Kan det passe, at Gud afprøver os?

Bliver vi egentlig testet af Gud?

…kan det virkelig passe, at Gud afprøver os?

Jeg har fået et ret godt spørgsmål, der hedder:

Tester Gud os?
Hvis ja, hvordan hænger det sammen med at være kærlighed? En kærlig far vil da ikke teste sine børn, men stole på dem? Og hvorfor gør han det, når han allerede kender vores hjerter??? Og hvad indbefatter det at teste..?
Hvis nej, hvordan hænger det sammen med bl.a. Abraham og Isak?

Det korte og enkelte svare er JA, Gud afprøver os… Og det mest kendte eksempel, er netop i Det Gamle Testamente, hvor Gud fortæller Abraham, at han skal ofre sin eneste søn, Isak.

1 Mosebog 22: 9-12
Da de kom til det sted, Abraham havde fået anvist af Gud, byggede han et stenalter og lagde brændet til rette ovenpå. Så bandt han sin søn, Isak, og lagde ham på alteret oven på brændet. Abraham tog nu kniven og løftede den i vejret for at dræbe sin søn og ofre ham til Herren.

I samme øjeblik lød en røst fra Himlen: „Abraham! Abraham!”
„Ja, Herre,” svarede han.

„Læg kniven ned og gør ikke drengen noget! For nu ved jeg, at du virkelig vil adlyde mig—siden du var villig til at ofre din eneste, elskede søn!”

Det er nok i den her fortælling, at tingene bliver sat allermest ”på spidsen” i forhold til at Gud afprøver os.

Hvordan hænger det sammen med at være kærlighed? En kærlig far vil da ikke teste sine børn, men stole på dem?

Gud er en kærlig Gud, men han er også ”selvisk”, forstået på den måde, at Han ikke tillader andre guder end sig selv – og så er han retfærdig, så vi SKAL følge Guds spilleregler – og ikke vores egne.

Idet vores forstand kun er ”menneskeforstand”, som er baseret på tid, sted og dimension, har vi bare ekstremt svært ved at forstå det paradoks, at Gud kan alt og ved alt. Han kan se ind i fremtiden, og Gud kender vores inderste hjerte og motiver (Salme 17,3 + Rom 8,27 + Heb 4,12)… men samtidig har Han brug for at afprøve os…?? Giver det mening? Nej – ikke med vores forstand! MEN når det er sagt, er vi nødt til at forstå, at Gud KAN se ind i fremtiden… men Han vælger ofte IKKE at gøre det. Gud ser ind i vores hjerte i forhold til vores Gudsforhold og vores motiver, men han vælger IKKE at se ind i det i forhold til fremtiden.

INDEN du læser videre, er det vigtigt at forstå, at Satan i den grad elsker at angribe os kristne!! Og hvis han kan få det til at se ud som om, at det bare er Gud, der afprøver os, er hans mål nået! Så bliver mange nemlig vrede og uforstående overfor Gud, eller vender det indad til “Gud gider mig ikke” – og så ender man med IKKE at gå i kamp imod Satan og ikke at tage de løfter indover os, som Jesus har givet os. Guds natur er nemlig ikke, at Han “bare” hælder en masse prøvelser indover os, for at se, hvor meget, vi kan holde til!!! Gud KAN vælge at teste os i visse situationer for at se, hvor langt vi er villige til at gå for Hans skyld.

Hvis vi skal sammenligne det med en jordisk far, der f.eks. har fem børn, på henholdsvis 13, 14, 15, 16 og 17 år, som alle har været tro imod faderen i selv de mindste ting og som alle har ”æret” ham. Den her far ved godt, at alle børnene elsker ham – og han har faktisk aldrig oplevet, at de har gjort oprør imod ham – ikke engang bag hans ryg… men omvendt ved faderen faktisk ikke, HVOR langt de enkelte børn er villige til at gå. Nu er det sådan, at den her far har et kæmpe stort internationalt firma, hvor ét af børnene om 10 år skal indsættes som underdirektør, lige under sin far… og det skal være det barn, som vil gå længst for ham i ALT. De andre skal også nok få deres andel af ”kagen”, men ikke som underdirektør. Hvordan finder han ud af det? Det gør han ved at teste dem uafhængige af hinanden – ikke kun teste dem, men også presse dem, måske spille dem ud imod hinanden og udsætte dem for gruppepres, for at se, hvor langt de vil gå.

Er det ondt, af den her far? Elsker han dem ikke, når han gør sådan noget? Er han bare en egoistisk bøf? …Den her far elsker faktisk alle sine fem børn rigtig højt – endda lige højt, men han vil gerne sætte hvert af børnene ind i den rigtige opgave, der passer til dém hver især. For én ting er, at de elsker faderen, og han elsker dem. Lad os antage, at faderen her kender deres hjerter og deres motiver, men hvad nu, når de bliver presset til det yderste – holder de så fast som faderen håbede? Hvad nu, hvis der sker nogle ting, så de synes, faderen er urimelig? Vil de så blive hos ham, når ingen af dem ved, hvad der er i vente? Eller vil de kun blive hos faderen, hvis de på forhånd ved, hvad de kan ”vinde”? Er det deres “ære” til faderen, der sejrer? Eller deres egen egoisme?

Ser du, Gud vælger ikke altid at se ind i fremtiden, selvom Han sagtens kan. Han ved nemlig også, at de prøvelser vi kommer igennem, renser os, gør os opmærksomme, samt styrker os… samtidig får han skilt dem fra, som ikke vil Gud når det virkelig gælder (fårene blive skilt fra bukkene) – for det er så nemt med munden og med hjertet at sige ”Gud, jeg elsker dig – og jeg vil aldrig svigte dig”, men hvad så når uheldet rammer? Når gruppepresset rammer? Når folk vender dig ryggen pga. din tro på Jesus? Når ensomheden kommer? Hvor langt er vi villige til at gå, når vi skal give afkald? Vil du i yderste konsekvens være villig til at give afkald på dit hjem eller på din familie for Guds skyld? Er du villig, når det virkelig gør ondt og du skal give afkald eller endda ofre noget værdifuldt? Eller vil du skotte Gud og blive vred på ham, fordi du ikke forstår ham?
– de her fem teenagere i mit eksempel, som alle er ved at danne deres identitet, ved heller ikke, hvad faderen ”pønser på”. De aner ikke, hvor vild en (op)gave, faderen har til hver af dem, hvis de består prøven – det ved vi heller ikke! Men lytter vi til faderen? Eller til omgivelserne og verdenen?

Spørgsmålet er så bare: Er det overhovet nødvendigt for Gud at teste os? Kan Gud ikke bare VÆLGE at se ind i fremtiden UDEN at afprøve os…? Jo, det kan Han, men Gud ønsker også at gøre os klar til den opgave, Han har håber vi vil påtage os. Alle de prøvelser vi kommer igennem, er jo med til at gøre os endnu stærkere i vores relation og tillid til Gud. Samtidig sker der noget meget vigtigt her…. Hver gang, vi vælger Gud TIL og vælger verden eller vores egen egoisme og egne “holdninger” FRA, giver vi også Gud mulighed for at velsigne os.

Et andet eksempel på, hvordan Gud i det Gamle Testamente, afprøver og tester, er da han fører israelitterne igennem ørkenen.

5 Mosebog 8:2-5
Husk på, hvordan Herren i 40 år førte sit folk gennem ørkenen for at ydmyge dem og sætte dem på prøve, for at se, om de var villige til at adlyde ham. Han ydmygede dem ved først at lade dem sulte og derefter give dem manna, en form for mad, som hverken de eller deres forfædre havde set før, for at lære dem, at et menneske ikke lever af brød alene, men af hvert ord, som Gud taler. I alle de 40 år blev deres tøj ikke slidt op, og deres fødder ikke opsvulmede. I må forstå, at når Herren straffede dem, gjorde han det til deres eget bedste, nøjagtig som når forældre opdrager deres børn.

Netop her er det igen det sammen menneskelige paradoks: Gud KAN se ind i fremtiden, men han vælger ikke at gøre det. Også fordi at igennem prøvelser bliver vi stærke, og igennem prøvelser får man en forståelse for andre mennesker.

Endnu et andet sted i Det Gamle Testamente, afprøver Gud os også – men midt i prøvelserne, passer han også på os og beskytter os.

Esajasʼ Bog 43:2
Når du går gennem fortvivlelsens dybe vande, er jeg med dig. Når modgangen skyller ind over dig, skal du ikke drukne i sorg. Når du går gennem prøvelsens ild, skal du ikke brænde op, for flammerne vil ikke skade dig.

Rent bogstaveligt læser vi om det i Daniels Bog 3 vers 16-26 i fortællingen om tre judæere, som nægtede at ”falde på knæ med ansigtet mod jorden og tilbede kong Nebukadnezars gyldne statue! Hvis nogen ikke gør det, bliver de kastet i den gloende ovn!”

Daniels Bog 3 16-27
„Ærede Kong Nebukadnezar,” svarede de tre judæere, „vi har ikke gjort noget forkert over for Dem. Men hvis vi alligevel bliver kastet i den gloende ovn, skal De vide, Deres Majestæt, at den Gud, vi tjener, har magt til at redde os. Og skulle han ikke redde os, vil vi dog under ingen omstændigheder dyrke Deres gud eller tilbede den statue, De har ladet opstille.”
Da Nebukadnezar hørte det svar, skar han tænder af raseri og befalede, at ovnen skulle gøres syv gange varmere end normalt. Derefter befalede han nogle af sine stærkeste soldater at binde Shadrak, Meshak og Abed-Nego og kaste dem i den gloende ovn.
De tre judæere blev bundet med alt tøjet på og ført hen til den gloende ovn. Fordi kongen i sit raseri havde forlangt at få ovnen ekstra ophedet, slikkede store flammer ud og brændte soldaterne ihjel, da de skubbede judæerne ind i ovnen. De tre mænd faldt ned i bunden af ovnen.
Kong Nebukadnezar sad og iagttog det hele. Pludselig sprang han op og udbrød bestyrtet til sine rådgivere: „Var det ikke kun tre mænd, vi smed bundne ind i ovnen?”
„Jo,” svarede de.
„Jamen, se!” råbte Nebukadnezar. „Der er jo fire! Og de er ikke bundne! De går omkring i ilden helt uberørt af flammerne! Og den fjerde ligner en gud!”
Da gik Nebukadnezar så tæt hen til ovndøren, som han kunne, og råbte: „Shadrak, Meshak og Abed-Nego, I er den højeste Guds tjenere. Kom ud igen! Skynd jer!”
Så trådte de tre mænd ud af ilden, og alle statholderne, generalerne, administratorerne og rådgiverne stimlede sammen om dem og så, at ilden ikke havde gjort dem noget. Deres tøj var uskadt, der var ingen brandlugt ved dem, og ikke et hår på deres hoved var svedet!

…de havde tillid til Gud – og Jesus var hos dem i flammerne. Hvad mon det krævede af de tre IKKE at tilbede Nebukadnezar? Det var ikke bare gruppepres, men de kendte konsekvenserne fra Nebukadnezar, hvis de nægtede – og alligevel valgte de at stå op for Jesus, som Han netop velsigner… og Jesus er SAMMEN med dem i prøvelserne.

Også i det nye testamente siger Jesus, at vi bliver prøvet:

Markusevangeliet 9:49-50
Enhver discipel skal renses gennem prøvelsernes ild. Et liv levet i fuld lydighed til Gud er et prisværdigt liv—men et liv uden lydighed er lige så nytteløst som salt, der har mistet sin kraft. Lev med visdom og hold fred med hinanden.”

MEN!!!! Her er det faktisk Satan, der prøver at friste os, og netop igennem fristelsen/prøvelsen, bliver vi renset. Gud bruger altså Satans fristelser og prøvelser til at modne og “uddanne” os. Betyder det, at Gud sender ulykker ned over os? Nej, det gør det bestemt ikke!!! Men det betyder at når Satan prøver os, fryder Gud sig over, at vi holder ud, ikke giver og holder os til Guds løfter – for det er Guds ord (Jesus), der er Sandheden, og Jesus siger, at Sandheden skal sætte os FRI.

Gud har en plan for os, som Satan til hver en tid vil forsøge at forhindre – så Satan kæmper imod os, Gud er med os, og Gud ærer, når vi er villige til at gå for Ham og holde ud…

Sølv, er jo rigtig flot, men inden det bliver bearbejdet, har det en mørk og kedelig overflade. Når først det har været i den såkaldte smeltedigel, skinner det – og alle urenheder bliver brændt ud.

Lod du mærke til udtrykket ”prøvelsernes ild” i Markusevangeliet? Og det er præcis, hvad der sker i Salmernes Bog:

Salmernes Bog 66 10
Du brugte ilden til at rense os, Gud, som sølv i en smeltedigel.

I Matthæus 4 læser vi, at selv Jesus blev prøvet og testet. Der står, at Helligånden ledte Jesus ud i ørkenen, og netop her tillader Gud altså Satan at friste Jesus – og Jesus bukkede ikke under! Heldigvis har vi i hvert eneste tilfælde af “fristelse” fået vores egen frie vilje til at sige JA eller NEJ i den konkrete situation, vi står i.

1. Kor 10 12-13
Hvis nogen mener, at de i hvert fald ikke kan blive fristet, skal de passe på, at de ikke alligevel falder for fristelsen.
De fristelser, I har mødt, er ikke værre end dem, folk ellers bliver stillet overfor. Og Gud er altid parat til at hjælpe jer. Han vil ikke tillade, at I fristes over evne. Når fristelsen kommer, vil han skabe en vej ud af situationen, så I ikke bukker under.

Ja, andre prøvelser kan som tidl. nævnt være alt fra økonomi til familie, gruppepres (f.eks. at drikke), se porno og alt muligt andet. Vi skal bare huske, at Gud ønsker os STÆRKE igennem det hele, så vi kan få den plads og den belønning, Han ønsker for os! Spørgsmålet er bare, om vi holder fast eller ej – og det er han nødt til at afprøve.

2.Tim 2,15
Sørg for at holde dig selv på ret kurs i forhold til det sande budskab, så du til sin tid kan stå frem for Gud som en, der ikke behøver at skamme sig over sit arbejde.

1.Kor 3,12
En dag vil det blive afsløret, hvordan hver enkelt har bygget ovenpå det fundament, om de har bygget med guld, sølv og ædelstene, eller med træ, strå og halm. På dommens dag vil nemlig enhvers arbejde blive prøvet i ilden.

Men hænger det at teste / afprøve os sammen med at blive frelst? Nej, det gør det ikke umiddelbart, men det afhænger af den løn vi får, når vi en dag kommer i himmelen, som vi så fint kan læse i Matthæus 25 14-30 (forvaltning af pengesækkene). Her kan vi læse, at Gud faktisk ikke bare prøver os, men vil se, hvordan vi forvalter den opgave, vi er sat i.

En anden vigtig ting at huske er, at Gud aldrig frister – heller ikke for at afprøve eller teste dig.

Jakob 1:12-15
Velsignede er de, der holder ud, når der er modgang, for når de er kommet sejrende igennem, vil de få det evige liv som belønning. Det har Gud lovet alle dem, som elsker ham.
Når du bliver fristet til at gøre noget forkert, skal du ikke sige: „Det er Gud, der frister mig.” Gud fristes aldrig til at gøre noget ondt, og han frister heller aldrig nogen til at gøre det.
Når du bliver fristet, er det, fordi du bliver tiltrukket af noget, som du i virkeligheden har lyst til. Giver du efter for fristelsen, fører det til synd, og synden fører i sidste ende til død.

Vi har selv fået viljen til at sig NEJ TAK til fristelser, så vi kan ALDRIG give Gud skylden for, hvis vi dumper i.

Generelt skal du huske, at prøvelser kan være mange ting, MEN at sige, hvad der er direkte angreb fra Satan og, hvad der er prøvelser, kan være ret svært at definere. Det tror jeg ærlig talt aldrig, vi som mennesker kan bedømme – kun i enkelte tilfælde når vi er kommet ud på den anden side. Derfor er det også vigtigt, at vi ikke putter alt ind under “hatten” med at det nok bare er “prøvelser”, for Satan er virkelig også “ude med riven”… så det er virkelig vigtigt, vi står op imod Satan og lever efter Guds løfter; for det er løfterne og Guds sandheder, der sætter os fri… Satans løgne derimod binder!!! Så bind ALDRIG dig selv i Satans angreb, med løgnen “Det er nok bare Gud, der afprøver mig” eller “Gud har nok en plan med det”.

Vi skal også huske, at Gud IKKE “prøver” os eller “tester” os i sygdom, for da Jesus blev korsfæstet, tog han bla. vores sygdom på korset, så vi kan gå fri, ved at lægge det hele over til Ham til TILLID og TRO på Ham.

Esajas 53 4-5
Vi troede, at hans (Jesus’) lidelser var Guds straf. Men det var vores sygdomme han tog på sig, vores lidelser han bar. Han blev gennemboret for vores synder og lemlæstet for vores overtrædelser. Straffen ramte ham, for at vi kunne gå fri. Ved hans sår blev vi helbredt.

Andreas Slot-Henriksen
December 2018