Andreas Slot-Henriksen underviser d. 26. juli 2023 om emnet : “Hvordan frister Satan os?”
Skriftsteder fra undervisningen
Matthæusevangeliet 6.9–13
9 Derfor skal I bede således:
Vor Fader, du som er i himlene!
Helliget blive dit navn,
10 komme dit rige,
ske din vilje
som i himlen således også på jorden;
11 giv os i dag vort daglige brød,
12 og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,
13 og led os ikke ind i fristelse,
men fri os fra det onde.
For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.
Jakobs Brev 1.12–18
12 Salig er den, som holder ud i prøvelse, for når han har stået sin prøve, vil han få livets sejrskrans, som Gud har lovet dem, der elsker ham. 13 Men ingen, som bliver fristet, må sige: »Jeg bliver fristet af Gud;« for Gud kan ikke fristes af det onde, og selv frister han ingen. 14 Når man fristes, er det ens eget begær, der drager og lokker én; 15 når så begæret har undfanget, sætter det synd i verden, og når synden er vokset op, føder den død.
16 Far ikke vild, mine kære brødre! 17 Alle gode og fuldkomne gaver kommer ned fra oven, fra lysenes fader, hos hvem der ikke findes forandring eller skiftende skygge. 18 Efter sin vilje fødte han os ved sandhedens ord til at være en førstegrøde af hans skabninger.
Matthæusevangeliet 4.1–11
1 Så blev Jesus af Ånden ført ud i ørkenen for at fristes af Djævelen. 2 Og da han havde fastet i fyrre dage og fyrre nætter, led han til sidst sult. 3 Og fristeren kom og sagde til ham: »Hvis du er Guds søn, så sig, at stenene her skal blive til brød.« 4 Men han svarede: »Der står skrevet: ›Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund.‹ « 5 Da tog Djævelen ham med til den hellige by, stillede ham på templets tinde 6 og sagde til ham: »Hvis du er Guds søn, så styrt dig ned. For der står skrevet:
Han vil give sine engle befaling,
og de skal bære dig på hænder,
så du ikke støder din fod på nogen sten.«
7 Jesus sagde til ham: »Der står også skrevet: ›Du må ikke udæske Herren din Gud.‹ « 8 Igen tog Djævelen ham med sig, denne gang til et meget højt bjerg, og viste ham alle verdens riger og deres herlighed 9 og sagde til ham: »Alt dette vil jeg give dig, hvis du vil kaste dig ned og tilbede mig.« 10 Da svarede Jesus ham: »Vig bort, Satan! For der står skrevet: ›Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.‹ « 11 Da forlod Djævelen ham, og se, der kom engle og sørgede for ham.
Johannesevangeliet 3.20–21
20 For enhver, som øver ondt, hader lyset og kommer ikke til lyset, for at hans gerninger ikke skal afsløres. 21 Men den, der gør sandheden, kommer til lyset, for at det skal blive åbenbart, at hans gerninger er gjort i Gud.«
Paulus’ Brev til Efeserne 5.1–20
1 I skal ligne Gud som hans kære børn 2 og vandre i kærlighed, ligesom Kristus elskede os og gav sig selv hen for os som en gave og et offer til Gud, en liflig duft. 3 Men utugt og al slags urenhed og griskhed må end ikke nævnes iblandt jer; det sømmer sig ikke for hellige. 4 Heller ikke skamløshed og tåbelig snak eller overfladisk vid; det passer sig ikke, men derimod taksigelse. 5 For det skal I vide, at ingen utugtig eller uren eller grisk – det er det samme som en afgudsdyrker – har lod og del i Kristi og Guds rige. 6 Lad ingen føre jer bag lyset med tomme ord; for det er den slags, der nedkalder Guds vrede over ulydighedens børn. 7 Gør derfor ikke fælles sag med dem!
8 For engang var I mørke, men nu er I lys i Herren; lev som lysets børn, 9 for lysets frugt er lutter godhed, retfærdighed og sandhed; 10 lad kun det gælde, som behager Herren, 11 og tag ikke del i mørkets frugtesløse gerninger, men afslør dem. 12 For man skammer sig ved blot at nævne, hvad de gør i det skjulte, 13 men alting kommer for dagen, når det afsløres af lyset. 14 For alt, hvad der kommer for dagen, er lys. Derfor hedder det:
Vågn op, du som sover,
stå op fra de døde,
og Kristus vil lyse for dig.
15 Se derfor til, hvordan I lever, ikke som uvise, men som vise. 16 Brug det gunstige øjeblik, for dagene er onde. 17 Vær derfor ikke tåbelige, men forstå, hvad der er Herrens vilje. 18 Drik jer ikke berusede i vin, det fører til udskejelser, men lad jer fylde af Ånden, 19 tal til hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng og spil af hjertet for Herren, 20 og sig altid Gud Fader tak for alt i vor Herre Jesu Kristi navn.
Lukasevangeliet 22.31–34
31 Simon, Simon! Satan gjorde krav på jer for at sigte jer som hvede; 32 men jeg bad for dig, for at din tro ikke skal svigte. Og når du engang vender om, så styrk dine brødre.« 33 Simon Peter sagde til ham: »Herre, sammen med dig går jeg gerne både i fængsel og i døden.« 34 Men han svarede: »Jeg siger dig, Peter, hanen når ikke at gale i nat, før du tre gange har nægtet, at du kender mig.«
Paulus’ Brev til Kolossenserne 2.11–15
11 I ham blev I også omskåret, ikke med hånden, men ved at aflægge det syndige legeme, ved omskærelse til Kristus, 12 da I blev begravet sammen med ham i dåben, og i den blev I også oprejst sammen med ham ved troen på Guds kraft, der oprejste ham fra de døde. 13 Også jer, der var døde i jeres overtrædelser, uomskårne på kroppen, gjorde Gud levende sammen med ham, da han tilgav os vore overtrædelser. 14 Han slettede vort gældsbevis med alle dets bestemmelser imod os; han fjernede det ved at nagle det til korset; 15 han afvæbnede magterne og myndighederne, stillede dem offentligt til skue og førte dem i sit triumftog i Kristus.
Ovenstående er video-undervisning på dansk!!