Kristendom, Tarotkort og tibetansk klangmassage
…sammenblandet i en klam mudderpøl
Jeg forstår det ikke… Og jeg bliver SÅ ked af det..
På helsemessen på Gram Slot var Folkekirken repræsenteret ved stiftspræst Jette Dahl (død 15. april 2018). Hun har sammen med Ole Skærbæk Madsen lavet det såkaldte “Christ-fulness”, som jo bygger på det hinduistiske “Mindfulness” (en gren af yoga). Vi fik en mand over på vores stand, som havde haft meget ufred, men efter at have været på Jette Dahls kursus, var han begyndt at meditere i den såkaldte “Kristus-energi” via “Christ-fulness”. Derfor måtte vi ikke bede for ham eller velsigne ham, for nu var han i balance med sig selv og var lykkelig – derfor skulle han heller ikke åbne sin Bibel eller vide mere om Jesus, for det var ligemeget når nu han kunne dyrke “Kristus-energien”, som Jette Dahl havde lært ham.
Efterfølgende gik nogle fra vores stand rundt på messen og så bla. hvordan Jette Dahl modtog Klang-massage, hvor man slår på nogle skåle over kroppen i en bestemt rytme. Klangskålene stammer fra den buddhistiske kultur fra Himalaya. Tibetanerne fortæller, at skålene egentligt kun blev brugt til opbevaring og ofring af mad til Buddha…. “spændende”.
Hvordan kan man repræsentere Jesus Kristus, Guds søn – og så i den grad lede folk væk fra det RENE evangelie, hvor Jesus Kristus (Guds søn) er den ENESTE vej til frelse…? Hvordan kan man lære folk at meditere i “Kristus-energien”..? “Mesteren Kristus” og “Mesteren Jesus” i healerkredse er dæmoner på samme måde som fx. Reiki – det har INTET med Jesus Kristus (Messias) at gøre..
…og hvordan kan man, som nogle gør, forkynde et rent evangelium ved hjælp af okkulte tarotkort (se billede). Jeg forstår det bare ikke. Ser du på tarotkortene på billedet, kan du endda se, de er designet af “Aleister Crowley”, som var en af de ledende skikkelser inden for 1900-tallets satanisme og okkultisme og som faktisk omtalte sig selv som “Dyret 666”. Han var bla. også ophavsmand for den sataniske bibel …. så hvor mon inspirationen til kortene kommer fra..??? Jeg forstår det altså ikke…
Jeg ved godt, at mange kristne synes jeg dømmer og at jeg, som jeg tidl. har fået at vide, er blevet “åndelig overlegen”. Det er ikke meningen med det her indlæg… Jeg vil bare så gerne, at evangeliet og budskabet om Jesus Kristus forbliver rent og uplettet af new age, satanisme og andre religioners ophav. Jeg vil ikke dømme, men jeg ønsker at vi kristne skal åbne øjnene for, hvad der sker…. at kirker lukker mindfullness, faith-yoga og tarotkort ind – eller at kirker/kristne accepterer alternative okkulte behandlingsformer som akupunktur, kranio sakral terapi eller grounding mv. er mig en gåde ….og det gør mig virkelig trist.
Spørgsmålet burde vel egentlig være…. hvor tæt kan vi komme på Jesus… i stedet for at se på, hvor langt vi kan bevæge os væk fra Jesus og stadig kalde os “kristne”. Hvorfor være grå…? Hvorfor ikke være sort/hvid…?? Husk at Satan viser sig som en ulv skjult i fåreklæder. Han viser sig som lysets engel, men når først man lukker ham ind, tager han forklædningen af og begynder på at nå sit mål (Joh. 10 v10) : Tyven (Satan) kommer kun for at stjæle, slagte og ødelægge, men jeg (Jesus) er kommet, for at de skal have liv, ja overflod af liv.«
Vi har SÅ MANGE gange ved dæmon-uddrivelser set, at det her ikke er “for sjov”, men at “blindheden” eller at ignorere det åndelige aspekt i den her okkulte verden, ikke bare åbner små døre i den åndelige dæmoniske verden, men at det åbner ladeporte.
Bare lidt stof til eftertanke ovenpå sådan en helsemesse….. Og ja, jeg er godt klar over, at det her indlæg provokerer mange. Det er også okay
Andreas Slot-Henriksen
1. februar 2016