Skriftsteder fra undervisningen

Anden Mosebog 20.3–6 (Danish CLV)
3 Du må ikke have andre guder end mig.
4 Du må ikke lave dig noget gudebillede i form af noget som helst oppe i himlen eller nede på jorden eller i vandet under jorden. 5 Du må ikke tilbede dem og dyrke dem, for jeg, Herren din Gud, er en lidenskabelig Gud. Jeg straffer fædres skyld på børn, børnebørn og oldebørn af dem, der hader mig; 6 men dem, der elsker mig og holder mine befalinger, vil jeg vise godhed i tusind slægtled.

Jeremias’ Bog 17.5–10 (Danish CLV)
5 Dette siger Herren:
Forbandet den mand, som stoler på mennesker
og søger sin styrke hos dødelige,
men hvis hjerte viger fra Herren.
6 Han bliver som en busk i ørkenen,
han ser ikke lykken komme,
han skal bo i stenørkenen,
i saltlandet, hvor ingen kan bo.
7 Velsignet den mand, som stoler på Herren
og tager sin tilflugt hos ham.
8 Han bliver som et træ, der er plantet ved bækken;
det sender sine rødder mod vandløbet,
det frygter ikke, når sommerheden kommer,
dets blade er grønne.
Det bekymrer sig ikke i tørkeår
og holder ikke op med at bære frugt.
9 Hjertet er det mest bedrageriske af alt,
det er uhelbredeligt, hvem kan gennemskue det?
10 Jeg, Herren, udforsker hjertet
og ransager nyrerne.
Jeg giver enhver efter hans færd
og efter hans gerninger.

Esajas’ Bog 44.6–19 (Danish CLV)
6 Dette siger Herren, Israels konge,
han som løskøber det, Hærskarers Herre:
Jeg er den første, og jeg er den sidste,
der er ingen anden Gud end mig.
7 Hvem der er som jeg, skal udråbe
og fortælle og forelægge mig, hvad der er sket,
fra dengang jeg grundlagde et evigt folk.
De skal fortælle dem, hvad der skal ske, og hvad der kommer.
8 Vær ikke forfærdede og rædselsslagne!
Har jeg ikke fortalt og forkyndt dig det for længst?
I er mine vidner: Er der nogen anden Gud end mig?
Er der nogen klippe, jeg ikke kender?
9 Alle, der former gudebilleder, er tomme,
og deres elskede guder gavner intet.
Deres vidner ser intet,
de forstår intet, så de bliver til skamme.
10 Den, der former en gud og støber et gudebillede,
har ingen gavn af det.
11 Nej, alle tilhængerne bliver til skamme,
håndværkerne er kun mennesker.
Lad dem blot træde samlet frem,
de skal alle gribes af skræk og skam.
12 Smeden fremstiller en økse ved essen. Han former den med hammeren, og han bearbejder den med sin stærke arm. Bliver han sulten, taber han kræfterne; får han ikke vand at drikke, bliver han træt. 13 Snedkeren spænder sin målesnor ud, han tegner omridset med stiften og bearbejder det med stemmejernet. Med passeren ridser han det op og giver det menneskeskikkelse, et menneskes herlighed, der skal bo i et hus. 14 Han fælder cedertræ, han tager steneg og gråeg, som han lader gro op blandt skovens træer. Han planter cedre, og regnen giver dem vækst. 15 Det bruger mennesket som brænde. Han tager noget af det til at varme sig ved; han tænder bål og bager brød. Han laver også en gud og kaster sig ned for den, han fremstiller et gudebillede og tilbeder det. 16 Halvdelen brænder han op, og på halvdelen steger han kød, spiser det og bliver mæt. Han varmer sig og siger: »Ah, jeg bliver varm, jeg ser ilden.« 17 Af resten fremstiller han en gud som sit gudebillede. Han tilbeder det og kaster sig ned for det. Han beder til det og siger: »Red mig, for du er min Gud!« 18 De forstår ikke, og de indser ikke, for deres øjne er lukket til, så de ikke kan se, og deres hjerter ikke kan fatte. 19 Han lægger sig det ikke på sinde, han har hverken kundskab eller indsigt til at sige: »Halvdelen brændte jeg op, så bagte jeg brød på gløderne, stegte kød og spiste det. Resten gjorde jeg til et afskyeligt billede, og jeg tilbad en træklods.«

Jeremias’ Bog 17.8 (Danish CLV)
8 Han bliver som et træ, der er plantet ved bækken;
det sender sine rødder mod vandløbet,
det frygter ikke, når sommerheden kommer,
dets blade er grønne.
Det bekymrer sig ikke i tørkeår
og holder ikke op med at bære frugt.

Første Mosebog 31.32–35 (Danish CLV)
32 Men den, du finder dine guder hos, skal miste livet. Gennemsøg, hvad jeg har, med vores slægtninge som vidner, og tag, hvad der tilhører dig.« Jakob vidste ikke, at Rakel havde stjålet dem. 33 Så gik Laban ind i Jakobs telt og ind i Leas telt og ind i de to trælkvinders telt, men fandt dem ikke. Da han var kommet ud af Leas telt, gik han ind i Rakels telt. 34 Men Rakel havde taget husguderne og lagt dem i kamelsadeltasken og sat sig oven på dem. Laban gennemsøgte nu hele teltet uden at finde dem. 35 Rakel sagde til sin far: »Du må ikke tage det ilde op, at jeg ikke rejser mig for dig, herre, men jeg har det altså på kvinders vis!« Og Laban ledte og ledte, men fandt ikke husguderne.

Esajas’ Bog 42.8 (Danish CLV)
8 Jeg er Jahve, det er mit navn!
Jeg giver ikke min ære til nogen anden
eller min pris til gudebillederne.

Jeremias’ Bog 10.6–10 (Danish CLV)
6 Der er ingen som du, Herre,
stor er du,
stort er dit navn i styrke.
7 Hvem må ikke frygte dig,
du folkenes konge,
det er din ret!
Blandt alle folkenes vismænd
og blandt alle deres konger er der ingen som du.
8 Alle som én er tåber og dårer,
deres belæring er tom, de er kun træ,
9 beklædt med sølv,
bragt hjem fra Tarshish,
og med guld fra Ufaz,
et stykke håndværk, guldsmedeværk
klædt i purpur, blåt og rødt,
alt sammen dygtigt arbejde.
10 Men Herren er den sande Gud,
han er den levende Gud og den evige konge;
for hans vrede skælver jorden,
og folkene kan ikke udholde hans harme.

Jeremias’ Bog 3.13 (Danish CLV)
13 Men erkend din skyld,
at du har brudt med Herren din Gud.
Du strøede din elskov ud til fremmede
under alle grønne træer.
Mig adlød I ikke, siger Herren.

…i hverdagsdansk:

Jeremias’ Bog 3.13 (BPH)
Erkend jeres skyld og indrøm, at I har gjort oprør imod mig, Herren, jeres Gud, at I har været mig utro med afguderne under alle de grønne træer. I har nægtet at gøre, hvad jeg bad jer om.

Markusevangeliet 12.28–31 (Danish CLV)
28 En af de skriftkloge, som havde hørt dem diskutere og lagt mærke til, at Jesus svarede dem rigtigt, kom hen og spurgte ham: »Hvilket er det første af alle bud?« 29 Jesus svarede: »Det første bud er: ›Hør Israel! Herren vor Gud, Herren er én, 30 og du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og af hele din styrke.‹ 31 Dernæst kommer: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹ Intet andet bud er større end disse.«

Anden Kongebog 23.1–27 (Danish CLV)
1 Da sendte kongen [Josijas] bud, og alle Judas og Jerusalems ældste samledes hos ham. 2 Han gik op i Herrens tempel, og sammen med ham gik alle judæerne og alle Jerusalems indbyggere, præsterne og profeterne, ja hele folket, fra den mindste til den største, og han læste hele pagtsbogen, som var fundet i Herrens tempel, for dem. 3 Og kongen stillede sig ved søjlen og sluttede pagten for Herrens ansigt: De skulle følge Herren og holde hans befalinger, formaninger og love af hele deres hjerte og af hele deres sjæl og således holde den pagts ord i hævd, som stod i denne bog. Og hele folket indgik pagten.
4 Så befalede kongen ypperstepræsten Hilkija, andenpræsterne og dørvogterne at fjerne alle de ting, der var lavet til Ba’al og til Ashera og til hele himlens hær, fra Herrens tempel, og han brændte dem uden for Jerusalem på Kedrondalens skråninger, og asken bragte han til Betel. 5 Han afsatte afgudspræsterne, som Judas konger havde indsat til at tænde offerild på offerhøjene i Judas byer og Jerusalems omegn, og dem, der tændte offerild for Ba’al, solen og månen, dyrekredsen og hele himlens hær. 6 Han bragte Ashera-pælen ud af Herrens tempel uden for Jerusalem til Kedrondalen, og dér brændte han den og knuste den til støv, og støvet kastede han på almuens gravplads. 7 Helligskøgernes rum i Herrens tempel, hvor kvinderne vævede klæder til Ashera, rev han ned. 8 Han hentede alle præsterne fra Judas byer, og offerhøjene lige fra Geba til Be’ersheba, hvor de havde tændt offerild, gjorde han urene, og portofferhøjene, som lå ved kommandanten Josvas port til venstre, når man går ind ad byporten, rev han ned. 9 Dog måtte offerhøjspræsterne ikke stige op på Herrens alter i Jerusalem; men de spiste usyret brød sammen med deres brødre. 10 Han gjorde Tofet i Hinnoms søns dal uren, så ingen længere kunne lade sin søn eller datter gå igennem ilden for Molok. 11 Han fjernede de heste, som Judas konger havde opstillet for solen ved indgangen til Herrens tempel i nærheden af hofmanden Netan-Meleks kammer i Parvarim, og solvognene brændte han. 12 De altre, som Judas konger havde bygget på taget, Akaz’ taghelligdom, og de altre, som Manasse havde bygget i de to forgårde til Herrens tempel, rev kongen ned, og han knuste dem dér og kastede støvet ned i Kedrondalen. 13 De offerhøje øst for Jerusalem syd for Fordærvets Bjerg, som Israels konge Salomo havde bygget for Astarte, sidoniernes ækle gud, og for Kemosh, Moabs ækle gud, og for Milkom, ammonitternes afskyelige gud, gjorde kongen urene. 14 Stenstøtterne knuste han, og Ashera-pælene huggede han om, og stedet, hvor de havde stået, fyldte han med menneskeknogler.
15 Også alteret i Betel, offerhøjen som Jeroboam, Nebats søn, havde opført, han som forledte Israel til synd, både dette alter og offerhøjen rev Josija ned, og han knuste stenene til støv og brændte Ashera-pælen. 16 Da han vendte sig, fik han øje på de grave, som var dér på bjerget, og han sendte nogle folk ud for at hente knoglerne fra gravene. Han brændte dem på alteret, så det blev gjort urent, efter det ord fra Herren, som gudsmanden havde råbt, da han forkyndte dette. 17 Så sagde han: »Hvad er det for en gravsten, jeg ser der?« og byens mænd svarede: »Dér er den gudsmand begravet, som kom fra Juda og forkyndte det, du nu har gjort med Betels alter.« 18 Da sagde Josija: »Lad ham være! Ingen må fjerne hans knogler.« Sådan blev hans knogler skånet sammen med knoglerne af profeten fra Samaria.
19 Alle de offerhøjstempler, som Israels konger havde opført i Samarias byer, så de krænkede Herren, også dem fjernede Josija, og han gjorde ganske det samme ved dem, som han havde gjort i Betel. 20 Og alle offerhøjspræsterne dér slagtede han på altrene, og han brændte menneskeknogler på dem. Så vendte han tilbage til Jerusalem.
21 Derpå befalede kongen hele folket: »Hold påske for Herren jeres Gud, sådan som den er foreskrevet i denne pagtsbog.« 22 En sådan påske havde der ikke været holdt i al den tid, der havde været konger i Juda, ikke siden dengang dommerne dømte i Israel. 23 Først i kong Josijas attende regeringsår blev denne påske holdt for Herren i Jerusalem. 24 Også dødemanerne og sandsigerne, husguderne og møgguderne og alle de ækle guder, som fandtes i Judas land og i Jerusalem, udryddede Josija for at opfylde lovens ord, som stod i den bog, præsten Hilkija havde fundet i Herrens tempel.
25 Der havde ikke tidligere været nogen konge, der som han af hele sit hjerte og af hele sin sjæl og af hele sin styrke vendte om til Herren, helt efter Moses’ lov, og efter ham kom der ingen som han. 26 Men på grund af alle de krænkelser, Manasse havde tilføjet Herren, vendte Herren ikke om fra sin store, glødende vrede, som var flammet op mod Juda. 27 Derfor sagde han: »Også Juda vil jeg fjerne fra mine øjne, sådan som jeg fjernede Israel, og jeg vil forkaste denne by, Jerusalem, som jeg har udvalgt, og det hus, hvor jeg har sagt, at mit navn skal være.«