Skriftsteder fra undervisningen

Paulus’ Brev til Efeserne 5.1–20 (Danish CLV)
I skal ligne Gud som hans kære børn 2 og vandre i kærlighed, ligesom Kristus elskede os og gav sig selv hen for os som en gave og et offer til Gud, en liflig duft. 3 Men utugt og al slags urenhed og griskhed må end ikke nævnes iblandt jer; det sømmer sig ikke for hellige. 4 Heller ikke skamløshed og tåbelig snak eller overfladisk vid; det passer sig ikke, men derimod taksigelse. 5 For det skal I vide, at ingen utugtig eller uren eller grisk – det er det samme som en afgudsdyrker – har lod og del i Kristi og Guds rige. 6 Lad ingen føre jer bag lyset med tomme ord; for det er den slags, der nedkalder Guds vrede over ulydighedens børn. 7 Gør derfor ikke fælles sag med dem!
8 For engang var I mørke, men nu er I lys i Herren; lev som lysets børn, 9 for lysets frugt er lutter godhed, retfærdighed og sandhed; 10 lad kun det gælde, som behager Herren, 11 og tag ikke del i mørkets frugtesløse gerninger, men afslør dem. 12 For man skammer sig ved blot at nævne, hvad de gør i det skjulte, 13 men alting kommer for dagen, når det afsløres af lyset. 14 For alt, hvad der kommer for dagen, er lys. Derfor hedder det:
Vågn op, du som sover,
stå op fra de døde,
og Kristus vil lyse for dig.
15 Se derfor til, hvordan I lever, ikke som uvise, men som vise. 16 Brug det gunstige øjeblik, for dagene er onde. 17 Vær derfor ikke tåbelige, men forstå, hvad der er Herrens vilje. 18 Drik jer ikke berusede i vin, det fører til udskejelser, men lad jer fylde af Ånden, 19 tal til hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng og spil af hjertet for Herren, 20 og sig altid Gud Fader tak for alt i vor Herre Jesu Kristi navn.

Peters Første Brev 2.18–25 (Danish CLV):
18 I, som er tjenestefolk, skal underordne jer under jeres herrer med al ærefrygt, ikke kun de gode og milde, men også de urimelige. 19 For det er tak værd, når man med Gud for øje tåler uforskyldte lidelser. 20 Det er ingen ros, at I tåler mishandling, når I fejler. Men hvis I tåler lidelser, når I gør det gode, så er det tak værd for Gud. 21 Det blev I kaldet til, for også Kristus led for jeres skyld og efterlod jer et eksempel, for at I skal følge i hans fodspor: 22 Han gjorde ikke synd, og der fandtes ikke svig i hans mund, 23 han svarede ikke med skældsord, da han blev skældt ud, under sine lidelser truede han ikke, men overgav sin sag til ham, der dømmer retfærdigt; 24 på sit legeme bar han selv vore synder op på korset, for at vi, døde fra synden, skal leve for retfærdigheden. Ved hans sår blev I helbredt. 25 For I fór vild som får, men er nu vendt om til jeres sjæles hyrde og tilsynsmand.

Paulus’ Brev til Filipperne 2.1–11 (Danish CLV):
Hvis da trøst i Kristus betyder noget, hvis kærlig opmuntring, hvis Åndens fællesskab, hvis inderlig medfølelse betyder noget, 2 så gør min glæde fuldstændig ved at have det samme sind, ved at have den samme kærlighed, med én sjæl og ét sind. 3 Gør intet af selviskhed og heller ikke af indbildskhed, men sæt i ydmyghed de andre højere end jer selv. 4 Tænk ikke hver især på jeres eget, men tænk alle også på de andres vel. 5 I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus,
6 han, som havde Guds skikkelse,
regnede det ikke for et rov
at være lige med Gud,
7 men gav afkald på det,
tog en tjeners skikkelse på
og blev mennesker lig;
og da han var trådt frem som et menneske,
8 ydmygede han sig
og blev lydig indtil døden,
ja, døden på et kors.
9 Derfor har Gud højt ophøjet ham
og skænket ham navnet over alle navne,
10 for at i Jesu navn
hvert knæ skal bøje sig,
i himlen og på jorden og under jorden,
11 og hver tunge bekende:
Jesus Kristus er Herre,
til Gud Faders ære.
12 Derfor, mine kære, I, som altid har været lydige: Arbejd med frygt og bæven på jeres frelse, ikke blot som da jeg var til stede, men endnu mere nu i mit fravær. 13 For det er Gud, der virker i jer både at ville og at virke for hans gode vilje. 14 Gør alt uden at give ondt af jer og uden indvendinger, 15 så I kan være uangribelige og uden svig, Guds lydefrie børn midt i en forkvaklet og forvildet slægt, hvor I stråler som himmellys i verden 16 og holder fast ved livets ord, til den stolthed for mig på Kristi dag, at jeg ikke har løbet forgæves eller slidt forgæves. 17 Ja, selv om mit blod skal udgydes under mit offer og min tjeneste for jeres tro, så glæder jeg mig og glæder mig sammen med jer alle. 18 Glæd I jer ligeledes, og glæd jer sammen med mig!

Peters Andet Brev 1.1–11 (Danish CLV):
Fra Simon Peter, Jesu Kristi tjener og apostel.
Til dem, der ved vor Guds og frelsers, Jesu Kristi, retfærdighed har fået den samme dyrebare tro som vi.
2 Nåde og fred være med jer i stadig rigere mål i erkendelsen af Gud og Jesus, vor Herre!
Formaning om at føje dyd og erkendelse til troen
3 Alt, hvad der behøves til liv og gudsfrygt, har hans guddommelige kraft skænket os gennem erkendelsen af ham, der kaldte os med sin herlighed og styrke; 4 og dermed har han også skænket os sine store, dyrebare løfter, så I ved dem kan slippe fri af forkrænkeligheden i denne verden med dens begær og få del i guddommelig natur. 5 Sæt netop derfor al jeres iver ind på, at I til jeres tro føjer dyd, til dyden erkendelse, 6 til erkendelsen selvbeherskelse, til selvbeherskelsen udholdenhed, til udholdenheden gudsfrygt, 7 til gudsfrygten brodersind, og til brodersindet kærlighed. 8 For når alt dette findes og vokser hos jer, kan I aldrig være uden flid og uden frugt i erkendelsen af vor Herre Jesus Kristus; 9 men den, som ikke har det, er så kortsynet, at han intet kan se, og har glemt, at han er blevet renset for sine tidligere synder. 10 Derfor, brødre, skal I arbejde med endnu større iver på at befæste jeres kaldelse og udvælgelse; gør I det, vil I aldrig snuble. 11 For så vil døren til vor Herres og frelsers, Jesu Kristi, evige rige stå på vid gab for jer.

Brevet til Hebræerne 12.1–3 (Danish CLV):
Så lad da også os, som har så stor en sky af vidner omkring os, frigøre os for enhver byrde og for synden, som så let omklamrer os, og holde ud i det løb, der ligger foran os, 2 idet vi ser hen til Jesus, troens banebryder og fuldender, som for den glædes skyld, der ventede ham, udholdt korset uden at ænse dets skam og nu sidder på højre side af Guds trone. 3 Hold jer ham for øje, som fandt sig i en sådan modstand fra syndere, for at I ikke skal blive trætte og miste modet.

1. Jesus startede hele sin tjeneste med at blive døbt…!

2. Jesus modtog Helligånden og lod Ånden blive over sig!

3. Jesus forventede mere – det realistiske, hvor han IKKE lod sig begrænse… og sagde til disciplene, at de skulle forvente mere:

• Johannesevangeliet 1.45–51 (Danish CLV)

• 45 Filip møder Nathanael og siger til ham: »Ham, som Moses har skrevet om i loven, og ligeså profeterne, ham har vi mødt, Jesus, Josefs søn, fra Nazaret.« 46 Nathanael spurgte: »Kan noget godt komme fra Nazaret?« Filip sagde til ham: »Kom og se!«

47 Jesus så Nathanael komme hen imod sig og sagde om ham: »Se, dér er sandelig en israelit, som er uden svig.« 48 Nathanael spurgte ham: »Hvor kender du mig fra?« Jesus svarede ham: »Jeg så dig, før Filip kaldte på dig, mens du var under figentræet.« 49 Nathanael udbrød: »Rabbi, du er Guds søn, du er Israels konge!« 50 Jesus sagde til ham: »Tror du, fordi jeg sagde til dig, at jeg så dig under figentræet? Du skal få større ting at se end det.« 51 Og han sagde til ham: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: I skal se himlen åben og Guds engle stige op og stige ned over Menneskesønnen.«

4. Jesus KENDTE sin identitet. Han VIDSTE, hvor Han kom fra – og hvor Han skulle hen!!

5. Jesus havde kæmpe autoritet i hele sin personlighed…

• Matthæusevangeliet 7.28–29 (Danish CLV)

28 Da Jesus var færdig med denne tale, var skarerne slået af forundring over hans lære; 29 for han underviste dem som en, der har myndighed, og ikke som deres skriftkloge.

6. Jesus tilgav…
– Kvinden i hor (forventede omvendelse)
– den lamme mand på bårerne
– Zakæus, der var tolder
– til sidst på korset!

7. Jesus var så tæt med Gud, at der ikke var ham selv, der af kødet talte, men af Ånden

• Johannesevangeliet 12.48–50 (Danish CLV):

48 Den, der forkaster mig og ikke tager imod mine ord, har mødt sin dommer: Det ord, jeg har talt, det skal dømme ham på den yderste dag. 49 For jeg har ikke talt af mig selv; men Faderen, som har sendt mig, han har påbudt mig, hvad jeg skal sige, og hvad jeg skal tale. 50 Og jeg ved, at hans bud er evigt liv. Så når jeg taler, taler jeg sådan, som Faderen har sagt til mig.«

• Esajas’ Bog 11.3-4 (Danish CLV):

• 3 han lever og ånder i frygt for Herren.

• Han dømmer ikke efter, hvad hans øjne ser,

• fælder ikke dom efter, hvad hans ører hører;

• 4 han dømmer de svage med retfærdighed,

fælder retfærdig dom over landets hjælpeløse.

8. Han havde ærefrygt og var ”NIDKÆR” om sin fars hus

9. Jesus var retfærdig i KÆRLIGHED

10. Han udførte mængder af helbredelser

• Joh 5,14

Senere fandt Jesus ham på tempelpladsen. „Nu er du rask,” sagde han, „lev ikke mere i synd, så du ikke bliver ramt af noget endnu værre.”

11. Han udførte mængder af udfrielser

12. Han udførte mirakler

13. Han ikke bare helbredte, men oprejste de døde til livet.
– Vi læser om tre :
– Datteren til en af byens ledere (Mat 9:23-25).
– Enkens søn, som han møder i et begravelsesoptog (Luk 7:11-17)
– Lazarus (Johannes 11:38-44)

14. Han brugte det profetiske

15. Når folk bad om at se mirakler, ville han kun give dem ”Jonas-tegnet”.

• Matthæusevangeliet 16.1–4 (Danish CLV)

1 Farisæerne og saddukæerne kom hen til Jesus, og for at sætte ham på prøve bad de ham om at vise dem et tegn fra himlen. 2 Men han sagde til dem: »Ved aftenstid siger I: Det bliver godt vejr i morgen, for himlen er rød, 3 og om morgenen siger I: Det bliver dårligt vejr i dag, for himlen er rød og truende. Himlens udseende forstår I at tyde, men tidernes tegn kan I ikke tyde. 4 En ond og utro slægt kræver tegn, men den skal ikke få andet tegn end Jonastegnet.« Og han forlod dem og gik sin vej.

16. Han havde fokus på ”evigheden” – og ikke på det jordiske

• Lukasevangeliet 10.38–42 (Danish CLV)

38 Mens de var på vandring, kom Jesus engang ind i en landsby, og en kvinde ved navn Martha tog imod ham. 39 Hun havde en søster, som hed Maria; hun satte sig ved Herrens fødder og lyttede til hans ord. 40 Men Martha var travlt optaget af at sørge for ham. Hun kom hen og sagde: »Herre, er du ligeglad med, at min søster lader mig være alene om at sørge for dig? Sig dog til hende, at hun skal hjælpe mig.« 41 Men Herren svarede hende: »Martha, Martha! Du gør dig bekymringer og er urolig for mange ting. 42 Men ét er fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.«

17. Han brugte TID på bøn til sin far – ALENE!

18. Han bad ikke for egne ting, men han bad efter Guds hjerte

19. Han var ydmyg… gik ind til syndere og til ”udskud”… han var ikke ”for fin”.

• Lukasevangeliet 19.1–10 (Danish CLV)

1 Og Jesus kom ind i Jeriko og gik gennem byen. 2 Dér var der en mand, som hed Zakæus, han var overtolder, og han var rig. 3 Han ville gerne se, hvem Jesus var, men kunne ikke for skaren, da han var lille af vækst. 4 Så løb han i forvejen og klatrede op i et morbærfigentræ for at få ham at se, for han måtte komme den vej forbi. 5 Da Jesus kom til stedet, så han op og sagde: »Zakæus, skynd dig at komme ned! I dag skal jeg være gæst i dit hus.« 6 Så skyndte han sig ned og tog glad imod ham. 7 Men alle, som så det, gav ondt af sig og sagde: »Han er gået ind som gæst hos en syndig mand.« 8 Men Zakæus stod frem og sagde til Herren: »Se, Herre, halvdelen af, hvad jeg ejer, giver jeg til de fattige, og hvis jeg har presset penge af nogen, giver jeg det firedobbelt tilbage.« 9 Da sagde Jesus om ham: »I dag er der kommet frelse til dette hus, fordi også han er en Abrahams søn. 10 For Menneskesønnen er kommet for at opsøge og frelse det fortabte.«

20. Han tjente, selvom han var konge

• Johannesevangeliet 13.12–17 (Danish CLV):

12 Da han nu havde vasket deres fødder og taget sin kjortel på og sat sig til bords igen, sagde han til dem: »Forstår I, hvad jeg har gjort mod jer? 13 I kalder mig Mester og Herre, og med rette, for det er jeg. 14 Når nu jeg, jeres Herre og Mester, har vasket jeres fødder, så skylder I også at vaske hinandens fødder. 15 Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal gøre, ligesom jeg har gjort mod jer. 16 Sandelig, sandelig siger jeg jer: En tjener er ikke større end sin herre, og en udsending ikke større end den, der har sendt ham. 17 Når I ved det, er I salige, hvis I gør det.

21. Hellig og adskillelse fra Verden! Folk kunne ikke udstå, når han fortalte, hvem han var!

• Johannesevangeliet 8.58–59 (Danish CLV)

58 Jesus sagde til dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Jeg er, før Abraham blev født.« 59 Da tog de sten op for at kaste dem på ham; men Jesus forsvandt og forlod tempelpladsen.

Paulus’ Brev til Efeserne 4.21–24 (Danish CLV):
21 så sandt som I har hørt om ham og er blevet oplært i ham, sådan som det er sandhed i Jesus, 22 at I skal aflægge det gamle menneske, som hører til jeres hidtidige levned, og som ødelægges af sine forføreriske lyster,* 23 og at I skal fornyes i sind og ånd 24 og iføre jer det nye menneske, skabt i Guds billede med sandhedens retfærdighed og fromhed.