, eller Gud så, at lyset var godt, og Gud skilte lyset fra mørket. Gud kaldte lyset dag, og mørket kaldte han nat. Så blev det aften, og det blev morgen, den første dag.

Lyset er det første, der bliver skabt, for det er livsvigtigt. Hvis ikke vi har lyset, kan vi ikke leve. Alting bliver gjort klar. Så når Gud kalder dig til at være lys, så betyder det faktisk, du er livsvigtig for andre mennesker. Du er livsvigtig. Andre mennesker kan ikke blive nået ved at være livsvigtige. Andre mennesker kan ikke blive nået, hvis ikke der er et lys, der er villigt til at gå ud. Hvis ikke der er en gødning, der går ud til det her menneske, hvis du opfører dig som mørke eller halvmørke, så går det galt.

Og det er så vildt, fordi Jesus han var virkelig det sande lys. I kender den, jeg er bare nødt til at læse den. Jeg er simpelthen nødt til at læse den. Johannesevangeliet kapitel 1. I begyndelsen var Ordet. Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet af det til, som er. I ham var liv, og livet var menneskers lys. Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke. Prøv lige at bemærke grammatikken. Lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke.

Der kom et menneske udsendt af Gud. Hans navn var Johannes. Han kom for at aflægge vidnesbyrd. Han skulle vidne om lyset, for at alle skulle komme til tro på ham. Selv var han ikke lyset, men han skulle vidne om lyset. Lyset, det sande lys, som oplyser hvert menneske, var ved at komme til verden. Han var i verden, og verden var blevet til ved ham.

Og verden kendte ham ikke. Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham. Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn. Dem, der tror på hans navn. De er ikke født af blod, ikke af køds vilje, ikke af mands vilje, men af Gud.

Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os. Og vi så hans herlighed. En herlighed, som den enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed. Wow. Jeg vil virkelig sige, gå hjem og tage et studie i Johannesevangeliet. Det er så dybt, det er så godt, det er så fantastisk.

Men der står her, at han var lyset. Og der står, at lyset skinner i nutid, men mørket greb i datid greb det ikke. Og det kan ikke gribe det, for Jesus har vundet sejren én gang for alle. Han har vundet sejren. Men nu er det bare op til dig, om du vil tage denne sejr og gå ud og fortælle andre mennesker om, hvad Jesus har gjort. Om du vil gå ud og være lys.

Det er så svært, fordi hvordan er man lys rent praktisk? Hvordan er man salt rent praktisk? Fordi en ting er, at Jesus siger, at vi skal være det. Men hvordan gør man det? Det kan godt være, at man er vant til en imellem at gå på gaden og fortælle om Jesus. Ja, det er også lys. Men Jesus taler om hverdagen her. Han taler om hverdag. Han taler om ikke, hvis du har lyst en gang imellem, så kan du godt være lys. Du kan også en gang imellem godt være salt på en æggemad. Men han siger, at du er lys. Du er salt.

Han kalder dig ikke engang bare lys, men han kalder dig faktisk verdens lys. Fordi du er ét med ham, du er ét med Jesus, når du har taget imod ham. Så du er blevet sendt ud som ambassadør for ham. Det betyder, at alle de egenskaber, jeg har nævnt før, både for salt, men også for lys, de er faktisk en del af dig. Du kan bryde mørket. Du kan bryde isen. Du er salten på æggemad. Du er den, der giver et smil. Du er den, der ikke går ud og banker folk i hovedet, men der fortæller dem sandheden, og sandheden vil sætte dem fri.

Der er så mange, der går ud og banker folk. Du skal bare! Hvis ikke så… Nej, gå ud og forkynd sandheden. Gå ud og fortæl om Jesus i kærlighed, fordi du ønsker at nå det her menneske. Dele med dine venner, dele med din familie. Gå derhen, hvor mennesker er. Du kan ikke være lys og salt derhjemme. Det fungerer ikke. Det kan du ikke.

Det nytter ikke noget at have en bøtte salt, hvis ikke du har noget at putte salten på, hvis det er til mad. Du er nødt til at lave æggemaden. Du er nødt til selv at lave æggemaden. Der er ikke nogen, der kommer og laver den for dig. På samme måde er du nødt til at gå derhen, hvor mennesker er, for at du kan være lys og for at du kan være salt.

Og så kan det godt være, at man sidder og tænker, at det er godt nok hårdt. Jeg synes godt nok, at alt omkring mig, når man kommer ud i verden, det er bare så hårdt, og det er mørkt, og det er modbydeligt. Ja, ved du godt, jo mørkere det er, jo kraftigere skinner lyset. Et lille bitte lys kan ses så tydeligt, når det er mørkt. Men hvis det er lyst, så kan du ikke se den lille bitte flamme. Så er det tilsammen lyset, du kan se.

Når vi sidder her alle sammen som flammer, så er det ikke den ene, der stikker ud frem for den anden, fordi vi er et fælles lys. Men når du går ud af døren her, så er det dig, der er lys. Og jo mørkere området, du går ind i, jo mere kan du lyse, jo mere kan du skinne. Ofte, så kan man opleve, hvis man er sammen med mennesker, at man bliver såret, man oplever, så er ikke forstået, man oplever, whatever familie, interiør og alt muligt omkring en, og det kan være virkelig, virkelig hårdt.

Men hvis vi forstår, at det er os, der skal give det her flavor, den her smag, den her… Wow! Så pludselig forstår vi, at det handler ikke om os, men det handler om ham, som har sendt os. Vi er ikke sendt for vores egen skyld, men vi er faktisk sendt ud til at repræsentere Jesus for at elske et andet menneske, så de også kan få lov til at fordele Guds herligheder.

Men når man begynder, ja men jeg havde jo forventet, jeg troede jo også, og nu er jeg bare skuffet, og jeg har sagt, og folk, der har problemer med deres forældre, fordi de måske ikke lige er der, hvor de burde være, ja men jeg havde forventet, han sagde, og jeg bliver bare skuffet hver gang, at jeg bliver, ja, det er fair, men du skal ikke tage hjem, fordi de skal give dig noget. Det er slut. Du skal tage hjem for at være et lys, for at vise, hvad Jesus Kristus har gjort i dig, så de på et tidspunkt tænker, wow, hvad er det, der er sket med ham eller hende, det der, det skal jeg også have.

Så er du lys, så er du salt, der hvor du er, og det er det Gud, han har kaldt os til. Og ja, så er der tider også for eksempel i familien, hvor man ikke nødvendigvis kan forkynde, fordi de ikke gider høre på det. Fortæl en enkelt gang, hvad det handler om, og hvis de siger klap i, så respekter det. Det er ikke bare, at det er salt, men vær et lys, vær et salt, så de tænker, godt nok mærkeligt, det der er sket.

Men det er da fedt, det er, når folk kan se forandringen i dig, når du lader dig forandre, når du lader dig forvandle, når du lægger din gamle livsstil ned, tænk før du taler, og handle i kærlighed. Det er også derfor, Paulus skriver i Efeserne 5, 15-20: Se derfor til, hvordan I lever, ikke som uvise, men som vise. Brug det gunstige øjeblik, for dagene er onde. Vær derfor ikke tåbelige, men forstå, hvad der er Herrens vilje. Drik jer ikke berusede i vin, det fører til udsvævelser, men lad jer fylde af Ånden. Tal til hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng og spil af hjertet for Herren, og sig altid Gud Fader tak i alt i vor Herre Jesu Kristi navn.

Når det er det, der ligger herinde, og det er det, vi lever efter, så er det også det, vi viser vores omgangskreds. De kan se forvandling, og du har sagt en million milliard gange før, men du bliver, hvad du spiser. Hvis du vil være lys, så er du nødt til at blive fyldt med lys. Forestil dig, at du har sådan en refleks i dig selv. Når du bliver fyldt af Guds lys, så skinner du ud. Det står faktisk, dine øjne er sjælens spejl.

Men hvis du fylder dig med lort, så er det lort, der strømmer ud. Det lyder forkert. Nå, vi visker lige billedet rent. Men hvis du fylder dig med skidt og skrammel, så er det også det. Du bliver aggressiv, du bliver vred, du bliver irritabel. Der skal ikke noget til, du begynder at vrisse af folk. Du vrisser af det, du laver. Fordi du sidder og fylder dig med skrammel. Og det er ikke at være lys, det er ikke at være salt. Det skal du stoppe med.

Men du skal vise Guds kærlighed i alt. Uanset hvor meget tingene så driller. Jeg ved godt, at I er sikkert trætte af at høre på mine byggesager. Men nu er det bare her, vi er. Og jeg har været i gang med at sætte radiatorer op på Rebekkas værelse. Og jeg skulle sætte sådan nogle rørholdere på nedenunder, så det er klart til, at jeg kan sætte de her rør på, som jeg håber, jeg får gjort i morgen.

Og der var bare ingen plads. Der var bare ingen plads til at komme ned under de der radiatorer. Det var simpelthen umuligt. Og samtidig ned under nogle skråvægge, hvor man ikke kan være, men man skal ned.

Før i tiden, inden jeg virkelig lod Gud forvandle mit hjerte, så var jeg blevet så sur. Sådan noget pisse, det er bare så irriterende, når jeg havde sparket på radiatorerne og blevet sur. Sådan var mit hjerte, fordi Gud havde ikke fået lov til at forvandle det.

Men det var så sjovt i dag, da jeg gik der rundt og ikke kunne være. Og skulle ned og ligge på maven og skulle lige derind og samtidig have et målebånd, der ikke kunne være der, fordi det var for langt. Det var bare ren kaos. Jeg kunne ligge derned på maven og bare grine af det. Og jeg var sådan der. Det var bare fantastisk, at jeg er fri fra den der vrede. Den der lille orm, der gnævede rundt og altid var irritabel.

Tænk så, at det kunne være et lys, hvor ens radiator var. Eller… Det var ikke en lille orm, der var i den her. Det var ikke en lille orm, der var i den her. Det var ikke en lille orm, der var i den her. Men mere for at sige, det her er i alle aspekter af vores liv. Det skal gennemsyre det så meget, at folk kan se, at vi har noget, som de ikke har. Det er at være lys. Det er at være salt.

Han var verdens lys. Han kom for at skinne midt i mørket. Og han har sagt, at vi skal gøre præcis det samme, som han har gjort, endda større ting. Så nytter det ikke noget, at du kun er i lyset og gemmer dig i lyset. Og tænker, det er da fint for mig, jeg har det rigtig godt her. Ja, vi har det alle sammen godt, når vi kan være et fællesskab. Men det er faktisk endnu federe, hvis man tør at begive sig ud, hvor det er mørkt.

Hvis man tør at tage chancen og sige, okay, nu gør jeg det. Jeg husker, jeg var dreng. Vi boede jo i Præsteboligen, og lige ved siden af lå kirkegården. Og på det tidspunkt interesserede jeg mig virkelig meget for alt det, man ikke skal interessere sig for. Gyserfilm og alt det overnaturlige. Jeg læste rigtig mange af de der bøger om mystik og sådan noget.

Og når man har læst sådan noget, jeg kan huske på et tidspunkt, jeg var en der sammen med en kammerat. Og så havde vi set en varulvefilm. Og den sluttede klokken 12 om natten, og så skulle jeg hjem, og jeg skulle hen over kirkegården. Og jeg kan huske den der tanke om at gå ind over kirkegården. Vi havde lige set de her varulve, der stod op og gravede, og det var helt forfærdeligt. Og jeg havde det så dårligt.

Men jeg valgte at gøre det, jeg skubbede mig selv ud i det. Det var ikke fordi, jeg havde lyst til det. Det var fordi, jeg havde lyst til det. Det var nok det mest skub, jeg nogensinde har gjort ved mig selv i rædsel. Jeg var hunderæd, men jeg skubbede mig selv ud i det. På det tidspunkt havde jeg ikke gået med i det overhovedet, fordi jeg troede på ham. Men jeg forstod ikke en bønde af hverken helighed eller noget som helst andet. Jeg var bare en drengerøv, som ikke kendte det der åndelige aspekt.

Men det der billede står lidt for mig, som det der med, at vi skal give os selv en helhedsmæssig. Jeg frygtede virkelig, at der gik en varulv op bag en gravsten, og jeg stod der. Jeg troede virkelig på, at det kunne ske. Fordi jeg havde lige set den der film, og jeg havde så meget været inde i mystik. Og så meget læst om andres okkulte ting og sager. Jeg troede, det kunne ske. Jeg gav simpelthen mig selv et loss i røven.

Og jeg skal hilse dig og sige, at jeg gjorde det her i dag. Jeg har ikke været i det her. Jeg har ikke været i det her. Jeg har selv et loss i røven. Hvis du vil gå i Guds kraft, så har du absolut ingenting at frygte. Så vil han være med dig. Han vil gå med dig. Han vil være det lys, der baner vejen for dig. Der står, at han er lygten for din fod og lampen for din sti. Eller omvendt.

Han lyser op foran dig. Hvorfor? Fordi han ønsker ikke, du skal fare vild. Han ønsker, du skal se vejen, hvor du går. Men det, der er så fedt ved en lille lampe, det er, at han lyser ikke hele vejen op. Han lyser den op foran dine fod. Det vil sige, at du kan se dit næste skridt.

Og så lad være med at sidde og tænke, at jeg kan kun se et skridt, jeg skal jo vide, hvor jeg skal gå hen, ellers kan jeg ikke gå. Ellers er det bare trælse altså. Gå nu, tag nu det skridt, kom nu. Det er da ligegyldigt, om du skal til højre eller venstre om 10 skridt. Hvad skal du bruge det til? Lev der, hvor Gud sætter dig.

Lad være med at være bange, men vid, at i ham har du alt, hvad du behøver. Så gå ud og vær det lys, gå ud og vær det salt, som kan skinne for andre mennesker, ligesom han skinner for dig. For han er dit lys, men har kaldt dig til at være andres menneskers lys. Så gør det. Gør det i tro. Gør det i tro på, at når du åbner din mund, så er det ham, der skaber ordene. Det er ham, der giver dig, hvad du skal sige.

Du behøver ikke være bange for, at det er noget frøvl, det der kommer ud af din mund. Han skal nok sørge for, hvis endelig det er frøvl, at det, der er godt, det huskes ved den anden, og det, der er skidt, det bliver glemt. Bare gå. Lydighed og vilighed, det er det vigtigste. Og det belønner han. Jeg lover dig for, at han belønner det.

Når du har gjort det nok gange, så vil du virkelig, virkelig opleve, at du bliver helt afhængig af at gå i hans forudberedte gerninger. Wow, jeg skal have mærke ud. Hvor skal vi hen? Så tag skridtet. Wow, hvor fedt. Hvor skal vi hen nu? Og ja, så kan det godt være, at der går lidt tid, hvor han bare ønsker, at du skal stå stille. Ønsker at se, hvad der sker omkring dig. At du skal vokse i ham.

Fordi du ved ikke om to eller tre skridt, om der er noget, der sker på din vej, hvor han er nødt til at udruste dig inden. Det nytter jo ikke noget, at du kommer fuldstændig uforberedt. Og derfor er han så nådig, at han forbereder dig til hver eneste skridt, du tager. Og det kan godt være, du føler, at du står stille. Fair nok, det er okay. Hver ting har sin tid.

Så stå stille, men vandr med ham og vid og tro på, at han udruster dig til det næste skridt. Og han vil sige dig det, når du går. Og det kan godt være, du så tror. Nogle gange kan man godt tage fejl og tænke, om jeg troede, han sagde til højre. Det gjorde han åbenbart ikke. Men ved du hvad? Selvom han ikke sagde til højre, og du gik til højre, og du troede, det var ham, så lover jeg dig for, at han nok vil sige, at du gik til højre, fordi du i dit hjerte ønskede at være lydig.

Så det er okay. Det er okay at træde forkert. Hvis dit hjerte er der, hvor du virkelig vil ham og vil gå med ham, han skal nok lede dig ind på den rigtige vej. Hvis bare du holder fast i ham.

Luk