Bandeord… hvad betyder de egentlig?

Har du egentlig nogensinde tænk over, hvad det er man går og siger i dagligdagen? Eller hvilke ønsker man lægger for andre eller for sig selv???

Alle kender bandeordene: “For Fanden“, “For Satan” og “For Helvede“… at man gider at kalde på ham, forstår jeg ikke… men hvad jeg endnu mindre forstår, er de forbandelser, man smider over sig selv.

Ved du godt, man tit omskriver ord… F.eks. omskriver man djævlen til “Dælen“. Og bandeordet “Dælme“, betyder faktisk “Djævlen ta’ mig”. Eller “fandme“, betyder “Fanden tage mig”… selv om man ikke tror på Gud, er det da godt nok, nogle voldsomme ønsker at kaste over sig selv.

Går vi lidt videre… “For pokker“. Det er da uskyldigt og er vel ikke noget bandeord? Eller…? Tjaa…. “Pokker” er en gammel tysk betegnelse for “kopper, udslæt og syfilis”. Det er det vi har i udtrykkene “pokkers” og “for pokker“. Så man smider altså rundt med et ønske om at få eller give “kopper”. Hyggeligt….! Faktisk bliver “pokker” og “Fanden” ofte brugt i flæng. F.eks.:
”Pokker stå i det” → ”fanden stå i det” …eller… ”Pokker tager ved nogen” → ”Fanden tager ved nogen”.

Kræft (cancer) er en anden af de sygdomme, folk elsker at få eller ønsker at give for andre. Er du klar over, at “krafted’me“, betyder “kræft æde mig”, og “kraftknus’me“, som kommer af “kræft knuse mig”. Altså kaster man en sygdomsforbandelse over sig selv. Og jo, går man tilbage i historien, kan man se, det rent faktisk komme af kræft og ikke “kraft”. Helt tilbage til ca. 1700 i Moths Ordbog, står det med “kreft”, så det ER altså den forfærdelige sygdom, der optræder i kraftedeme!
Tager vi ordet “eddermame“, betyder det edder = gift, mame = at mane / lave en besværgelse. Så ordet betyder altså “må gift besværge mig”.

Op gennem historien har det været slemt at bruge religiøse bandeord (mest pga. kirken)… så man har brugt en del ressourcer på at omskrive ordene. Her er nogle eksempler, hvor det ikke støder så meget, ved at omskrive ordene, hvilket i øvrigt er typisk på mange sprog. Betydningen forbliver dog den samme.

Eksempler på danske omskrivninger :
Helvede → udtale ordet på en anden måde, fx for hæwlede
Sgu → ordet ændres til “sgi” i stedet for “sgu”
Jøsses → “Jesus” brugt som udråb – ikke et bandeord, men direkte misbrug af Guds navn.
Dælen eller Dæwlen → omskrevet form af djævelen
Filan → omskrevet form af “for fanden”
Saftsuseme → Saft = omskrivelse fra Satan, Suse = tæske, Me = mig → Må Satan tæske mig.

Hekkenfeldt (det går af Hekkenfeldt til / skrub ad Hekkenfeldt til) → Ordet er afledt af “Heklafjeldet” (den Islandske vulkan, Hekla). Jvf. folketroen var Hekla et sted hvor heksene mødtes med Fanden og i 1647 skriver munken Julius, Cæsar Recuptus, at Hekla er nedgangen til helvede, som Gud har ladet stå åben til skræk og advarsel for syndere.

Søren → Omskrevet fra Satan
Søren rasme → Satan gør mig rasende
Søren sparkeme → Satan, spark mig

…og det leder så hen til spørgsmålet… Hvem er ”Søren”?
Hvorfor det altid er Søren, det skal gå ud over, når man siger ”for Søren” eller ”slå til Søren”. Hvem er denne Søren?

Svar: Ondskaben selv

UDTRYK: 1) For (syv) søren, 2) at slå til søren (bemærk: lille s i ”søren”)
BETYDNING: 1) Kraftudtryk, 2) at slå sig løs

“Søren” er et mildt kraftudtryk af “for satan”. Den slags folkelige, formildende omskrivninger sker ofte ved en lettere lydændring – som her fra “for satan” (eller “saten”) til “for sytten” eller “for katten”.

Forskydningen til “søren” er måske gået over “sytten” – det angiver bogen “Hvorfor siger vi sådan?” i hvert fald. Det er dog ikke altid, at der er et mellemled; vi kender også udtrykkene “for satan” og – ja, “for søren”.

“At slå til søren” kan også komme af “satan”, men kan ligeledes henvise til en særlig øltønde, som bondekarlene havde med i marken, når de fejrede deres skytshelgen Skt. Søren (Severin). Denne øltønde havde følgelig deraf kælenavnet Søren.

Kilde til ”søren”: Politikens ”Hvorfor siger vi sådan…”

Direkte forbandelser:
Fandme → Fanden tage mig

Satme → Satan tage mig

Fanden gal’me’ → Må fanden gøre mig gal

Kræftædemig / Kraftedeme → Må kræften æde mig

Dud dødme → Må Gud gøre mig død / Må Gud slå mig ihjel

Forbandet → ”Det går “forbandet” godt. Det går altså godt, men man forbander det.

Knagme / Knageme → Sammentrækning af knage ‘knuse’ mig, hvor “knage” er Fandens krog/klo. Så udtrykket betyder egentlig “Fanden knuse mig”.

….og så kommer reel blasfemi – eller misbrug af Guds navn. Mange kender nok det gamle udtryk som f.eks.:
Bevares!, For Guds skyld!, For himlens skyld!, Gud Fader bevares, Gud Fader på lokum!, Gud!, Gudhjælpemig, Herregud!, Jøsses! (Gammel omskrivning af Jesus som udråb), Vorherre bevares!, Vorherre til hest! osv.

De mere moderne ord som Jesus Christ! eller bare Christ! (Engelsk – udråb), Kors i røven!, Kors! Er også blasfemiske ord, men stille og roligt, som vores samfund tager ved lærer, aner vi faktisk ikke, hvad vi siger. Ved du f.eks. hvad ”God damn!” eller bare “damn!” betyder? Er du klar over, at “damn” er en forkortelse for “damnation”, som betyder “En dom, der fører til Helvede” – Så “God damn” betyder altså “Må Gud dømme dig til Helvede“. Eller hvad med et udtryk som O.M.G. – “Oh, My God“, som igen er misbrug af Guds navn.

Sgu → Betyder “Så Gud hjæpe mig”, men i 2011 udgik det som ”bandeord” i Danmark. At det udgik som “bandeord”, ændre dog ikke på ordets betydning.

Gud ‘ved eller Gu’ve’ → Kun Gud ved det!

For hulen → Hulen henviser til “Syndens hule”… altså det sted hvor der foregår moralsk fordærvende aktiviteter, især spil, sex og druk – så en henledning til Helvede, fordi Satan netop er “ophavsmand” til synd.

Jeg skal for alt i verden ikke blande mig i, hvordan du vælger at tale, men tænk over, hvad du siger, og om du virkelig mener det, du siger..!!