Når du beder er det altid “Fader vor”
…men bønnen bliver hurtig ret slidt og tør…?
“Fader vor” bliver tit en remse… for den har vi lært som børn! Men tænker vi egentlig over, hvad der står i den..???
Synes faktisk det er forfriskende at læse den i Bibelen på hverdagsdansk…
Starter vi lige i Mattæus 6 vers 7, fortæller Jesus netop, at vi IKKE skal fremsige den samme remse om og om igen:
“Når I beder, skal I ikke gøre som de mennesker, der ikke kender Gud. De fremsiger de samme bønner om og om igen, for de tror, at deres bønner bliver hørt på grund af de mange ord. Sådan skal I ikke gøre, for jeres Far ved, hvad I trænger til, før I beder ham om det.”
Jeg tror ikke “Fader vor” skal læses som en remse, men som de 7 elementer, vores bøn kan/bør indeholde…
Mattæus 6 vers 9-13
Bed derfor på følgende måde: Far i Himlen. Må du blive æret.
Må dit rige bryde igennem. Må din vilje ske på jorden, som den sker i Himlen.
Giv os det, vi har brug for i dag.
Tilgiv os, hvor vi har svigtet, ligesom vi selv har tilgivet dem, der har svigtet os.
Lad os ikke bukke under for fristelsen, men red os fra den Ondes angreb. For riget er dit, og magten og æren i evighed.
Hvis I tilgiver dem, der har gjort noget forkert mod jer, vil jeres Far i Himlen også tilgive jer.
Men hvis I nægter at tilgive, vil han heller ikke tilgive jer.
…og hertil kommer – HUSK tungetalen i bøn. Den er så VIGTIG… Tungetalen er til personlig opbyggelse – det er DIN ånd, der går i forbøn for det, du ikke selv med din sjæl ved, du skal bede for.
Andreas Slot-Henriksen
Januar 2016