Bryllupsfest med Jesus

Bryllupsfest med Jesus

Bryllupsfest med Jesus

Tre citater fra undervisningen d. 11 jun, 2025

Gud ønsker et ægte, intimt forhold med dig – ikke bare religion, men dyb forvandlende relation.

Alt andet end en total overgivelse til Jesus er selvbedrag – det handler om hjertet og om at sige ja til Hans kærlighed.

Ægte kristen identitet handler om at lade sig forvandle indefra, så kærlighed, mildhed og tålmodighed bliver synligt for alle.

Kort beskrivelse af undervisningen

Andreas Slot-Henriksen underviser om betydningen af bryllupsfesten med Jesus, hvor mennesket inviteres ind i en dyb og radikal relation – ikke kun som ven eller efterfølger, men som Jesu brud. Det gøres klart, at adgang til bryllupsfesten fordrer mere end blot tro eller bekendelse; det handler om at iklæde sig Kristus helt og lade alt det gamle falde bort. Gennem lignelser, profetier og konkrete bibelsteder vises, hvordan renhed, kærlighed og overgivelse ikke bare er valg, men fundamentet for varigt fællesskab med Gud. At tage del i Kristus’ bryllup handler om at leve for Ham og med Ham – og at være villig til den forvandling, Han tilbyder.

Se undervisningen her...

Se undervisningen direkte på YouTube her: https://youtu.be/3nSTRnSb8SE

NB!! Se bibelversene, som blev brugt, samt en transskribering af hele undervisningen, i bunden af siden!

Vi er afhængige af DIG!!

For at kunne lægge undervisning osv. ud er vi økonomisk afhængig af hjælp!

Da LytTilJesus.dk ikke er en organisation, er gaver ikke fradragsberettigede i sig selv — men du kan støtte gennem “Rescue Team”, som har indsamlingstilladelse og er indberettet til Skat:

Klik her og støt vores arbejde

Kom og vær med til et af vores møder

  • Undervisning / forkyndelse af: Mona Kronborg Sørensen
  • Undervisning / forkyndelse af: Kim Quistgaard Nielsen

Fra frygt til frihed

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Mona
Undervisning / forkyndelse af:
Mona Kronborg Sørensen

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Denne aften har vi ingen undervisning, men vi har lovsang, nadver og vidnesbyrd hele aftenen.

Vi slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

SøndagsCafé

Et arrangement for hele familien

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Klovborg

Sidste søndag i måneden · for hele familien

Sidste søndag i måneden samles vores lille hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Det er for hele familien — der sker noget for både børn og voksne

I husmenigheden på Stenslyngen ønsker vi enhed omkring Jesus Kristus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Jesus Kristus og Guds ord, Bibelen, er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

Husmenigheden mødes privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen på deres ejendom, Stenslyngen. Alle er velkomne — bare kom som du er.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag · lovsang, bøn og undervisning

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Lovsang · bøn · vidnesbyrd · undervisning · kaffe

Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.

Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

Husmenigheden mødes hos Birte & Andreas Slot-Henriksen på deres ejendom, Stenslyngen. Alle er velkomne — bare kom som du er.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag · lovsang, bøn og undervisning

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Lovsang · bøn · vidnesbyrd · undervisning · kaffe

Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.

Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

Husmenigheden mødes hos Birte & Andreas Slot-Henriksen på deres ejendom, Stenslyngen. Alle er velkomne — bare kom som du er.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Fællesskab med undervisning

Besøg fra USA

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Kim Quistgaard Nielsen
Undervisning / forkyndelse af:
Kim Quistgaard Nielsen

Hver onsdag · lovsang, bøn og undervisning

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Lovsang · bøn · vidnesbyrd · undervisning · kaffe

Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.

Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

Husmenigheden mødes hos Birte & Andreas Slot-Henriksen på deres ejendom, Stenslyngen. Alle er velkomne — bare kom som du er.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Denne undervisning er kategoriseret indenfor nedenstående emner:
– klik på dem for at se mere relevant undervisning

Vidste du, at du kan høre den nyeste undervisning som podcast på bla. Spotify og AppleMusic?

Klik dig ind og lyt her: https://li.sten.to/lyttiljesus

  • Skriftsteder fra undervisningen om 'Bryllupsfest med Jesus'

Matthæusevangeliet 22,1-14:
Jesus tog til orde og talte igen til dem i lignelser: »Himmeriget ligner en konge, der holdt sin søns bryllup. Han sendte sine tjenere ud for at kalde de indbudte til brylluppet, men de ville ikke komme. Igen sendte han nogle andre tjenere ud og sagde: Sig til de indbudte: Se, jeg har gjort mit måltid i stand, okserne og fedekalvene er slagtet, og alt er reddet; kom til brylluppet! Men det tog de sig ikke af og gik, en til sin mark, en anden til sin forretning, og andre igen greb hans tjenere, mishandlede dem og slog dem ihjel. Da blev kongen vred og sendte sine tropper ud og dræbte disse mordere og brændte deres by. Så sagde han til sine tjenere: Bryllupsfesten er forberedt, men de indbudte var ikke værdige. Gå derfor ud til vejkrydsene og indbyd hvem som helst, I møder, til brylluppet. Så gik de tjenere ud og samlede alle dem, de fandt, både onde og gode, og bryllupssalen blev fuld af gæster. Men da kongen kom ind for at hilse på gæsterne, fik han øje på en, der ikke havde bryllupstøj på, og han spurgte ham: Min ven, hvordan er du kommet ind uden bryllupstøj? Men han tav. Da sagde kongen til sine tjenere: Bind hænder og fødder på ham og kast ham ud i mørket udenfor. Der skal der være gråd og tænderskæren. For mange er kaldet, men få er udvalgt.«

Matthæusevangeliet 8,5-13:
Da Jesus var gået ind i Kapernaum, kom en officer hen og bad ham: »Herre, min tjener ligger lammet derhjemme og lider forfærdeligt.« Han sagde til ham: »Jeg vil komme og helbrede ham.« Men officeren svarede: »Herre, jeg er ikke værdig til, at du går ind under mit tag, men sig blot ét ord, så vil min tjener blive helbredt. Jeg er jo selv en mand under kommando og har soldater under mig. Siger jeg til en: Gå, så går han, og til en anden: Kom, så kommer han, og til min tjener: Gør det, så gør han det.« Da Jesus hørte det, undrede han sig og sagde til dem, der fulgte ham: »Sandelig siger jeg jer: Så stor en tro har jeg ikke fundet hos nogen i Israel. Men jeg siger jer: Mange skal komme fra øst og vest og sidde til bords med Abraham og Isak og Jakob i Himmeriget, men rigets egne børn skal kastes ud i mørket udenfor; dér skal der være gråd og tænderskæren.« Men til officeren sagde Jesus: »Gå! Det skal ske dig, som du troede.« Og i samme øjeblik blev hans tjener helbredt.

Galaterbrevet 3,27:
For alle I, som er døbt til at tilhøre Kristus, har iført jer Kristus.

Efeserbrevet 4,22-24:
I skal aflægge det gamle menneske med dets tidligere livsførelse, der ødelægges af de forførende lyster, og I skal fornyes i sind og ånd og iføre jer det nye menneske, som er skabt i Guds billede med sandhedens retfærdighed og fromhed.

Kolossenserbrevet 3,9-10:
Lyv ikke for hinanden, for I har aflagt det gamle menneske med dets gerninger og iført jer det nye, som fornyes i sin skabers billede til at have erkendelse.

Kolossenserbrevet 3,12-14:
Ifør jer da, som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, mildhed og tålmodighed. Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden. Som Herren tilgav jer, skal I også gøre. Men over alt dette skal I iføre jer kærligheden, som er fuldkommenhedens bånd.

Romerbrevet 13,14:
Men ifør jer Herren Jesus Kristus, og gør ikke noget for at vække kødets begær.

Esajas 61,10:
Jeg vil glæde mig og fryde mig i Herren, min sjæl jubler i min Gud, for han har klædt mig i frelsens klæder og svøbt mig i retfærdighedens kappe, som en brudgom sætter turbanen på sit hoved, som en brud pryder sig med sine smykker.

Salme 132,9:
Lad dine præster klæde sig i retfærdighed, lad dine fromme synge af glæde.

Åbenbaringen 3,4-5:
Men du har nogle få i Sardes, som ikke har sølet deres klæder til, og de skal vandre med mig i hvide klæder, for de er værdige dertil. Den, der sejrer, skal klædes i hvide klæder, og jeg vil aldrig slette hans navn af livets bog, men vil bekende hans navn for min Fader og for hans engle.

Åbenbaringen 16,15:
Se, jeg kommer som en tyv. Salig er den, der våger og bevarer sine klæder, så han ikke skal gå nøgen, og man ser hans skam.

Åbenbaringen 22,14:
Salige er de, som tvætter deres klæder, for at de må få ret til livets træ og gå ind gennem portene til byen.

Lukas 15,11-24:
Han sagde videre: »En mand havde to sønner. Den yngste sagde til sin far: ›Far, giv mig den del af formuen, som tilkommer mig.‹ Så delte han sin ejendom imellem dem. Nogle dage senere samlede den yngste alt sit sammen og rejste til et land langt borte, og dér ødslede han sin formue bort i et udskejeligt liv. Da han havde sat det hele til, kom der en streng hungersnød i det land, og han begyndte at lide nød. Han gik så hen og holdt til hos en af landets borgere, som sendte ham ud på sine marker for at passe svin, og han ønskede kun at spise sig mæt i de bønner, som svinene åd, men ingen gav ham noget. Da gik han i sig selv og sagde: ›Hvor mange daglejere hos min far har ikke mad i overflod, og her er jeg ved at sulte ihjel. Jeg vil bryde op og gå til min far og sige til ham: Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig. Jeg fortjener ikke længere at kaldes din søn; lad mig gå som en af dine daglejere.‹ Så brød han op og gik til sin far. Mens han endnu var langt borte, så hans far ham og fik medynk med ham, og han løb hen og faldt ham om halsen og kyssede ham. Sønnen sagde til ham: ›Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig. Jeg fortjener ikke længere at kaldes din søn.‹ Men faderen sagde til sine tjenere: ›Skynd jer at hente den fineste festdragt og giv ham den på, sæt en ring på hans hånd og giv ham sko på fødderne, og hent fedekalven og slagt den, og lad os spise og være glade. For min søn her var død, men er blevet levende igen, han var fortabt, men er blevet fundet.‹ Så begyndte de at feste.

Efeserbrevet 6,13-18:
Tag derfor Guds fulde rustning på, for at I kan holde stand på den onde dag og stå fast, når I har overvundet alt. Stå da fast med sandheden som bælte om livet, iført retfærdighed som brynje og iført den villighed til at bringe fredens evangelium som sko på fødderne. Over alt dette løft troens skjold, hvormed I kan slukke alle den ondes brændende pile. Tag frelsens hjelm og Åndens sværd, som er Guds ord. Bed til enhver tid i Ånden med al bøn og anråbelse, og bed altid for alle de hellige.

Matthæusevangeliet 5,13-16:
I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det da saltes med? Det duer ikke til andet end at smides ud og trædes ned af mennesker. I er verdens lys. En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules. Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men på en stage, så det lyser for alle i huset. Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres Far, som er i himlene.

Johannesevangeliet 8,12:
Jesus talte igen til dem og sagde: »Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.«

NB! Nedenstående referat er en automatisk AI genereret tekst fra selve undervisningen. Der kan derfor forekomme fejl i større eller mindre grad!!
Se i stedet hele undervisningen på YouTube!!

  • Referat af undervisningen om 'Bryllupsfest med Jesus'

Andreas Slot-Henriksen fortæller om bryllupsfesten med Jesus, hvor Guds længsel efter intimitet og et ægteskabeligt fællesskab med mennesket står som et bærende tema. Undervisningen tager sit afsæt i, hvordan Jesus i lignelsen fra Matthæusevangeliet 22 beskriver Gud som kongen, der forbereder bryllup for sin søn og inviterer til fest. De oprindeligt indbudte, symboliseret ved Israels folk, afviser invitationen, trods gentagen kaldelse gennem profeter. Dette afspejler ikke bare historisk afvisning af Jesus, men det mere almene problem: Mange tror på Gud, men tager ikke imod det dybe kald til overgivelse og fællesskab – de forbliver ved det ydre og misser den indre forvandling. Lignelsen illustrerer, hvordan Gud insisterer, henter nye gæster ind fra alle veje og kroge – men indgangen forudsætter, at man tager imod den bryllupsklædning, kongen udleverer. Dette understreges i undervisningen som selve nøglepunktet: Man kommer ikke med ind i fest og fællesskab uden at iføre sig det, Gud har gjort og givet. I oldkristne og jødiske bryllupper var det værten, der stod for klædedragten – og kun den, der tog imod og bar klædningen, havde adgang til festen. På samme måde må man i relationen til Gud tage imod Hans retfærdighed og Hans dække over livet, ikke stole på egne kræfter eller gammel selvdækning.

Jesus’ relation til os beskrives som langt mere end en aftale eller bekendelse – det er et kald til at blive Hans brud og gå ind i et ægte, levende ægteskab med Ham. Undervisningen tegner kontrasten mellem at give sig selv til Gud – at søge Hans glæde, Hans vilje, Hans renhed – og den ofte ubevidste holdning, hvor vi bruger Gud som listeopfylder eller servicefunktion. Det minder om et forvrænget ægteskab, hvor partnerens behov og længsler tilsidesættes for egne ønsker. Sådan skal fællesskabet med Gud ikke være; det handler om at spørge: Hvad glæder Gud? Hvilken kærlighed og overgivelse kan gives, som nærer og ærer relationen? Fællesskabet bygger ikke på fortjeneste, men en radikal tilpasning af hjerte, tankegang og liv – man må gøre op med alt, der svigter loyalitet og renhed.

Gennem konkrete bibelhenvisninger viser undervisningen, hvad det vil sige at iføre sig bryllupsklædningen. Galaterbrevet 3,27 siger, at dem, der er døbt til at tilhøre Kristus, har iført sig Kristus. Det er ikke bare et ydre valg, men også at lade identiteten, væsenet og frugterne fra Gud skinne gennem sig. At iføre sig det nye menneske – Efeserbrevet 4,22-24 – er at lægge det gamle bag sig, leve i sindets og åndens fornyelse, og lade retfærdighed og Guds hellighed blive synlig. Kolossenserbrevet 3 udbygger dette billede: Man aflægger det gamle menneske og tager det nye på, som fornyes i skaberens billede til erkendelse. Undervisningen påpeger, at denne klædning består af barmhjertighed, godhed, ydmyghed, mildhed, tålmodighed – og frem for alt kærlighed, som bærer alt. Det er synlige, daglige valg, hvor man vælger det, Gud vil, elsker det, Han elsker, og hader det, Han hader. Ikke af tvang, men fordi hjertet er forvandlet.

Det billede kobles til Jesu egne ord i bryllupslignelsen: Man får klædningen gratis, men skal tage den på. Også den fortabte søns hjemkomst (Lukas 15) illustrerer denne pointe: Det er ikke nok at komme hjem – faren giver sønnen det fineste tøj på, ringen på hånden og sko på fødderne. Adgang til fællesskab, ære og myndighed gives igen kun med bryllupsklædningen, Kristi retfærdighed og tilgivelse. Man kan ikke selv rense sig; kun gennem Jesu fuldbragte værk, Hans blod, og den omvendelse, hvor man lader sig rense og tilgive, får man adgang. Dette fordrer, at man siger nej til alt det, som pletter sindet og søler livet til. Undervisningen mejsler ind, at der kun er én “vaskemaskine”, der duer: Jesus’ blod. Hver dag må livet vaskes i omvendelse, tillid og nærhed med Gud.

Advarslen mod at bibeholde verdens værdier og gå ind til festen med gammelt, selvvalgt tøj – eller at “dække over synden” – er gennemgående. Profetierne og opfordringerne i Bibelen siger tydeligt, at mange ødelægger muligheden for ægte forhold til Gud ved at holde fast i det gamle, eller fordi yderklædningen ikke hænger sammen med hjertet og livet. Åbenbaringen 3: De, der ikke har sølet deres klæder til, skal vandre i hvide klæder. Den, der sejrer, får sin navns nævnelse for Gud. Man må holde sig vågen (Åbenbaringen 16), vedligeholde renheden, og vaske klæderne i blodet og ved omvendelse (Åbenbaringen 22). Det er ikke en engangsbeslutning, men en livslang proces, båret af nåde og villighed.

Undervisningen uddyber, hvordan det ægteskab Gud tilbyder ikke rummer fjernhed, men skal være præget af dyb, gensidig kærlighed, trofasthed og fællesskab. Det er at blive “ét” med Gud, tage Hans tanker, prioriteringer og glæder til sig, og være klar til at lade Herren bære og lede der, hvor man selv ville vige. Hver del af bryllupsforberedelsen og festen – fra olie på lampen (renhed, Helligåndens virke, vises i de kloge brudepiger), til den daglige vask af klædningen (daglig omvendelse) – bliver til billeder på det virkelige trosliv. Jesus’ første mirakel – brylluppet i Kana – markerer hvordan Han ønsker at indviede og velsigne forbindelsen mellem sig selv og sit folk. Brudgommens kald er ikke bare til deltagelse, men til overgivelse og dyb renhed.

Afslutningsvis tegner undervisningen et levende billede af, hvad det vil sige at leve som Jesu brud: Det er at leve i konstant fællesskab, daglig fornyelse og overgivelse, hvor gamle vaner lægges bag, og man ifører sig Kristus med både håb og frimodighed. Det handler om at være rede, vågen og parat til Hans ankomst – og om at lade lyset og kærligheden fra Gud skinne gennem én ud i verden.

Citat fra undervisningen: “Du kan ikke iføre dig Kristus og samtidig dække dig med verdens tøj – alt det gamle må af, før det nye kan komme på.”

ReadTranscription

Klik her for at læse hele transkribtionen af ‘Bryllupsfest med Jesus’.

Søg efter undervisning her...

Relateret undervisning

Læs hele indholdet af undervisningen 'Bryllupsfest med Jesus'

Vær opmærksom på, at der kan være afvigelser og fejl, da nedenstående tekst er aflyttet og tilrettet automatisk.

Og når man snakker bryllupsfest, og man snakker, at Jesus han vil være brudgom, og vi skal være brud, kan man sige hold da op. Altså, hvor er det egentlig skørt, når man sådan menneskeligt kigger på det. Og hvor er det, når man sådan går igennem og kigger på, hvem Jesus egentlig var. Det er så interessant.

Jeg bliver tit mødt med spørgsmålet om, jamen hvorfor skulle vi egentlig tro på, at Jesus han er Gud? Hvorfor skulle vi egentlig tro på kristendommen som den ene sande tro? Hvorfor kunne det ikke lige så godt være alle mulige andre? Hvorfor kunne det ikke være hinduisme? Hvorfor kunne det ikke være buddhisme? Hvorfor kunne det ikke være islam? Hvorfor kunne det ikke være whatever? Der er mængder af mængder af mængder af forskellige religioner. Hvorfor?

Og det der er så interessant, og det jeg elsker sådan ved Guds ord, det er videnskab. Videnskaben er så vild, fordi når vi går ned i Bibelen og dykker ned i alle de profetier, der er omkring Jesus, så er der omkring 47 direkte profetier, det vil sige skrevet flere hundrede år før Jesus var der, som alle sammen er blevet opfyldt, og hvor man kan se det rent arkæologisk. Der er cirka i Bibelen 3000 profetier, som Jesus han fuldførte ved at være på jorden. Så det vil sige, der findes ikke noget som helst og nogen som helst anden trosretning eller noget, som er så videnskabeligt veldokumenteret, og det har haft så vilde konsekvenser, at selv vores årstal er opkaldt efter 20 år efter Kristus, 500 år før Kristus. Wow. Hvorfor kunne det ikke lige så godt have været 200 år før Buddha? Men det er det ikke, fordi Jesus han er så vild.

Og det der er interessant, det er, at når vi så går tilbage, fordi hvorfor siger jeg alt det her? Fordi når vi går tilbage og kigger på Det Gamle Testamente, så har vi faktisk nogle statements om, hvor Det Gamle Testamente omtaler Guds udvalgte folk som sin brud. Og Gud ønsker virkelig af hele sit hjerte at have det her fællesskab, som ikke bare er et fællesskab, som ikke bare er et venskab, men som er et intimt ægteskab. Han ønsker intimitet med os. Han ønsker at være helt tæt på. Han ønsker ikke bare, at du skal tage Gud som en religion, men han ønsker, at du skal være sammen med Jesus i en kæmpe relation.

Og når man så ser på, hvordan Jesus netop, eller Det Gamle Testamente netop omtaler, at det Guds udvalgte folk skulle være bruden, og han brudgommen, så er det rigtig interessant, når vi begynder at gå ned og læse i Matthæusevangeliet. Læs fra kapitel 22, de første 14 vers. Jesus tog til orde og talte igen til dem i lignelser. Himmeriget ligner en konge, der holdt sin søns bryllup. Han sendte sine tjenere ud for at kalde de indbudte til brylluppet, men de ville ikke komme.

Så sendte han nogle andre tjenere ud, der skulle sige til de indbudte: “Nu er der dækket op til fest. Mine okser og fedekalven er slagtet, og alt er rede. Kom til brylluppet.” Men det tog de sig ikke af og gik, en til sin mark, en til sin forretning, og andre igen greb hans tjenere og mishandlede dem og slog dem ihjel. Men kongen blev vred og sendte sine herrer ud og dræbte disse mordere og brændte deres byer.

Så sagde han til sine tjenere: “Bryllupsfesten er forberedt, men de indbudte var ikke værdige. Gå derfor helt ud, hvor vejene ender, og indbyd hvem som helst, I finder til brylluppet.” Og disse tjenere gik ud på vejene og samlede alle, som de fandt, både onde og gode. Og bryllupssalen blev fuld af gæster. Men da han kom ind for at hilse på sine gæster, fik han der øje på en, der ikke havde bryllupsklæder på. Han spurgte ham: “Min ven, hvordan er du kommet ind uden bryllupsklæder?” Men han tav.

Da sagde kongen til sine tjenere: “Bind hænder og fødder på ham og kast ham ud i mørket udenfor. Der skal der være gråd og tænderskær. For mange er kaldede, men få er udvalgt.” Og når man læser sådan en historie her, så kan man tænke, hold da op, mand, det er da en helt utrolig vild lignelse.

Og hvis man må komme ind, men bliver smidt ud, når man ikke har bryllupstøj på, hvad er så bryllupstøjet? Er det ikke nok at kunne komme ind? Fordi når vi kommer ind, det gør vi jo, hvis vi tror på Gud. Hvad er bryllupstøjet? Hvorfor skal vi have det på? Hvad betyder det?

Men se, det lignelsen her egentlig handler om, det er først og fremmest netop, at det jødiske folk, de afviste. Invitationen var sendt ud. Invitationen fra Gud var sendt ud igen og igen igennem profeterne til det jødiske folk. De får igen og igen og igen at vide, kom nu, kom nu, kom nu, Messias han kommer. Han er ikke bare en tilfældig mand. Han er Guds søn. Han er lige Gud. Kom nu, vend om. Tro på ham. Tag imod ham.

Men hvad sker der? Alle de profeter som kommer og taler om Jesus, en efter en bliver de slået ihjel. Det vil sige, dem der egentlig får invitationen, de er ikke interesseret, og det ender med at de slår Jesus ihjel. Jesus han siger det faktisk selv i Matthæusevangeliet. Der siger han: “Jerusalem, Jerusalem, du som slår profeterne ihjel og stener dem der er sendt til dig. Hvor ofte ville jeg ikke samle dine børn som en høne samler sine kyllinger under vingerne? Men I ville ikke?”

Så Jesus han taler klokkeklart ind i den her lignelse. Come on. I er blevet advaret. I har fået at vide. I nægter. I vil ikke. Jeg vil så gerne have fællesskab med jer. I går alle sammen og tror på Gud. I tror på alt det profeterne siger. Men når det der så sker i profetierne bliver opfyldt, vil I ikke tro på det. Kom ind i kampen. Kom nu. Og Jesus vil så gerne.

Og det vil af det hele det er, hvis vi går tilbage igen og læser lignelsen. Ved ikke om I lod mærke til, der stod: “Fedekalven var allerede slagtet.” Gud havde beredt festmåltidet, fordi han i sit hjerte ønskede: “Kom nu, vend om, kom nu, please kom nu.” Men det ville ikke.

Og Jesus, han kom jo helt i starten kun for jødernes skyld. Det var meningen, at han skulle tale for jøderne, og at de skulle have den her plads. Og det er så interessant. Jeg kan godt lide fra Matthæus 8, 5 til 13, så bliver Jesus mødt af en ikkejøde, altså en hedning. Nu vil vi lige prøve at læse den her.

Da Jesus gik ind i Kapernaum, kom en officer hen og bad ham: “Herre, min tjener ligger lammet derhjemme og lider forfærdeligt.” Han sagde til ham: “Jeg vil komme og helbrede ham.” Men officeren sagde: “Herre, jeg er for ringe til, at du går ind under mit tag, men sig blot et ord. Så vil min tjener blive helbredt. Jeg er jo selv en mand under kommando og har soldater under mig. Siger jeg til en, gå, så går han. Til en anden, kom, så kommer han. Og til min tjener, gør det og det, så gør han det.”

Da Jesus hørte det, undrede han sig og sagde til dem, der fulgte ham: “Sandelig siger jeg jer, så stor en tro har jeg ikke fundet hos nogen i Israel. Jeg siger jer, mange skal komme fra øst og vest og sidde til bords med Abraham og Isak og Jakob i Himmeriget. Men rigets egne børn skal kastes ud i mørket. Der skal være gråd og tænderskæren.” Men til officeren sagde Jesus: “Gå, det skal ske dig, som du troede.” Og hans tjener blev helbredt i samme time.

Wow. Evangeliet, Guds kraft, frelse når ud til det ikke-jødiske folk her. De jøder, som han havde kaldt, de bliver smidt ud i mørket.

Og Jesus, han ønsker virkelig det her ægte forhold, det her ægte intime ægteskab med os. Han ønsker hele vejen igennem, at vi giver alt, hvad vi har. Og i bund og grund kan vi sammenligne det med et jordisk ægteskab, fordi rigtig, rigtig mange gerne, eller rigtig mange vil gerne Jesus. De vil gerne tro på ham, men de vil have af ham. De vil tro på ham, fordi så kan vi få. Det vil sige, motivet er egoistisk.

Rigtig mange i dagens verden, når de går ind i et ægteskab, så er det, åh, ham der eller hende der er godt nok lækker, mand. Hvis jeg lige er sammen med dem, åh, de kan godt nok, det ville være et godt parti for mig, fordi det fortjener jeg. Det vil sige, man går ind i et forhold, fordi hvad kan den anden give mig? Jeg skal have, jeg skal være stolt over at kunne vise min partner frem. Jeg skal det ene, jeg skal det andet.

Det handler ikke om dig. Det handler om din partner. Det handler om din ægtefælde. Det handler om, hvad kan du give din ægtefælde. Og det er præcis det samme i relationen med Gud. Det handler ikke om, hvad kan Gud give dig? Gud, giv mig nu det der. Gør nu det der for mig, og så vil jeg gerne have svar på det der, og så skal du gøre det der. Og jeg vil også gerne have, du gør det. Og når du har gjort det, så har jeg den her liste, du kan fortsætte med. Og der må du godt lige fortælle mig, hvad jeg skal. Jeg vil gøre alt for dig. Du skal bare lige opfylde det der først.

Og i øvrigt, det er klart, at selvfølgelig vil jeg også gerne gøre det, du har sagt. Jeg har bare lige brug for, du opfylder de fem ting, der står på den her liste, som et bevis på, at du virkelig er der. Wow. Allerede der, der er den forfejlet, men der er rigtig, rigtig mange, der har det sådan: “Gud gør det der for mig” eller stiller betingelser op for Gud. Jeg tror på, hvis du gjorde det i et ægteskab, så ville du godt nok ikke have et særlig fedt ægteskab særlig lang tid. Tværtimod, så vil du nok ryge ud på albuer for at sige det mildt.

Men hvis du vender den om og siger: “Hey skat, hvad kan jeg gøre for dig?” Hvis du tænker, hvad kan jeg gøre for at gøre min ægtefælde glad eller stolt eller det, de har brug for? Og det er bestemt ikke altid, vi lykkes i det, men hele vores hjerte i det skulle gerne være, at vi er der for vores ægtefælde. Også selvom de nogle gange tænker, vi behandler os ikke, som vi havde forventet eller troet. Men hvis vi hele tiden har det her, jeg vil gøre alt for min ægtefælde, så har vi nogenlunde lidt samme princip af, hvordan det er i forhold til Gud.

For Gud, han ønsker virkelig at give alt til dig. Han ønsker virkelig at give alt, men han ønsker, at tingene skal være på plads. Han ønsker ikke bare at gøre det. Han ønsker virkelig, at når du kommer ind til ham, for det første så skal du være ren. Det nytter ikke noget, at du er plettet og beskidt. Og det er det samme igen for at tage det her jordiske ægteskab. Hvem har lyst til at gå ind i et ægteskab med en, hvor man ved, jamen han er da utro med hende der, med hende der, hende der har en affære derovre og ser porno herovre, og hvem har lyst til at gå ind i sådan et ægteskab? Det er der da ikke nogen, der har.

Det vil sige, alt det, som ikke behager din ægtefælde, er du nødt til at fjerne. Du er nødt til at fjerne alle de her parasitter i dit liv, der gør, at du kan være sammen med din ægtefælde. Og hvis ikke du gør det inden ægteskabet, puha, hvor bliver det ikke sjovt. Hvor bliver det modbydeligt. Præcis er det det samme. Selve bryllupsklædningen, som var omtalt i det, jeg læste før.

Se, på daværende tidspunkt var det faktisk sådan, at man havde jo ikke råd til de her bryllupsklædninger. Det var nogle prægtige klæder. Virkelig prægtige. Og det betød også, at når man kom til brylluppet, så var det faktisk verden, altså kongen, som gav gæster det tøj, de skulle have på.

Og der kunne du ikke bare sige, jamen det der, det er godt nok en forkert farve. Den står ikke så godt til mit hår. Du tog det tøj, som du fik, så var det det, du tog på. Wow, jeg har fået min klædning af en konge. Og pludselig var du, du var noget, fordi kongen havde peget på dig. Gud, han er vores konge, og han har peget på dig. Gud, vores far, han peger på dig og siger, jeg ønsker fællesskab med dig.

Men hvis vi igen overfører det, det nytter ikke noget, at vi har væltet os i søle. Det nytter ikke noget, at vores klædning er fyldt med pletter og alt muligt andet. Kommer ind i lige om lidt. Men sidst hvor vi skulle have haft det her emne, der læste jeg ganske kort nogle bibelsteder op, som handlede om at iføre os netop iføre os det her tøj, men jeg vil simpelthen læse dem for jer igen, fordi der var sikkert mange, der ikke hørte dem, og ellers så er der så mange, at det kan man bestemt godt tåle at høre flere gange, fordi hvad er det, vi skal iklæde os?

Hvad er det for nogle klæder, vi får af vores himmelske far? Hvad er det, vi skal tage på? Hvordan er det, vi skal komme ind i tronsalen, når brylluppet det skal stå? Det nytter ikke noget, vi bare kommer ind i vores tøj og siger, ja, ja, jeg ved godt, jeg skal have et tøjet og konge, men altså det her, det er da også meget fint. Det er en grå t-shirt, ikke? Den er helt ren. Den er lige nyvasket.

Jo, jo, men hvis ikke det er det, der behager kongen, så er du nødt til at tage det på, som han siger, du skal tage på, for at ære ham, fordi du er underdanig. Fordi du ved udmærket godt, at han er konge, og du er bare en undersåt. Men Gud ser dig faktisk ikke som bare. Gud ser dig som en fantastisk skabning.

Men det første punkt, det er fra Galaterbrevet 3,27. Der står der, at alle I, som er døbt til at tilhøre Kristus, har iført jer Kristus. Og det vil sige, at når vi snakker klædning, når vi snakker om at iføre sig noget tøj, så er det virkelig vigtigt at forstå, hvad det betyder at iføre sig noget tøj. Når man er iklædt Kristus, så betyder det ligesom, man tager en kæmpe bamsejakke henover, en dragt man kravler ind i.

Kender I Billy oppe i Bilka? Du kan ikke se, hvem der står derinde. Du aner ikke, hvem der står inde i Billy. Det kan være en mand. Det kan være en kvinde, det kan være en teenager, det kan være en gammel senior, det kan være, du aner det simpelthen ikke. Men når du kommer, så er det Billy, du kommer til. Det er præcis det samme, når du iklæder dig Kristus i den åndelige verden, så ser djævlen Kristus i dig. Han ser ikke, hvem der er inde bagved.

Hvis du virkelig tror på det her, hvis du virkelig tager det ind, hvis du virkelig stoler på det, jeg er iklædt Kristus. Punktum. Djævelen, han kan ikke se andet. Han har ikke andre rettigheder. Der står i Efeserne 4,22 til 24: “I skal aflægge det gamle menneske med det tidligere livsførsel, det som ødelægges af de forførende lyster, og I skal fornyes i sind og ånd og iføre jer det nye menneske, som er skabt i Guds billede med sandhedens retfærdighed og fromhed.”

Det vil sige, når vi fornyer vores sind og vores ånd og vælger at iføre os det nye menneske, det vil sige det menneske, vi er blevet genfødt til at blive, vi bliver genfødt ved vand og ved ånd, når vi tager imod Jesus Kristus.

Det menneske, vi bliver, det bliver det menneske, som har hans aftryk. Den identitet, som Gud har, bliver lagt ned over dig. Og det er der, du vælger at sige, okay, jeg holder mig fra synd, jeg holder mig fra alt det gamle, men jeg vælger at vandre i et helligt liv, hvor jeg fornyer mit mindset heroppe til at ville det, Gud vil. Så alt det, Gud vil, det vil jeg. Alt det, Gud glæder sig over, det vil jeg glæde mig over. Alt det, Gud hader, det vil jeg hade. Jeg vil have samme mindset, som Gud har.

Jeg vil skamme mig over ugudelige ting. Jeg vil fryde mig, når jeg ser, hvordan mennesker hjælper hinanden og elsker hinanden. Det skal være mit mindset. Jeg vil ikke have vrede og jalousi som en del af mit mindset, for det er ikke en del af åndens frugt. Jeg vil have, at åndens frugt skal være en del af mit sind. Der står både, vi skal forny sind. Sinden, det er vores væren. Så det er ikke kun tankerne, men når vi fornyer vores tanker, så smitter det af på vores sind.

Og når det smitter af på vores sind, så kan folk begynde at se frugten, og de begynder at kunne se, wow, han eller hun har iklædt sig det nye menneske. Der er sket en forvandling. Hvor mange gange har jeg ikke hørt mennesker, der har givet deres liv til Jesus? Og ganske kort efter så møder de nogen, der ikke kendte dem før. Hvad er der sket med dig? Du er helt anderledes, fordi Jesus han skinner. Fordi Jesus er ikke død. Han er opstået igen. Han lever i dag. Og han lever i os, som har taget imod ham.

Der står i tredje Kolossenser eller tredje Kolens, der står Kolossenserbrevet kapitel 3 vers 9 til 10. Der står: “Lyv ikke for hinanden, for I har aflagt det gamle menneske med dets gerninger og iført jer det nye, som fornyes i sin skabers billede til at have erkendelse.” Så står der videre: “I fører jer da som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, mildhed, tålmodighed. Men over alt dette skal I iføre jer kærligheden, som er fuldkommenhedens bånd.” Det vil sige, det her det er ikke en ting, men det her det er hele Guds væsen. Inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, mildhed og tålmodighed og kærlighed.

Kan I høre ligheden til åndens frugt? Det er en del af Guds væsen det her, som du skal tage over dig. Så når djævlen prøver at fortælle dig, nu skal du være sur, for du er lige blevet såret. Nu skal du bare svare igen. Fordi jeg har tålmodighed, jeg har opbærenhed, og jeg svarer i kærligheden. Wow. Lad mennesker se, at du har et forvandlet sind.

Det der er så interessant, det er netop, at når man iklæder sig ting, så er det ting, så er det noget, man kan se. Hvis du tager et stykke tøj på, så er det et stykke tøj, man kan se. Du køber ikke tøj, medmindre selvfølgelig det er undertøj for at skjule det, men du køber tøj, fordi du er glad for det, fordi det er pænt, fordi det må gerne ses. Wow.

Romerbrevet 13:14, der står der: “Men ifør jer Herren Jesus Kristus og gør ikke noget for at vække kødets begær.” Det vil sige, kødets begær og Jesus er fuldstændig modsætninger her. Du kan ikke gå i kødets begær samtidig med at du går med Jesus. Det er simpelthen løgn. Og bilde sig selv ind, det kan lade sig gøre. Så lyver du over for dig selv.

Men at tage imod Jesus og sige, wow, det er simpelthen dig, der skal på min førsteplads. Jeg vil iklæde mig dig. I Esajas 61:10 står der: “Jeg vil glæde mig og fryde mig i Herren. Min sjæl jubler i min Gud, for han har klædt mig i frelsens klæder og svøbt mig i retfærdighedens kappe. Som en brudgom sætter turbanen, som en brud, der fæstner sine smykker.” Salme 132:9.

Lad dine præster klæde sig i retfærdighed. Lad dine fromme juble af fryd. Ja, men jeg er jo ikke præst. Der står, vi alle er et helligt præsteskab. For dengang Jesus døde på korset, der blev præstegerningen prut finale. Den blev ophørt. Levitterne, der var ingen grund til, at levitterne var der, for det var kun dem, der måtte gå ind i det allerhelligste én gang om året.

Men da forhænget blev flænget, så havde alle adgang til at komme ind i det allerhelligste. Og vi er alle sammen kaldet til at være præster. Et helligt præsteskab. En præst er en, der har samtale med Gud og formidler det. Wow. Det er dig. Du skal have samtale med Gud og formidle det igennem Jesus.

I Åbenbaringen tre, fire, fem. Det er ret interessant. Der står der, men nogle få har du i Sardes, din by eller menighed, som ikke har sølet deres klæder til, og de skal vandre med mig i hvide klæder, for det er de værdige til. Den der sejrer, skal klædes i hvide klæder, og jeg vil aldrig slette hans navn af livets bog, men vedkende mig hans navn overfor min far og hans engle.

Så det vil sige igen, det her, det kan godt være, at du iklæder dig en masse ting. Det kan godt være, du tænker, du iklæder dig Kristus, fordi du har en tro på ham, fordi du vil ham. Men hvis du ikke forstår, at det er kun Jesus, hvis du går herovre i verden og tænker, jamen jeg kan godt både begær og druk, og så kan jeg også godt gå til en clairvoyant en gang imellem og whatever, lidt hypnose det ene og det andet sted. Du kan ikke.

Gud er klokkeklar. Han er nidkær. Nidkær, det er ikke at være jaloux, men det er, at han ved, at han er den eneste ene. Han ved det. Han ikke bare tror det. Han ved det, fordi han kender sandheden. Han er vores skaber. Han ved udmærket godt, hvordan tingene hænger sammen.

Derfor vil han ikke acceptere, at du går til en løgn, men du skal gå til sandheden. Og sandheden er Jesus Kristus. Jesus siger, jeg er vejen og sandheden og livet. Ingen kommer til Faderen, altså Gud, uden igennem mig. Ingen narrer. Og du kan kun komme igennem Jesus, hvis du skærer verden fra. Ellers bedrager du dig selv.

Og det kan være hårdt, når man lige tænker over det, men hold fast med hvor meget godhed, fordi livet kommer først til for alvor at lykkes for dig, når du vælger alt det fra, som ødelægger dig, skader dig, sårer dig. Tit og ofte, hvis du kigger på ens liv, det der gør ondt, det er jo en masse af verdens ting, hvor man har en masse forventninger og alt muligt andet, som ikke bliver indfriet, og man kan ikke håndtere det. Nej, hvor gør det ondt.

Og så går man forkert og hopper et skridt over i verden, fordi det er nok bedre. Gud, han gider ikke mig nu, fordi nu er jeg ikke god nok. Det er ikke det Gud siger. Det er djævelen, han bilder dig ind. Du er ikke god nok. Du er fyldt med skam og skidt. Du kan lige så godt bare gå. Men Gud, han siger, kom nu, mit barn, lad mig elske dig.

Men hvis ikke du lytter til, kom nu, han har tilgivet dig. Så er der mange, der går ud i verden, og så begynder de på alt det, der ikke behager Gud, og så søler de deres hvide klæder til. Lad være, lad være. Og jeg siger det bare. En mild opvaskemaskine eller vaskemaskine er ikke engang god nok til at vaske det rent. Der er kun én ting, og det er Jesu blod.

Det er, at du kommer til ham. Det er, at du bliver tilgivet, og at du omvender dig. Og derfor står der også videre i Åbenbaringen 16:15: “Se, jeg kommer som en tyv. Salig er den, som våger og bevarer sine klæder, så han ikke skal gå nøgen, og folk skal se hans skam.” Så du kan altså miste din klædning.

Salig er den, som våger og bevarer sine klæder, så han ikke skal gå nøgen, og folk ser hans skam. Det er tankevækkende, men djævlen, han er så smart til at så en masse løgne og en masse trælse ting i vores hoveder. Når først vi begynder at spise af hans løgne, og det bliver næringen, så stille og roligt forsvinder den klædning, som vi har på, af hellighed og af renhed. Og hvis Jesus kommer som en tyv om natten, nej, hvor skal vi være klar. Lev hver dag, som var det den sidste.

Åbenbaringen 22,14: Salige er de, der har vasket deres klæder, så de får ret til livets træ og går gennem portene ind i byen. Og her er der tale om det nye Jerusalem, som Gud han skaber. Salige er de, der har vasket deres klæder. Hvordan var det nu, man vaskede klæderne? Det var i blodet og i dåben. Det er de eneste to ting, der kan vaske dine klæder.

Vi har igen den fantastiske, dejlige historie om den fortabte søn, som vender faren ryggen, går ud, øsler alle pengene væk, bruger det på sprut og damer og alt, hvad man kan finde ud af, er fuldstændig fyldt med skam. Ved, at det eneste han har tilbage, det er sin gamle far, som sikkert ikke ville tage imod ham. Han kommer hen, overgiver sig, æder sin stolthed og går hen til sin far. Og faren løber ham i møde. Der står, han løber ham i møde og kaster sig om halsen på ham. Wow, du var død, min søn, men du er kommet tilbage. Wow.

Og så siger faren: “Skynd jer at hente den fineste klædning og give ham den på. Og sæt ring på hans hånd og sko på hans fødder. Hent den fineste klædning.” Wow. Hvorfor skal han ikke bare have arbejdstøj på? Det giver jo ikke mening. Manden har været ude. Han har ligget ved svinene, han har spist deres mad. Han stinker. Han lugter. Han er kommet hjem. Hvorfor skal han have den fineste klædning på? Kan han ikke bare nøjes med normalt hverdagstøj? Han har jo allerede brugt sin arv.

Og tøj dengang var virkelig dyrt. Det var ikke bare noget, du kunne købe på Wish eller Shein eller whatever. Det var dyrt. Det var håndlavet, men det var det fineste tøj, der blev hentet til sønnen og givet ham på. Hvorfor? Fordi faren er et billede på Jesus. Sønnen er klar til bryllup. Han kom hjem. Han åd sin stolthed. Han åd sin skam. Han sagde: “Her er jeg med alt, hvad jeg har. Tag det.” Faren tog ikke bare en lille bitte smule. Han tog hele sønnen med alt, hvad han havde af. Han tilgav.

Har ikke noget med at sige til ham, ved du hvad, nu kan du komme til at arbejde dobbelt så meget, for du har lige øslet hele din arv væk, og det er alle mine penge. Og jeg kan godt sige dig, jeg kommer ikke til at overhovedet give dig noget som helst af mad. Det kommer du til at arbejde dig til. Det kan jeg godt sige dig, du. Det kan jeg godt. Ja, jeg kan så. Ja, det gjorde han ikke. Han elskede ham. Han gav ham de fineste klædninger på.

Vi har Efeserne 6: Tag Guds fulde rustning på. Det må man sige. Det er da virkelig en klædning, der dækker det hele. Tag derfor Guds fulde rustning på, for at I kan stå imod på den onde dag, overvinde alt og bestå. Stå da fast, spænd sandhed som bælte om lænden og ifør jer retfærdighed som brynje, og tag som sko på fødderne villighed til at gå med fredens evangelium. Overalt skal I løfte troens skjold, hvorved I kan slukke alle den ondes brændende pile. Grib frelsens hjelm og Åndens sværd, som er Guds ord. Stadig under bøn og anråbelse skal I altid bede i Ånden og holde jer vågne til det og altid være udholdende i forbøn for alle de hellige. Wow.

Og så er der jo netop det her med at huske, at når du iklæder dig alle de her ting og vil have det på og vil være en Guds soldat og vil stå i forreste række sammen med din himmelske far. Jeg siger dig bare, hvis ikke du tager dit gamle tøj af, inden du tager det nye tøj på, er det ingenting værd? Og det var også det, vi læste før. Vær nu overvågen, så dine klæder ikke bliver taget, så du ikke er nøgen.

Fordi når du tager Guds klædninger på, så er du nødt til at aflægge det gamle først, så du står helt nøgen foran ham, og så begynder du at tage stille og roligt på. For hvis du bygger ovenpå et forkert fundament, så krakelerer det. Det kan simpelthen ikke bære det. Men når du tager det af, wow. Jeg vil sige, jeg tror, jeg har vist nævnt det engang, om ikke andet for mange år siden.

Gå ind på nettet, find den dokumentar, som hedder Before the Wath, Før Vreden. Det er en dokumentar, som handler om, hvordan hele Det Nye Testamente er bygget op omkring et galilæisk eller kanaanæisk bryllup. Hvordan hele Det Nye Testamente bygger på, at vi er bruden, han er brudgom. Det er så spændende, og der er så mange ting i den, og når man arkæologisk begynder at dykke ned i det, jeg kan love jer for, man sidder bare wow.

Hvis I selv begynder at prøve at læse igennem Det Nye Testamente og finder ud af, hvor mange episoder der faktisk henviser til et bryllup. Hvor, hvornår var det Jesus han startede det allerførste mirakel? Det var til brylluppet i Kana. Det var det allerførste mirakel. Han lavede vand til vin. Og hele vejen op igennem ser vi nu den lignelse, jeg læste før med bryllupsfesten.

Vi har lignelsen om de ti brudjomfruer, som skal have olie på deres lamper, hvor de fem af dem, de har ikke taget ekstra flasker med olie med. De har kun lige det, der var på lamperne. Men det tager længere tid, end de egentlig havde forventet, inden brudgommen kommer. Og brudgommen, det er Jesus. Så hvad gør de? De siger, ej, kan vi ikke, kan vi ikke lige låne noget olie af jer? Næ, nej, det kan I ikke. Vi skal bruge vores olie. Vi har købt det, for vi har forberedt os. Nej, du er nødt til at gå til købmanden.

De går til købmanden, og imens de er væk, så kører toget forbi. Er du klar over, hvad olie symboliserer? Olie symboliserer renhed og retfærdighed. Hvis vi kigger igen i Det Gamle Testamente, hver gang der bliver salvet en ny konge, så bliver de salvet med olie. Vi ser for eksempel Samuel, da han bliver sendt ud for at finde David som konge. Han øser en balje ud over hovedet på ham af olie. Og jeg tænker, hold fast hvor klamt. Han et altså en uges bad, så han var stadigvæk ikke fri fra olie, og han havde lugtet harsk i en måned.

Altså er I så fattige? Han har simpelthen lugtet som en fritureovn. Simpelthen den første grillbar, der nogensinde er oprettet. Det var David. Det var helt vildt. Men det var for at vise Guds godhed. For at vise, jeg giver i overflod. Jeg ønsker at retfærdiggøre dig. Min ånd skal hvile over dig.

Og hvad det interessante det er, hvis nu man kigger på oliens egenskaber, hvad sker der, hvis man begynder at oliere træ, som er ubehandlet, så kan det stå udenfor i vejr og vind, og det rådner ikke. Du skal bare sørge for, at det hele tiden er smurt ind i rå linolie eller hvad ved jeg, man nu kan putte på af olier. Du har træ, der holder forever. Men hvad sker der, hvis det tørrer ud og det pludselig ikke har noget olie længere? Så begynder det at rådne. Vejret og vinden vil fortære det.

Hvad sker der, hvis man laver en eller anden flot skulptur? Man tænker, ej det her, det er en regnmåler. Den er lavet i ægte støbejern.

Den skal stå udenfor for at måle, hvor meget regn der kommer. Man kan være ret sikker på, at den ruster. Medmindre selvfølgelig den er lavet af rustfrit stål eller et eller andet, men hvis du laver den i jern, så ruster den. Ved du, hvad der sker? Hvis man smører olie på, så ruster den ikke. Hvis du sørger for, at den hele tiden er smurt ind i en tyk olie, så ruster den ikke. Så kan det klare hver vind. Er det ikke vildt? Til trods for det er helt almindeligt jern.

Dengang brugte man olie, når man skulle have lys på en lampe. Det vil sige, man havde olien i en lampe, så havde man vægen i, og så blev der tændt ild til. Hvis ikke der var en væge, så kunne det ikke brænde. Hvis ikke der var olie, så kunne det ikke brænde. Olien, det er Helligånden. Hvordan får du Helligånden? Hvad gør du igennem Jesus? Han er verdens lys, og han har kaldt dig til at være verdens lys. Han siger faktisk direkte, at du skal være verdens lys.

I Markus 5, 13 til 16: I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal der så saltes med? Det dur ikke til andet end at smides ud og trampes ned af mennesker. I er verdens lys, siger han. En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules. Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, det lyser for alle i huset. Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres far, som er i himlen.

Og Jesus, han siger selv i Johannes 8:12, der talte Jesus til dem og sagde: “Jeg er verdens lys. Den, som følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.” Og du er blevet kaldt til at være lys. Du er blevet kaldt til at være den flamme, som sidder på vægen, som er Jesus, som suger visdom fra Helligånden. Jesus, han siger faktisk, I får ikke noget fra Helligånden, hvis ikke det er givet af mig. Så alt det, I får fra Helligånden, er givet igennem Jesus. Wow. Han er vægen. Han er bindeleddet imellem dig som flammen og olien nede i lampen.

Jamen, så kan olien vel ikke forsvinde. Jo. For hvis ikke du konstant fylder ny olie på, hvis ikke du konstant lever i fællesskab med Jesus, hvis ikke du hele tiden sørger for, at de klæder, du har på, bliver vasket. Men du tænker, ja, der er godt nok en plet der. Det er lige meget. Jeg vasker den i morgen. Det nytter ikke noget. Hvis Jesus kommer som en tyv om natten, og din klædning er sort. Du kommer ikke ind. Du kommer ikke med.

Og han ønsker, han ønsker så vildt et ægteskab med dig, som er intimt. Han ønsker, hvis vi kigger på et bryllup fra det gamle testamente, så skulle man igennem et renselsesritual, en renselsesceremoni inden brylluppet. Gud, han ønsker, du skal igennem en renselse ind for ham. Dåben er den første ting, som renser, men hans blod er den næste, når du kommer til ham. Tilgiv mig, far. Det blod, der løb på korset, var for din skyld. Han ønsker, at du skal være ét med ham, men det skal være frivilligt.

Det, der er interessant, det er igen for at blive i det her med brylluppet. Jesus starter med bryllup med at lave vand til vin. Hvis vi kigger på, hvordan han sluttede med sine disciple, så slutter han ved nadverbordet med vin. Denne vin er tegn på den nye pagt. Hvad er det for en ny pagt? Kigger du på brylluppet, som var i Kana på det tidspunkt? Ja. Mor og far kunne godt have snakket om, det kunne da være fint, hvis min søn kunne få din datter, og så kunne vi lige, at du kan få 25 kameler. Der er sikkert masser af handel, men det vil af det hele, det var, at det var forslag. For i bund og grund var det en egen beslutning. For når man mødtes ved byporten, det svarer til at gå på rådhuset i dag.

Når man mødtes ved byporten, så bliver der givet et glas vin. Og hvis bruden valgte at drikke af det glas med vin, så accepterede hun sin mand som ægte mand. Hvis hun nægtede at drikke af det, så sagde hun: “Nej tak, jeg har en anden aftale ude i byen. Hej, hej, jeg er smuttet.”

Jesus ønsker, at når du drikker af vinen, når du drikker af hans blod, så er det noget, du frivilligt gør, fordi der er kraft i det. Det er noget, du gør, fordi du ønsker at fjerne alt det skidt, der er på din klædning, og sige: Nu går jeg i en ren klædning. Nu står jeg ind for dig, Jesus, og nu er det dig 100%. Det vil sige, når du siger ja tak til den nye pagt sammen med Jesus, så siger du ja tak til at være hans brud frivilligt. Det er virkelig stærkt.

Vil som sagt anbefale jer virkelig at gå ind og se den her dokumentar. Jeg tror, I ville få sådan en helt ny wow-fornemmelse af, hvor hun – jeg vil ikke sige så meget mere end et ægteskab. Når du går ind i et ægteskab på jorden, så er det, at to bliver til ét. Det vil sige, det handler ikke om dig, men det handler om jer. Det handler om, okay, Gud, jeg står måske lige i en lidt træls situation. Hvor skal vi to gå hen nu? Det er ikke noget med, hvor skal jeg gå hen?

Gud, han efterlader dig ikke. Medmindre du siger, du skal bare ikke med. Men jeg lover dig for, at han græder, for han ønsker at gå sammen med dig. Han ønsker ikke, at du skal gå alene. Han ønsker virkelig at gå sammen med dig og bære dig. Så virkelig at forstå ægteskabets dybde, at man bliver ét i ægteskabet.

På samme måde ønsker Jesus, at du skal være ét med ham. Han ønsker, du skal igen have samme sind som ham, samme tanker som ham, elske det samme som ham, hade det samme som ham. Så I kan grine af de samme ting, så I kan have det sjovt af de samme ting. Så I kan vemmes ved de samme ting, så I kan dele liv med hinanden, og så I kan fryde jer i hinanden og have fællesskab med hinanden.

Det er relation, det er venskab, det er et ægteskab, der aldrig går i stykker. Men hvis man lige pludselig begynder at kigge på sin egen navle og sine egne behov og sine egne lyster, og jeg skal have, og du skal gøre, og hvis ikke du gør, så glem det. Det ægteskab, der aldrig kommer til at fungere. Ever, never, aldrig.

Et ægteskab kommer ganske enkelt ikke til at fungere, hvis ikke du er villig til at slagte dig selv. Du er nødt til det. Du er nødt til at slagte dig selv og virkelig gå ind i det med, okay, Gud, det handler om dig og ikke om mig.

Luk