Åbner i en ny fane

Åndeligt liv & Bøn

Læs hele indholdet af undervisningen 'Lær at stole på Gud'

Vær opmærksom på, at der kan være afvigelser og fejl, da nedenstående tekst er aflyttet og tilrettet automatisk.

Lær at stole på Gud. Det er faktisk enormt svært for nogen. Jeg vil starte lige med at læse Ordsprogenes Bog. Bare rolig, jeg tager kun et par vers, ikke hele Ordsprogenes Bog. Vi tager fra kapitel 3, vers 5 til 12: Stol på Herren af hele dit hjerte og støt dig ikke til din egen indsigt. Hav ham i tankerne på alle dine veje, så vil han jævne dine stier. Vær ikke vis i egne øjne, frygt Herren og hold dig fra det onde. Det skal være lægedom for dit legeme, en styrkende drik for din krop. Du skal ære Herren med din rigdom, med det første af alt din afgrøde, så fyldes dine forrådskamre til overflod, dine pressekare løber over med vin. Min søn, foragt ikke Herrens opdragelse, afsky ikke hans retledning. Herren retleder den, han elsker, som en far den søn, han holder af.

Stol på Herren af hele dit hjerte og støt dig ikke til din egen indsigt. Kender I ikke det, man vil virkelig gerne, man tænker: Åh, jeg stoler bare på Gud, men man kan bare mærke, at tankerne, tvivlen, frustrationen, bekymringerne kommer bare væltende indover. Fordi hvornår er det, vi har brug for at stole på Gud? Det er hele livet igennem, men specielt også når det er hårdt og svært. Så er vi nødt til at stole på, at Guds ord leder dig igennem, men det er der Djævelen han også godt ved, du er sårbar.

Han ved udmærket godt, at der kører en masse rundt inde i dig, at du bliver angrebet med alt muligt fra alle sider. Han ønsker nemlig ikke, at du skal lære at stå fast på Guds ord. Han ønsker ikke, at du skal stole på Guds ord, og det kan være enormt svært. Ordsprogenes Bog 28, der står der: Den der stoler på sin forstand, er en tåbe, den der vandrer i visdom, bliver reddet. Og det der tit og ofte sker, det er, vi begynder at tænke så menneskeligt. Vi begynder at tænke: Jamen, hvis det der sker, så sker det der også, og så sådan og sådan, og så kunne det være rigtig fedt, hvis Gud han gjorde sådan der, og hvis Gud han lige griber ind der, så bliver ham der i øvrigt også troende, og så sker det og det og det.

Og så har du simpelthen planlagt alt for Gud. Det er super smart, men ofte så er det bare ikke den måde, Gud han ønsker at hjælpe dig på. Så når du giver slip på din visdom, når du giver slip på det, du tror, det er der, du virkelig kan få lov til at se en forskel. Problemet er, at rigtig, rigtig mange har en fortid med sig i bagagen, en fortid hvor vi måske har oplevet svigt. Det kan være svigt fra venner, der dolkede én i ryggen, venner man troede, man var rigtig tætte på, som skred i svinget, når det var svært, familien man tænkte: Wow, vi er bare tætte, og pludselig så vil de ikke have noget med dig at gøre.

Det kan være skolekammerater, det kan være ægteskaber, men områder i dit liv, hvor tilliden, den du virkelig havde, den bliver rykket i stykker. Så kan det godt være, at anden gang man forsøger at opbygge noget tillid, der går det sådan rimelig okay, sådan selvom man har nogle sår, så tænker man: Jeg prøver. Når man så anden og tredje gang virkelig oplever store svigt, så er det virkelig, virkelig svært at finde Gud og så virkelig begynde at stole på ham. For hvad nu hvis han ikke kan lide mig? Hvad nu hvis jeg gjorde jo virkelig noget, der var rigtig, rigtig skidt, da jeg var barn eller ung eller whatever? Gud han kan jo ikke lide mig for det.

Hvordan kan jeg nogensinde stole på, at han vil tage mig ind, når han ved, hvor ussel jeg har været? Og så er det de tanker, der kører rundt i dig, hvis ikke du kender Guds hjerte, hvis ikke du kender hvem Gud er, hvis ikke du kender hans løfter og forjættelser, så ved du heller ikke, at du kan stole på ham. Du ved ikke, at det han siger, det er sandt, og du ved ikke, at det står fast. Men når han siger, at han har tilgivet dig én gang for alle, så lad være at grave.

Rundt i det selv. Lad være med at grave rundt i, at fortiden indhenter dig, for det siger folk jo, og tiden læger alle sår. Fortiden indhenter dig ikke. Jesus, han kalder på dig og siger: Kom, mit barn. Tiden lærer ikke alle sår. Jesus helbreder alle sår.

Men første skridt på vejen for at finde ud af, hvordan kommer jeg til at stole på Gud, hvordan lægger jeg den her mistillid ned, hvordan skal jeg gå all in, for det er svært. Det kan virkelig godt være svært, fordi Gud ønsker at sende dig ud i nogle områder i dit liv, hvor du måske ikke har været før, hvor det er gyngende grund, hvor du er 100% afhængig af, at Gud bærer dig.

Hvordan gør man det? Først så er du nødt til at finde ud af, hvorfor er det, du har den her manglende tillid. Hvad var det, der skete i dit liv? Hvem er det, du skal ind og tilgive? Fordi at et menneske har brudt tilliden til dig, betyder det så, at de skal have lov til at smadre den tillidsrelation, der kunne være mellem dig og Gud? Skal det menneske få lov til at ødelægge hele din fremtid, hvor du kan stole på Gud og opleve hans indgriben i dit liv? Nej, vel?

Så tilgiv det her menneske. Begynd at bede for dem. Ja, men det har jeg ikke lyst til. Hvis du bare vidste, hvad den her person har gjort ved mig, så ville du også bare vide, at det var bare slet ikke okay. Og jeg har bare så meget ret til at være sur og vred. Det har jeg bare. Fint, tag din ret. Det er helt okay, men så kan Gud ikke møde dig.

Giv slip, hejs det hvide flag, overgiv dig og gør det på hans måde. Du er også nødt til at finde ud af, hvorfor er det egentlig, du vil have tillid til Gud. Er det fordi andre har sagt, du skal have det? Fordi du har læst om det? Er det fordi, du har et brændende ønske i dit hjerte efter virkelig, at Gud overtager? Hvorfor? Prøv at rense af dig selv. Hvorfor skulle du stole på Gud? Er det fordi, du får noget ud af det? Hvis det er derfor, så kan du ikke bruge det til noget som helst.

Men hvis det er for, at han kan nå dig, og han kan sige: Wow, mit barn, kom, vi kan starte en kærlighedsrelation, der er gensidig. Go for it, hit the road. Kom i gang med tilliden, få den til at vokse, og så se fremad. Se fremad sammen med Gud. Se fremad på de løfter, han har ind i dit liv, i stedet for at kigge på de omstændigheder, du er i.

I har sikkert hørt det her kendte citat: Lad være med at fortælle problemerne, hvor store de er, men fortæl problemerne, hvor stor Gud er. Fortæl dine problemer, at Gud har styr på det. Fortæl dine problemer, at du er ligeglad med de hjerter, for det betyder ikke noget, når den levende Gud har hånd om dig, fordi han render ikke fra sine løfter. Det gør han ikke, det gør han ikke.

Lær ham at kende, lær hans løfter at kende, voks. Giv tid, slå rødder. Der er så mange, der gerne vil vokse og have masser af frugter fra dag et. Og når vinden kommer, smask, så vælter æbletræet. Det nytter ikke noget. Giv tid til, at rødderne kan forankre sig i Guds ord, suge næring fra ham. Han er det levende vand, en stamme, der virkelig er tyk med mængder af grene, kan levere det vildeste, hvorimod et tyndt lille bitte træ, der ikke har noget rod, det dur ikke.

Næste skridt, du er nødt til, det er at tage et valg om, at nu vil du have tillid. Det er simpelthen et valg, du skal tage. Det kan godt være, alt i dig stritter. Jamen, hvis du vidste, hvor mange gange jeg er blevet dolket. Hvis du vidste, hvor mange svigt jeg har oplevet. Hvis du vidste, jeg har så god grund til det. I don’t care, hvad gode grunde du har, for du har endnu bedre god grund til at stole på ham og have tillid til ham.

Der står i hans ord, han ikke vil svigte dig, han ikke vil forlade dig. Det står der. Ved du godt, at da Jesus hang på

Korset. Der blev han forladt af sin far. Åh nej, så forlader han også mig. Nej, for Jesus tog den straf, du skulle have haft. Jesus blev forladt, for at du ikke bliver forladt, for at du ikke bliver dolket i ryggen, fordi han elsker dig. Det var fuldbragt. Det var ikke halvbragt, der manglede ikke noget. Han gjorde det hele.

Jeg vil æde min gamle hat på, at alle de mennesker, som har svigtet dig, der er ikke et af de mennesker, der nogensinde har gået i døden for dig, fordi de elskede dig, som var klar til at tage din straf. Men det gjorde Jesus, fordi han vil have relation til dig. Paulus, han siger i Andet Brev til Korinterne 5,7: For vi lever i tro, ikke i det, som kan ses.

Nogle gange så har jeg lidt sådan: Gud, det kunne være så vildt, hvis du bare en dag ville åbne mine øjne, så jeg kunne få lov at se ind i den åndelige verden, bare en dag, så jeg kunne se, hvad der sker, når vi beder, så jeg kan se, hvad der sker, når dæmonerne forsøger at sætte en klo i os, så jeg kan se, hvad der sker, når Gud sender sine engle til at passe på os, så jeg kan se, hvordan hele den åndelige verden fungerer. Hvor ville jeg ønske nogle gange, at jeg fik lov til det bare en dag, og andre gange så har jeg sådan: Nej, det vil jeg slet ikke kunne rumme. Jeg vil slet ikke kunne være i det. Jeg tror, jeg vil blive så både vred og… hvordan Satan forsøger at snøre selv kristne, blive så vred, og vil også blive så taknemmelig for, hvor vild Gud han er, hvordan han beskytter os, hvordan han sætter engle på vores vej, hvordan han er der, hvordan han lytter til hver eneste bøn, du beder.

Problemet er bare, at når vi ofte beder til Gud, så beder vi uden at tro på det, vi beder i håb. Amen. Gud, det kunne godt nok være rart, hvis jeg lige kunne blive for eksempel helbredt, for jeg har godt nok ondt i min fod lige nu. Det kunne være dejligt. Det beder jeg dig om, at du vil gøre. Hvor er troen henne?

Jesus, tak fordi det ikke er min smerte. Tak fordi jeg kan stole på dit ord. Der står i dit ord: Du har taget min sygdom på korset, så jeg giver den til dig, for jeg stoler på, at det du har gjort, det er rigtigt. Du skal ikke lade omstændighederne bestemme for dig. Du skal ikke lade mennesker bestemme for dig. Du skal ikke lade religiøsitet eller religion eller alt muligt andet bestemme. Du skal lade ham, den levende Gud, Jesus Kristus, lad ham bestemme for dig. Lad hans ord være sandheden i dit liv. Tal det ind i dig selv.

En måde, som for mig virkelig har været fantastisk til at lære at stole på Gud, det er at hjernevaske mig selv med Guds løfter. Fuldstændig hjernevaske mig selv. Og jeg tror, mange af jer har hørt mit lille vidnesbyrd dengang, jeg fik brok. Nu får I det igen. Men jeg fik brok, og det var helt i starten af, at jeg kom i brand. Det var sådan lyskebrok, og det gjorde helt vildt ondt, og jeg blev bedt for, jeg blev bedt for, jeg blev bedt for, og der skete bare ingenting.

Og jeg kunne bare mærke den der frustration, og jeg havde bare sådan: Helt ærlig Gud, come on, selv naboen er blevet helbredt, og så mig? Og så begynder den her: Amen, det er jo nok ikke til mig, det er jo nok bare de andre. Og så kører Satans løgne, og så begynder man at tage det ind, og havde bare sådan: No way, jeg skal tilbage til min bibel. Hvad står der i Bibelen? Ét: Jeg er skabt i Guds billede. To: Jesus har taget alt sygdom. Det er ikke noget, han skal til at gøre, det er noget, han har gjort. Tre: Jeg skal sige tak til ham under alle forhold, ikke for alle forhold, men under alle forhold. Tre: Sandheden sætter fri.

Det var det, jeg sådan nåede frem til. Så havde jeg bare sådan: Jamen, det giver jo ikke mening, fordi altså, al sygdom er jo ikke dæmonisk, altså det er jo… hvad er det?

For noget Gud, hvad er det, og så leder han mig til, at jeg skal læse et stykke fra Bibelen, hvor en krumrygget dame, der har været krumrygget i 18 år, hun er i en folkemængde. Jeg tænker med det samme, krumrygget, så har man, så har man sammenfaldende ryg, man har osteoporose, man har, hvad hedder det, knogleskørhed, det har man, knogleskørhed. Ja, eller man har alt muligt andet, men Jesus lægger hånden på hende, og sygdomsånden forlader hende, og hun rejser sig op, og jeg havde bare sådan, wow.

Hvad står der lige her i min bibel, lige foran mig? En sygdomsånd. Og lige pludselig, jeg fik sådan en hel åbenbaring, jamen hold da op, hold da op, jamen det er jo vildt. Og efterfølgende har jeg faktisk også set mennesker blive sat fri fra for eksempel slidgigt, som du kunne se på scanningsbilleder, ved at den dæmon forlod dem. Wow, Gud han er bare vild.

Nå, og så står der sandelig også, at djævlen, han er løgnens far, og hvis djævlen er løgnens far, og sandheden sætter mig fri, hvad betyder det? Ja, det betyder, at i den åndelige verden, der har jeg ikke brok, der er jeg rask. Problemet var bare, i den periode hvor jeg blev bedt for, det gjorde så hamrende ondt, der gik jeg op til lægen, sagde jeg er simpelthen nødt til det, det gør bare ondt det her, jeg kan ikke være i det, og hun trykker og gør ved, ja, du har brok, du kommer lige på sygehuset, og jeg fik en tid.

Men jeg havde bare sådan, jeg skal ikke den vej, det er simpelthen forkert, og det er derfor, jeg begyndte at søge min bibel og virkelig prøve at sætte mig ind i det her, det var så nyt for mig. Men det betød, i den åndelige verden, jeg har ikke brok, og sandheden skal sætte mig fri. Okay, så tænkte jeg, hjernevask, tidd da da, så jeg besluttede mig for, at hver gang jeg mærkede den dumme brok, så ville jeg begynde at takke og prise Jesus for, at det ikke var mit, og jeg ville ære ham, og jeg ville bare prise ham, fordi han var god.

Og jeg var ude og klippe den der hæk og alt muligt andet, det bare, uh Jesus, tak fordi det ikke er mit det her, tak fordi det overhovedet ikke gør ondt, og jeg følte sådan, jeg løj. Altså, jeg følte mig som den største hykler, og ej, men nu, jeg er ret sådan viljestærk, så jeg havde bare sådan, det er sådan det er, det har jeg besluttet mig for. Og jeg kan huske, jeg skulle på et tidspunkt træde over sådan et hegn her, åh Jesus, det er ikke mit det her, ah, tak fordi det overhovedet ikke gør ondt.

Og øj mand, det var simpelthen bare, det var så dobbelt, fuldstændig paradoksalt, men jeg blev ved, og jeg blev ved, og jeg blev ved, og jeg blev ved, og jeg blev ved, og der gik 14 dage eller sådan noget, og så skete der noget vildt. Det gik fra at være en viljesbeslutning heroppe til, at jeg her i mit hjerte virkelig troede på, at han havde gjort det også for mig, og at det var mit, så jeg kunne virkelig begynde at takke, tak fordi det er mit det her, tak fordi jeg skal bære det.

Og så blev jeg bedt for en eneste gang mere, og så slap det. Og jeg kan huske, jeg var så excited, jeg havde bare sådan, wow, jeg er nødt til at skrive det her på Facebook, det skal simpelthen, jeg er nødt til, det kan være, der er nogen, der simpelthen kan bruge det til et eller andet. Så har jeg sat mig ned, og jeg skrev det på Facebook, og med det samme, ah, det gør bare så ondt igen, fordi der var der en, der overhovedet ikke gad, at det skulle ud, og jeg havde bare sådan, jeg havde fundet ud af, hvad det her handlede om, så havde jeg bare sådan, glem det, slå op, og så forsvandt det.

Det lærte mig at stole på Gud, det lærte mig at stole på hans ord og på hans løfter, det lærte mig, at det har ikke noget med dine omstændigheder at gøre. Det kan godt være, man føler, man er langt, langt nede i et

Stort mørkt hul. Det gjorde jeg i dag. Jeg følte mig virkelig i et hul i dag, helt vildt. Det var fordi, vi var ved at grave en rende heromme, hvor jeg stod sammen med Kurt. Ej, men nej, men mere for at sige, tit og ofte når man er i et hul, det er der, det bare er mørkt, og det er der, det nogle gange er svært at se, hvad Gud har for os.

Derfor er du nødt til at gøre dit hjemmearbejde, inden det går hen og bliver mørkt. Og så har jeg den fantastiske nyhed til dig, at hvis du kender Guds ord, og når du vælger, at hans ord er sandhed, og du vælger at stole på ham, så kommer du ikke ned i mørket, fordi du vil prise ham uanset hvor du er. Det vil sige, han bliver dit lys. Wow, han bliver dit lys uanset hvor mørkt det så er omkring dig.

Det kan være, andre mennesker kommer hen til dig og siger: “Øj, det er godt nok noget af et hul, du er i. Hvordan kan du klare det?” Nå, det har jeg slet ikke opdaget. Tingene omkring dig ramler, det er da lige meget, for Jesus, han er min glæde. Det er der, du skal hen. Du skal ikke lade verden slå dig ud. Du skal ikke lade mennesker slå dig ud, og du skal forvente Gud fra den overnaturlige side.

Gideon fra Det Gamle Testamente, han får at vide af Gud på et tidspunkt, at han skal gå i krig mod midianitterne. Jeg ved ikke, om I kan huske beretningen, men jeg tillader mig lige at læse den, bare lige for at opfriske. Det er fra Dommerbogen kapitel 7, og så de første syv vers. Der står: Næste morgen slog Jobel, den samme som Gideon, lejr ved Harod-kilden sammen med de andre folk, han havde hos sig. Midianitternes lejr lå længere mod nord ved Mor-højen nede på sletten.

Herren sagde til Gideon: “Du har for mange folk hos dig til, at jeg vil give midianitterne i deres hånd. Israel vil bare selv tage æren og sige: Min egen hånd har skaffet mig sejr. Derfor skal du råbe til folket: Enhver, der er bange, rædselsslagen, skal vende hjem.” Sådan sorterede Gideon dem, og 22.000 mand vendte hjem, mens 10.000 blev tilbage. Men Herren sagde til Gideon: “Det er stadig for mange. Før dem ned til kilden, der vil jeg sortere dem for dig. Den, jeg siger, du skal tage med, skal gå med dig, og den, jeg siger, du ikke skal tage med, må ikke gå med dig.”

Så førte Gideon sine folk ned til kilden, og Herren sagde til ham: “Alle dem, der lapper vandet i sig som hunde, skal du skille ud fra dem, der lægger sig på knæ for at drikke.” Tallet på dem, der lappede vandet i sig, var 300. Alle de andre lagde sig på knæ og drak vand ved at føre hånden til munden. Da sagde Herren til Gideon: “Med de 300 mand, som lappede vandet i sig, vil jeg give dig sejr. Jeg vil give midianitterne i din hånd. Alle de andre skal gå hjem, hver til sit.”

Det er jo fuldstændig skørt, det her. Midianit var jo et kæmpe folk. Så skal de gå i krig med 300 mand, som er så uopdragne, de lapper vand i sig som hunde. Gud, hvad tænker du på? Hvad er det for noget? Prøv at tænke, hvordan Gideon har haft det. Nej, han stolede på Gud, fordi Gud havde sagt, det er sådan, det er. Så vidste Gideon, det er sådan, det er.

Og det her, det er så tankevækkende, for ved du hvad, de af jer, der som en tørstig hund en varm, varm sommerdag lapper vandet, det levende vand i sig, det er dem, Gud vil bruge. Når du er så tørstig efter Jesus, at du bare må have mere, du har ikke tid til at lægge dig ned på knæ for at… Nej, du ind med det. Det er den tørst, han leder efter, det er den tørst, han belønner.

Og jo mere du får den brand og den glæde af ham, jo mere vil du faktisk også lære at stole på ham. Han vil give. Han ønsker, at når du går på ham, så ønsker han også, at du giver ham æren for det, de ting, han gør i dit liv, de ting, du opnår. Fordi tro mig, når du begynder at stole på Gud, så kommer du til at se bønnesvar, du

Aldrig nogensinde havde forventet i dit liv. Giv Gud æren for dig, lad være med at gå i stolthed. Det at stole på Gud, det betyder også, fordi en ting er, at man gerne vil stole på Gud, men det at stole på Gud, hvad er det egentlig? Hvad ligger der i at stole på Gud? Der ligger i, at du lægger dig selv ned, dine egne ideer, dine egne holdninger. Det vil sige, du vælger, at du ikke vil stole på dig selv, fordi hvis du stoler på dig selv og dine egne ideer, kan du ikke også stole på ham, for det hænger næsten aldrig sammen.

At stole på Gud betyder også, at du vælger, som et valg, at lade Helligånden lede dig. At stole på Gud betyder, at du overgiver dig til ham, og når jeg siger overgiver, så betyder det ikke, at en lille bitte del af dig overgiver sig til Gud, heller ikke den lille bitte del, der tænker, wow, hvor kan jeg bare få noget fedt ud af at tro på Gud. Det er bare fedt. Nej, overgiv dig helt med alt, hvad du er, også selvom det er hårdt. Alt hvad du har, alt hvad du er, giv det til ham. Giv det til ham. Han har det, det er ham, der har givet dig livet. Giv ham det tilbage, ær ham.

Det betyder også, at du vælger, og det er svært, at lægge alle dine bekymringer over til ham. Hvis ikke du kan lægge dine bekymringer over til ham, så er det fordi, du ikke stoler på ham. Fordi hvis du stolede på ham, så havde du ikke noget at være bekymret for. Og det betyder, prøv engang at overveje i dit liv, hvor mange ting du egentlig bekymrer dig om. Hvor meget en lille bekymring kan fylde ind i dig. I det område der stoler du ikke på. Uha, hvad. Ej, hvor er jeg hård, jeg er altså også hård ved mig selv, vil jeg lige sige.

Men at stole på Gud, det betyder også, at du vælger at søge din visdom hos ham. Det vil sige, det er ikke din visdom, men hans. Og så den sværeste for rigtig mange kvinder, det er at give afkald på sin kontrol. Læg din kontrol væk. Giv afkald på din egen forståelse. Jeg ved godt, vi bliver havlet ned for det her bagefter, jeg får sikkert mange mails. Undskyld, men nej, læg kontrollen væk og læg din egen forståelse væk. Og det er faktisk ikke nederlag ikke at have kontrol. Faktisk så er det meget rarere, fordi det betyder faktisk, at det ikke er dig, der skal tage stilling. Du skal bare følge med, hvor Helligånden sender dig hen.

Og det betyder så også, at nogle af de områder, du er nødt til at lægge over til ham, det er økonomi, det er bolig, det er helbred, det er forsørgelse, mad, ægteskab, styrke. Din glæde skal du finde fra ham. Alle de her ting er du nødt til at lægge over til ham og stole på, at han har styr på det. Og det kan være så svært. Hvor kan det være svært, og jeg ved det om nogen, for jeg har altid været sådan en, der gik med livrem og seler, altid hele mit liv. Jeg har slet ikke kunnet finde ud af andet end at gå med livrem og seler, fordi jeg har sku kunne forsørge min familie.

Ej mand, så kommer Gud bare og rykker ved det. Det er godt nok svært nogle gange, men det gør også bare, at man kommer lige pludselig til at gå i det overnaturlige og forvente, at de overnaturlige ting sker. Fordi Gud er en overnaturlig. Men det betyder også, når du stoler på Gud, at du er nødt til at lade ham bruge dig og sige, okay Gud, her er jeg. Jeg er et redskab for dig. Jeg stoler på dig, og jeg stoler på, at når du sender mig, så gør du det, fordi du ved det bedst. Hvis du er lydig, du kan redde et andet menneskes liv, hvis du handler på Guds ord. Det kan du. Du kan redde et andet menneskes liv ved at gå på Guds ord, når han siger gå, og det kan være svært.

I var det sidste uge, tror jeg, jeg fik en tilskyndelse af, at jeg skulle skrive til en, som jeg ikke, bestemt som i overhovedet ikke har snakket med i lang tid, og som i hvert fald har et anstrengt forhold til mig, og det

Vidste jeg godt, og derfor synes jeg, det var meget akavet, og synes, at det skulle jeg måske ikke, og så blev det bare ved at ringe. Du skal skrive, og du skal tilbyde og bede for ham. Og jeg slog det bare hen. Ah, det skal jeg ikke. Nej, det skal jeg ikke. Og det blev bare ved, og jeg nævnte det også for Birte på et tidspunkt. Så siger jeg, jeg kom til at tænke på ham og ham, og jeg følte sådan, sådan. Ja. Hvad kom du til at tænke på? Okay.

Fordi det lå ikke lige til højrebenet. Nej, det gjorde det bestemt ikke, men det kom bare igen og igen og igen og igen. Og til sidst, da jeg stod oppe på taget, og det kom endnu engang, så hev jeg min telefon frem midt oppe på taget, og så skrev jeg en sms i regnvejr på taget. Hej du. Jeg ved godt, det her, det lyder super mærkeligt, men jeg føler virkelig, at jeg skulle skrive til dig og spørge, om jeg måtte bede for dig. Og ved I hvad? Svaret er ingenting, absolut ingenting, og det er så fedt.

Jamen, come on, nu gjorde du det. Hvorfor kunne du så ikke få lov? Jeg ved heller ikke, om jeg har fået lov, men jeg ved, Gud han har sået noget. Og jeg ved, at jeg var lydig, og min lydighed skal ikke komme af, at jeg får et stort fedt ja, og så får vi en eller anden stor fantastisk ting. Nej, min lydighed skal ikke komme, fordi jeg forventer noget, eller fordi jeg forventer et eller andet. Whatever, jeg kunne jo hurtigt regne ud, okay, hvis jeg får lov at bede for ham, så sker der det, og Gud han bruger det ind i det her, så vil den relation, og jeg kunne lige se det.

Jeg har været sådan nogle steder, hvor man, der var nok inde i mit eget hoved, der er sådan nogle steder, jeg har prøvet det, men jeg har virkelig prøvet at opdrage mig selv til, jeg skal ikke planlægge for Gud, så det er fint, jeg ikke har hørt noget, og jeg er så klar til at bede for ham. Og jeg er også klar til, at han har sådan, nej, det skal jeg ikke, men Gud arbejder, og det er det, der er vigtigt.

Jeg læser lige et meget kendt kapitel for jer. Det er fra Bibelen, tilfældigvis. Det er fra Det Gamle Testamente, og jeg vil ikke sige, hvor det står, det må I selv gætte jer til bagefter, men det står i kapitel 1, og det ja. Der boede en mand i landet Us, han hed Job. Han var, ej, I skal ikke sidde og gætte det allerede, hold nu op. Nå, anyway, han var en retsindig og retskaffen og gudfrygtig mand, der holdt sig fra det, der var ondt.

Han fik syv sønner og tre døtre. Han ejede 7000 får, 3000 kameler, 500 spand okser og 500 æselhopper og en mængde trælle. Han var den mest velstående mand blandt alle østens folk. Hans sønner holdt gilde hos hinanden efter tur. De indbød også deres søstre til at spise og drikke sammen med sig. Når gildedagene var forbi, sendte Job bud efter dem og helligede dem. Tidlig næste morgen bragte han brændoffer, et for hver af dem, for han tænkte, mine sønner kunne jo have syndet og forbandet Gud i deres hjerter. Sådan gjorde Job hver gang.

En dag kom Guds sønnerne og trådte frem for Herren. Blandt dem var også Satan. Herren spurgte Satan, hvor kommer du fra? Satan svarede, jeg har været, eller jeg har gennemvandret jorden på kryds og tværs. Herren spurgte ham, lagde du mærke til min tjener Job? Hans lige findes ikke på jorden. Han er en retsindig og retskaffen og gudfrygtig mand, der holder sig fra det, der er ondt. Satan svarede, det er jo ikke uden grund, at Job han er gudfrygtig.

Har du ikke sikret ham og hans familie og hele hans ejendom på enhver måde? Du har velsignet hans arbejde, så hans jord breder sig ud over landet. Men ræk din hånd ud og rør ved alt det, han ejer, så skal han nok nok forbande dig op i dit åbne ansigt. Da sagde Herren til Satan, nu får du magten over alt det, han ejer, men ham selv må du ikke række hånden ud imod. Så forlod Satan Herren.

Dag sad Job sønner og døtre og spiste og drak vin hjemme hos den ældste bror. Der kom der en mand til Job og meldte: “Mens okserne gik for ploven og æslerne græssede ved siden af, faldt nogle af sabæerne over dem og stjal dyrene, og karlene huggede de ned med sværd. Kun jeg slap væk, så jeg kunne fortælle dig det.”

Mens han fortalte det, kom der også en anden og sagde: “En Guds ild faldt ned fra himlen og fortærede fårene og kamelerne. Kun jeg slap væk, så jeg kunne fortælle dig det.” Mens han fortalte det, kom der en anden og sagde: “Der kom nogle kaldæere, og i tre flokke overfaldt de kamelerne og stjal dem. Mig og karlene huggede de ned med sværd. Kun jeg slap væk, så jeg kunne fortælle dig det.”

Mens han fortalte det, kom der en anden og sagde: “Dine sønner og døtre sad og spiste og drak vin hjemme hos deres ældste bror, da der kom en voldsom storm ude fra ørkenen. Den slog mod husets fire hjørner, så det faldt sammen over de unge mennesker, og de døde. Kun jeg slap væk, så jeg kunne fortælle dig det.”

Da stod Job op, flængede sin kappe og klippede sit skæg. Så kastede han sig til jorden, fyldt med ærefrygt, og sagde: “Nøgen kom jeg ud af moders liv, nøgen vender jeg tilbage. Herren gav, Herren tog, Herrens navn være lovet.” Trods alt dette syndede Job ikke, og han bebrejdede ikke Gud noget.

Senere kommer Satan tilbage igen, og denne gang får Satan lov til at give Job sygdom. Hvorfor fortæller jeg nu det her? Fordi for det første, så er det Det Gamle Testamente. Det er før korset. Det vil sige, Gud straffer ikke med sygdom og så videre. Der er meget i det her, som er under den gamle pagt.

Men det, der var så bemærkelsesværdigt ved Job, det var, at han brokkede sig ikke til Gud. Han sagde ikke: “Hvorfor har du ladet det ske?” eller “Hvorfor gør du det her? Hvorfor straffer du mig Gud?” Først så kommer hans venner, først hans egen kone siger: “Tag dig sammen, læg dig ned og dø. Du er alligevel ikke mere værd, du er en rådden banan.” Eller okay, det står der ikke, men altså sådan noget i den stil: “Tag dig sammen, læg dig ned og dø, bare vent på det.”

Så kommer alle hans venner og rakker ham ned. Øj, hvor et hul. Det var et større hul end det, Kurt han gravede for mig i dag, det kan jeg godt sige jer. Og der, hvor mange af jer, hånd på hjertet, hvor mange af jer vil stille et spørgsmål ud til Gud og sige: “Helt ærligt, hvorfor tillader du sådan noget ind i mit liv?” Hvor mange ville blive modløse? Hvor mange ville miste troen?

Historien med Job er en enestående fortælling om at stole på Gud uanset hvad. Og det vilde af det hele, det er, når man holder fast i Gud, i Guds løfter. Og det vilde af det hele, det er, hvis I prøver at læse Jobs Bog, så kommer vennerne: “Du må have syndet, du har gjort noget galt, du har det ene, du har det andet. Vi kan jo se, prøv at se på dit liv, Gud han straffer jo ikke på den måde. Tag dig nu sammen, Job, du har gjort…”

Han holdt fast: “Jeg har ikke gjort noget, og det her, det er en sag mellem mig og Gud, og jeg har ikke gjort noget.” Han holdt fast. Og ved I hvad, de mennesker, de kunne have manipuleret Job, så han endte med at sige: “Nå, jeg har nok også gjort noget forkert. Jeg må nok hellere rense af min fortid lidt. Jeg må nok hellere… ej, ej, nu kan jeg slet ikke finde ud af, hvad det er, jeg må nok hellere finde en psykolog nu, for det har jeg virkelig brug for, jeg har mistet alle mine kameler.” Det gjorde Job ikke.

Han stolede på Guds løfter. Han var som en lille terrier, der bed fast i bukseben, ligesom en postbud ville have oplevet det. Det er den terrier, du skal være over for Guds ord, overfor Guds løfter, der stoler på, når Gud har sagt: “Du er tilgivet,” så lev som om du er tilgivet, i stedet for at køre rundt i, at du ikke er. Hvis Gud siger…

Jeg vil bruges, så bliv brugt. Og tak Gud for det, i stedet for at sige: “Jamen, jeg kan ikke ramme dartskiven lige så godt som ham derovre.” Stop med det ævl og bævl. Gå, hvis Gud siger gå. Lad ham bruge dig der, hvor du er, og stol på, at du er i Guds hænder.

Det er først, når du stoler på ham, at hans virkelige fantastiske hånd kan udfolde sig i dit liv. Det er der, du ser miraklerne. Det er der, du får lov til at leve fra sejr til sejr, fordi du forventer sejr. Du forventer virkelig, at Gud leder dig med sin ånd. Du kommer til at tænke med Guds ånd, du kommer til at tænke i det overnaturlige.

Jeg tager også mig selv i indimellem at tænke på: “Amen, for eksempel i det her stenslyngehal også, men hvis vi køber den der, så er der ikke råd til det der, så skal vi også…” Ej, hvor har jeg taget mig selv i det mange gange, indtil jeg virkelig… Nej, stop. Gud har sagt: “Byg,” så skal jeg bygge, og det er det, jeg skal koncentrere mig om. Tit så er det vores hjerner, der… Vi skal ud over mange flere opgaver, vi skal gøre det på en hel… Come on.

Noah, han byggede i 40 år. Moses var 40 år i ørkenen, inden han efterfølgende skulle tage 40 år i ørkenen mere sammen med israelitterne. Vi har ikke travlt, og Gud har ikke travlt. Det, du skal have travlt med, det er at være i hans plan og ikke i dine egne tanker, ikke i din egen bebrejdelse. Og du vil simpelthen opleve, hvordan tilliden til Gud den vokser og vokser og vokser.

Det er det samme. Vi er i et fællesskab her med så mange forskellige mennesker. Prøv at tænk sig, hvis der er en, der siger noget til dig, du bliver ked af at stødt over. Hvordan går du hjem herfra? Går du hjem og bliver nedtrykt og ked af, at der var ikke nogen, der hilste på mig i dag, eller jeg fik at vide, at mit hår det er grimt? Er det det, du går hjem med, eller er det: “Wow, jeg er bare skabt i Guds billede, og han elsker mig, hvor vildt er det der!” Du er uanset, hvad folk siger til dig, så skal det ikke påvirke dig, hvis du stoler på Gud, for så har du begravet dit gamle liv og dit gamle jeg i dåbens vand.

Husk det. Tag det med. Stol på ham, ær ham, ophøj ham, for der står: “Salig er den, som holder ud i prøvelse, for når han har stået sin prøve, vil han få livets sejrskrans, som Gud har lovet dem, der elsker ham.” Men når du stoler på hans løfter, så den prøvelse, du kommer ud i, vil ikke virke som en prøvelse, men det vil virke som: “Wow, prøv at se det mirakel Gud han gjorde i mit liv der, wow!” Og så bliver det til vidnesbyrd for alle andre.

Så jeg kan kun sige: Stol på Gud. Start med det som et valg. Voks i det. Lær hans løfter at kende. Hjernevask dig selv med hans løfter. Vandre i det. Ær ham, pris ham, ophøj ham hver dag.

Luk