Andreas Slot-Henriksen underviser for en lille hjemmemenighed i Børkop d. 2. december 2020 om emnet: “Hvorfor skal vi overhovedet prise Gud?”
Skriftsteder fra undervisningen
Esajas 6:1-8 – Esajas’ kald til profettjeneste
6 I det år kong Uzzija døde, så jeg Herrens herlighed i et syn. Han sad på en meget høj trone, og slæbet på hans kappe fyldte hele Templet. 2 Han var omgivet af serafer, som hver havde seks vinger. Med de to vinger dækkede de ansigtet, med to andre dækkede de benene, og de to sidste brugte de, når de fløj. 3 De råbte til hinanden: „Hellig, hellig, hellig er Herren, den almægtige Gud! Hele jorden er fuld af hans herlighed!” (at prise Gud) 4 Templets dørstolper rystede ved deres høje råb, og rummet fyldtes med røg.
5 Da udbrød jeg: „Ak, det er ude med mig, for jeg er et syndigt menneske, som taler syndige ord og tilhører et syndigt og urent folk. Og dog har jeg nu set Herren, den Almægtige!”
6 Straks fløj en af seraferne hen til mig med et stykke glødende kul, som han havde taget fra alteret med en tang. 7 Han berørte mine læber med det og sagde: „Nu, hvor dette stykke kul har berørt dine læber, er din skyld taget bort og din synd tilgivet.”
8 Derpå sagde Herren: „Hvem skal jeg sende? Hvem vil gå bud for os?” Jeg svarede straks: „Herre, det vil jeg! Send mig!” (at tilbede Gud)
Anden Krønikebog 7 – Templet indvies
7 1-2 Da Salomon var færdig med at bede, faldt der ild ned fra himlen og fortærede offerdyrene på alteret, og Herrens herlighed fyldte templet, så præsterne ikke kunne gå derind. 3 Da Israels folk så ilden og Herrens herlighed, knælede de med ansigtet mod jorden og tilbad og takkede (priste) Herren med ordene: „Herren er god. Hans trofasthed varer til evig tid!”
Salme 100:4
4 Træd ind ad tempelporten med takkesang, gå ind i hans forgård med glæde (pris), lovpris hans navn og sig ham tak
Salme 148
1 Halleluja!
Lad Herrens pris lyde fra himlen.
Lovsyng ham, I, der hører hjemme i det høje.
2 Pris ham, I engle,
lad den himmelske hærskare lovsynge ham.
3 Pris ham, sol og måne,
lovsyng ham, alle I blinkende stjerner.
4 Pris ham, I højeste himle,
lovsyng ham, I vande højt over skyerne.
5 I skal alle prise Herren,
for I er skabt på hans befaling.
6 Han gav jer hver jeres faste plads
ved en befaling, som ikke kan trækkes tilbage.
7 Lad Herrens pris lyde fra jorden,
lovsyng ham, alle I havets skabninger.
8 Pris ham, lyn og hagl, sne og tåge,
lovsyng ham, I vinde, der udfører hans befalinger.
9 Pris ham, I bjerge og bakker,
lovsyng ham, I frugttræer og cederskove.
10 Pris ham, både rovdyr og husdyr,
lovsyng ham, I krybdyr og fugle.
11 Pris ham, I jordens konger,
lovsyng ham, alle I fyrster og ledere.
12 Pris ham, I unge mænd og unge piger,
lovsyng ham, både I børn og I ældre.
13 I skal alle prise Herren, for han er større end alt andet.
Han har al magten i himlen og på jorden.
14 Han har ført sit folk frem til sejr,
han har givet sine tjenere grund til glæde,
det er Israel, som står hans hjerte nær.
Halleluja!
1. Gud er værdig…!
Aabenbaringen 4:11
11 „Herre, vores Gud, du er værdig til at få al ære, hyldest og magt, for du har skabt alle ting, og de eksisterer, fordi du ville det!”
2. Vi er befalet at prise Gud..!
Salme 150
1 Halleluja!
Pris Gud i hans helligdom,
pris ham i hans himmelske bolig.
2 Pris ham for hans underfulde handlinger,
pris ham for hans overvældende magt.
3 Pris ham med det kraftige vædderhorn,
pris ham med harpe og lyre.
4 Pris ham med tamburiner og dans,
pris ham med strengeinstrumenter og fløjte.
5 Pris ham med kraftige cymbler,
som får det hele til at runge.
6 Alt, hvad der er liv i, skal prise Herren.
Halleluja!
Salme 66:4
4 Hele jorden skal tilbede dig
og lovprise din herlighed.”
3. At prise Gud gør os i stand til at kunne modtage.
Ordsprogene 8:17 (aut. Bibel)
17 Jeg elsker dem, der elsker mig, (tjek rækkefølgen)
og de, der søger mig (flittigt / arbejdsomt), finder mig.
4. Gud bliver ophøjet gennem vores pris
Psalm 22:3 (NKJV)
But You are holy, Enthroned in the praises of Israel.
Salme 22:4 (BPH)
4 Du sidder på din hellige trone, du er den, som Israel lovsynger.
…så Han blive Herre i dit liv. Konge i dit liv… og Han kommer til at indtage tronen i dit hjerte.
5. Der er KRAFT i at prise Gud
Matthæus 6:33
Søg først Guds rige og gør hans vilje, så får I alt det andet i tilgift.
Joshua indtager Jeriko (Joshua 6) : Præsten og arken går forrest og trutter i trompeterne. ”Ban vej for Herren”
Apg 16:22-34 : Paulus og Silas i fængsel: Lovsangen aktiverer Guds kraft.
Hvis du får blikket væk fra fængslet du måske sidder i – dropper din selvynk og ser på Jesus – SÅ sker aktiveringen af Guds kraft.
Moses løfter armene (Aron og Hur støtter ham) : 2. Mosebog 17
6. Du fjerner fokus fra DIG og DINE behov
Matthæus 23:12
12 Enhver, der ophøjer sig selv, skal ydmyges, og enhver, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.
– det er GUD, der ophøjer dig…!!!
7. Du er SKABT til at prise Herren
1 Peter 2:8b-10
8 …. De, der er ulydige mod Guds ord, snubler og falder. Sådan har Gud bestemt det.
9 Men I er blevet en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, ja, Guds ejendomsfolk, så I kan fortælle om, hvor vidunderlig han er, som kaldte jer ud af mørket og ind i sit underfulde lys.
10 I, der ikke før hørte sammen som et folk, er nu blevet Guds folk. I, som ikke kendte til Guds barmhjertighed, har nu erfaret hans barmhjertighed.
8. Pris skal klargøre vores hjerter
Hoseas 10:11b
Juda skal pløje og Jakob bryde jorden op.
Judah (Yehudah) betyder ”At Prise”
Jakob (Yaaqob) betuder ”Maskulin”
Pris skal pløje og Den maskuline (Gud) skal bryde jorden op.
…jorden er et billede på vores hjerter:
Jeremias 4:3
Hør, hvad Herren siger til Judas befolkning og Jerusalems indbyggere: Pløj dybt i jeres hårde og golde hjerter. Det nytter ikke at så imellem tidsler.
Markus 4:18-19 – tidsler
18 Nogle er som jorden med tidsler i. De hører godt nok ordet, men de daglige bekymringer, den forførende materialisme og lysten til at gøre alt muligt andet kvæler ordet, så der ikke bliver nogen frugt af det.
Pris skal pløje og Gud skal bryde hjertet op, så ordet kan blive lagt som frø.
Når vi IKKE priser og IKKE har pløjet:
Lukas 8:12
Nogle mennesker er som vejen. De hører godt nok Guds ord, men Djævelen kommer og piller de ord væk, som blev sået i deres hjerter, for at de ikke skal komme til tro og få det evige liv.
Hebræerne 4:12
Pas på ikke at være ulydige, for når Gud taler, er der både liv og kraft i hans ord. De er skarpere end noget tveægget sværd og er i stand til at trænge ind i hjertets inderste kroge. Guds ord afslører vores hemmeligste tanker og motiver, og de sætter skel mellem det sjælelige og det åndelige.
Ovenstående er video-undervisning på dansk!!