Markusevangeliet 16.17–20 (Danish CLV)
17 Og disse tegn skal følge dem, der tror: I mit navn skal de uddrive dæmoner, de skal tale med nye tunger, 18 og de skal tage på slanger med deres hænder, og drikker de dødbringende gift, skal det ikke skade dem; de skal lægge hænderne på syge, så de bliver raske.«
19 Da Herren Jesus havde talt til dem, blev han taget op til himlen, og han satte sig ved Guds højre hånd. 20 Men de drog ud og prædikede alle vegne, og Herren virkede med og stadfæstede ordet ved de tegn, som fulgte med.
Apostlenes Gerninger 1.3–5 (Danish CLV)
3 Efter sin lidelse og død trådte Jesus frem for dem med mange beviser på, at han levede, idet han i fyrre dage viste sig for dem og talte om Guds rige. 4 Og da han spiste sammen med dem, pålagde han dem, at de ikke måtte forlade Jerusalem, men skulle vente på det, som Faderen havde lovet – »om det har I hørt mig sige: 5 Johannes døbte med vand, men I skal døbes med Helligånden om ikke mange dage.«
Apostlenes Gerninger 2.1–13 (Danish CLV)
1 Da pinsedagen kom, var de alle forsamlet. 2 Og med ét kom der fra himlen en lyd som af et kraftigt vindstød, og den fyldte hele huset, hvor de sad. 3 Og tunger som af ild viste sig for dem, fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. 4 Da blev de alle fyldt af Helligånden, og de begyndte at tale på andre tungemål, alt efter hvad Ånden indgav dem at sige.
5 I Jerusalem boede der fromme jøder fra alle folkeslag under himlen. 6 Da nu denne lyd hørtes, stimlede folk sammen, og de blev forvirret, fordi hver enkelt hørte dem tale på sit eget modersmål. 7 De var ude af sig selv af forundring og spurgte: »Hør, er de ikke galilæere, alle de, der taler? 8 Hvordan kan vi så hver især høre det på vort eget modersmål? 9 Vi parthere, medere og elamitter, vi der bor i Mesopotamien, Judæa og Kappadokien, Pontus og provinsen Asien, 10 Frygien og Pamfylien, Egypten og Kyrene i Libyen, vi tilflyttede romere, 11 jøder og proselytter, kretere og arabere – vi hører dem tale om Guds storværker på vore egne tungemål.« 12 Alle var ude af sig selv, og i deres vildrede spurgte de hinanden: »Hvad skal det betyde?« 13 Men andre spottede og sagde: »De har drukket sig fulde i sød vin.«
Apostlenes Gerninger 10.44–48 (Danish CLV)
44 Mens Peter endnu talte, kom Helligånden over alle, der hørte ordet. 45 Og de troende af jødisk herkomst, som var kommet derhen sammen med Peter, undrede sig over, at Helligåndens gave også blev udgydt over hedninger; 46 for de hørte dem tale i tunger og lovprise Gud. Da tog Peter til orde: 47 »Mon nogen kan hindre disse mennesker i at blive døbt med vand, når de har fået Helligånden ligesom vi?« 48 Han befalede da, at de skulle døbes i Jesu Kristi navn. Derefter bad de ham om at blive der nogle dage.
Apostlenes Gerninger 19.1–7 (Danish CLV)
1 Mens Apollos var i Korinth, var Paulus rejst gennem egnene inde i landet og var kommet ud til Efesos. Dér mødte han nogle disciple 2 og spurgte dem: »Fik I Helligånden, da I kom til tro?« De svarede: »Vi har ikke engang hørt, at der er en Helligånd.« 3 Paulus spurgte: »Hvilken dåb blev I da døbt med?« De svarede: »Med Johannes’ dåb.« 4 Så sagde Paulus: »Johannes døbte med omvendelsesdåb og sagde til folket, at de skulle tro på ham, der fulgte efter, det vil sige på Jesus.« 5 Da de hørte det, blev de døbt i Herren Jesu navn, 6 og da Paulus lagde hænderne på dem, kom Helligånden over dem, og de talte i tunger og profeterede. 7 Der var vel i alt tolv mand.
Paulus’ Første Brev til Korintherne 12.7–11 (Danish CLV)
7 Det, som Ånden åbenbarer, får hver enkelt til fælles gavn. 8 Én får gennem Ånden den gave at meddele visdom, en anden kan ved den samme ånd meddele kundskab. 9 Én får tro ved den samme ånd, en anden nådegaver til at helbrede ved den ene og samme ånd, 10 og igen en anden får kraft til at gøre mægtige gerninger. Én får den gave at tale profetisk, en anden evnen til at bedømme ånder; én får forskellige slags tungetale, en anden evnen til at tolke tungetale. 11 Alt dette virker den ene og samme ånd, der deler ud til hver enkelt, som den selv vil.
Paulus’ Første Brev til Korintherne 12.27–31 (Danish CLV)
27 I er Kristi legeme og hver især hans lemmer. 28 Og i kirken har Gud sat nogle til at være for det første apostle, for det andet profeter, for det tredje lærere, endvidere nogle med kraft til at gøre mægtige gerninger, endvidere nogle med nådegaver til at helbrede, til at hjælpe, til at lede, til forskellige slags tungetale. 29 Kan alle være apostle? Eller profeter? Eller lærere? Kan alle gøre mægtige gerninger? 30 Har alle nådegaver til at helbrede? Kan alle tale i tunger? Kan alle tolke tungetale? 31 Men stræb efter de største nådegaver!
Og jeg vil også vise jer en langt bedre vej.
Paulus’ Første Brev til Korintherne 13.8–10, Danish CLV
8 Kærligheden hører aldrig op. Profetiske gaver, de skal forgå; tungetale, den skal forstumme; og kundskab, den skal forgå. 9 For vi erkender stykkevis, og vi profeterer stykkevis, 10 men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forgå.
Apostlenes Gerninger 2.5-6 + 13, Danish CLV
5 I Jerusalem boede der fromme jøder fra alle folkeslag under himlen. 6 Da nu denne lyd hørtes, stimlede folk sammen, og de blev forvirret, fordi hver enkelt hørte dem tale på sit eget modersmål.
…..
13 Men andre spottede og sagde: »De har drukket sig fulde i sød vin.«
Johannesevangeliet 12.28–30 (Danish CLV)
28 Fader, herliggør dit navn!« Da lød der en røst fra himlen: »Jeg har herliggjort det, og jeg vil atter herliggøre det.« 29 Folkeskaren, som stod der og hørte det, sagde, at det var torden. Andre sagde: »En engel talte til ham.« 30 Jesus sagde til dem: »Den røst lød ikke for min skyld, men for jeres skyld.
Paulus’ Første Brev til Korintherne 14.1–12 (Danish CLV)
1 Jag efter kærligheden, og stræb efter åndsgaverne, men især efter at tale profetisk. 2 For den, der taler i tunger, taler ikke til mennesker, men til Gud; ingen forstår ham jo, det, han taler ved Ånden, er hemmeligheder. 3 Men den, der taler profetisk, taler til mennesker, til opbyggelse, formaning og trøst. 4 Den, der taler i tunger, opbygger sig selv, men den, der taler profetisk, opbygger menigheden. 5 Jeg ser gerne, at I alle taler i tunger, men hellere, at I taler profetisk. For den, der taler profetisk, er større end den, der taler i tunger, hvis han da ikke tolker det, han siger, så at menigheden kan blive opbygget.
6 Hvis jeg nu kommer og taler i tunger til jer, brødre, hvad gavn har I så af det, hvis jeg ikke også giver jer åbenbaring, kundskab, profeti eller belæring? 7 Sådan er det også med livløse ting, der frembringer lyd, en fløjte eller en harpe: Hvis der ikke er forskel på tonerne, hvordan kan man så opfatte det, der fløjtes eller spilles? 8 Og hvis trompeten giver en uklar lyd, hvem vil så ruste sig til kamp? 9 Sådan er det også med jer: Hvis I ikke bruger tungen til at tale tydeligt, hvordan kan man så forstå, hvad der bliver sagt? Så snakker I jo bare ud i luften. 10 Der er så og så mange slags sprog i verden, og intet sprog er stumt; 11 men kan jeg ikke sproget, vil jeg stå som en fremmed for den, der taler det, og han som en fremmed for mig. 12 Sådan er det også med jer: Når I lægger så stor vægt på åndsgaver, så søg at blive rige på gaver, som tjener til at opbygge menigheden.
Paulus’ Brev til Romerne 8.25–27 (Danish CLV)
25 Men håber vi på det, vi ikke ser, venter vi på det med udholdenhed. 26 Og også Ånden kommer os til hjælp i vor skrøbelighed. For hvordan vi skal bede, og hvad vi skal bede om, ved vi ikke. Men Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke, 27 og han, der ransager hjerterne, ved, hvad Ånden vil, for den går i forbøn for de hellige efter Guds vilje.
Paulus’ Første Brev til Korintherne 14.18–19 (Danish CLV)
18 Jeg takker Gud for, at jeg taler mere i tunger end nogen af jer. 19 Men i menigheden vil jeg hellere tale fem ord med min forstand og lære andre noget, end tusindvis af ord i tunger.
Paulus’ Første Brev til Korintherne 14.22–25 (Danish CLV)
22 Derfor er tungetale et tegn, ikke for de troende, men for de ikke-troende. Og profetisk tale er ikke for de ikke-troende, men for de troende. 23 Hvis nu hele menigheden kommer sammen, og alle taler i tunger, og der så kommer nogle udenforstående eller nogle ikke-troende ind, vil de så ikke sige, at I er vanvittige? 24 Men hvis alle taler profetisk, og der kommer en ikke-troende eller en udenforstående ind, så ser han sig afsløret af alle, bedømt af alle; 25 det åbenbares, hvad der er skjult i hans hjerte, og så vil han falde på sit ansigt, tilbede Gud og udbryde: Gud er virkelig hos jer.
Paulus’ Første Brev til Korintherne 14.26–40 (Danish CLV)
26 Hvad da, brødre? Når I kommer sammen, har den ene en salme, en anden en belæring, én har en åbenbaring, én har tungetale, en anden har tolkningen. Alting skal være til opbyggelse. 27 Hvis nogen taler i tunger, så to eller højst tre, og én ad gangen, og der skal være én til at tolke det. 28 Hvis der ikke er nogen til at tolke det, skal den, der kan tale i tunger, tie stille i menigheden. Han kan tale til sig selv og til Gud!
….
39 Altså, mine brødre, I skal stræbe efter at tale profetisk, og I må ikke hindre nogen i at tale i tunger. 40 Men alt skal gå sømmeligt og ordentligt til.
Andreas Slot-Henriksen fortæller om tungetale i kristendommen og dens bibelske grundlag. Er tungetale kun for nogle kristne, eller er den tilgængelig for alle troende? Døde den med apostlene, eller er den stadig relevant i dag? Hvordan skal vi forholde os til den og bruge den i praksis?
Undervisningen starter med at gå kronologisk igennem Bibelen for at strukturere emnet klart. Det første sted, hvor tungetale nævnes, er hos Jesus selv i Markus Evangeliet. Jesus’ ord har enorm værdi, især det sidste, Han siger inden Han tager af sted. Han understreger, at tegn skal følge dem, der tror, inklusive tungetale som et naturligt element ved siden af uddrivelse af dæmoner og helbredelse.
I Apostlenes Gerninger kapitel 1 befaler Jesus disciplene at vente i Jerusalem på Helligåndens komme, som en dåb med kraft. Disciplene har været igennem op- og nedture efter Jesu død og opstandelse, men nu sender Gud Helligånden som vejleder og kraftkilde. På Pinsedag i kapitel 2 kommer Helligånden med vindstød og ildtunger, og alle bliver fyldt og taler i tunger, som andre forstår på deres modersmål. Fromme jøder hører Guds værker, mens skeptikere spotter og kalder det vinpåvirket.
Videre i Apostlenes Gerninger kapitel 10 sker det samme hos hedningerne i Kornelius’ hus. Peter prædiker evangeliet, og Helligånden falder over alle, som taler i tunger – et tegn på, at hedninger også får del i Guds Ånd. I kapitel 19 møder Paulus disciple i Efesos, der ikke har hørt om Helligånden. Efter dåb i Jesu navn og håndspålæggelse taler de i tunger og profeterer. Dette viser, at tungetale bekræfter Helligåndens komme, selv for troende uden fuld viden.
I 1. Korintherbrev kapitel 12 beskrives Åndens gaver til menighedens opbygning: visdom, kundskab, tro, helbredelse, mirakler, profeti, åndedømmekraft, tungetale og fortolkning. Ikke alle har samme gave, men Gud fordeler efter behov. Paulus stiller retoriske spørgsmål: Kan alle tale i tunger? Nej, ikke samtidigt i menigheden, men vi skal stræbe efter gaverne, især dem til fælles opbygning.
Kapitel 13 nævner, at tungetale skal ophøre, når det fuldkomne kommer – Jesus’ genkomst. Indtil da er den relevant som delvis åbenbaring. Der findes forskellige typer tungetale: 1) Reelle sprog som på Pinsedag, forståelige for tilhørere. 2) Profetisk tungetale i menigheden med fortolkning til opbygning. 3) Personlig tungetale til egen styrkelse, uforståelig for andre. 4) Forbøns-tungetale, hvor Ånden beder gennem os for andre.
I kapitel 14 opfordres vi til at stræbe efter profeti frem for tungetale uden fortolkning, da profeti opbygger alle. Den personlige tungetale taler til Gud i hemmeligheder og styrker en selv. Paulus taler mere i tunger end alle, men foretrækker forståelig tale i menigheden. Kun 2-3 tungetaler ad gangen med fortolkning; ellers hold munden og tal til Gud alene. Lad ingen forbyde tungetale, men alt skal ske ordentligt.
Praktiske eksempler inkluderer missionæroplevelser, hvor tungetale viser sig som kendte sprog, og personlige bønner, der åbenbarer Guds vilje. Lydighed er nøglen: Tal, når Ånden leder, selv hvis det føles usikkert. Stolthed eller frygt blokerer velsignelser. Stræb efter gaverne med længsel, øv i små grupper, og brug dem i hverdagen for at se mirakler.
Er det nok at tro uden tegnene? Skal vi nøjes med passiv tro, eller kræves aktiv jagt på Åndens kraft? Tungetale er ikke for egoisme, men til Guds herlighed, menighedsopbygning og frelse. Paulus modsiger ikke sig selv; han adskiller typer og kontekster. I dag mangler vi ofte kraft, fordi vi ikke stræber eller er lydige. Gud vil bruge os, hvis vi lægger os ned.
Forestil disciplene: Frustrerede efter Jesu himmelfart, venter de – og boomet! Vind, ild, tunger. Kaos for dem selv, mirakel for tilhørere. Ligesom i Johannes 12: Nogen hører Guds røst, andre torden. Rent hjerte åbner for forståelse. I udfrielse hjælper tungetale ved at åbenbare dæmoners navne eller fortid.
Brug gaverne til at tjene. Hvis ingen fortolker, er lydighed stadig belønnet. Gud flytter gaver til villige, men giver chance ved omvendelse. I hverdagen: Bed i tunger for ukendte, giv kunskapsord på bænk – se Gud arbejde.
Tungetale er tegn for både troende (personligt) og utroende (med fortolkning eller sprog). Pinsedags fromme hørte, spott ere ikke. Lad os ikke pakke værktøjet væk. Hav brand efter at se syge helbredes, dæmoner flygte, liv ændres gennem lydighed. Er du villig til at dumme dig, stole på Ånden og stræbe?
Citat fra undervisningen: “Gud ønsker ikke, at vi bare skal sætte os tilbage; Han ønsker, at vi skal rejse os op, tjene Ham og opbygge hinanden gennem Åndens gaver.”
