Andreas Slot-Henriksen underviser d. 12. maj 2021 om emnet : Vranglære og “bedømmelse af ånder”.

Skriftsteder fra undervisningen

Apostlenes Gerninger 20.28–32
28 Tag vare på jer selv og på hele hjorden; i den har Helligånden sat jer som tilsynsmænd, for at I kan være hyrder for Guds kirke, som han har vundet sig med sit eget blod. 29 Jeg ved, at når jeg er borte, vil der komme glubske ulve til jer, og de vil ikke skåne hjorden. 30 Ja, blandt jer selv vil der stå mænd frem og tale falsk for at få disciplene med sig. 31 Derfor skal I være på vagt. Og husk på, at jeg gennem tre år uophørligt, nat og dag, har vejledt hver enkelt under tårer.
32 Nu overgiver jeg jer til Gud og til hans nådes ord, som formår at opbygge og at give arven til alle dem, der er helliget.

Paulus’ Første Brev til Korintherne 12.7–11
7 Det, som Ånden åbenbarer, får hver enkelt til fælles gavn. 8 Én får gennem Ånden den gave at meddele visdom, en anden kan ved den samme ånd meddele kundskab. 9 Én får tro ved den samme ånd, en anden nådegaver til at helbrede ved den ene og samme ånd, 10 og igen en anden får kraft til at gøre mægtige gerninger. Én får den gave at tale profetisk, en anden evnen til at bedømme ånder; én får forskellige slags tungetale, en anden evnen til at tolke tungetale. 11 Alt dette virker den ene og samme ånd, der deler ud til hver enkelt, som den selv vil.

Anden Mosebog 32.1–6 – Guldkalven
1 Da folket så, at Moses stadig ikke kom ned fra bjerget, samledes de om Aron og sagde til ham: »Lav os en gud, som kan gå foran os, for vi ved ikke, hvad der er blevet af denne Moses, som førte os op fra Egypten.« 2 Aron svarede dem: »Tag de guldringe af, som jeres koner og jeres sønner og døtre har i ørerne, og bring dem til mig.« 3 Så tog hele folket de guldringe af, de havde i ørerne, og bragte dem til Aron; 4 han tog imod dem og støbte dem i en lerform til et billede af en tyrekalv. Da sagde de: »Her er din Gud, Israel, som førte dig op fra Egypten.« 5 Da Aron så det, byggede han et alter foran den og lod udråbe: »I morgen er der fest for Herren.« 6 Næste morgen ofrede de brændofre og bragte måltidsofre, og folket satte sig ned og spiste og drak; og de rejste sig for at danse.

Tredje Mosebog 20.1–8.
1 Herren talte til Moses og sagde: 2 Du skal sige til israelitterne: Hvem som helst af israelitterne og af de fremmede, der bor som gæst i Israel, som giver et af sine børn til Molok, skal lide døden. Landets folk skal stene ham. 3 Jeg vil selv vende mig mod den mand og udrydde ham fra hans folk, fordi han har givet et af sine børn til Molok og dermed gjort min helligdom uren og vanhelliget mit hellige navn. 4 Men skulle landets folk lukke øjnene for, at den mand har givet et af sine børn til Molok, og undlade at dræbe ham, 5 så vil jeg vende mig mod den mand og hans familie og udrydde ham og alle dem, der ligesom han horer med Molok, fra deres folk. 6 Og den, der vender sig til dødemanere og sandsigere og horer med dem, mod ham vender jeg mig og udrydder ham fra hans folk.
7 I skal hellige jer og være hellige, for jeg er Herren jeres Gud. 8 I skal omhyggeligt følge mine love; det er mig, Herren, der helliger jer.

Femte Mosebog 13.2–6
2 Hvis der fremstår en profet eller en, der har drømmesyner, hos dig, og han giver dig et tegn eller et varsel, 3 og det tegn eller varsel, han har givet, indtræffer, og han siger: »Lad os følge andre guder, som du ikke før har kendt, og dyrke dem,« 4 da skal du ikke lytte til, hvad den profet eller den, der har drømmesyner, siger. Det er Herren jeres Gud, der sætter jer på prøve for at få at vide, om I elsker Herren jeres Gud af hele jeres hjerte og af hele jeres sjæl. 5 Herren jeres Gud skal I følge, ham skal I frygte, og hans befalinger skal I holde, ham skal I adlyde, ham skal I tjene, og ham skal I holde fast ved.
6 Men den profet eller den, der har drømmesyner, skal lide døden, for han har prædiket frafald fra Herren jeres Gud, som førte jer ud af Egypten og udfriede dig af trællehuset. Han har villet lede dig bort fra den vej, som Herren din Gud har befalet dig at vandre ad. Du skal udrydde det onde af din midte.

Femte Mosebog 18.9–14
9 Når du kommer ind i det land, som Herren din Gud vil give dig, må du ikke lægge dig efter at gøre de afskyelige ting, som folkene dér gør. 10 Hos dig må der ikke findes nogen, som lader sin søn eller datter gå gennem ilden, ingen, der driver spådomskunst eller trolddom (og horoskoper), ingen, der tager varsler (enchanter : en der bruger musik til at indgyde åndsmagter), ingen, der bruger magi, 11 ingen, der udtaler besværgelser (charms: amuletter), spørger dødemanere eller sandsigere til råds eller søger orakel hos de døde. 12 Herren afskyr enhver, som gør den slags, og på grund af den slags afskyeligheder vil Herren din Gud drive folkene bort foran dig; 13 udadlelig skal du være over for Herren din Gud.
14 De folk, du skal fordrive, lytter til dem, der driver trolddom eller spådomskunst; men det har Herren din Gud ikke givet dig lov til.

Anden Mosebog 20.3–6 – første bud fra de ti bud:
3 Du må ikke have andre guder end mig. 4 Du må ikke lave dig noget gudebillede i form af noget som helst oppe i himlen eller nede på jorden eller i vandet under jorden. 5 Du må ikke tilbede dem og dyrke dem, for jeg, Herren din Gud, er en lidenskabelig Gud. Jeg straffer fædres skyld på børn, børnebørn og oldebørn af dem, der hader mig; 6 men dem, der elsker mig og holder mine befalinger, vil jeg vise godhed i tusind slægtled.

Apostlenes Gerninger 8.5–24
5 Filip tog ned til byen i Samaria og prædikede for dem om Kristus. 6 Og i folkeskarerne var alle som én optaget af det, Filip sagde, når de lyttede til ham og så de tegn, han gjorde; 7 for mange af dem, der var besat af urene ånder, dem fór de ud af med råb og høje skrig, og mange lamme og halte blev helbredt. 8 Og der blev stor glæde i den by. 9 Men der var i forvejen i byen en mand, der udøvede magi, så folk i Samaria var helt overvældede. Han hed Simon og gav sig ud for at være noget stort. 10 Alle, små som store, var optaget af ham og sagde: »Han er Guds kraft, den der kaldes Den Store.« 11 De var optaget af ham, fordi han gennem lang tid havde forbløffet dem med sine magiske kunster. 12 Men da de nu troede Filip, der forkyndte evangeliet om Guds rige og om Jesu Kristi navn, lod de sig døbe, både mænd og kvinder. 13 Ja, også Simon selv kom til tro, og da han var blevet døbt, holdt han sig hele tiden til Filip og var forbløffet over de tegn og mægtige gerninger, han så. 14 Da apostlene i Jerusalem hørte, at Samaria havde taget imod Guds ord, sendte de Peter og Johannes ned til dem. 15 Da de kom derned, bad de for dem om, at de måtte få Helligånden; 16 for den var endnu ikke kommet over nogen af dem, de var kun blevet døbt i Herren Jesu navn. 17 De lagde så hænderne på dem, og de fik Helligånden. 18 Men da Simon så, at Ånden blev givet ved apostlenes håndspålæggelse, kom han med penge til dem 19 og sagde: »Giv også mig den magt, at den, jeg lægger hænderne på, får Helligånden.« 20 Peter svarede ham: »Gid dit sølv må forgå og du selv med, når du tror, at du kan købe Guds gave for penge. 21 Du har hverken lod eller del i denne sag, for dit hjerte er ikke oprigtigt over for Gud. 22 Omvend dig derfor fra din ondskab, og bed Herren om, at du må få tilgivelse for det, dit hjerte pønser på, 23 for jeg ser, at du er fuld af gift og galde og lænket i uretfærdighed.« 24 Men Simon svarede ham: »Gå i forbøn for mig hos Herren, så der ikke skal ske mig noget af det, I har sagt.« (typisk for heksekraft i stedet for at ydmyge sig selv).

Apostlenes Gerninger 13.4–12
4 Efter at de nu var udsendt af Helligånden, tog de ned til Seleukia, og derfra sejlede de til Cypern. 5 Og da de var kommet til Salamis, forkyndte de Guds ord i jødernes synagoger. De havde også Johannes med som medhjælper.
6 De drog rundt på hele øen lige til Pafos, hvor de traf en jøde ved navn Barjesus, som var troldmand og falsk profet. 7 Han holdt til hos statholderen Sergius Paulus, som var en forstandig mand. Statholderen sendte bud efter Barnabas og Saulus, for han ønskede at høre Guds ord. 8 Men troldmanden Elymas, som hans navn lyder i oversættelse, modarbejdede dem og forsøgte at vende statholderen bort fra troen. 9 Saulus, som også hedder Paulus, blev da fyldt af Helligånden, så fast på ham 10 og sagde: »Du Djævelens barn, fjende af al retfærdighed! Du, som er så fuld af alt muligt bedrag og ondskab, holder du aldrig op med at gøre Herrens lige veje krogede? 11 Nu skal Herrens hånd ramme dig, så du bliver blind og for en tid ikke kan se solen!« I det samme faldt der dybt mørke over Elymas, og han gik rundt og famlede efter en, som kunne lede ham ved hånden. 12 Da statholderen så, hvad der var sket, kom han til tro, fuld af undren over Herrens lære.

Apostlenes Gerninger 16.16–18
16 Og det skete, da vi var på vej ud til bedehuset, at vi mødte en pige, som havde en spådomsånd; hun skaffede sine herrer store indtægter ved at spå. 17 Hun fulgte efter Paulus og os, mens hun råbte: »De mennesker er den højeste Guds tjenere, de forkynder jer vejen til frelse.« 18 Det gjorde hun mange dage i træk. Så blev Paulus vred, han vendte sig om og sagde til ånden: »I Jesu Kristi navn byder jeg dig at forlade hende!« Og ånden forlod hende øjeblikkelig.

Paulus’ Andet Brev til Timotheus 3.1–9
1 Men det skal du vide, at i de sidste dage skal der komme hårde tider. 2 For da vil mennesker blive egenkærlige, pengeglade, pralende, overmodige, fulde af hån, ulydige mod deres forældre, utaknemlige, spottere, 3 ukærlige, uforsonlige, sladderagtige, umådeholdne, brutale, fjender af det gode, 4 forrædere, fremfusende, hovmodige, de vil elske nydelser højere end Gud; 5 i det ydre har de gudsfrygt, men de fornægter dens kraft. Hold dig fra dem! 6 Til dem hører nemlig de, der sniger sig ind i husene og får magt over kvinder, der er belæssede med synder og lader sig lede af alle mulige lyster, 7 og som altid vil lære, men aldrig lærer sandheden at kende. 8 Ligesom Jannes og Jambres (de to troldmænd, der efterlignede Moses) trodsede Moses, sådan trodser også disse mennesker sandheden; de har fået deres dømmekraft ødelagt, og deres tro står ikke sin prøve. 9 Men de skal ikke få mere fremgang, for det skal blive klart for alle, hvor vanvittige de er, sådan som det også skete med de to andre.

Paulus’ Første Brev til Timotheus 4.1–5
1 Men Ånden siger udtrykkeligt, at i de sidste tider skal nogle falde fra troen, fordi de lytter til vildledende ånder og dæmoners lærdomme, 2 som udbredes ved løgnagtige læreres hykleri, folk der er brændemærket i deres samvittighed. 3 De forbyder ægteskab og kræver, at man holder sig fra føde, som Gud har skabt til at modtages med tak af dem, der tror og har erkendt sandheden. 4 For alt, hvad Gud har skabt, er godt og skal ikke forkastes, når man tager imod det med tak; 5 for det helliges ved Guds ord og ved bøn.

Peters Andet Brev 2.1–3
1 Der var dog også falske profeter i folket, ligesom der også blandt jer vil komme falske lærere, som vil indsmugle ødelæggende (forbandende) vranglærdomme (hairesis : udfra ordet ”valg”) og tilmed fornægte den Herre, som købte dem. De nedkalder en brat tilintetgørelse over sig selv, 2 men mange vil følge dem i deres udsvævelser, og sandhedens vej vil komme i vanry på grund af dem. 3 I deres griskhed vil de søge at udnytte jer ved hjælp af opdigtede historier; men dommen over dem er fældet for længe siden, og deres fortabelse slumrer ikke.

Paulus’ Brev til Galaterne 3.1–4
1 Uforstandige galatere! Hvem har forhekset jer? Jesus Kristus er dog blevet aftegnet for øjnene af jer som den korsfæstede. 2 Dette ene vil jeg have at vide af jer: Fik I Ånden ved at gøre lovgerninger eller ved at høre i tro? 3 Er I så uforstandige? I begyndte dog i Ånden, vil I nu ende i kødelighed? 4 Er alt det sket med jer til ingen nytte – hvis det da virkelig var til ingen nytte?

Paulus’ Første Brev til Korintherne 12.31
31 Men stræb efter de største nådegaver!
Og jeg vil også vise jer en langt bedre vej.

Paulus’ Første Brev til Korintherne 14.1 + 27-28 + 31
1 Jag efter kærligheden, og stræb efter åndsgaverne, men især efter at tale profetisk.
…
27 Hvis nogen taler i tunger, så to eller højst tre, og én ad gangen, og der skal være én til at tolke det. 28 Hvis der ikke er nogen til at tolke det, skal den, der kan tale i tunger, tie stille i menigheden. Han kan tale til sig selv og til Gud!

…
31 …for I kan alle komme til at tale profetisk, men én ad gangen; så kan alle belæres og alle formanes.