Når du lever….. Hvorfor gør du det så?
…hvad er meningen med livet…?
Når du lever….. Hvorfor gør du det så?
Er det for at få succes og for at alle skal se op til dig? Er det for at de skal se, ‘hvor kristen’ og ‘retfærdig’ du er…? Eller hvor succesfuld du er? Eller er det for at nyde livet og få det, du drømmer om – fx. drømmejobbet, den lykkelige kernefamilie, god økonomi og mange venner, som synes du er ret cool…?
Gud har skabt os med det ene formål at have fællesskab med os – at vi overfor Ham er villig til at ofre ALT for Ham…. Men vi skal ofre det af et villigt hjerte fordi vi elsker Ham.
Gud tænker helt modsat os: Ofre vi vores penge for Ham, velsigner Han dem, så der er mere end nok – også når du virkelig er fattig. Klamrer du dig i stedet til de sidste penge du har, kan du være sikker på, at de ikke rækker.
Slapper du af i dit job OG bruger det til ære for Gud (ikke for at få egen succes), velsigner Han det mangefold og åbner nye døre for dig, men klamrer du dig til, hvad du har og glemmer Gud i det eller måske i frygt trygler Gud om at lade dig beholde jobbet osv, er dit fokus forkert, og du mister hvad du kunne have fået af velsignelse i jobbet.
Klamrer du dig i egen kraft til familien, som den er, kokser den, men lader du Gud forme den efter Hans hjerte, voksen enheden og samhørigheden i familien.
Guds ord er klart: Holder du fast i det du har, mister du det. Siger du til Gud…. Herre, det du har givet mig, er kun til låns – jeg giver det tilbage til dig…. Og så giver slip på det og lader Gud forme det, selvom du måske slet ikke selv har lyst – så velsigner Han.
Husk….. Det handler IKKE om, hvad DU har lyst til og ikke har lyst til. Det handler om i TRO og TILLID til Gud at følge det, der er Guds vilje… Og hvis du lever et liv med Gud, og du mærker efter indeni, ved du godt, hvad Guds vilje er – du ved godt, hvad Jesus ville have gjort, hvis Han var dig…. Så lyt til Helligånden, giv Jesus ALT – også der, hvor du ikke har lyst, men måske inderst inde godt ved, hvad der er ret… og hav tillid til Ham, for du kan IKKE selv.
Husk at i dig selv er du intet, men i Ham er du ALT. Og hvis du vil være og forblive i Ham, så giv ham ALT…. Specielt der, hvor det gør ondt, og hvor lysten bare ikke er der, for så vender han det til velsignelse….!!!
Andreas Slot-Henriksen
August 2016