Åndens gaver, frugter og nådegaver

Læs hele indholdet af undervisningen 'Skal vi vandre i mirakler?'

Vær opmærksom på, at der kan være afvigelser og fejl, da nedenstående tekst er aflyttet og tilrettet automatisk.

Skal vi vandre i mirakler? Og grunden til, at jeg har valgt det her emne, det er fordi, at der de sidste mange dage er ufatteligt mange mennesker, der er begyndt at skrive til mig med alle mulige spørgsmål omkring det her med, skal vi virkelig vandre i mirakler? Er det ikke uddød med apostlerne? Er det ikke noget, vi virkelig skal passe på? Går vi nu ikke galt i byen? Og det er jo nogle super gode spørgsmål, og jeg har virkelig fået mange spørgsmål omkring det her i den her uge.

Og jeg kan også se, at på Facebook, på diverse New Age-grupper, der kører den godt nok også derudad i alle mulige forskellige afskygninger. Og det gør mig bare så bedrøvet at læse. Også fordi, jeg vil sige, at ja, jeg oplever rigtig mange mirakler. Vi oplever mange mirakler. Og for mit eget vedkommende er det bestemt ikke noget, jeg har søgt overhovedet, som i slet ikke. Jo, jeg har søgt måske de første helbredelser, fordi jeg troede simpelthen ikke på det. Og derfor så blev jeg rykket med på gaden og så da det vildeste, og der blev benene simpelthen lige sparket væk under mig.

12-15 helbredelser på to og en halv time, det var simpelthen nok til at sætte mig i brand. Det var faktisk de mirakler, der gjorde, at hele mit liv blev forvandlet, og at jeg virkelig tog Jesus noget mere seriøst, end jeg nogensinde havde gjort før. Efterfølgende så var det jo også de såkaldte mirakler og udfrielser, der gjorde, at Birte blev helbredt for skruese. Det var en direkte dæmonuddrivelse. Da vi var helt nye i det her, anede vi ikke en bønne om det. Men alligevel så så vi jo nogle ting.

Derfor så vil jeg simpelthen tage udgangspunkt i nogle af de her ting. Jeg vil ikke gå voldsomt, voldsomt, voldsomt dybt i det, fordi det her kan vi jo snakke om i flere timer. Og der er simpelthen så meget i det. Men jeg vil sige, at noget af det, vi skal huske i alt det her, det er, at dengang disciplene var der, der havde de Jesus som deres læremester. Og da han var taget afsted, så havde de Helligånden som deres læremester.

De havde faktisk ikke Bibelen at læse i, men de havde faktisk ikke. Så de lod sig lede af Gud sådan, og så kunne de læse de breve, som blev skrevet rundt omkring til menighederne, som jo kom meget, meget, meget sjældent, fordi det var virkelig snail mail dengang. Så de havde ikke alle de her ord, de hele tiden kunne gå ned i og dykke ned i. Har vi nu misforstået et komma? Har vi nu misforstået et punktum? Kan vi nu forstå det på den måde? Kan det nu forstås på den måde? Men de lod simpelthen ånden lede dem.

Og det er simpelthen noget af det, der er rigtig vildt. Og det er simpelthen noget af det, der er rigtig vigtigt. Også i det her. Når vi snakker om det, så er vi allerede nødt til helt fra starten at sige, har jeg en forudindtaget holdning, så læg den væk og lad Gud sådan tale i stedet for. Har du hørt et eller andet YouTube-klip, enten for det ene eller for det andet, læg det væk og lad Gud sådan tale.

Fordi jeg har virkelig sådan, selvfølgelig skal vi undervise hinanden, og det er også super vigtigt. Men det er så vigtigt, at det hele tiden bliver holdt op imod summen af Guds ord. Måske ikke bare tage et enkelt skriftsted ud af kontekst, og så holde det op imod, at det her er sandheden. Vi er nødt til at tage hele summen af Guds ord og se, hvad var det egentlig, der skete. Og jeg vil starte med at tage udgangspunkt i et meget, meget, meget kendt bibelvers, som er fra Matthæusevangeliet, kapitel 28, vers 19 til 20.

Der står der, det er Jesus, der siger det. Så her har vi sådan rimelig klart, at Jesus siger, at disciplene skal gå ud og skabe nye disciple og lære dem alt det, som han har befalet dem. Det er sådan, det er der ikke til at tage fejl af.

Derfor er vi simpelthen også nødt til at se, hvad er det egentlig, så er Jesus ham. Sådan en del af det, der er i denne kvart, er, at vi skal se, hvad Jesus siger, og hvad han siger, og hvad han siger, og hvad han siger, og hvad han siger, og hvad han siger, og hvad han siger, og hvad han siger, og hvad han siger. Derfor er vi simpelthen også nødt til at se, hvad er det egentlig, så er Jesus ham.

Han har befalet disciplene, hvad er det, han har sagt til dem, hvad er det, de skal. Han har faktisk sagt ufatteligt mange ting, altså virkelig mange ting. Nu vil jeg lige læse nogle af de ting, han siger. Jeg vil lige sige, inden jeg læser det, lad nu være med at gå ned og tænke, det her, det her, og det kommer jeg aldrig igennem. Det er jo sådan en hel Moselov, det er det slet ikke.

Fordi det, der sker, det er, at når Gud får lov til at flytte ind, så forvandler han os stille og roligt. Så det her er ikke noget, man skal slå sig selv med piske og sige, det her, jeg skal følge det alt sammen til punkt og prikke fra dag 1, og ellers er det bare simpelthen ikke frelse til mig. Så lad lige være med det. Det er jeg simpelthen lige nødt til at sige, inden jeg læser det heroppe, det er super vigtigt, at man ikke sidder og banker sig selv i hovedet. Og mange ting, det gør man jo allerede.

Så de første 55 ting, Jesus ham har sagt. Huhu. Han starter med at sige, eller ikke starter med, men omvend dig. Altså omvend dig for synd. Så siger han, følg mig. Han siger, glæd dig. Og I kan godt få de her skriftsteder på, hvis I vil, men jeg tænker, det gør det bare lidt længere, så ellers må I komme bagefter.

Så siger han, vi skal lade vores lys skinne. Han beder os om at respektere Guds love. Han beder os om, eller befaler os faktisk, at vi skal blive genforenet med dem, vi har noget imod. Det betyder ikke det her med, at man skal sidde og drikke kaffe med dem, men det betyder tilgivelse. Han siger, du må ikke begære andre mennesker. Du skal holde, hvad du lover. Gå en ekstra mil. Elsk dine fjender. Bed. Fast. Saml dine skatte i himlen. Søg først Guds rige og hans retfærdighed. Lad være med at dømme andre mennesker. Kast ikke perler for svin. Søg, find og bank på. Gør mod andre, som du ønsker, de skal gøre mod dig. Gå på den smalle vej. Bed for høstarbejdere. Vær vise som slanger, men blide som duer. Frygt ikke. Hør Guds stemme. Tag Jesu åg på dig. Ær din mor og din far. Pas på surdej. Når han siger surdej, bliver der hentydt til religiøsitet. Benægt dig selv. Se ikke ned på børn. Gå hen til ham, der har noget imod dig. Find ud af, hvad der er at få gjort op. Vær ikke begærlig rent materielt. Tilgiv dem, der har gjort dig noget ondt. Ær ægteskabet. Ydmyg dig og tjen andre. Bed og spørg i tro. Tag dig af de fattige. Underlæg dig Cæsar eller staten, med mindre det er imod Guds ord. Elsk Herren. Elsk din nabo. Vent på, at Jesus kommer igen. Tag nadveren. Bliv født igen. Overhold hans bud. Vær vågen, bed og fald ikke i fristelse. Giv føde til andre af Jesu lam. Døb hans disciple. Modtag Guds ord. Skab nye disciple. Gør større gerninger, end Jesus gjorde. Forkynd Guds rige. Helbred de syge. Oprejs de døde. Gør de spedalske raske. Kast dæmoner ud. Og tal med nye tunger. 55 styks.

Så har jeg tænkt mig, at det var godt nok noget af en mundfuld. Tak for kaffe.

Men hold fast, hvis alle mennesker levede under hvilket samfund vi ikke havde i dag. Det kunne godt nok være så fantastisk. Og det kan lyde enormt voldsomt, når man hører alle de her. Men jeg er ikke klar over, at det er det, der forvandler.

Når vi går i de her ting og sætter andre, specielt Jesus, foran os. Wow. Det er så vildt. Problematikken er bare, at når man kommer ind i sådan en debat her, skal vi vandre i under, skal vi vandre i mirakler. Se, så sker det faktisk det, at når vi har sådan en liste her af ting og sager, hvem er vi så som mennesker til at gå ind og differentiere? Hvad skal vi gøre, hvad skal vi ikke gøre? Hvad kan vi undlade? Hvad er ophørt? Hvad var kun til apostlene, og hvad var ikke til apostlene? Det kan vi ikke.

Vi skal gå ud og tage sådan et ansvar her og sige, det her er kun apostlene, f.eks. dommer dåb. Nej. Det står faktisk, at disciplene skal gå ud og døbe. Jamen, det er kun de 12 apostlene, der må gå ud og helbrede de syge osv. Nej. På et tidspunkt sætter Jesus 72 disciple ud og gør de her ting. De er ikke kun forbeholdt 12.

Vi kan ikke, hvis vi virkelig ønsker Jesus af hele vores hjerte, at vi er nødt til i alle områder virkelig at underlægge os ham. Vi er nødt til at lægge vores egen forstand på hylden. Og helt ærligt, var Jesus radikal? Kan det, tror I nok, lige han var? Var han blevet smidt ud af samtlige landets kirker i dag? Nå, nok kun 95 %. Fordi han var så radikal.

Hvad tror I, der ville ske, hvis han gik ind i diverse kirker og væltede alle deres borde, fordi de holdte et eller andet julemarked? Kære, du så kom ud, vi ringer efter politiet. Sådan gjorde han. Han var radikal. Og det koster noget at følge ham. Og det kræver radikalitet at følge ham, for han var radikal.

Selvfølgelig skal vi alle sammen huske, det er ikke fordi, vi alle sammen skal gøre det samme. Jeg vil gerne understrege rigtig meget. Det er ikke fordi, alle mennesker skal gå ud på gaden og bede for de syge. Det er ikke fordi, alle mennesker skal gøre det ene eller andet. Men vi skal være der, hvor Gud han sætter os. Og så skal vi glæde os over hinandens tjeneste.

Og spørge Gud, hvor ønsker du, at jeg skal være henne i det her? Fordi der er nemlig mange, der tror, at mange af miraklerne ophørte med apostlene. Og det er simpelthen den såkaldte kalvinistiske tankegang, som går ind og mener, at miraklerne de ophørte, tro det eller lad være. Jehovas Vidner har virkelig været nogle af de gode mennesker, han har sagt, til at præsentere det her.

Der står nemlig i 1. Korintherbrev, kapitel 13, vers 8-10, der står, at kærligheden hører aldrig op. Profetiske gaver skal forgå. Tungetale skal forstumme, kunskab, den skal forgå. For vi erkender stykkevis og profeterer stykkevis. Men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forgå.

Og så er der mange, der udlægger den her til. Jamen alt det mirakuløse, det ophører jo. Det er ikke det, der står. Der står, at de profetiske gaver skal forgå, og tungetalen skal forstumme, og kunskab, og det er fuldstændig rigtigt. Står der noget om hvornår? Ja, der står, at når det fuldkomne kommer, så er der ikke brug for det mere.

Hvem er det fuldkomne? Hvad er det fuldkomne? Jesus er det fuldkomne. Så kunne det tænkes, at det måske betyder, at når Jesus kommer igen, så ophører de her ting. Hvorfor? Hvis Jesus kommer igen, så er det for at hente os troende hjem. Så er der ikke brug for det længere.

Jo, der er en masse andre mennesker på jorden, som måske ikke kan komme til tro. Men det bliver uden alle de her mirakler, tegn og under, i hvert fald det profetiske.

Det kan være, at de får det andet, det ved jeg ikke. Det ved vi ikke. Men vi ved så meget, at det profetiske, det ophører, tungetalen forgår, og kundskab skal forgå. Så det at sige, at det er holdt, den holder i hvert fald ikke.

Og vi er også nødt til at kigge på, hvad var det egentlig, Jesus sagde til disciplene omkring de her overnaturlige ting? I Lukas-evangeliet, kapitel 9, vers 1-2, der står der, Jesus kaldte de tolv sammen og gav dem magt og myndighed over alle dæmoner og til at helbrede sygdomme. Så sendte han dem ud for at prædike Guds rige og helbrede de syge.

Så det vil sige, rækkefølgen her, det er altså, gå ud, prædik Guds rige og helbred de syge. Og hvad der så kommer deraf? Der er mange, der gør det til sådan en wow, vi skal bare på dæmonjagt, og så skal vi simpelthen bare kaste nogle dæmoner ud, fordi det er spændende. Nej, det skal ikke være det, der er fokus. Fokus skal være Jesus Kristus. Og hvad der så kommer deraf, det tager vi så.

Men spørgsmålet er, hvis nu der står det her, og det gør der jo, hvem er det, vi skal kaste dæmoner ud af? Så vil vi godt stille spørgsmålet. Hvis der står, at vi skal kaste dæmoner ud, hvem er det, vi skal kaste dem ud af? Fordi problematikken er, at hvis folk vi kaster dæmoner ud af, ikke er kristne, så er det ikke særlig sjovt, fordi så står der i Matthæus kapitel 12, vers 43-45, hvad der kommer til at ske.

Der står, når den urene ånd er drevet ud af et menneske, flakker den om i ødeegn og søger at hvile, men hun finder den ikke. Der siger den, jeg vil vende tilbage til mit hus, som jeg er drevet ud af, og når den kommer, finder jeg det ledigt, fejet og prydet, og så går den ud og tager syv andre ånder med, værre end den selv, og de kommer og flytter ind der, og det sidste bliver værre for det menneske end det første. Sådan skal det gå den onde slægt. Tak for kaffe.

Og jeg vil sige, det her, det er altså, det er prydet. Der er mange, der har spurgt os fx. Jeg har en eller anden tante der, der er lidt eller andet, whatever sygt, det er måske besat, kan du ikke bede for dem? Det siger jeg konsekvent nej til, hvis ikke de ved 100% at det er Jesus Kristus, der bliver bedt til, og de virkelig 100% har forstået, hvad det handler om. Det ville jeg simpelthen ikke.

Men jeg vil ikke kaste den dæmon ud på afstand i nogen, der ikke ved det. Og jeg kender faktisk nogen, der har gjort det, uden at tænke over det. Det var en autistisk dreng, som blev bedt for på afstand, og den her dreng fik bare aldrig nogensinde at vide, hvad der egentlig var sket. Og han blev faktisk 100% fri. I en uge. Og så kom det hele bare tilbage og blev langt, langt værre. Sådan noget gør man ikke.

Det er altid Jesus, der skal have æren, og folk skal have at vide, hvad det her handler om. Fordi det her, det er ikke en dæmon-jagerforening. Det her, det er en Jesus-elskende forening, som har et værktøj i bæltet, der hedder, at vi kan kaste dæmoner ud, vi kan helbrede syge, vi kan bruge profeti, vi kan bruge kundskabsord osv. Det er bare værktøj i vores bælte. Det er ikke det, der skal være vores fokus. Det er så vigtigt at forstå det her.

Men hvem er det så, vi skal kaste dæmoner ud af? Fordi vi kan ikke… Vi kan jo ikke kaste dæmoner ud af Viggetrone eller Cappy. Jo, Jesus, han gør det faktisk nogle gange. Han gør det faktisk uden at spørge folk. Vi har fx manden, der rykker sine lænker i stykker og er så voldsom og vild. Der går Jesus bare hen og befaler den her dæmon at gå.

Vi læser også i Apostlenes Gerninger, hvordan en spåkvinde følger efter disciplene, og de bliver til sidst så trætte af det, at de vender sig om, og så kaster de den der spotternes ånd ud af kvinden. Men det, der er så vigtigt, det er bare, at efterfølgende er de nødt til at tage imod Jesus, de er nødt til at følge Guds ånd ind, fordi ellers så vender det bare tilbage og bliver værre.

Og det er også derfor, vi læser faktisk en episode i Johannesevangeliet, hvor Jesus, han helbreder en lam mand. Efterfølgende så siger Jesus til den lamme mand: “Lad nu være med at synde, så din tilstand ikke bliver værre, end den var før.” Hvorfor? Fordi synd lukker en port op til det dæmoniske. Længere er den bare ikke.

Så jo, man kan godt gøre det ved ikke-troende, men aldrig uden at fortælle dem, at de er nødt til at tage imod Jesus Kristus. Nu kan det virkelig være en øjenåbner. Wow, okay, jeg kan godt mærke frihed nu, jeg ved godt, der er forskel på før. Okay, jeg vælger lige Jesus, for nu ved jeg, han er ret.

Miraklerne er jo ikke bare for sjov, miraklerne er også en enorm øjenåbner for mennesker. Og vi ved, at disciplene, de også tager ud og helbreder og kaster dæmoner ud. Det er jo ikke kun Jesus, der gjorde det.

Så står der netop i Markus-evangeliet 6, 12-13: “Så drog de ud og prædikede, at folk skulle omvende sig, og de uddrev mange dæmoner, og de salvede mange syge med olie og helbredte dem.” Så har disciplene nok været ude at gøre de her ting.

Vi ved også, når vi går et stykke længere hen, hvor Jesus faktisk ikke er der længere, i Apostlenes Gerninger kapitel 5, vers 12-16, der står der: “Ved apostlenes hænder skete der mange tegn og undere blandt folket, og alle holdt de i enhed til især mod Søjlegangen. Ingen af de andre turde slutte sig til dem, men folket værdsatte dem meget. Dog føjedes der stadig flere og flere til, som troede på Herren, mænd og kvinder i stort tal. Ja, man bar til og med syge mennesker ud på gaderne og lagde dem på senge og bårer, blot for at skyggene af Peter måtte falde på dem, når han kom forbi. Også fra byerne i Jerusalems omegn kom der en mængde af mennesker med syge og med folk, der var plagede af urene ånder, og de blev alle helbredt.” Wow!

Jamen, det var jo kun dengang. Nej, det er det ikke. Jeg kan huske, jeg stod og talte med en pige omkring det her på et tidspunkt. Og så siger jeg til hende, det virker da også i dag, det her. Gud er den samme i går og i dag og til evig tid. Så du kan da også gå ind i min skygge.

Hun havde et dårligt knæ. Så siger jeg, hvis du går ind i min skygge, så bliver du helbredt. Det ved jeg. Det troede hun simpelthen ikke på. Så sagde jeg, prøv, gå ind i min skygge, og du vil se, hvad der sker. Så gik hun ind i min skygge. Fuldstændig helbredt.

Hvorfor? Fordi Gud, han møder os på samme måde i dag, som han mødte os på dengang. Det her var jo skyggen, der faldt, gjorde på grund af min tro, at hun blev helbredt. Fordi jeg troede på det, der stod i Guds ord. Jeg troede, det var til mig. Jeg tog det ind.

Jeg kunne godt have lukket øjnene og sagt, nej, det var kun Peter. Her står der netop, ved sparsomt møde rørte ved deres sjæl, deres bede, kappe, whatever, ligesådan med Jesus. Så bliver de helbredt.

Jeg har også oplevet at salve en eller anden due med et eller andet olie, og så sendt den afsted. Jeg har oplevet en, der fik en due med olie på, vi havde bedt for, sendt afsted til Norge, tror jeg det var. Woopsie, helbredt for cancer. Fordi troen var der.

Guds ånd er ikke begrænset. Det, der begrænser Guds handling, det er vores tro. Hvis vi skal forstå Gud, det kan vi ikke.

Og der er det problemet, at vi kommer tit til at sige, at vi vil forstå Gud, vi skal forstå Gud. Hvis ikke vi kan forstå ham, så er det forkert, og så er det ikke bibelsk. Selvfølgelig skal vi aldrig gå imod Bibelen. Aldrig. Men vi er også nødt til at forstå, fordi man kan sige, hvad med alt det her udfrielse og sådan noget. Der er jo ikke en brugsanvisning. Hvordan skal man gøre? Hvad nu hvis vi gør forkert?

Helt ærligt, prøv lige at kigge på, hvordan Jesus for eksempel helbredte de syge. Og der står faktisk også, at nogle af de her sygdomme var urene ånder eller sygdomsånder, der forlod. På et tidspunkt laver han mudder og propper i øjnene på en. Prøv at tænk, hvis jeg gik hen og gjorde det, jeg tror lige, jeg blev smidt ud af kirken. Hvad har du gang i? Men Jesus gjorde det. Han gjorde det forskelligt, stort set hver eneste gang. Helbredte han mennesker på forskellige måder. Hvorfor? For at sige, han ikke skal puttes i en kasse. Lad Helligånden tale, lad Helligånden vejlede.

Smith Wigglesworth, som nok er et af de mennesker, som, ja det ved jeg ikke, han har i hvert fald godt nok oplevet mange ting. Han var en af dem, der virkelig brugte timer, som i timer, hver dag i bøn. Uanset hvor han gik hen, på nær lige bad, der havde han et Ny Testamente med sig. Han havde ingen telefoner, han havde ikke noget. Alt hvad der var af løgn, dvs. tv-aviser osv., det var bandlyst. Det var bandlyst i hans hus, han ville ikke have det ind. Han kunne simpelthen ikke eje at have det. Det eneste, han læste i, det var Det Nye Testamente. Han læste igen og igen og igen og igen.

Han var sådan en, der pludselig kunne få en åbenbaring, når han stod og skulle bede for en, der for eksempel havde en kræftknude i maven. Gi’ hende en overhaling i maven. Så gav han en overhaling i maven, og så trillede kræftknuden hen ad scenen. Følg Guds vejledning i stedet for at putte Gud i en kasse. Står der noget om det her i Bibelen, at vi skal for eksempel give folk sådan en overhaling på synkaden? Nej, det gør der ikke. Men der står, at vi skal følge Guds vejledning.

Jeg ville heller ikke være den type, der gik hen og slog mennesker. Helt ærligt, det ville jeg ikke. Jeg tror, jeg alligevel ikke kunne få mig selv til det. Ellers skulle Gud godt nok både råbe det så højt, at jeg næsten blev døv, og vise det med røde, blinkende lygter. Så skulle jeg nok gå hen og gøre det. Men jeg skulle godt nok være sikker.

Så kan man sige, hvad så det her med at for eksempel rejse den døde op? Det er der også nogen, der siger, det skal vi da ikke gøre. Det var der kun dengang. Vi læser flere episoder af, hvad Jesus gjorde. Ja, for at vise sin guddomsmagt, for at vise, at han brød med dødens magt. Ja, ja. Men så sker der det, at Peter, han helbreder faktisk en, der står i Apostlenes Gerninger kapitel 9, vers 38-41.

Lydda lå nær ved Joppe, og da disciplene hørte, at Peter var der, sendte de to mænd til ham, og de bad ham, skynd dig at komme til os. Peter brød sig op og gik med dem. Da han kom derhen, viste de ham rummet ovenpå, og alle enkerne kom grædende og viste alle de kjortler og kapper frem, som Tabitha havde lavet, mens hun var hos dem. Peter sendte alle udenfor, hun var død på det her tidspunkt, skal jeg lige sige. Peter sendte alle udenfor, faldt på knæ og bad. Så vendte han sig mod liget og sagde, Tabitha, stå op. Hun åbnede sine øjne, og da hun så Peter, satte hun sig op. Han rakte hende hånden og rejste hende op, så kaldte han på de hellige og enkerne og viste dem, at hun levede. Wow!

Det her var jo Peter, han var en af de der disciple, der havde gået sammen med Jesus, så det var noget helt specielt. Nej! For ved du hvad? Paulus var ikke en af de der disciple, tværtimod, han var netop en af de der, der virkelig havde gjort noget for at udrydde alle de kristne, og var først kommet til tro bagefter, fordi Gud havde mødt ham, fordi Jesus havde mødt ham.

Ligesom vi oplever i dag, at mange mennesker møder Jesus på den ene eller på den anden måde. Og på et tidspunkt i Apostlenes Gerninger kapitel 20, vers 7 til 11, jeg kan selv læse det, der taler Paulus, og han er simpelthen så superkedelig at høre på. Ej, det tror jeg ikke, han er. Men der sker i hvert fald det, at luften er så tæt, at der sidder en mand, som dratter ud, ned på jorden, bange, død.

Hvad gør Peter, eller Paulus undskyld? Han går ned og lægger sig oven på livet. Seriøst mand, det står der ikke noget om i Bibelen, vi skal gøre. Hvor bruges undervisningen til det henne? Hvorfor lægger han sig oven på et lig? Nok fordi Helge? Og tro mig, han var i den grad blevet til grin, hvis ikke der skete noget, men han gjorde det i lydighed, fordi han elskede Jesus, og fordi han vidste, der var kraft i det.

Men helt ærligt, hvad er det her for noget pjat? Hvis det virkelig var sådan, som jeg sidder og fortæller her, så ville folk jo også blive helbredt hver eneste gang, man gik ud på gader og stræder og bad for folk. Hver gang. Og se, det sjove ved det hele er, når man beder for folk, der ikke er troende, så oplever man, og det er virkelig, jeg tror, de gange, hvor jeg har bedt for folk på gaden osv., tror virkelig, at det er omkring 90%, måske 95%, der ser helbredelse.

Hvorfor? Fordi de har ikke nået at putte Gud i en bås. De kommer bare og siger, at det er nice nok, at det er ligesom at sætte på tv, show me the deal, de giver dig lov, så beder du for folk, om du får lov til at se, at de bliver helbredt for alle mulige ting. Men til min store rædsel, så opdagede jeg, da jeg kom ned i en kirke, og skulle bede for folk, der var syge der, skete der noget? Nej, det gjorde der faktisk ikke.

Hvorfor? Fordi de havde puttet Gud i en kasse. Hvad skulle ske på deres måde? De havde så meget erfaring med lige pludselig. Og tro mig, jeg har oplevet mennesker, som har oplevet de vildeste helbredelser egentlig i deres eget liv, som i virkelig, virkelig, virkelig vilde helbredelser. Og mirakler, flere under og mirakler.

Efterfølgende har de måske fået en sygdom, som de ikke lige er blevet helbredt fra, og sådan. Og så begynder man at finde alle mulige steder i Bibelen, og det er der, det gør. Hvorfor er det så, at vi ikke bliver helbredt? Og er det måske fordi, det betyder, at helbredelse kun er sjælden helbredelse? Måske skal vi ikke alle sammen gå ud og gøre det?

I stedet for bare at sige, at jeg forstår det ikke, og spørge Gud, er der noget i mig, der gør, at jeg er forhindret, eller jeg ikke kan få den her lette om? Eller er det fordi, jeg bare mangler tålmodighed? Whatever. Og helt ærligt, nogle gange har vi ikke svarene. Nogle gange har vi ikke svarene. Og nogle gange skal man lade være med at lede efter svarene, fordi de ikke er så umiddelbare.

Men andre gange kan det være sådan en ting som ulydighed mod Gud, hvis han har fortalt dig noget, du ikke gider at gøre det, eller det kan være bitterhed mod andre mennesker, man ikke vil give slip på. Det kan også være ens egen forståelse, hvor man ikke vil bryde den kasse ned, som man har proppet Gud ind i. Eller det kan være noget som mangel på tro, for eksempel. Og vi læser faktisk også et eksempel på, at disciplene ikke lykkes med det.

I Markusevangeliet kapitel 9, vers 14-29, der sker det, at disciplene har bedt for en dreng, som havde månedsyge. Det har højst sandsynligt været epilepsi eller noget i den stil. Og de kommer med ham, fordi han har den her rystesyge ting eller et eller andet. Og der er virkelig mange ting i den her, som er helt forkert, hvis vi sammenligner med dagens Danmark og vores humanistiske tilgang og vores alt muligt.

Det er en dreng, Jesus han udfrier på det her tidspunkt. Men det starter med, at den her dreng kommer med sin far hen til Jesus. Fordi han har den her rystesyge et eller andet, som gør, at ind imellem så ryger han ind i flammerne osv. Faren er ikke i tvivl om, at det her er en dæmon, der forsøger at tage livet af ham. I dag vil man have kaldt det en eller anden psykose, så vil man have spændt ham fast i spændetrøjer et eller andet sted. Men faktum er bare, at den her dreng får de her rysteture.

Han kommer til disciplene, og de forsøger at bede for ham og kaste den her dæmon ud. Og det kan de bare ikke. De kan bare ikke få den ud. Og jeg kunne forestille mig, at det her ikke kun har været to minutter eller tre minutter. Det har faktisk været lang tid. Og der opstår en diskussion, og så kommer Jesus. Hvad er det, I er gang i? Hvad er det, I står og diskuterer her? Og disciplene fortæller, at de kan ikke få den ud. Og disciplene fortæller, at dine disciple kunne ikke drive den ud, og at du gider ikke at gøre det osv.

Jesus han revser sine disciple. Hvorfor? På grund af manglende tro. På grund af manglende tro. Og så kan man sidde der, hvis nu man siger, at det er måske på grund af manglende tro. Nå, så du siger, at jeg ikke har tro nok, hva? Allerede der kan jeg se, at hvis man reagerer på den måde, så er der simpelthen noget, man ikke har forstået. Hvis det er på grund af manglende tro, det siger jeg ikke det er, men det er et eksempel på, det kan det være.

Så i stedet for at gå i forsvar, så sig okay, Jesus, lær mig at få mere tro. Lær mig, at al vantro, det skal ikke være en del af mig længere. I stedet for at blive pigefornærmet. Der er også så meget kraft i at gå frem og sige, okay Jesus, lær mig, form mig. Lær mig at få mere tro.

Jesus, han driver den her ud, den her dæmon, og bagefter så spørger de, hvorfor er det, vi ikke kunne drive den her ud? Og så siger han, det er på grund af manglende tro. Den slags drives kun ud med bøn og faste. Her taler han ikke om dæmonen, han taler om tvivlen. Tvivlen drives ud med bøn og faste.

Fordi det, der sker, når vi har intim bønnetid og fastetid, det er, at vi kommer tættere på Gud. Og jo tættere vi kommer på Gud, jo mere er tvivlen også nødt til at gå, og jo mere vil vi opleve, at hans lys skinner igennem os. Og hvad er det, der står? Der står, at der hvor Guds lys er, der kan mørket ikke være.

Så ofte handler det om intim tid med Jesus. Wow. Det går i kraft. Man går også i ydmyghed. Netop som jeg sagde før, det her er ikke Ghostbusters, havde jeg nær sagt. Det skal ikke være sådan en, vi skal ud og kaste dæmoner ud for enhver pris. Vi skal ikke søge dæmonerne. Så er vores fokus galt.

Men møder vi nogen, som har en dæmon, så skal vi kaste ud. Og derfor står der faktisk også, hvad Paulus siger i hans brev til romerne kapitel 15, vers 18-19. Der står der, for jeg vil ikke driste mig til at tale om andet end det, Kristus har gjort for mig for at føre folkeslagene til lydighed i ord og gerning. Ved kraften i tegn og under ved Guds åndskraft, så har jeg da fuldført forkyndelsen af evangeliet om Kristus fra Jerusalem og vejen rundt hele tiden i Illyrien.

Så her står der, at han forkynder Guds ord i kraft og tegn og under. Senere står der i Paulus’ første brev til korinterne, kapitel 2, vers 3-5: Jeg optrådte hos jer i svaghed og med meget frygt og bæven. Det viser, hvem Paulus er. Han havde det faktisk ikke godt med det. Han gjorde det, fordi han vidste, han skulle. Jeg optrådte hos jer i svaghed og med meget frygt og bæven.

Og min tale og min prædiken blev ikke fremført med overtalende visdomsord, men med ånd og kraft som bevis for, at jeres tro ikke skulle afhænge af menneskers visdom, men af Guds kraft. Her er ordet, der bliver brugt som kraft. Det betyder nok ikke de her mirakler. Det er ordet dynamis. Det er græsk ord, der bliver brugt som dynamit. Der er kraft i det. Det er virkelig eksplosivt sprængstof. Det er ting, der forvandler. Det er ting, der ændrer. Du sprænger ikke noget dynamit af, uden at kunne se et resultat af det. Det kan man bare ikke. Så tror jeg, at man bliver fyret ret hurtigt.

Det sjove af det hele er, at han befaler faktisk menighederne, at de skal gøre det samme. I Paulus’ første brev til Korinterne, kapitel 4, vers 18-21, der står der, hvis jeg springer ned til vers 18, at når han kommer til menigheden, så forventer han, at det er han skal se det ikke med deres ord, men med deres kraft. Det vil sige, at han ønsker faktisk, at når han kommer der, så står der, for Guds rige afhænger ikke af ord, men af kraft. Og det er igen det samme ord her, dynamis. Han ønsker, at når han kommer til menigheden, så vil han se Guds ord i kraft.

Hvad betyder det? Det betyder, der skal være handling bag. Det betyder, det skal ikke være skrivebordsteologi. Men det, der bliver undervist, det skal vi også vise hinanden. Og det er også derfor, der står, I kender den sikkert til bevidstløshed, i Markus’ evangeliet, kapitel 16, vers 15-18. Det er lige inden Jesus tager afsted, så står der, så sagde han til dem: Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen. Den, der tror og bliver døbt, skal frelses. Men den, der ikke tror, skal dømmes. Og disse tegn skal følge dem, der tror. I mit navn skal de uddrive dæmoner. De skal tale med nye tunger. De skal tage på slanger med deres hænder og drikke den dødbringende gift, og det skal ikke skade dem. De skal lægge hænderne på de syge, så de bliver raske.

Her står der netop, disse tegn skal følge dem. Tidligere har man sådan, det der er noget, du skal gøre, og du skal gøre det nu. Men der står faktisk, de tegn skal følge dem, der tror. Det betyder netop igen, du skal ikke søge tegnene, men du skal gå med Jesus, og så følger tegnene dig i din vandring. Det vil sige, hvis du bliver sat i en situation, hvor du oplever en, der er syg, og du har denne wow, jeg kan gøre en forskel med min tro, jeg kan forkynde Guds rige i ord og kraft, så skal du være drevet af det i Guds kærlighed for det menneske og ikke i miraklerne.

Og når du så går hen i kærlighed til det menneske og ikke for at se et mirakel, så vil du opleve, at de tegn skal følge dig. Og helbred de syge, og kast dæmoner ud osv. Og tale i tunger. Fordi listen vi startede med, du kan ikke bare sige, jeg vælger at vise dem humanistisk kærlighed, eller jeg vælger kun at forkynde evangeliet. Du skal have hele pakken med. Hvem er du at vælge til eller vælge fra? Det bliver ikke mig, der gør det.

Og så er der mange, der har denne her: Okay, jeg har altså aldrig bedt for nogen, der er blevet helbredt. Bliver jeg så ikke frelst? Og så begynder man igen at putte den her frelse ned i en boks med, at hvis ikke vi gør sådan der, så bliver du ikke frelst.

Jeg vil sige overordnet, hvis ikke du følger Jesus, så bliver du ikke frelst. Vejen til frelse, det er en vej. Det er ikke noget, der sker. Der er mange, der sætter sig ned, og så kan de bede en eller anden bøn, hvor de tager imod Jesus. Nogle kalder det en frelsesbøn, og det er ikke for at ødelægge illusionen, men der er intet menneske, der er blevet frelst af at bede den bøn, men de har lukket Jesus ind i deres liv.

Den dag, de dør, det er der, de bliver frelst, hvis de er blevet på vejen sammen med Jesus. Så jeg ved ikke, hvor det der frelsesbøn kommer fra egentlig. Jeg tror, det er et eller andet i kirken, men det er selvfølgelig starten på vandringen, hvor vi til sidst den dag, vi dør, så bliver vi frelst, når vi bliver på vejen. Så det har ikke noget at gøre med, at du ikke ser et mirakel, der følger dig, men det har noget at gøre med, om du følger Jesus.

Og så er der nogen, der måske bliver kaldet til at gå ud og opleve de vildeste mirakler hver eneste dag. Andre bliver kaldet til at sidde derhjemme og bede. Andre bliver kaldet for at komme med visdomsordet til mennesker. Andre bliver kaldet til hjælpetjenester og alle mulige andre forskellige tjenester. Det, der er vigtigt, det er, at dit hjerte er hos Gud, og du erkender ham, og når du møder mennesker, så er du vidne for Jesus.

Det handler ikke om, hvordan du gør det. Det handler ikke om, at du skal banke dig selv i hovedet, bare fordi nogen allerede ikke har set en udfrielse. Og vi er så forskellige. Og jeg tror ikke på, at det er alle mennesker, der skal udfri. Jeg tror, vi er sat i forskellige ting og særligheder og sagt, at Gud ønsker, at vi skal gøre.

Men hvis Gud stiller dig en idé, for eksempel for mit vedkommende, det er ikke noget, jeg har søgt. Jeg har simpelthen ikke søgt det. Jeg kunne mærke, der startede noget i mit hjerte, at jeg godt tænkte mig at se en udfrielse. Jeg har aldrig set en udfrielse. Det var ikke noget, jeg søgte. Pludselig stod jeg midt i det midt på gågaden ved en ældre dame. Hun var folkekirkekristen, men hun var også healer ved siden af.

Lige der midt på gågaden, der gik der godt nok gang i kadaveret. Er du så færdig, mand? Og jeg anede ikke, hvad jeg skulle, udover bare at bede for hende. At bede videre og bede videre og bede videre. Og da hun blev helbredt, eller da hun… Ja, vi var nødt til at stoppe det. Der er sikkert ikke mange af jer, der har hørt historien, men jeg var nødt til at stoppe det, fordi der var en, der ville ringe efter politiet. Det lammede lidt.

Så vi tog hjem til hende, og vi var nødt til at lade hende gå. Og så blev det en, der var nødt til at lade hende gå. Og så blev det en, der ville ringe efter politiet. Det lammede lidt. Så vi tog hjem til hende efterfølgende og bad færdig. Og der forsvandt en stor tumor i hendes mave, da hun blev udfriet fra den dæmon.

Og vi har oplevet efterfølgende så mange mennesker, vi har bedt for, som er blevet helbredt. Og ja, der kommer rigtig mange her. Og det er ofte så, fordi folk kender faktisk ikke andre, der kan bede for dem. Og det er også fordi, kristne over Danmark og hele verden er fortavt med deres tro. Der er rigtig mange mennesker, de har aldrig oplevet en kristen, der tør at bede for dem. Der tør at fortælle dem, hvem Jesus er.

Og hvis de finder noget på nettet, så tænker de, wow, der var nogen, og så kommer de. Det er ikke fordi, vi søger dem, men det er fordi, folk er nødt. Ligesom folk, der står her, alle de dæmonbesatte og syge osv., er bragt til disciplene. Og de er helbredt. Og et eller andet sted, jo, vi ser rigtig mange helbredelser.

Vi ser virkelig mange. Og ja, ofte, eller ikke ofte, men nogle gange er det også, at vi ikke ser folk blive helbredt. For jeg kan ikke give en forklaring på det, som jeg nævnte før.

Men helt ærligt, lad os nu antage, at alle mennesker bliver helbredt, når vi har bedt for dem. Hold fast, hvor ville jeg være et stolt as-høvl for at sige det mildt. Jeg ville ikke kunne gå på to ben, fordi jeg ville flyve og være så utrolig stolt. Og sådan tror jeg, alle ville have det.

Men fordi jeg indimellem oplever lige at blive, ah, du er afhængig af mig. For vi skal være afhængige af Jesus i det her. Så lærer det mig ydmyghed. Det sjove ved det hele er, jeg tror alligevel, mange af dem, man beder for, hvor man ikke oplever noget. Jeg tror faktisk, mange af dem bliver faktisk helbredt. Måske nogle dage efter, eller ja, det kan vi ikke vide.

Men jeg har oplevet flere, som er kommet. Jesus siger i Johannesevangeliet kapitel 14: Elsker I mig, så holder I mine bud. Kører vi videre til Johannesevangeliet kapitel 15 vers 9-12: Hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt min faders bud og bliver i hans kærlighed. Sådan har jeg talt til jer, for at min glæde kan være i jer, og jeres glæde bliver fuldkommen. Og så fortsætter han: Dette er mit bud, at I skal elske hinanden, ligesom jeg har elsket jer.

Og det betyder, at alt det her skal gøres i kærlighed mod andre mennesker. Alt. Det er også derfor, der står i kærlighedskapitlet, Korintherbrevet 13: Størst af alt er kærligheden. Hvorfor? Fordi hvis du går ud og gør alle de her ting i stolthed, og ikke har kærligheden med for det menneske, og ser det menneske med Jesu øjne, så har du ikke noget at byde på. Og så er det ingenting værd.

Og så er der næsten rigtig mange, der vil få den der engang, som der står. Nu kan jeg ikke huske, hvor det står. Jeg er rigtig dårlig til at huske Bibelvers, hvor det står. Men har vi da ikke profeteret i dit navn? Har vi da ikke helbredt syge i dit navn? Har vi da ikke gjort undere i dit navn? Gå bort, jeg kender jer ikke.

Hvordan kan Jesus sige det, hvis man gør de her ting? Det kan han. Hvis vi kommer til at gøre det i stolthed og glemmer Jesus i det. Det kan han for eksempel også, hvis man er clairvoyant eller healer eller et eller andet, og healer i mesteren Kristus’ navn. For det er ikke Jesus Kristus. Han siger, gå bort, for jeg kender jer ikke.

Grunden til, at de skal gå bort, er fordi, at han ikke kender dem. Fordi det ikke er mennesker, der har brugt tid med ham. Fordi det ikke er mennesker, der beder til ham. Fordi det ikke er mennesker, der underordner sig ham. Derfor kaster han dem væk.

Det er ikke fordi, at de går ud og helbreder mennesker og uddriver dæmoner osv. Tværtimod, så siger de det, fordi Jesus har kaldet dem til det. Jamen, der står jo, at du har i dit ord sagt, og derfor så… Vi har jo gjort det, du sagde. Jeg kender jer ikke.

Fordi netop det her med, det skal ikke være handlingsbaseret. Vores frelse, den dag vi kommer hjem til ham, er ikke baseret på, at vi kun handler. Men vores frelse er baseret på, at vi elsker Jesus Kristus. Og fordi vi elsker ham, så gør vi nogle ting i kærlighed. Den anden vej rundt, den er farlig.

Jeg tror også, at det ofte er det, der giver alle de her dumme misforståelser. Det er også derfor, når vi for eksempel læser om nådegaverne, der står der… Paulus siger til korinterne, der siger han… Jag efter kærligheden, og stræb efter åndsgaverne. Så står vi, vi skal stræbe efter åndsgaverne, og vi skal jage efter kærligheden. Men først, så står der kærligheden.

Fordi hvis ikke vi har kærligheden på plads, hvad skal vi så bruge det andet til? Ingenting. Paulus siger i sit brev til romerne, kapitel 1, vers 5-6, at ham har vi fået noget, at apostel kan kalde, til at føre mennesker i alle folkeslag til troslydighed. Hans navn til ære. Troslydighed. Det betyder, at vi tror i lydighed. Det vil sige, at vi handler på vores tro.

Det er ikke handlingen, der frelser, men det er troen på Jesus Kristus, der frelser. Og på grund af troen, så skulle det gerne udløse lydighed. Det skulle gerne udløse, at vi vælger som første lydighedshandling at blive døbt, og så vælger vi ellers alle de her andre ting, der står hele vejen igennem. Så jeg vil sige, hvis vi vælger miraklerne fra, så vælger vi Gud fra dig. Fordi Gud er miraklernes Gud. Alt, hvad Gud har gjort og lavet og skabt, det er mirakler.

Du er et mirakel. Du er et mirakel der, hvor du sidder. Det er et mirakel, at Gud har formet dig. Han har valgt dig. Han har udvalgt dig. Han elsker dig. Det er et mirakel, hvis du kigger ud af vinduet og kigger på årstidernes skiften. Se på fuglen i luften, der flyver. Det er da et mirakel. Intet menneske kan nogensinde reproducere bare en brøkdel af, hvad Gud har gjort.

Vi forsøger på alle mulige måder med chemtrails op i luften og ændre vejret. Vi forsøger på alle mulige måder at ændre mennesket og putte, jeg ved ikke hvad, ind i mennesket for at få det til at blive anderledes. Vi forsøger at klone mennesker osv. Ja, folk kan klone. Hvad er det, vi har oplevet, satan han gør? Han kloner også. Det er sjovt, det hele det er.

Jeg tror derfor, at rigtig mange, der har været inde i denne her spirituelle verden, har berøringsangst med det her. Med det overnaturlige. Fordi alt det spirituelle handler om de her ting. Men hvad er det satan gør? Han kloner. Gud skabte tungetalen. Hvad gør satan? Han kopierer det, plagierer det. Light language. Dæmonens tungetale. Sådan.

Jesus er en helbreder. Hvad sker derinde for den dæmoniske verden? Healing. Chakra-healing. Alle mulige former for healing. Hvad sker derinde for Guds verden? Han taler med kunskabsord og profetier. Hvad sker derinde i den dæmoniske verden? Spår med og klarer søen, når jeg skal komme efter dig. Alt, hvad der sker i denne verden, er kopier af noget, som Gud har skabt. Alt.

Derfor forstår jeg virkelig godt, at man kan få den der, at det er bare at gå tilbage i New Age igen. Det er det ikke. Ikke hvis du lader Helligånden vejlede dig. Det du vil opleve, det er også Guds vilde fred og meddel i det hele. Ja, så kan vi opleve, at satan forsøger at påvirke dig med dumme tanker og følelser og alt muligt andet. Men jo mere vi bliver rodfæstet i, hvem Jesus er, jo mere vi bliver rodfæstet i hans ord, jo stærkere står vi. Og det er bare vildt.

Så er der ikke noget at være bange for, når vi gør det i Jesu Kristi navn. Og hjertet er Jesus. Hvis vi gør det i Jesu navn, og vores hjerte er så langt fra Jesus, så er der noget at være bange for. Fordi det gør alle de andre også inden for den verden. Men når Gud han kender vores hjerte, og tro mig, satan han kender også dit hjerte. Satan kender udmærket godt dit hjerte.

Og hvis man kaster dæmoner ud af folk, så kan det aldrig nogensinde ske med satans kraft. Som Jesus selv siger, så kommer et rige til at ligge i splid med sig selv, og det vil falde sammen. Derfor har han kaldt de kristne til at kaste dæmoner ud. Og der er ikke andre, der kan gøre det. Det kan godt være, at hver en klarsyn kan komme og mane til besindighed. Det vil sige, at der er ro i 14 dage eller 3 uger, og så blusser det bare op igen.

Og så bliver man ellers snøret. Men Satan han smager ikke så satan, tro mig. Men Jesus han er kommet for at sætte fri.

Og hans frihed, den varer ved, hvis vi lader ham bo i vores hjerte, i vores sind, og er villige til at adlyde og sætte vores egne principper til side. Og helt ærligt, du kan ikke forstå Gud, så lad være og prøv på det.

Luk