Åbner i en ny fane

Tilgivelse, synd og hellighed

Tilgivelse, synd og hellighed

Tilgivelse, synd og hellighed

Tre citater fra undervisningen d. 2022-02-16

Tilgivelse sætter dig fri, ikke bare den anden.

Vælg at bede for dine fjender, også når alt i dig stritter.

Synd er åndelig utroskab mod Gud.

Kort beskrivelse af undervisningen

Undervisningen udfolder, hvordan tilgivelse åbner for frihed, helbredelse og fornyet fællesskab med Gud. Der vises, at synd er utroskab mod Gud, og at helighed handler om at leve tæt på Jesus hver dag. Dåb præsenteres som et konkret ja til omvendelse og lydighed, hvor bitterhed og skjult synd begraves. Der opfordres til at bekende synd både for Gud og indbyrdes, så mørket mister magt, og hjerter bliver hele.

Se undervisningen her...

Se undervisningen direkte på YouTube her: https://youtu.be/_XosXDV9dnE

NB!! Se bibelversene, som blev brugt, samt en transskribering af hele undervisningen, i bunden af siden!

Vi er afhængige af DIG!!

For at kunne lægge undervisning osv. ud er vi økonomisk afhængig af hjælp!

Da LytTilJesus.dk ikke er en organisation, er gaver ikke fradragsberettigede i sig selv — men du kan støtte gennem “Rescue Team”, som har indsamlingstilladelse og er indberettet til Skat:

Klik her og støt vores arbejde

Kom og vær med til et af vores møder

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.
Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.
Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Wedding seminar

Servicetjek af ægteskabet

Tag med til en inspirerende weekend for ægtepar, hvor I får tid, ro og konkrete redskaber til at styrke jeres ægteskab.
Seminaret er to dage og KUN for ægtepar. Det bygger på kristne værdier med fokus på kærlighed, respekt, ydmyghed og omsorg for hinanden – og selvfølgelig med god forplejning.

I løbet af dagene sætter vi fokus på kommunikation, forventninger, forskelligheder mellem mand og kvinde, konflikthåndtering og hvordan man skaber mere tryghed, nærhed og glæde i ægteskabet. Temaerne omhandler alt fra kommunikation, konflikter, tryghed og fælles værdier til seksualitet.

Vi kommer også ind på taknemmelighed, tilgivelse og konkrete redskaber, som kan styrke hverdagen sammen. Husk travesko – der bliver også plads til at gå en tur.

Undervisningen varetages af Birte og Andreas Slot-Henriksen, som selv snart har været gift i 30 år.
Birte er uddannet i PREP, som er et redskab til at styrke kommunikation og forståelse i parforholdet. Gennem årene har Birte og Andreas hjulpet mange gennem ægteskabsrådgivning og set flere ægtepar blomstre op.

Der er kun plads til MAX. 10 ægtepar, så tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet. Når holdet er booket, er der ikke flere pladser!
Prisen er pr. par og er inkl. mad og forplejning.

Læs mere og tilmeld dig

Fællesskab med nadver (ingen undervisning)

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Denne aften har vi ingen undervisning, men vi har lovsang, nadver og vidnesbyrd hele aftenen.

Vi slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

SøndagsCafé

Et arrangement for hele familien

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Klovborg

Sidste søndag i måneden samles vores lille hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Det er for hele familien... så er sker både noget for børn og voksne...!

I husmenigheden på Stenslyngen ønsker vi enhed omkring Jesus Kristus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Jesus Kristus og Guds ord, Bibelen, er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.
Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.
Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Denne undervisning er kategoriseret indenfor nedenstående emner:
– klik på dem for at se mere relevant undervisning

Vidste du, at du kan høre den nyeste undervisning som podcast på bla. Spotify og AppleMusic?

Klik dig ind og lyt her: https://li.sten.to/lyttiljesus

  • Skriftsteder fra undervisningen om 'Tilgivelse, synd og hellighed'

Jakobs Brev 1.22–27 (Danish CLV)
22 Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv. 23 Den, der er ordets hører, men ikke dets gører, ligner en, som betragter sit eget ansigt i et spejl: 24 Han betragter nok sig selv, men går bort og har straks glemt, hvordan han så ud. 25 Men den, der fordyber sig i frihedens fuldkomne lov og bliver ved den og ikke er en glemsom hører, men en gerningens gører, han skal være salig ved det, han gør.
26 Den, der mener at dyrke Gud, men ikke tøjler sin tunge, fører sig selv bag lyset; hans gudsdyrkelse er intet værd. 27 En ren og ægte gudsdyrkelse er, for Gud, vor Fader, at tage sig af faderløse og enker i deres nød og bevare sig selv uplettet af verden.

Matthæusevangeliet 22.36–40 (Danish CLV)
36 »Mester, hvad er det største bud i loven?« 37 Han sagde til ham: » ›Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.‹ 38 Det er det største og det første bud. 39 Men der er et andet, som står lige med det: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹ 40 På de to bud hviler hele loven og profeterne.«

Matthæusevangeliet 6.12 (Danish CLV)
12
og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,

Markusevangeliet 11.25–26 (Danish CLV)
25 Når I står og beder, skal I tilgive, hvis I har noget mod nogen, for at også jeres fader i himlene kan tilgive jeres overtrædelser. 26 Men hvis I ikke tilgiver, vil jeres fader i himlene heller ikke tilgive jeres overtrædelser.«

Paulus’ Andet Brev til Korintherne 2.10–11 (Danish CLV)
10 Og den, I tilgiver, tilgiver jeg også. For hvad jeg har tilgivet – hvis jeg har haft noget at tilgive – har jeg for jeres skyld tilgivet for Kristi ansigt, 11 for at vi ikke skal bedrages af Satan; vi ved jo, hvad han har i sinde.

Salmerns Bog 32.1–2 (Danish CLV)
1 Maskil af David.
Lykkelig den, hvis overtrædelser er tilgivet,
og hvis synder er blevet skjult
;
2 lykkeligt det menneske,
som Herren ikke tilregner skyld,
og i hvis sind der ikke er svig.

Lukasevangeliet 5.17–26 (Danish CLV)
17 En dag, da Jesus underviste, sad der nogle farisæere og lovlærere, som var kommet fra alle landsbyerne i Galilæa og Judæa og fra Jerusalem. Og han havde kraft fra Herren, så han kunne helbrede. 18 Og se, der kom nogle mænd med en lam på en seng, og de forsøgte at få ham ind for at lægge ham foran Jesus. 19 Men da de ikke kunne finde nogen steder at gå ind med ham for de mange mennesker, gik de op på taget, og gennem tegltaget firede de ham og sengen ned midt foran Jesus. 20 Da han så deres tro, sagde han: »Menneske, dine synder er tilgivet dig.« 21 Da begyndte de skriftkloge og farisæerne at tænke: »Hvem er han? Han spotter Gud. Hvem kan tilgive synder andre end Gud alene?« 22 Jesus kendte deres tanker og sagde til dem: »Hvad er det, I tænker i jeres hjerte? 23 Hvad er det letteste, at sige: Dine synder er tilgivet dig, eller at sige: Rejs dig og gå? 24 Men for at I kan vide, at Menneskesønnen har myndighed på jorden til at tilgive synder« – sagde han til den lamme: »Jeg siger dig, rejs dig, tag din seng og gå hjem!« 25 Straks rejste han sig for øjnene af dem, tog sengen, han havde ligget på, og gik hjem, mens han priste Gud. 26 Alle blev ude af sig selv og priste Gud, og fyldt af frygt sagde de: »I dag har vi set det utrolige!«

Lukasevangeliet 7.36–50 (Danish CLV)
36
En af farisæerne indbød Jesus til at spise hos sig, og han gik ind i farisæerens hus og tog plads ved bordet. 37 Nu var der en kvinde, som levede i synd i den by. Da hun fik at vide, at han sad til bords i farisæerens hus, gik hun derhen med en alabastkrukke fuld af olie, 38 stillede sig grædende bag ham ved hans fødder og begyndte at væde hans fødder med sine tårer og tørrede dem med sit hår, og hun kyssede hans fødder og salvede dem med olien. 39 Da farisæeren, som havde indbudt ham, så det, tænkte han ved sig selv: »Hvis den mand var profet, ville han vide, hvad det er for en slags kvinde, der rører ved ham, at det er én, der lever i synd.« 40 Jesus sagde da til ham: »Simon, jeg har noget at sige dig.« Han svarede: »Sig det, Mester!« 41 »En pengeudlåner havde to skyldnere. Den ene skyldte fem hundrede denarer, den anden halvtreds. 42 Da de ikke havde noget at betale med, eftergav han dem begge deres gæld. Hvem af dem vil så elske ham mest?« 43 Simon svarede: »Den, han eftergav mest, vil jeg tro.« Jesus sagde: »Det har du ret i.« 44 Og vendt mod kvinden sagde han til Simon: »Ser du denne kvinde? Jeg kom ind i dit hus; du gav mig ikke vand til mine fødder; men hun har vædet mine fødder med sine tårer og tørret dem med sit hår. 45 Du gav mig ikke noget kys; men hun er blevet ved med at kysse mine fødder, siden jeg kom herind. 46 Du salvede ikke mit hoved med salve, men hun har salvet mine fødder med olie. 47 Derfor siger jeg dig: Hendes mange synder er tilgivet, siden hun har elsket meget. Den, der kun får lidt tilgivet, elsker kun lidt.« 48 Og han sagde til hende: »Dine synder er tilgivet.« 49 De andre ved bordet begyndte at tænke ved sig selv: »Hvem er han, som endog tilgiver synder?« 50 Men han sagde til kvinden: »Din tro har frelst dig. Gå bort med fred!«

Anden Mosebog 20.3–17 – De ti bud
3 Du må ikke have andre guder end mig.
4 Du må ikke lave dig noget gudebillede i form af noget som helst oppe i himlen eller nede på jorden eller i vandet under jorden. 5 Du må ikke tilbede dem og dyrke dem, for jeg, Herren din Gud, er en lidenskabelig Gud. Jeg straffer fædres skyld på børn, børnebørn og oldebørn af dem, der hader mig; 6 men dem, der elsker mig og holder mine befalinger, vil jeg vise godhed i tusind slægtled.
7 Du må ikke bruge Herren din Guds navn til løgn , for Herren vil aldrig lade den ustraffet, der bruger hans navn til løgn.
8 Husk sabbatsdagen og hold den hellig. 9 I seks dage må du arbejde og gøre alt, hvad du skal; 10 men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud. Da må du ikke gøre noget som helst arbejde, hverken du selv eller din søn eller datter, din træl eller trælkvinde eller dine husdyr, og heller ikke den fremmede i dine byer. 11 For på seks dage skabte Herren himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer, men på den syvende dag hvilede han. Derfor har Herren velsignet sabbatsdagen og helliget den.   (Sabbat = HVILETID – JESUS HERRE OVER SABBAT – Han ér vores Sabbat)
12 Ær din far og din mor, for at du må få et langt liv på den jord, Herren din Gud vil give dig.
13 Du må ikke begå drab.
14 Du må ikke bryde et ægteskab.
15 Du må ikke stjæle.
16 Du må ikke vidne falsk mod din næste.
17 Du må ikke begære din næstes hus. Du må ikke begære din næstes hustru, hans træl eller trælkvinde, hans okse eller æsel eller noget som helst af din næstes ejendom.«

Johannes’ Første Brev 1.5–10 (Danish CLV)
5
Og dette er det budskab, som vi har hørt af ham og bringer videre til jer: Gud er lys, og der er intet mørke i ham. 6 Hvis vi siger, at vi har fællesskab med ham, men vandrer i mørket, lyver vi og gør ikke sandheden. 7 Men hvis vi vandrer i lyset, ligesom han er i lyset, har vi fællesskab med hinanden, og Jesu, hans søns, blod renser os for al synd. 8 Hvis vi siger, at vi ikke har synd, fører vi os selv på vildspor, og sandheden er ikke i os. 9 Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed. 10 Hvis vi siger, at vi ikke har syndet, gør vi ham til en løgner, og hans ord er ikke i os.

Matthæusevangeliet 3.6–10 (Danish CLV)
6 Og dem, der bekendte deres synder, døbte han i Jordanfloden.
7 Men da han så, at mange af farisæerne og saddukæerne kom for at blive døbt af ham, sagde han til dem: »Øgleyngel, hvem har bildt jer ind, at I kan flygte fra den kommende vrede? 8 Så bær da den frugt, som omvendelsen kræver, 9 og tro ikke, at I kan sige ved jer selv: Vi har Abraham til fader. For jeg siger jer: Gud kan opvække børn til Abraham af stenene dér. 10 Øksen ligger allerede ved træernes rod, og hvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden.

Johannesevangeliet 5.1–18 (Danish CLV)
1 Derefter var det en af jødernes fester, og Jesus drog op til Jerusalem. 2 Ved Fåreporten i Jerusalem er der en dam, som på hebraisk kaldes Betesda; den har fem søjlegange. 3 I dem lå der en mængde syge, blinde, lamme og krøblinge, som ventede på, at der skulle komme bevægelse i vandet. 4 Til tider fór Herrens engel nemlig ned i dammen og bragte vandet i oprør. Den første, der kom ned i vandet, efter at det var bragt i oprør, blev rask, hvilken sygdom han end led af. 5 Dér lå der en mand, som havde været syg i 38 år. 6 Da Jesus så ham ligge der og vidste, at han allerede havde været der i lang tid, sagde han til ham: »Vil du være rask?« 7 Den syge svarede: »Herre, jeg har ikke et menneske til at hjælpe mig ned i dammen, når vandet er bragt i oprør, og mens jeg er på vej, når en anden i før mig.« 8 Jesus sagde til ham: »Rejs dig, tag din båre og gå!« 9 Straks blev manden rask, og han tog sin båre og gik omkring.
Men det var sabbat den dag; 10 derfor sagde jøderne til ham, som var blevet helbredt: »Det er sabbat, og det er ikke tilladt dig at bære din båre.« 11 Han svarede dem: »Det var ham, som gjorde mig rask, der sagde til mig: Tag din båre og gå.« 12 De spurgte ham: »Hvem var den mand, der sagde til dig: Tag den og gå?« 13 Men han, som var blevet helbredt, vidste ikke, hvem det var; for Jesus var gået sin vej på grund af menneskemængden på stedet. 14 Senere mødte Jesus ham på tempelpladsen og sagde til ham: »Nu er du blevet rask; synd ikke mere, for at der ikke skal ske dig noget værre.« 15 Manden gik tilbage og fortalte jøderne, at det var Jesus, der havde gjort ham rask. 16 Derfor gav jøderne sig til at forfølge Jesus, fordi han havde gjort dette på en sabbat. 17 Men Jesus sagde til dem: »Min fader arbejder stadig, og jeg arbejder også.« 18 Derfor var jøderne endnu mere opsat på at slå ham ihjel; for ikke blot brød han sabbatten, men han kaldte også Gud sin fader og gjorde sig selv Gud lig.

Jakob 5:16
Bekend derfor jeres synder for hinanden
og bed for hinanden, så I kan blive helbredt. Troens bøn kan udrette store mirakler.

 

1 Johannes 1:9
Men hvis vi bekender vores synder, kan vi være sikre på, at han, som er trofast og uden synd, vil tilgive os og fjerne vores skyld.

Ordsprogenes Bog 10.27 (Danish CLV)
27 At frygte Herren forlænger livet, uretfærdiges leveår afkortes.

Ordsprogenes Bog 14.26-27 (Danish CLV)
26 Når man frygter Herren, lever man i fuld tryghed, og for børnene er det en tilflugt.  .
27 At frygte Herren er en kilde til liv for den, der vil undgå dødens snarer.

Ordsprogene 19:23 Oversat fra KJV
Frygt for Herren fører til liv
, og ham som har det vil hvile i tilfredsstillelse;
Han vil ikke blive besøgt med ondskab.

Peters Første Brev 1.15–19 (Danish CLV)
15 men ligesom han, der har kaldet jer, er hellig, skal også I være hellige i hele jeres livsførelse, 16 for der står skrevet: »I skal være hellige, for jeg er hellig.«
17 Og når I påkalder ham som fader, der uden at gøre forskel på folk dømmer enhver efter hans gerning, skal I leve i gudsfrygt, så længe I er udlændinge her. 18 I ved jo, at det ikke var med forgængelige ting som sølv eller guld, I blev løskøbt fra det tomme liv, I havde overtaget fra jeres fædre, 19 men med Kristi dyrebare blod som af et lam uden plet og lyde;

NB! Nedenstående referat er en automatisk AI genereret tekst fra selve undervisningen. Der kan derfor forekomme fejl i større eller mindre grad!!
Se i stedet hele undervisningen på YouTube!!

  • Referat af undervisningen om 'Tilgivelse, synd og hellighed'

– Tilgivelse er en nøgle til frihed, helbredelse og genoprettede relationer
– Helighed er ikke perfektionisme, men at leve tæt på Gud og sige ja til Hans vej hver dag
– Synd er at være utro mod Gud – derfor må Guds perspektiv styre, ikke kultur, gruppepres eller egne følelser
– Dåb handler om omvendelse, lydighed og et nyt liv med Jesus som Herre
– Ærefrygt for Gud beskytter, forlænger livet og giver tryghed i hverdagen
– Bekendelse af synd – både for Gud og indbyrdes – åbner for tilgivelse og helbredelse
– Satan næres af bitterhed og utilgivelse, men mister grebet, når vi tilgiver og velsigner vores fjender

Vi lander i et emne, der går helt ind til benet: tilgivelse, helighed og hvad synd egentlig er. Ikke som en teorisnak, men som noget, der forvandler hjerter, relationer og hele liv. Der peges på, hvor skarpt og levende Guds ord er, og hvordan det faktisk virker: Det afslører, renser, sætter fri og gør os i stand til at leve det, vi hører. Midt i den virkelighed, hvor alle vil have ret og ofte taler hårdt, kaldes vi til at tøjle tungen, leve sandt og vælge tilgivelsen, også når det gør ondt. Andreas Slot-Henriksen fortæller her om, hvordan nøglevalg i hjertet åbner døren for Guds kraft – og hvordan utilgivelse lukker den i.

Tilgivelse går i to retninger: at sætte andre fri og at sætte sig selv fri. At kunne sige undskyld, når der har været vrede over for Gud. At elske sin næste som sig selv betyder også at tilgive sig selv; ellers halter kærligheden i den ene side. Tilgivelse er ikke at drikke kaffe med alle, der har såret os, men at give slip på bitterhedens lænker, så mørket ikke får lov at forme vores fremtid. Og når vi vælger at bede for dem, der har gjort os ondt, selvom alt i os stritter, begynder Gud at blødgøre hjertet og ændre vores blik. Det er et valg før en følelse – og et frø, Gud kan vande.

Et stærkt vidnesbyrd viser, hvad der sker, når bitterhed slipper: På en helsemessen i Odense faldt en ung kvinde pludselig om. Dagen efter kom hun igen i kørestol med alvorlig nyresygdom. Under forbøn kom et klart ord: Der var noget uopgjort, hun måtte tilgive. Da hun valgte at tilgive, lød et skrig, som om en kniv blev trukket ud af hjertet. Hendes nyrer begyndte at brænde – næste dag viste prøverne ingen affaldsstoffer, og nyrerne foldede sig ud. Kontrol på kontrol bekræftede, at hun var helbredt. Nøglen? Tilgivelse åbnede for Guds kraft. Det er ikke teori; det er liv og blod.

Utilgivelse ødelægger også gennem små misforståelser. Et familieeksempel med to sæt hjemmebagte småkager blev vendt til sårethed og splid, fordi fjenden fik lov at hviske mistillid ind, og der aldrig blev gjort op. Sådan bliver små ting til store skygger, når vi ikke stopper processen med bekendelse og tilgivelse. Her peges på, at fjenden elsker at nære bitterhed, forvrænge intentioner og holde sår åbne. Men Guds vej er klar: Tilgiv, og bliv selv sat fri.

Undervisningen går lige ind i hjertet af syndens væsen: Synd er åndelig utroskab mod Gud. Og det er derfor, vi ikke kan definere rigtigt og forkert ud fra kultur, regeringer, venner eller følelser. Grænsen flytter sig ellers hele tiden. Gud sætter linjen. De ti bud er ikke skrottet – de er skærpet i hjertet. Derfor handler helighed ikke om at klare den selv, men om at lade Helligånden skrive Guds lov i hjertet, så samvittigheden fornyes, og man ikke længere kan nære sig selv med det, man før syntes var “helt normalt”. Vi kan ikke sidde og legalisere utroskab, vold og intriger ved at fylde os med det i underholdning uden, at det påvirker hjertet. Det er ikke småting; det former os.

Derfor er kaldet til omvendelse praktisk: Bekend synd. Lad Helligånden lyse i krogene. Bed Ham vise alt, der skal gøres op. Bekend også for hinanden der, hvor det er relevant og trygt – det ydmyger stoltheden, men åbner for helbredelse og gør mørket magtesløst. Dåben hører hjemme her: ikke som pynt, men som et “ja” til at lægge det gamle liv i graven, begrave bitterhed og skjult synd og rejse sig med Jesus til et nyt liv i lydighed. Omvendelsens frugt er synlig: tonen ændrer sig, vaner vendes, relationer genoprettes, og hjertet bliver blødere.

Helighed er ikke kold afstand; det er varm nærhed. Gud er hellig, og Han kalder os til at være hellige i hele livsførelsen. Ærefrygt for Gud er ikke menneskefrygt, men kærlig respekt for Hans vælde, som faktisk beskytter os, forlænger livet og giver tryghed. Der er stærke løfter knyttet til et liv i ærefrygt, hvor vi underordner os Hans stemme. Når vi gør det, mister fjendens våben deres effekt, og vi står stærkt, selv når der er pres.

Der er også en sober ærlighed: ingen går pletfrit. Men forskellen er, om vi forsvarer synden – eller bekender den og vender om. Et personligt eksempel med skjult pornoforbrug og en kollega, der blev fyret, viser smerten i hykleri og lettelsen, når man kommer frem i lyset. Skam mister taget, når det bliver bekendt og lagt ved korset. Jesus sletter skyld, renser, rejser op og giver værdighed igen. Og jo mere, der er blevet tilgivet, jo større bliver kærligheden og taknemmeligheden i hjertet.

Til sidst bindes trådene sammen: Vil du have fællesskab med Gud? Så tilgiv. Gør op. Lad Helligånden pege. Sagt helt praktisk: Sæt ord på det, du ved, Han allerede ser. Læg det i Hans hænder. Forny din pagt i dåben – eller bekræft den du har – med et hjerte, der vil leve i lydighed. Angreb kan komme, men Guds løfter står. Når Han siger, at våben ikke skal ramme, så er det fordi, Han elsker og beskytter. Der er et liv at leve i frihed, helighed og kærlighed – og nøglen er tilgivelse, som sprænger lænker og åbner Himlen over vores hverdag.

Citat fra undervisningen: Vi er nødt til at tilgive, for ellers kan Gud ikke tilgive os.

Relevante søgeord: tilgivelse – helighed – synd og omvendelse – dåb – ærefrygt for Gud – helbredelse – frihed i Kristus – bekendelse af synd – Helligånden – discipelskab – bøn – indre helbredelse – tilgiv dig selv – velsign dine fjender – åndelig kamp

ReadTranscription

Klik her for at læse hele transkribtionen af ‘Tilgivelse, synd og hellighed’.

Søg efter undervisning her...

Relateret undervisning

Læs hele indholdet af undervisningen 'Tilgivelse, synd og hellighed'

Vær opmærksom på, at der kan være afvigelser og fejl, da nedenstående tekst er aflyttet og tilrettet automatisk.

Vi skal have et virkelig vigtigt emne i aften. Et emne, som leder op til netop det, at vi har dåb blandt andet. Men faktisk også et af de fundamentale ting overhovedet fra vores tro. Nemlig kræften i at tilgive. Det at leve i helighed. Og så det lille spørgsmål: Hvad er synd?

Se, Guds ord siger enormt mange ting. Og Guds ord siger nogle fantastiske ting. Og nogle gange kan Guds ord også ramme en lille smule hårdt, fordi man tænker, ah, det er godt nok lidt voldsomt det der. Men ja, Guds ord er voldsomt, og det skarpe tveæggede sværd. Det når helt derind, hvor intet andet når ind. Og der er jo kraft i Guds ord på en måde, som vi ikke forstår. Guds ord, det kan sætte mennesker i frihed. Guds ord, det kan binde der, hvor ondskab den er. Guds ord, det er bare vildt, og det er derfor, det er vigtigt at vide, hvad der står. Og det er vigtigt at leve efter, hvad der står i Guds ord.

Vi starter med at læse fra Jakobsbrevet kapitel 1, vers 22 til 27. Hvad står der? Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv. Den, der er ordets hører, men ikke dets gørere, ligner en, som betragter sit eget ansigt i et spejl. Han betragter nok sig selv, men går bort, og straks har han glemt, hvordan han ser ud. Men den, der fordyber sig i frihedens fuldkomne lov, og bliver ved den, og ikke er en glemsom hører, men en gerningens gørere, han skal være salig ved det, han gør. Den, der mener at dyrke Gud, men ikke tøjler sin tunge, fører sig selv bag lyset. Hans gudsdyrkelse er intet værd. En ren og ægte gudsdyrkelse er for Gud, vor Far, at tage sig af faderløse og enker i deres nød, og bevare sig selv uplettet af verden.

Sådan. Så fik vi lige den. Godt skrevet, Jakob. Godt gået. High five. Det er jo simpelthen bare sandhed det her. Og hvor er der mange, der ikke kan lide det? Men der står, at vi skal være ordets gørere, vi skal ikke bare høre efter. Der står faktisk også i det her klokket klart, at det kan godt være, at vi elsker Jesus, og vi gerne vil følge ham. Men hvis ikke vi tøjler vores tunge og lukker gylle ud, så er vores tro intet værd.

Det er godt nok hurtigt, den verden, vi lever i, hvor alt handler om at have ret, og alt handler om, at jeg skal have det på min måde, ellers bliver jeg fornærmet, ellers bliver jeg vred. Det er hårdt. Men en af de ting, som Gud så overtaler enormt meget om, er tilgivelse. Og når vi snakker tilgivelse, så snakker vi både, at vi skal tilgive det andre har gjort imod os, som kan være rigtig, rigtig slemt, rigtig, rigtig hårdt. Men vi skal også kunne tilgive os selv.

Det vil sige, det vi har gjort imod andre mennesker, som virkelig gør ondt herinde. Og har vi haft vrede imod Gud, så er vi også nødt til at få tilgivet den vej rundt og bedt om undskyld. Og hvorfor er det så vigtigt at bede om tilgivelse i forhold til en selv? Det er faktisk et helt bibelsk princip, fordi Jesus siger i Matthæusevangeliet 22, der kommer der en lovkyndig hen og spørger Jesus: Mester, hvad er det største bud i loven? Han sagde til ham: Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og hele din sjæl og hele dit sind. Det er det største og første bud. Men der er et andet bud, der står lige med det: Du skal elske din næste som dig selv. På de to bud hviler hele loven og profeterne.

Så du skal elske din næste som dig selv. Det vil sige, hvis du kan tilgive andre, men ikke tilgive dig selv, så har du et problem. Det går hele vejen rundt. Din næste og dig selv står faktisk lige her. I Matthæus 6,12.

I har bedt den rigtig mange gange, sikkert også før I fandt Gud, nemlig Fadervor, og forlader os vores skyld, som også vi forlader vores skyldnere. Så hvis ikke vi kan tilgive dem, der skylder os noget, ja, så kan vi faktisk ikke få Guds tilgivelse. Og det er jo faktisk pænt meget nederent, fordi der er virkelig stor kraft i tilgivelse.

Jesus siger faktisk også i Markus 11, 25-26: Når I står og beder, skal I tilgive, hvis I har noget imod nogen, for også at jeres himmelske Far kan tilgive jeres overtrædelser, men hvis I ikke tilgiver, vil jeres Far i himlen heller ikke tilgive jeres overtrædelser. Mere klart kan det vist ikke være, vi er nødt til at tilgive, for ellers kan Gud ikke tilgive os.

Og jeg har lyst til at fortælle, nu er der så mange nye, og det er bestemt ikke alle, som har hørt den her historie før, nogen har, nogen har ikke, men derfor vil jeg simpelthen fortælle om kræften i tilgivelse, fordi allerførste gang Birthe og jeg sådan for alvor så kræften i tilgivelse, hvor meget det virkelig kunne gøre, uden for det, jeg lige har læst her.

Så skal vi rigtig mange år tilbage på en helsemesse i Odense, hvor vi stod og fortalte om Jesus på den her fantastiske helsemesse, og det var bare så godt, og Birthe stopper to piger og spørger, om hun må få lov til at bede, og det må hun ikke, men smart som hun er, så omformulerer hun det og siger, nå ja, men må jeg så få lov til at velsigne, ja, i det mindste, og den ene siger ja, smart, og den anden står, nej, det skal du bare ikke.

Så Birthe velsigner den første af pigerne her, og imellemtiden, eller mens det her sker, så står jeg ved en stand over på den anden side, og jeg står og snakker med nogen fra det, der hedder Martinus, og fortæller om Guds kræfter, og de er nødt til at tage Bibelen, som det er, og de kan ikke tage deres eget plad og Tredje Testamente, de har lavet, og de må lige gå ud, han er vildt, og alle de her ting, og jeg taler jo virkelig Guds navn op, og det er fantastisk.

Og så ser jeg, at der sker det ude i min øjenkrog, at pludselig vælter der en pige om, og det der er sket, det er, at Birthe har jo bedt for den ene her, som så går hen til den anden, der står ret sur og vred, og de møder hinanden. Så er hende, der har stået sur og vred, når hun går to skridt, og baf, så ligger hun bare i gulvet, og hun er livløs, fuldstændig livløs. Der går, ja, jeg sponsorer jo derhen, da jeg ser, at den her pige falder om, og der går et splitsekund, så står der nok 25 mennesker omkring. Jeg tænker bare inde i mig selv, kunstig åndedræt, aflås, siddeleje, førstehjælp, hvordan er det nu man gør, nej, vi er her jo for Gud, hold nu op med det der.

Og så til trods for, at jeg kunne virkelig gøre mig selv til grin og til nar, og til alt muligt andet, så råber jeg bare ud, i Jesu navn, rejs dig. Og så er der en anden, der er blevet, og jeg har tænkt mig, at jeg skal gå ud og se, og hun fløj op som trold af en æske, sådan virkelig bogstaveligt, fordi det var så tydeligt at se, at der var en ånd af frygt i hende, der reagerede så voldsomt. Der kommer så en, hun kender, og fører hende væk, og det var meget specielt, meget surrealistisk.

Og dagen efter, der sker der det, at hun kommer faktisk igen på helsemessen, og vi får stoppet hende og spurgt, undskyld, var det ikke dig, der væltede om i går? Jo, det var det. Hvorfor sidder du så i kørestolen nu? Det gjorde hun, fordi hun havde nyresvigt, og hun var træt. Vi spørger, om vi må få lov at bede for hende, og det får vi så lov til, og så får jeg et kundskabsord ind i hendes liv om nogle ting, som jeg ikke kunne have vidst noget om, og det deler jeg med hende, og aner jo ikke, om det rammer plet eller ej, men faktum er bare, at det ramte i den grad plet.

Så det kørte jo heroppe i hovedet hele vejen hjem, og hun tænkte og tænkte og tænkte, og det gav bare ikke mening for hende, så hun skriver, og så en lang historie gjort kort, hun kom og havde en frygtelig masse spørgsmål, og det viste sig, at hun er nyresyg rigtig meget, faktisk er hendes nyreprocent helt nede på 5 procent. To dage efter, hun er ved os her, der skal hun til at starte en dialyse for første gang, og hun havde virkelig mange spørgsmål, og vi bad jo også for hende.

Mens vi beder for hende, så er der noget, der reagerer, og så siger jeg simpelthen til hende, du har noget uopgjort, du har noget, du ikke har fået tilgivet ind i dit liv, er det ikke rigtigt?

Og jo, det var fuldstændig rigtigt, og hvad det handlede om, det anede vi ikke noget om. Men jeg siger også til hende, det rager ikke os, det er mellem dig og Gud, så hvis du bare gør det ind i dig selv, så gør det ind i dig selv, bare simpelthen tage valget og sige, at du gerne vil tilgive, altså hvis du gerne vil. Det vil hun gerne, det vil hun gerne.

Så mens vi beder videre, så tilgiver hun ind i sig selv, og i samme øjeblik, så lyder der bare et skrig, og vi farer jo op, vi får simpelthen et chok. Og det er simpelthen, i det hun tilgiver, så mærkes det som om, at en kniv bliver fjernet fra hendes hjerte, og vi beder jo videre, og i samme øjeblik, så begynder nyren bare at brænde, begge to, og hun mærker bare, at det brænder, og det brænder, og det brænder.

Og dagen efter, der tager hun op og skal have lavet foranalyse til, at hun dagen efter igen skal starte dialyse, og de starter med at lave ultralydsskanning af nyrerne og tage blodprøver osv., men begge nyrer har foldet sig ud, og der er ingen affaldsstoffer i blodet. Så de tror jo, at alt deres maskineri er i stykker, så de laver den her test en gang til, men hun er fuldstændig helbredt, og de beder hende så om at komme tilbage dagen efter igen, hvor hun egentlig skulle starte dialyse, men fuldstændig helbredt, og til månedsundersøgelsen, fuldstændig helbredt.

Og det, der var så vildt i det her for os, det var, hvor enormt stor kraft der var i tilgivelsen. Der var bare noget, der blokerede, og det var så tydeligt at mærke, at der var bare noget, der blokerede, og Gud minder os om det her, at der er noget, du ikke har fået gjort op, noget, du ikke har fået tilgivet, er det ikke rigtigt. Og i samme øjeblik er det, at Gud kan få lov til at nå hende, og bare sætte hende fuldstændig fri, og det er jo fantastisk.

Men det, der ofte sker, når vi snakker tilgivelse, det er jo, at man har oplevet nogle ting, som ikke har været særlig rare, og ellers er der en grund til, at vi skal tilgive. Og til at starte med, så vil jeg sige, at tilgive, det betyder netop ikke, at man skal sidde og drikke kaffe med folk, men det betyder, at man sætter sig selv fri fra bitterhed, men sætter den anden person fri fra bitterhed.

Hvor man kan sige, tit og ofte, så sker det jo det, at man lader den her ene person køre en runde i dimension, i jeg ved ikke hvor mange år. Så det vil sige, at man er måske både blevet skadet i sin, hvad ved jeg, det kan være mobberier i skolen, man er blevet skadet helt vildt der, men fordi man ikke tilgiver, så lader man den person skade en resten af livet. Det er det, der ikke er værd, så giv slip på det, og få tilgivet med din vilje i første omgang.

Og så står der jo, Jesus spænder lige skruen en smule, og så siger han, I skal bede for jeres fjender. Uuuh, det har vi ikke lyst til, det har vi godt nok ikke, men hvis vi følger Guds principper, så sker der faktisk det, at vores hjerter bliver ændret imod de her personer, vi har noget imod, selvom det i starten kan være ekstremt svært, og man bare sidder, det har jeg bare ikke lyst til, jeg ved godt det er rigtigt, men jeg har ikke lyst til det, nu gør jeg det bare alligevel.

Det at man vælger at gøre det, det er så enormt vigtigt, fordi Gud kan forvandle det her, og selvom man ikke nødvendigvis skal sidde og drikke kaffe med hinanden, så kan Gud faktisk forvandle til de bedste relationer, hvor man tænkte, hvor kom det fra. Men der sidder jo også en anden gud, som faktisk hader, at vi skal tilgive, og det er Satan, og han bruger det her, han bruger det enormt, og han bruger det i forhold til, at han kan manipulere vores tanker, han

Han kan manipulere vores følelser, han kan manipulere vores sind, hele vejen igennem igen og igen og igen, og det er lidt sjovt, fordi hvis vi læser i Paulus’ Andet Brev til Korintherne kapitel 2, og vi ser en person, vers 10-11, der siger Paulus, det her er jo så til menigheden i Korinth, og den I tilgiver, tilgiver jeg også. Så Paulus han vælger altså, hvis menigheden tilgiver en person, så vil han også tilgive, for hvad jeg har tilgivet, hvis jeg har haft noget at tilgive, har jeg for jeres skyld tilgivet for Kristi ansigt, for at vi ikke skal bedrages af Satan, for vi ved jo, hvad han har i sinde.

Han ved nemlig godt, at Satan ønsker at få den her bitterhed til at vokse. Satan ønsker at få puttet så mange idéer ind i vores hoveder og få de mest uskyldige situationer tvistet til at blive noget rådenskab, og vi tager det ind, og vi bliver kede af det, og vi bliver frustrerede over det.

Jeg kan huske, en af de oplevelser, som jeg er vokset op med, som nogle af jer måske har hørt, det var super hyggeligt. Vi havde en fantastisk jul derhjemme med mine forældre, og så var min farmor blevet inviteret, og det var virkelig bare råhygge, det var i hvert fald det, der var tanken. Min farmor, hun kom fra Tyskland, og hun var i en del af det, og de var hårde, og de var bare råhygge, det var i hvert fald det, der var tanken.

Min farmor kom fra Tyskland, og hun tænkte, at hun skulle op, og jeg var der ikke, men jeg har hørt om det her mange gange. Men hun skal op, og hun skal holde jul sammen med sin svigerdatter for første gang, og hun gjorde det rigtig godt, så hun bager en masse småkager. Min mor, hun tænker, at min svigermor kommer på besøg, at hun skal gøre det rigtig godt. Jeg skal lave en masse småkager. Så hun laver en masse småkager, og min farmor laver en masse småkager. Virkelig med det bedste hjerte.

Og så mødes de. Og hvad sker der? Nå, du troede ikke, mine småkager var i orden, så du har selv taget med, hva? Det kan du da ikke være bekendt. Og så startede det ellers. I stedet for at begge to egentlig siger, fantastisk, det har du jo gjort med et godt hjerte. Lad os fryde os og spise. Ja, hinandens småkager, lad os dele opskrifter, hvad vi ellers kan. Men nej, nej. Satan han fik lov til at så splid. Så de blev begge to kede af det.

Og hvad gjorde de? Det lavede så stor ravage, at min farmor var en torn i øjet på min mor hele livet hjem. De fik aldrig nogensinde gjort op med hinanden. De fik aldrig tilgivet, de fik aldrig snakket om det. Og det er så trist, når man ser sådan noget her.

Og derfor står der også i Salmernes Bog kapitel 32 vers 1-2, skrevet af David, der står: Lykkelig den, hvis overtrædelse er tilgivet, og hvis synd er skjult. Lykkelig det menneske, som Herren ikke tilregner skyld, og i hvis sind ikke er svig. Og det er jo bare så fantastisk, fordi vi ved, hvordan det kan være at tilgive et menneske, eller få tilgivelse for noget, der bare har tynget en enormt.

Jeg ved ikke, om I kender det der med at gå med skam. Det kan være, at det kun er mig, der kender det. Men man har gjort noget forkert, og man er bare skamfuld over det. Og man tænker bare nej, nej, nej, nej, nej, nej. Men den dag, man bliver tilgivet og bliver sat fri. Wow! Det er lettere. Det er en byrde, der bliver lettet. Og har man en konflikt med hinanden, så er det jo ikke kun den ene part, der bliver lettet. Men det er faktisk begge parter, der bliver lettet.

For at give et andet eksempel, som jeg egentlig slet ikke havde lyst til at fortælle, men jeg kan mærke, at Gud, han presser på, og så er man nødt til at anlyde, har jeg lært. Jeg havde på et tidspunkt et arbejde, hvor jeg var computermand. Og på det her tidspunkt, det var jo før jeg virkelig kendte Jesus, som jeg gør i dag. Jeg var ikke ansvarlig over for Jesus på noget som helst tidspunkt. Hvis jeg var ansvarlig over for nogen, så var det kirken. Så det vil sige, at… Og det var også den her periode, jeg læste ikke i Bibelen, jeg bad ikke.

Og på det tidspunkt, der synes jeg også, at det var da enormt interessant, indimellem hvis man kunne kigge på noget porn. Og hvis man kunne gøre det i arbejdstiden, så inden så var det der super smart. Og nu kommer det, som jeg virkelig er skamfuld over, og virkelig, virkelig frustreret over, og som jeg virkelig… Jeg havde det så dårligt bagefter. Men bare for at fortælle, hvordan Gud virkelig kan sætte en fri. Der sker nemlig det, at en af de kollegaer, jeg arbejder sammen med, der er der nogen af hans kollegaer, der får mistanke om, at han laver noget, han ikke skal bagved computeren.

Så jeg bliver jo som IT-mand sendt ned for at tage en log fra hans computer for at se, hvilke hjemmesider han har besøgt. Og det ender jo med, at han har været inde på, jeg ved ikke, hvor mange grisefy hjemmesider. Og han bliver fyret for det. Jeg var den, som skulle være stikeren, fordi jeg var jo computermand. Men hvad sagde min samvittighed til mig? Du er jo ikke et hak bedre selv. Tag dig sammen. Og det pinede mig rigtig meget.

Og det var faktisk en af de ting, jeg fik gjort op med, dengang jeg virkelig fandt ud af, hvem Jesus var. Det var en af de ting, hvor jeg kom frem til ham. Jeg fik vendt fuldstændig om. Der var så meget inde i mig, der bare blev fuldstændig ændret. Og ja, man kan stadigvæk godt skamme sig over det. Men omvendt vil jeg sige, at jeg har valgt, at jeg ikke vil skamme mig over det. Jeg vil glæde mig over, at Jesus, han har sat mig fri. Hoved for det ene og for det andet.

Tak Gud for, at han bevarede mig igennem det her. Og når man finder ud af, hvor stor kræfter af tilgivelse, så kan man da kun blive glad i låget, når man virkelig oplever, at Gud fjernede den der rygsæk, man kan gå med. I Lukas-evangeliet kapitel 5, vers 17 til 26, der sker der det, at Jesus møder en lam mand. Jesus han ser til ham i vers 20. Der står der. Menneske, dine sønner er tilgivet dig, siger Jesus til ham.

Der begyndte de skriftkloge fra farisæerne at tænke, hvem er han? Han spotter Gud. Hvem kan tilgive sønner andre end Gud alene? Jesus kendte deres tanker og sagde til dem, hvad er det, I tænker i jeres hjerter? Hvad er lettest at sige, dine sønner er tilgivet dig, eller at sige, rejs dig op og gå? Men for at I kan vide, at Menneskesønnen har myndighed på jorden til at tilgive sønner, sagde han til den lamme. Jeg siger dig, rejs dig, tag din seng og gå hjem.

Straks rejste han sig for øjnene af dem, og tog sengen, han havde ligget på, og gik hjem, mens han priste Gud, og alle var ude af sig selv. Så her sker der det, at Jesus tilgiver en mand, og hvad resulterer det i? Han bliver helbredt. Vi læser faktisk præcis det samme senere, hvor Jesus helbreder en anden mand. Det er Johannesevangeliet i kapitel 5. Han er også lam, og han har været lam i 38 år.

Jesus spørger ham, vil du være rask? Det er nemlig ikke alle, der vil. Nogle vil gerne i det ydre, men de vil ikke i det indre, for så mister de alt deres selvynk, medlidenhed og alt muligt andet.

Men det, der så sker, det er, at Jesus siger til ham: Rejs dig, tag dine sønner, og tag dine sønner, og tag dine sønner, og tag dine sønner, og tag dine sønner, og tag dine sønner. Og så sker det, at Jesus siger til ham: Rejs dig, tag dine bårer, og gå. Straks bliver manden rask. Han tog sine bårer og gik omkring.

Så står der lidt senere, at så møder Jesus ham på tempelpladsen og siger til ham: Nu er du blevet rask, synd ikke mere, for der skal ikke ske noget værre. Her får vi lige fundet ud af, at det her med synd, uha, det åbner noget. Og vi ved, at det at gå i bitterhed og utilgivelighed, det er faktisk en synd. Det er en synd. Og vi er nødt til at give slip, vi er nødt til at lade være med at begive os ud i den her form for synd.

Og det kan godt være, at man tænker, at jeg har simpelthen gjort så meget. Jeg har virkelig lavet så mange ting, hvis vi bevæger os et skridt videre end bare tilgivelsen, fordi den er virkelig, virkelig vigtig. Men vi ser et skridt videre i synd generelt. Så i Lukas-evangeliet kapitel 7, vers 36-50, der sker der det, at en kvinde begynder at vade Jesu fødder med sine tårer, og begynder at tørre håret, og kysser hans fødder, og salver dem med olie osv. Og folk de brokker sig jo helt vildt.

Men det, der er så vildt, det er, at Jesus han siger til sidst i den her fortælling, der siger han, at hendes mange synder er tilgivet, siden hun har elsket meget. Den, der kun får lidt tilgivet, elsker kun lidt. Og det vil sige, at det godt kan være, man går med den her enormt store rygsæk på, at man tænker, at jeg slipper da aldrig fri fra det her. Men hvis man vælger at tage imod hele pakken med tilgivelse for alle ting, så har vi så meget at være taknemmelige for.

Og så er det netop, at vi bliver så glade og taknemmelige, at hvis Jesus sad foran, tårerne ville løbe ned i ren kærlighed, i ren taknemmelighed, fordi det, Jesus har gjort, det er så stort, at vi forstår ikke, hvad det er. Vi forstår det ikke. Og for at kigge på, hvad er synd egentlig? Synd, det er sådan et udefinerbart begreb. Hvad går det ud på? Hvad er det egentlig?

Og jeg spurgte Gud, og så siger Gud: Hjælp mig med at definere, hvad er synd? Og med det samme så fik jeg, det er utroskab med mig. Synd, det er utroskab med Gud. Det er det samme, når vi læser Bibelen igennem, så er det ondskab i Guds øjne. De mennesker, der vandrer i synd, bliver igen og igen og igen kaldt for onde mennesker, fordi de ikke vil vende om, fordi de er utro.

Men det er så svært med synd, fordi vi prøver altid at retfærdiggøre. Vi er nødt til at tage Bibelen som udgangspunkt, men vi er så gode som mennesker til at retfærdiggøre. Men noget af det, vi hver især er nødt til at gøre op med, det er, hvilket perspektiv ser vi synd med? Om det er forkert, eller om ikke det er forkert. Den her etik, hvornår noget er ret, og hvornår det ikke er ret, er det fra vores perspektiv, er det fra en regerings perspektiv, er det vores venners perspektiv, eller er det fra Guds perspektiv?

For at give jer et eksempel: I Tyrkiet, sikkert også mange andre lande, der er det tilladt for en voksen mand på 50 år at blive gift med en barnebrud på 12 år. Er det okay? Vi vil nok sige, at det er i hvert fald ikke i orden. Det er ikke. Det er med vores perspektiv. Men regeringen dernede siger jo, at det er okay. Så det vil sige, at regeringen legaliserer det, altså. Det må man gerne. Så hvem har ret her? Eller hvad med vores venner? Hvad siger de nogen til? Ja, nogen siger nej. Hvad med gruppepres? Hvad gør det?

Hvis vi er en gruppe med rigtig mange muslimer, der synes, at det er okay, selvom vi bor i Danmark, bliver vores mening så ændret til, at pludselig synes vi, at det er okay, fordi vi kan da godt se, at det måske kunne være okay. Tag en ting som det enormt kontroversielle LGBT. Hvad har jeg oplevet mange mennesker, der siger, at der står i Bibelen, at homoseksualitet er en synd, det kan jeg ikke leve med, fordi det er kærlighed. Jo jo. Men hvem er det, der sætter den etiske regel? Er det dig som person? Er det vores regering? Eller er det Gud?

Og der er vi nødt til at være især og kigge på det her med Guds øjne og sige, at det er Gud, der definerer, hvad der er synd og hvad der ikke er synd. Det er ikke mig, hvad jeg synes, der er okay og ikke okay. Der er også mange, de synes, det er okay at drikke fem øl. Hvem går grænsen? Hvem går grænsen? Er to øl nok? Er fem øl nok? Er ti øl nok? Der står i Bibelen, du ikke må være fuld. Hvornår er fuld fuld? Hvem definerer det? Hvem sætter stregen i sandet og siger, at det er hertil og ingen længere?

Og det er derfor, at det er fantastisk, vi har de ti bud. Man kan sige, ja, vi er sat fri fra de ti bud. Vi lever ikke under de ti bud længere. Det var en del af den gamle Mose-lov. Men de ti bud er blevet skærpet meget mere. Så det vil sige, det er før, vi ikke måtte begå utroskab. Hvis bare vi tænker på at begå utroskab heroppe, så har vi begået en synd. Så det er blevet skærpet.

Hvordan finder vi så ud af, hvad det er? Vi kender jo godt det her med, du må ikke begå drab, du må ikke begå ægteskabsbrud, du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk. Vi kender godt alle de her regler. Hvordan definerer vi, hvad synd er? Jo, det allerførste er netop det her med. Som jeg sagde, synd er at være utro med Gud. Det vil sige, vi er nødt til at vide, at vi ikke har utroskab med Gud.

Første skridt er, at vi ikke må have andre guder end ham. Det må vi ikke. Det er også det, vi læste før, da den skriftkloge eller lærer det her skriftkloge, de spurgte, du må ikke have andre guder end mig. Og du må heller ikke misbruge Herrens, din Guds, navn. Når vi går med de to og virkelig har ærefrygt for Gud og begynder at forstå, hvad ærefrygt er indenfor Gud og underordner os Guds vilje, så sker der faktisk også det. Det er netop, at Guds lov bliver skrevet på vores hjerter.

Det vil sige, din samvittighed vil ændre sig. Når du begynder at finde Jesus, så vil du finde ud af, hvad du kunne gøre før. Du får sådan en dårlig smag i munden. Du kan ikke gøre det mere. Du bliver forvandlet indeni. Du er nødt til at tage afstand fra nogle ting. Det kan godt være, du sad og svælgede dig i de vildeste, vildeste, vildeste serier på fjernsynet før med utroskab og alt muligt andet. Og lige pludselig prikker Gud dig på skulderen og siger, at når du sidder og ser det der, så legaliserer du utroskab. Hård. Du legaliserer vold. Du legaliserer intriger.

Jamen, det er jo ikke noget, jeg er en del af. Du sidder og ser på det. Du legaliserer det. Er det noget, du har lyst til at være en del af? Alt det her, når du begynder at legalisere det og fylde dig med det, så er det faktisk utroskab med Gud. Og det gør, at vi ikke kan få lov at komme helt hen i Guds nærvær. Det gør, at vi ikke kan få fællesskab med ham 100 procent.

Derfor står der også, for eksempel i 1. Johannesbrev, kapitel 1, vers 5-10, der står der: Og dette er det budskab, som vi har hørt af ham, og bringer videre til jer. Gud er lys, og i ham er intet mørke. Hvis vi siger, at vi har fællesskab med ham, men vandrer i mørket, så lyver vi og gør ikke sandheden.

Men hvis vi vandrer i lyset, ligesom han er i lyset, har vi fællesskab med hinanden. Jesus, hans søns blod, renser os fra al synd. Hvis vi siger, at vi ikke har synd, fører vi os selv på vildspor, og sandheden er ikke i os. Hvis vi bekender vores synder, er han trofast og retfærdig. Så han tilgiver os vores synd og renser os fra al uretfærdighed. Hvis vi siger, at vi ikke har syndet, gør vi ham til en løgner. Men hans ord er ikke i os.

Så her står der noget om, at vi er nødt til at bekende vores synd. Og vi ved også, at da Johannes døber, han døbte mennesker, så var det en omvendelsesdåb. Der kom saddukæere og farisæere hen til ham, som nægtede at vende om fra deres synd. Hvad gjorde Johannes? Han kaldte dem slangeunger, fisk hjem med jer. Det er jo en fri fortolkning, men der står slangeunger. Han nægtede at døbe dem. Han ville ikke døbe dem, fordi de ville ikke omvende sig, de ville ikke underlægge sig Guds ord, de ville ikke adlyde det.

Og dåben er lige præcis at underlægge sig Guds principper. Hvis man siger, ja tak, jeg vil gerne døbes, men ikke vil underlægge sig Guds principper, vil ikke tilgive, vil ikke ændre sit liv, så man ikke længere lever i synd. Alle de her principper vil ikke følge, når Gud ændrer vores hjerte. Jamen, jeg har ret til at se det her i fjernsynet. Jamen, jeg har ret til at høre de her sange i radioen om utroskab, konstant om den der lækre pige, de synger om, som går rundt. Det hende har jeg lov til at høre om, for det er en fed melodi.

Jeg er da ligeglad med, om det er en fed melodi. Det er en klam tekst. Den vækker vemmelse i Gud, hvis han sad ved siden af dig. Vil du være stolt af det? Eller vil du gemme dig og sige, det var nok ikke lige i dag. Vi er nødt til 100 procent at være ærlige i vores hjerte, for som det står, bedrager vi os selv. Der står netop, som jeg refererede før i Matthæusevangeliet 3,6-10, og dem, der bekendte deres synder, døbte han, det er altså Johannes Døberen, i Jordanfloden.

Men da han så, at mange af farisæerne og saddukæerne kom for at blive døbt, sagde han til dem, øgleunger, hvem har bildt jer ind, at I kan flygte fra den kommende vrede? Så bær da den frugt, som omvendelsen kræver. Tro ikke, at I kan sige ved jer selv, vi har Abraham til far. For her siger jeg, Gud kan opvække børn til Abraham af stenene der. Øksen ligger allerede ved træets rod, og hvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ild.

Og hvad var det for en frugt, der tales om her? Det er en frugt, som omvendelsen kræver. Og det er det her med, når Gud får lov at tale i vores hjerter. Når vi følger hans principper hele vejen igennem, så bliver vi forvandlet. Og det er faktisk det, Gud ønsker. Gud ønsker faktisk også, at vi skal bekende vores synder over for hinanden.

Og det er meget svært, fordi vi er i et samfund i dag, for det gør man godt nok ikke. Det er godt nok noget af det, man ikke gør, fordi det er flovt, det er pinligt. Prøv at tænk, hvis den anden pludselig går ud i byen og fortalte alle det, man lige har fortalt, og man mister stolthed, og I kan lige høre alle de der ting, der kommer. Men ikke desto mindre, så står der faktisk i Jakobsbrevet kapitel 5, vers 16: Bekend derfor jeres synder for hinanden, og bed for hinanden, så I kan blive helbredt. Troens bøn kan udrette store mirakler.

For at bekræfte det igen, så står der i 1. Johannesbrev kapitel 1, vers 9: Men hvis vi bekender vores synder, kan vi være sikre på, at han som er trofast og uden synd, vil tilgive os og fjerne vores skyld. Wow! Og hvad er det så, der sker?

Når Gud, Han fjerner vores skyld, så er det, vi kan få lov til at stå i helighed. Så når vi vender om fra synd, så bliver vi retfærdiggjorte, og Gud ser på os som værende hellige. Og det er jo helt fantastisk at kunne få lov at stå som hellige inden for hans trone, og ikke være den der, som så mange kirker prædiker om i dag. Du er en arme synder, og du bliver aldrig ændret, for det er sådan, vi er skabt. Ja, det er sådan, vi er skabt. Det er der fuldstændig, eller ikke sådan, vi er skabt, men det er det, det er blevet til efter syndefaldet.

Og da vi blev født, ja, så var vi en del af alt det her. Men når vi har taget imod Jesus Kristus, og vendt om fra synd, og er blevet døbt til at tilhøre Jesus Kristus, dermed underlægges Guds ord, og underlægges, når han taler i vores hjerte. Og ikke underlægges den der enormt råbende stemme, der kan komme i hovedet nogle gange, fordi så er man ret sikker på, at det er Satan, der kommer. Den skal vi ikke adlyde, men vi skal adlyde, når Gud stille taler herinde, indtil vi lærer hans stemme at kende, og når han taler på rigtig mange fantastiske måder.

Men vi er nødt til at lære hans stemme at kende, og vi skal underlægge os ham i alt. Så står vi retfærdiggjorte. Og det gør vi, når vi gør de her ting, så gør vi det faktisk i ærefrygt for ham, fordi vi elsker ham, fordi vi ønsker at se ham løftet op, fordi vi ved, han har al magt i himlen og på jorden, over enhver åndelig autoritet i himmelrummet. Derfor skal vi vandre i ærefrygt.

Og der står også i Ordsprogenes Bog 10,27, at ærefrygt forlænger livet. Uretfærdiges leveår afkortes. Der findes en masse undersøgelser, der viser, at kristne faktisk lever længere. Vidste I det? Kristne lever længere end ateister. Hvorfor? Det står her, at frygt for Herren forlænger livet. Uretfærdiges leveår afkortes.

I Ordsprogenes Bog 14,26-27 står der, at når man frygter Herren, lever man i fuld tryghed. Og for børnene er det en tilflugt. Eller i King James Version står der til sidst, at det giver børnene et tilflugtssted. Så vi får et tilflugtssted netop ind under hans vinger. Han beskytter os, han passer på os, når vi har ærefrygt for ham og adlyder hans ord.

I Ordsprogenes Bog 19,23, frygt for Herren fører til liv. Og ham, som har det, vil hvile i tilfredsstillelse. Han vil ikke blive besøgt med ondskab. Wow, hvor nogle løfter. Frygt for Herren fører til liv. Og det er så vigtigt, at det her med, at frygt for Herren, fordi det ikke er den der frygt, Satan kan give. En eller anden frygt, at jeg ikke tør, hvis jeg bliver spist. Eller der er en bussemand under min seng, nu jeg er bange. Det er ikke den frygt.

Den her frygt, det er en frygt for Gud, fordi vi ved, hvor mægtig han er. Vi ved, hvor fantastisk han er. Det er ikke en negativ frygt, men det er den her ærefrygt. Det er Guds frygt. Frygt for Herren fører til liv. Og ham, som har det, vil hvile i tilfredsstillelse. Han vil ikke blive besøgt med ondskab.

Og det er det, der sker, når vi prøver at lade være med at retfærdiggøre os selv. Lade være med at retfærdiggøre. Sådan har jeg altid gjort, og det har jeg lov til at blive ved med. Det har du da. Men du bevæger dig bare ud af Guds fantastiske løfter. Og det er ikke fedt.

I Peters første brev, kapitel 1, vers 15-19, der står der: Men ligesom Han, der har kaldet jer, er hellig, skal I også være hellige i hele jeres livsførelse. For der står skrevet: I skal være hellige, for jeg er hellig. Og når I påkalder ham som far, der uden at gøre forskel på folk dømmer enhver efter hans gerninger, skal I leve i Guds frygt, så længe I er her.

I ved jo, at det ikke var med forgængelige ting, som sølv eller guld, I blev løskøbt fra det tomme liv, I havde overtaget fra jeres fædre, men med Kristi dyrebare blod, som er et lam uden plet og lyde. Så forordningen er klar. Han er hellig, vi skal være hellige. Der står, vi skal ligne ham. Vi skal være med ham i en død, der ligner hans.

Altså, vi skal dø fra os selv i dåben, og vi skal leve i et liv, der ligner hans. Jeg siger ikke, at vi alle sammen kan vandre 100% pletfri og uden synd, men jeg siger, at når vi går med ham, så forvandler han stille og roligt vores hjerte. Hvis vi adlyder i det, så vil vi opleve, at vi falder færre og færre og færre og færre og færre gange. Det betyder, at når Jesus kommer, så er vi klar. Det betyder, at vi kan få fællesskab.

Det nytter ikke noget. Vi læste det før. Hvis ikke vi tilgiver, så kan han ikke tilgive os. Vi kan ikke have fællesskab med Gud så. Så hvis du ønsker at have fællesskab med Gud, så giv nu bare slip på det, du går med. Og hvis du tænker, om det ved han allerede, ja det gør han, men luk nu dog din mund op og fortæl ham det selv. Det er det, han ønsker.

Der står, bekendt dine synder, og der står, at når Helligånden kommer over os, så overbeviser han om synd, dom og retfærdighed. Det vil sige, at du kan sætte dig ned og sige: Helligånd, er der nogen ting i mit liv, jeg skal have gjort op? Er der nogen ting, jeg ikke kan huske? Er der nogen ting, du vil pege på? Så vis mig det. Og han vil gøre det, for det står der i hans ord.

Det er ikke for at slå os i hovedet, men det er fordi, han ved, hvad der er bedst for os. Han ved, hvordan han kan være far for os og lede os den rigtige vej. Og det er også derfor, at det er så fedt, at vi netop har det her emne i aften. Og vupti, så kommer der en dåb på, fordi det her cementerer lige på vores hænder. Det her med dåben, det er at begrave alle de her ting. Det er at leve i lydighed indenfor Kristus, og ikke holde på sin egen ret.

Og wow, hvor er det bare smukt at gå med ham. Er det nemt? Nej, ikke altid, fordi der kommer angreb, men jo mere vi begynder at stole på, at når vi er retfærdiggjort, når vi stoler på hans løfter, så de våben, der rettes imod os, de skal være uduelige og ubrugelige og skal ikke kunne virke. Det er den far, vi tjener. Han elsker os.

Luk