Skriftsteder fra undervisningen

Ordsprogenes Bog 19:21
Mennesker lægger et utal af planer, men det er Herrens planer, der lykkes.

Apostlenes Gerninger 5.17–32
17 Da trådte ypperstepræsten frem sammen med alle dem, der var på hans side, det vil sige saddukæernes parti, brændende af iver, 18 og de lod apostlene anholde og sætte i offentlig forvaring. 19 Men om natten åbnede Herrens engel fængslets porte og førte dem ud og sagde: 20 »Gå hen og træd frem på tempelpladsen, og forkynd for folket alle dette livs ord!« 21 De adlød, og tidligt om morgenen gik de hen på tempelpladsen og begyndte at undervise. Imidlertid kom ypperstepræsten og hans folk; de sammenkaldte Rådet, hele Israels ældsteråd, og sendte bud til fængslet om, at apostlene skulle føres frem. 22 Men da vagtmandskabet kom derhen, fandt de dem ikke i fængslet, så de vendte tilbage og meldte: 23 »Vi fandt fængslet forsvarligt aflåset og vagterne på post ved portene, men da vi fik lukket op, fandt vi ingen derinde.« 24 Da anføreren for tempelvagten og ypperstepræsterne hørte det, kom de i vildrede om sagen og om, hvad dette mon skulle føre til. 25 Men så kom der en og meldte: »De mænd, som I satte i fængsel, står på tempelpladsen og underviser folket.« 26 Så gik anføreren sammen med vagtmandskabet hen og hentede dem, dog uden at bruge magt, for de frygtede, at folket skulle møde dem med stenkast. 27 Da de havde hentet dem, fremstillede de dem i Rådet, og ypperstepræsten tog dem i forhør 28 og sagde: »Vi har udtrykkeligt forbudt jer at undervise i dette navn, og alligevel har I fyldt Jerusalem med jeres lære og vil bringe denne mands blod over os.« 29 Peter og apostlene svarede: »Man bør adlyde Gud mere end mennesker. 30 Vore fædres Gud har oprejst Jesus, som I dræbte ved at hænge ham på et træ. 31 Ham har Gud ophøjet til fyrste og frelser ved sin højre hånd for at give Israel omvendelse og syndsforladelse. 32 Og vi er vidner om dette, vi og Helligånden, som Gud har givet dem, der adlyder ham.«

Ezekiels Bog 36:26 (BPH)
Jeg vil forandre jer indefra ved at give jer et helt nyt hjerte, der længes efter at gøre det rigtige, og en ny ånd i jeres indre, så I lærer at tænke på en helt ny måde. Jeg vil tage jeres gamle og stædige stenhjerte ud og give jer et nyt og lydigt hjerte.

2. Mosebog 20:3
“Du må ikke tilbede andre end mig.”

Esajas’ Bog 43:10-11 (BPH)
“I er mine vidner! siger Herren. I er den tjener, jeg har udvalgt til at lære mig at kende, at tro på mig og forstå, at jeg er den, jeg er. Der findes ingen anden Gud. Der har aldrig været nogen anden, og der vil aldrig blive nogen anden. Jeg er Herren. Der findes ingen anden Frelser end mig.

Johannesevangeliet 19:10-11 (BPH)
„Hvorfor svarer du mig ikke?” fortsatte Pilatus. „Er du ikke klar over, at jeg har magt til at sætte dig fri og til at lade dig korsfæste?”
Jesus svarede ham: „Du havde slet ingen magt over mig, hvis ikke den var givet dig ovenfra. Derfor er der større skyld hos dem, der har overgivet mig til dig.”

Peters Første Brev 2.13–15
13 For Herrens skyld skal I underordne jer under enhver menneskelig ordning, hvad enten det er kongen som magthaver 14 eller statholdere, som sendes af ham for at straffe forbrydere og rose dem, der gør det gode. 15 For det er Guds vilje, at I ved at gøre det gode skal stoppe munden på tåbelige og uforstandige mennesker;

Matthæusevangeliet 17.24–27
24 Da de kom ind i Kapernaum, gik de, der opkræver tempelskat, hen til Peter og spurgte: »Betaler jeres mester ikke tempelskat?« 25 Han svarede: »Jo!« Da han kom hjem, kom Jesus ham i forkøbet og spurgte: »Hvad mener du, Simon? Hvem opkræver jordens konger told og skat af? Af landets egne borgere eller af de fremmede?« 26 Han svarede: »Af de fremmede.« Jesus sagde til ham: »Så går landets borgere altså fri. 27 Men for at vi ikke skal forarge dem, så gå ned til søen, kast en krog ud og tag den første fisk, der bider på, og når du åbner dens gab, vil du finde en statér. Tag den og giv dem den for mig og dig.«

Romerbrevet 13:1-7
Respekter de myndigheder, I har over jer, for enhver myndighed har sin magt fra Gud og har fået sin plads af ham. De, der gør oprør mod myndighederne, bekæmper altså en samfundsordning, som Gud har givet, og de vil komme til at bøde for det. Ordensmagten er jo ikke til skræk og advarsel for dem, der gør det gode, men for dem, der gør det onde. Hvis du vil undgå at leve i frygt for myndighederne, så gør det gode. Derved får du deres anerkendelse. De handler på Guds vegne til gavn for dig. Men hvis du handler ondt, har du grund til at frygte, for de har magt til at straffe dig. Altså bør man underordne sig myndighederne, ikke kun af frygt for straf, men også af hensyn til sin samvittighed. Det er også derfor, I betaler skat. Embedsmændene har jo brug for løn, så de kan udføre det arbejde, Gud har lagt hen til dem. Derfor skal I også yde, hvad der er nødvendigt, hvad enten det drejer sig om at betale skatter og afgifter, eller om at vise ære og respekt.

Matthæusevangeliet 18:3 (BPH)
Så sagde han: „Det siger jeg jer: Hvis ikke I ændrer jeres måde at tænke på og bliver som små børn, kommer I slet ikke ind i Guds rige.

Matthæusevangeliet 15:3-4 (BPH)
Jesus svarede: „Og hvorfor overtræder I Guds befalinger for at kunne følge jeres egne traditioner? Gud har jo sagt: ‚Du skal ære din far og din mor!’ og: ‚Den, der forbander sin far eller mor, skal dø!’

Efeserbrevet 6:1-3 (BPH)
Til jer børn, som hører Herren til, siger jeg: Adlyd jeres forældre, for det er Guds vilje for jer. Der står jo skrevet: „Du skal ære din far og din mor,” og det er det første af budene, som har et løfte tilknyttet, nemlig dette: „…så du kan få et godt og langt liv på jorden.”

Ordsprogenes Bog 5:12-14 (BPH)
„Gid jeg havde lyttet til min fars formaning!”
vil du sige til dig selv.
„Havde jeg dog bare hørt efter!
Jeg adlød ikke mine vejledere,
rettede mig ikke efter deres råd.
Nu er mit liv ødelagt,
og min synd er offentligt kendt.”

Ordsprogenes Bog 13:13 (BPH)
Den, der ikke vil vejledes, må bøde for sin dumhed, den, der tager imod råd, får sin belønning.

Ordsprogenes Bog 13:18 (BPH)
Den, der ikke vil vejledes, ender i fattigdom og skam, den, der accepterer at blive irettesat, opnår hæder og ære.

Efeserbrevet 5:22-24 (BPH)
En kvinde, der er gift, skal underordne sig sin mand, ligesom hun underordner sig Kristus som Herre. En mand har nemlig ansvar for sin kone, ligesom Kristus har ansvar for menigheden. Menigheden er jo hans legeme, som han gav sit liv for at frelse. Ligesom menigheden underordner sig Kristus, bør kvinderne underordne sig deres mænd i alle ting.

Efeserbrevet 5:25-33 (BPH)
Til manden siger jeg: Vis din kone den samme kærlighed, som Kristus viste menigheden. Han ofrede sit eget liv for menighedens skyld! Ligesom en brud beredes til at møde sin brudgom ved at gennemgå et rensende bad, gøre sig smuk og indvi sig til at leve i troskab og renhed sammen med sin mand, sådan er menigheden blevet beredt til at blive Kristi brud. Han gav den et rensende bad ved Guds ord for at kunne føre den til sig selv som en skøn brud, der er parat til at leve i troskab og renhed sammen med ham. En mand bør have samme opofrende omsorg for sin kone, som han har for sig selv. For det en mand gør imod sin kone, gør han i virkeligheden imod sig selv. De er jo ét! Ingen bekæmper vel sit eget legeme? Nej, vi passer godt på vores legeme. På samme måde passer Kristus godt på os, der er hans menighed og udgør hans legeme, for som Skriften siger: „Derfor skal en mand forlade sin far og mor og knytte sig til sin kone, og de to skal blive ét.” Der ligger en dybere mening skjult her. Det handler nemlig også om forholdet mellem Kristus og menigheden. Det gælder altså for jer mænd, at hver eneste af jer skal have lige så meget omsorg for sin kone, som han har for sig selv, og konen skal have respekt for sin mand.