Åbner i en ny fane

Guds lægedom af brudte hjerter

Guds lægedom af brudte hjerter

Guds lægedom af brudte hjerter

Tre citater fra undervisningen d. januar 24, 2024

Kærlighed og tilgivelse er nøgleord, når dit hjerte er knust.

Du skal lade Gud komme til på Hans måde, for Han former dig smukkere end før.

Du skal ikke følge dit hjerte, men følge Helligånden – hjertet kan have forkerte motiver.

Kort beskrivelse af undervisningen

Undervisningen handler om Guds helbredelse af brudte hjerter: hvordan Gud arbejder radikalt anderledes end verden og psykologi, og ønsker helhed, ikke kun symptomlindring. Det vises, at man skal invitere Gud ind i smerten og lade Ham forme én til noget smukkere. Budskabet understreger, at tilgivelse – også af fjender og af én selv – er altafgørende for at opnå ægte helbredelse og fred. Der advares mod at lade hjertet styre, fordi det kan vildlede, og i stedet skal man følge Guds Ord og Helligånden. Undervisningen opfordrer til at bruge fortidens oplevelser til at prise Gud, ikke til at cementere smerte, og tilbyder praktiske punkter for at træde ud af sorg og åbne op for Guds helbredelse.

Se undervisningen her...

Se undervisningen direkte på YouTube her: https://youtu.be/KzQjNGnHRK0

NB!! Se bibelversene, som blev brugt, samt en transskribering af hele undervisningen, i bunden af siden!

Vi er afhængige af DIG!!

For at kunne lægge undervisning osv. ud er vi økonomisk afhængig af hjælp!

Da LytTilJesus.dk ikke er en organisation, er gaver ikke fradragsberettigede i sig selv — men du kan støtte gennem “Rescue Team”, som har indsamlingstilladelse og er indberettet til Skat:

Klik her og støt vores arbejde

Kom og vær med til et af vores møder

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.
Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.
Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Wedding seminar

Servicetjek af ægteskabet

Tag med til en inspirerende weekend for ægtepar, hvor I får tid, ro og konkrete redskaber til at styrke jeres ægteskab.
Seminaret er to dage og KUN for ægtepar. Det bygger på kristne værdier med fokus på kærlighed, respekt, ydmyghed og omsorg for hinanden – og selvfølgelig med god forplejning.

I løbet af dagene sætter vi fokus på kommunikation, forventninger, forskelligheder mellem mand og kvinde, konflikthåndtering og hvordan man skaber mere tryghed, nærhed og glæde i ægteskabet. Temaerne omhandler alt fra kommunikation, konflikter, tryghed og fælles værdier til seksualitet.

Vi kommer også ind på taknemmelighed, tilgivelse og konkrete redskaber, som kan styrke hverdagen sammen. Husk travesko – der bliver også plads til at gå en tur.

Undervisningen varetages af Birte og Andreas Slot-Henriksen, som selv snart har været gift i 30 år.
Birte er uddannet i PREP, som er et redskab til at styrke kommunikation og forståelse i parforholdet. Gennem årene har Birte og Andreas hjulpet mange gennem ægteskabsrådgivning og set flere ægtepar blomstre op.

Der er kun plads til MAX. 10 ægtepar, så tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet. Når holdet er booket, er der ikke flere pladser!
Prisen er pr. par og er inkl. mad og forplejning.

Læs mere og tilmeld dig

Fællesskab med nadver (ingen undervisning)

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Denne aften har vi ingen undervisning, men vi har lovsang, nadver og vidnesbyrd hele aftenen.

Vi slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

SøndagsCafé

Et arrangement for hele familien

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Klovborg

Sidste søndag i måneden samles vores lille hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Det er for hele familien... så er sker både noget for børn og voksne...!

I husmenigheden på Stenslyngen ønsker vi enhed omkring Jesus Kristus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Jesus Kristus og Guds ord, Bibelen, er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.
Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.
Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Denne undervisning er kategoriseret indenfor nedenstående emner:
– klik på dem for at se mere relevant undervisning

Vidste du, at du kan høre den nyeste undervisning som podcast på bla. Spotify og AppleMusic?

Klik dig ind og lyt her: https://li.sten.to/lyttiljesus

  • Skriftsteder fra undervisningen om 'Guds lægedom af brudte hjerter'

Salmerns Bog 147.1–11 (Danish CLV):
Halleluja.
Det er godt at lovsynge vor Gud,
det er herligt med dejlig lovprisning.
2 Herren genopbygger Jerusalem
og samler Israels fordrevne.
3 Han læger dem, hvis hjerte er knust,
og forbinder deres sår.
4 Han bestemmer stjernernes tal
og kalder dem alle ved navn.
5 Vor Herre er stor, mægtig i styrke,
hans indsigt er uden mål.
6 Herren bringer de hjælpeløse på fode,
men de uretfærdige slår han til jorden.
7 Stem i med takkesang til Herren,
lovsyng vor Gud til citer!
8 Han dækker himlen med skyer,
han skaffer jorden regn,
han lader græs spire frem på bjergene.
9 Han giver kvæget dets føde,
og ravnene, hvad de skriger efter.
10 Herren bryder sig ikke om hestens styrke,
han glæder sig ikke over menneskets muskelkraft,
11 men han glæder sig over dem, der frygter ham,
og som venter på hans trofasthed.


Esajas’ Bog 61.1–3 (Danish CLV):
Gud Herrens ånd er over mig,
fordi Herren har salvet mig.
Han har sendt mig
for at bringe godt budskab til fattige
og lægedom til dem, hvis hjerte er knust,
for at udråbe frigivelse for fanger
og løsladelse for lænkede,*
2 for at udråbe et nådeår fra Herren
og en hævndag fra vor Gud,
for at trøste alle, der sørger,*
3 for at give Zions sørgende hovedpynt i stedet for aske,
glædens olie i stedet for sørgedragt
og lovsang i stedet for svigtende mod.
De skal kaldes retfærdighedens ege,
plantet af Herren til hans herlighed.


‭1. Johannesʼ Brev‬ ‭2:15‭-‬17‬ ‭BPH‬‬‬‬‬‬‬‬‬‬‬‬‬
Elsk ikke denne verden eller det, der findes i verden. Hvis du elsker verden, kan du ikke samtidig elske Gud. Alt, hvad der hører denne verden til: fysisk begær, misundelse og pral med materiel rigdom, er ikke fra Faderen, men fra verden. Denne verden og alt, hvad den tilbyder, er på vej mod sin undergang. Men de, der gør Guds vilje, vil leve til evig tid.


Matthæusevangeliet 5.21–26 (Danish CLV):
21 I har hørt, at der er sagt til de gamle: ›Du må ikke begå drab,‹ og: ›Den, der begår drab, skal kendes skyldig af domstolen.‹* 22 Men jeg siger jer: Enhver, som bliver vred på sin broder, skal kendes skyldig af domstolen; den, der siger: Raka! til sin broder, skal kendes skyldig af Det store Råd; den, der siger: Tåbe! skal dømmes til Helvedes ild.* 23 Når du derfor bringer din gave til alteret og dér kommer i tanker om, at din broder har noget mod dig,* 24 så lad din gave blive ved alteret og gå først hen og forlig dig med din broder; så kan du komme og bringe din gave.* 25 Skynd dig at blive enig med din modpart, mens du er på vej sammen med ham, så din modpart ikke overgiver dig til dommeren og dommeren igen til fangevogteren, og du kastes i fængsel.* 26 Sandelig siger jeg dig: Du slipper ikke ud derfra, før du har betalt den sidste øre.


Lukasevangeliet 6.27–33 (Danish CLV):
27 Men til jer, som hører mig, siger jeg: Elsk jeres fjender, gør godt mod dem, der hader jer.* 28 Velsign dem, der forbander jer, bed for dem, der mishandler jer. 29 Slår nogen dig på den ene kind, så vend også den anden til. Tager nogen din kappe, så lad ham tage kjortlen med.* 30 Giv enhver, som beder dig, og tager nogen, hvad der er dit, så kræv det ikke tilbage.* 31 Som I vil, at mennesker skal gøre mod jer, sådan skal I gøre mod dem.* 32 Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad tak fortjener I for det? Også syndere elsker jo dem, de selv bliver elsket af. 33 Hvis I kun gør godt mod dem, der gør godt mod jer, hvad tak fortjener I for det? Sådan gør jo også syndere.


Johannes’ Første Brev 3.18–20 (Danish CLV):
18 Kære børn, lad os ikke elske med ord eller tunge, men i gerning og sandhed. 19 Deraf kan vi vide, at vi er af sandheden, og over for ham kan vi bringe vort hjerte til ro, 20 hvad end vort hjerte fordømmer os for; thi Gud er større end vort hjerte og kender alt.


Anden Samuelsbog 12.15–25 (Danish CLV)
15 Så gik Natan hjem.
Herren lod den dreng, Urias’ kone havde født David, blive ramt af sygdom. 16 Da bad David til Gud for drengen. Han fastede strengt og gik hen og lagde sig på jorden om natten. 17 De ældste ved hoffet mødte op for at få ham til at rejse sig, men det nægtede han, og han ville heller ikke spise sammen med dem. 18 På den syvende dag døde drengen, og Davids folk turde ikke fortælle ham, at drengen var død, for de tænkte: »Mens drengen endnu var i live, ville han ikke høre, hvad vi sagde til ham. Hvordan skal vi nu få sagt til ham, at drengen er død? Han kunne jo gøre en ulykke.« 19 Da David så, hvordan hans folk gik rundt og hviskede sammen, forstod han, at drengen var død. Han spurgte dem, om drengen var død, og de svarede: »Ja, han er.« 20 Så rejste David sig fra jorden, vaskede sig, salvede sig, skiftede tøj og gik ind i Herrens hus for at tilbede. Derpå gik han hjem og bad om at få mad sat frem, og så spiste han. 21 Hans folk spurgte ham: »Hvordan er det, du bærer dig ad? Mens drengen var i live, fastede og græd du, men næppe er han død, før du står op og spiser.« 22 Han svarede: »Så længe drengen var i live, fastede og græd jeg, for jeg tænkte: Måske vil Herren være nådig imod mig og lade drengen leve. 23 Men nu da han er død, hvorfor skulle jeg så faste? Kan jeg få ham tilbage igen? Jeg må følge efter ham, han kommer ikke tilbage til mig.«
24 David trøstede Batseba, sin hustru. Han gik ind til hende og lå med hende. Hun fødte en søn, som han gav navnet Salomo. Ham elskede Herren, 25 og han sendte bud gennem profeten Natan, at hans navn skulle være Jedidja for Herrens skyld.


Salmerns Bog 56.9–14 (Danish CLV):
9 Du fører bog over min elendighed,
mine tårer er samlet i din lædersæk,
de står i din bog.
10 Men den dag jeg råber,
skal fjenden vige.
Det ved jeg: Gud er med mig.
11 Ved Guds hjælp lovpriser jeg hans ord;
når Herren hjælper, lovpriser jeg hans ord.
12 Jeg stoler på Gud og frygter ikke.
Hvad kan mennesker gøre mig?
13 De løfter, jeg har givet dig, Gud,
vil jeg indfri med takofre.
14 For du har reddet mit liv fra døden
og min fod fra at snuble,
så jeg kan vandre for Guds ansigt
i livets lys.*


Brevet til Hebræerne 4.12–13 (Danish CLV):
12 For Guds ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd; det trænger igennem, så det skiller sjæl fra ånd og marv fra ben og er dommer over hjertets tanker og meninger.* 13 Ingen skabning kan være usynlig for ham, alt ligger blottet og åbent for hans øjne, og ham står vi til regnskab for.*


Paulus’ Andet Brev til Korintherne 10.3–6 (Danish CLV):
3 Nok lever vi som andre mennesker, men vi kæmper ikke som verdslige mennesker. 4 Vore kampvåben er ikke verdslige, men mægtige for Gud til at bryde fæstningsværker ned. Vi nedbryder tankebygninger* 5 og alt, som trodsigt rejser sig mod kundskaben om Gud, vi gør enhver tanke til en lydig fange hos Kristus, 6 og vi er rede til at straffe enhver ulydighed, når lydigheden hos jer først har sejret.

NB! Nedenstående referat er en automatisk AI genereret tekst fra selve undervisningen. Der kan derfor forekomme fejl i større eller mindre grad!!
Se i stedet hele undervisningen på YouTube!!

  • Referat af undervisningen om 'Guds lægedom af brudte hjerter'

Andreas Slot-Henriksen fortæller om Guds helbredelse af brudte hjerter, et emne der berører dybt, da mange tror på Jesus men stadig bærer på skjult smerte, sorg og facader. Undervisningen starter med Salme 147, der beskriver Gud, som heler dem, hvis hjerte er knust, og forbinder deres sår, og det understreges, at Gud arbejder fuldt og radikalt – ikke blot symptombehandling som professionelle, men sand helhed og forvandling. Dette kræver, at man inviterer Gud ind og lader Ham helbrede på Sin måde, også selvom vejen til helhed kan blive anderledes, end man ønsker. Ofte ønsker man en nem løsning, men den ægte forvandling indebærer tid, tillid og villighed til at lade Guds hånd forme både sår og identitet.

Det kræver ærlighed at se selve årsagen bag brudte hjerter – er det svigt, tab eller skyld, og hvilke personer eller situationer ligger bag smerten? Et personligt eksempel med tabet af et barn illustrerer sorgens magt og valget mellem at lade såret definere fremtiden, eller at lade Gud bringe håb og helhed ud af tabet. Det peges på, at selvom sorg er sundt, må den ikke udvikle sig til besættelse eller cementere fortids smerte. Opfordringen er at lægge sig fladt ned i ærlighed – både for sig selv og overfor Gud – og invitere Guds helbredelse og nærvær ind i dybe sår og sorg.

Et af hovedpunkterne er tilgivelse. Hjertet knuses ofte i relationer, og undervisningen gør det klart, at indre bitterhed og vrede blokerer for Guds helbredelse. Jesus opfordrer, både i Fadervor og i Bjergprædiken, til at gøre op med alt ufred og at tilgive den, man har noget imod, før man bringer sin gave til Gud. Manglende tilgivelse frembringer indre fængsel, og kun tilgivelse – både mod Gud, mennesker og én selv – bringer frihed. Punktet understreges også med Lukas 6, at man skal elske sine fjender, velsigne, og endda bede for dem, så kærlighed kan opstå hvor der var sår.

Undervisningen advarer mod at lade hjertet styre. Verden siger: “Følg dit hjerte”; Bibelen siger: “Følg Jesus”. Hjertet kan vildlede, have forkerte motiver eller være draget af frygt eller forventning. Johannes’ første brev tages frem, hvor det står, at vi ikke skal elske med tunge og ord men i gerning og sandhed – Gud er større end hjertet og kender alt. Det gælder om at handle på Guds opfordring og lade Helligånden lede, ikke egne følelser. Brudte hjerter skal derfor helbredes igennem gerninger af kærlighed, tjeneste, og lydighed, og underviseren opfordrer til at være et “lys” for andre, særligt i familiære relationer, hvor det kan være nødvendigt også at sætte grænser – kærlighed indebærer frihed, ikke krav.

Man skal bruge sin fortid konstruktivt – ikke sumpe i gamle sår, men prise Gud for alt, hvad Han har gjort. Fortiden kan blive et vidnesbyrd, men må ikke være en skyttegrav, hvor man bliver siddende i smerte; Lot’s kone nævnes som eksempel på, at man ikke skal blive stående i fortiden, men se på Guds forløsning. Undervisningen afslutter med syv praktiske punkter: Find årsagen til dit brudte hjerte, læg dig fladt ned i ærlighed, inviter tillid og sårbarhed, tilgiv, elsk, brug fortiden konstruktivt, og ‘vask vinduerne’ – se tingene fra Guds perspektiv og tro på, at Han kan forvandle sorg til glæde. Guds Ord og Helligånd er dommer og vejleder, som leder ud af smerte, og der opfordres kraftigt til at vælge vedholdenhed, handle på troen og prise Gud midt i smerten – præcis som Job, selv når alt er tabt. Undervisningen slutter med opmuntring om at tage tanker til fange for Kristus, bryde tankebygninger ned og invitere Guds frihed og styrke ind til helbredelse og ny begyndelse.

Citat fra undervisningen:
“Gud heler ikke bare symptomer – Han heler hele brudte hjerter og giver nyt håb.“

ReadTranscription

Klik her for at læse hele transkribtionen af ‘Guds lægedom af brudte hjerter’.

Søg efter undervisning her...

Relateret undervisning

Læs hele indholdet af undervisningen 'Guds lægedom af brudte hjerter'

Vær opmærksom på, at der kan være afvigelser og fejl, da nedenstående tekst er aflyttet og tilrettet automatisk.

Jeg har sat et emne på i dag, som hedder Guds lægedom af brutte hjerter, og det har jeg gjort, fordi der er faktisk rigtig mange mennesker, som tror på Jesus, men som dybt herinde går rundt med en enorm sårethed, en smadrethed, en ked af det-hed, men prøver at tage en eller anden facade på om, at tingene bare er godt. Gud ønsker ikke, vi skal være facademennesker. Gud han er anderledes end vores lægesystem, end vores psykiater og psykologer og alt muligt andet, fordi han symptombehandler ikke, han læger helt og fuldt.

Jeg tænkte, det vil jeg prøve at tage hul på, fordi hvordan kommer man ned og får del i den her lægedom? Hvordan kommer man helt derned, hvor man bare – åh – hvor det ikke er symptombehandling, og hvor det ikke bare er noget, man siger til sig selv, og så en maske man tager på? Jeg vil starte lige med at læse fra Salmernes Bog 147, bare fordi det er så godt: Det er godt at lovsynge vor Gud. Det er herligt med dejlig lovprisning. Herren genopbygger Jerusalem og samler Israels fordrevne. Han læger dem, hvis hjerte er knust, og forbinder deres sår. Han bestemmer stjernernes tal og kalder dem alle ved navn. Vor Herre er stor, mægtig i styrke. Hans indsigt er uden mål. Herren bringer de hjælpeløse på fode, men de uretfærdige slår han til jorden.

Stem i med takkesang til Herren, lovsyng vor Gud til citer. Han dækker himlen med skyer, og han skaffer jorden regn. Han lader græs spire frem på bjergene. Han giver kvæget dets føde og ravnene, hvad de skriger efter. Herren bryder sig ikke om hestens styrke. Han glæder sig ikke over menneskets muskelkraft, men han glæder sig over dem, der frygter ham og som venter på hans trofasthed.

Altså, jeg kunne godt være stoppet meget før, men jeg synes bare, det var så godt, så jeg var lige nødt til at læse det, fordi uh, Gud han er bare simpelthen – altså, det er han bare. Ja, han er så… Så vi ved, der står her, at Gud ønsker at læge de sønderknuste hjerter. Vi ved, han vil gøre det, og vi ser det gang på gang på gang, også i Det Gamle Testamente, og jeg skal nok komme tilbage til nogle eksempler på det, hvordan folk virkelig er sønderbrudte, men Gud er bare Gud, og hans løfter de står fast.

Det sjove ved det hele er, at når man så dykker ned i, hvem Jesus var, og ser på allerede de profetier, der kom om Jesus, så står der faktisk – det er Esajas 61 – der står: Gud Herrens ånd er over mig, fordi Herren har salvet mig. Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige og lægedom til dem, hvis hjerte er knust, for at udråbe frigivelse for fanger og løsladelse for lænkede, for at udråbe et nådeår for Herren og en hævndag fra vor Gud, for at trøste alle, der sørger, for at give Zions sørgende hovedpynt i stedet for aske, glædens olie i stedet for sørgedragt og lovsang i stedet for svigtende mod. De skal kaldes retfærdighedens egetræer, plantet af Herren til hans herlighed.

Det er altså stærkt. Det er rigtig stærkt. Det er den Gud, vi tjener. Jesus, han ønsker virkelig at læge helt ind. Problemet er bare, at den ked af det-hed, som nogen kan føle, den kan være så massiv, den kan være så voldsom. Man kan være lullet ind i en hel identitet af at være ked af det. Man kan have fulgt en ked af det-hed, eller der kan være en ked af det-hed, der har fulgt en igennem livet rigtig, rigtig, rigtig mange år, og det kan være alt muligt.

Og en ting er helt sikkert: Uanset hvordan Gud læger dig, et brudt hjerte vil ændre dig. Men spørgsmålet er, hvordan vil det ændre dig, fordi det er du selv med til at afgøre. Vil det give en skuffelse ind i dig? Vil du gøre, at du ønsker hævn? Vil du gøre, at du står tilbage med mindreværd? At du bliver vred mod Gud?

Vil du gøre, at du får en dyb sorg, skal det være frugterne, eller ønsker du, at frugterne skal være tilgivelse, at det skal være glæde, at du får gjort op med det, der bor inden i dig, og at du lader Gud komme til? Fordi hvis du først lader Gud komme til og lader ham gøre det, så sker der det, at åndens frugt får lov til at vokse i dig.

Problemet er nogle gange, at vi selv kan stå i vejen for at lade Gud komme til. Nogle gange kan vi have det sådan: Jamen, jeg vil bare, jeg kan ikke mere, Gud. Du er jo nødt til at gøre det på den her måde. Hvis ikke jeg får det på den måde, så… Ah. Problemet er bare tit og ofte, at Gud han ved, hvad der skal til, fordi der er jo en årsag til, at du er blevet skuffet. Der er en årsag til, at dit hjerte er blevet brudt, og hvis han bare fjerner det sådan, jamen, hvad så næste gang og næste gang igen?

Så hvorfor ikke bare lade Gud starte på hans måde, der hvor han er, og der hvor han ønsker at forme dig, så du ikke bare bliver fyldt med ar efter det her, men så du faktisk bliver den her lerkrukke, som ikke bare er blevet formet, men som også bliver malet med Guds fantastiske farver? Så du kommer til at stråle bagefter. Det kan du kun, hvis han får lov til at forme dig i hans hænder.

Der står også klokkeklart i Johannes’ brev: Elsk ikke denne verden eller det, der findes i verden. Hvis du elsker verden, kan du ikke samtidig elske Gud. Alt, hvad der hører denne verden til – fysisk begær, misundelse og pral med materiel rigdom – er ikke fra Faderen, men fra verden. Denne verden og alt, hvad den tilbyder, er på vej mod sin undergang. Men de, der gør Guds vilje, vil leve til evig tid.

Så vi er nødt til, første skridt, at prøve at adskille os fra verden, og det er også nødt til der. Der er vi simpelthen nødt til… Nu har jeg delt op i syv punkter på, hvad er det, vi kan gøre for at komme igennem det her. Hvad er det, vi kan gøre for at komme ud på den anden side som den her malede krukke.

Du er nødt til først at finde ud af: Vil du igennem den her proces? Er det noget, du overhovedet har lyst til at gøre på Guds måde? Er du den type, som hvis du har ondt i hele kroppen, så vil du hellere tage en hovedpinespiller, en Ibuprofen eller hvad det nu hedder, og æde den, fordi det er meget hurtigere, eller er du den, der laver de der rygøvelser, der skal til? Nu snakker vi i verden terminologi, nu snakker vi ikke lige bøn. Men er du der, hvor du vil have den nemme løsning, eller er du der, hvor du virkelig har sådan: Jeg vil kæmpe for det her.

For du bestemmer selv, om du bare vil have symptombehandling, eller om du vil have Guds fantastiske behandling. Gider du bruge tiden på det? Og så er du også nødt til at være glad, fordi det, du har et brugt hjerte, hvis du har et brudt hjerte, det betyder, at du har et hjerte, og det er faktisk en fordel. Fordi folk, der har et hjerte af sten, de har ikke et brudt hjerte, eller også så er det så langt inde, at de ikke kan finde det frem, fordi de har lagt låg på.

Og det betyder, første punkt, det er, du er nødt til at gennemskue, hvorfor dit hjerte egentlig er brudt. Hvad er det, der er årsagen til, at dit hjerte er brudt? Er det, fordi du ikke fik det, du gerne ville? Er det, fordi du blev svigtet af nogen? Er det, fordi du har mistet? Hvad er det? Er det, fordi der er nogen, der har bragt noget ondt ind i dit liv? Er dit brudte hjerte på grund af dig selv, eller fordi du faktisk har ondt af andre? Hvad er det, der gør det her?

For vores eget vedkommende, som mange af jer nok ved, vi… Vi mistede jo et barn på et tidspunkt, og det var faktisk rigtig hårdt, og det gjorde noget herinde. Det gjorde noget rigtig træls, fordi man blev frustreret, man blev ked af det. Lige…

Pludselig så skulle man til at forholde sig til det her med at have et gravsted, og jeg synes godt nok ikke, det var særlig nemt. Og ja, han var kun i 20. uge, men vi så ham. Han var en lille veludviklet dreng. Vi stod med ham i hænderne, lille bitte, og det kan gøre ondt, og man kan blive brudt indeni, men man kan vælge to veje i det her.

Man kan vælge den vej, hvor man går i fuldstændig sorg over det, og der er ikke noget forkert i at sørge, ingenting. Vi skal sørge. Det er godt. Det er sundt. Men det er ikke sundt, når det tager over lige pludselig, og pludselig så bliver det en besættelse, at nu skal vi huske at komme ud på graven hver eneste uge, vi skal huske at lægge friske blomster, vi skal huske at fejre den her drengs fødselsdag hver eneste gang, selvom han er død, vi skal huske, at vi skal have alle mulige billeder alle steder, og pludselig så laver vi det til et helt memorium, så sætter vi os fast i fortiden, og så lader vi ikke Gud komme til.

Jeg kan huske, noget af det som jeg synes var helt vildt træls, det var det her med, at da det her sker, så møder vi en fra kirken, som kommer hen til os, og hans første kommentar til os, det er: Husk at alt virker til gode for den som tror. Jeg kunne simpelthen have panet ham én. Jeg synes absolut ikke, det virkede til noget som helst gode, at vi lige havde mistet vores knægt der, fordi jeg var ikke der i min tro, hvor jeg er nu.

Men pludselig så fandt vi ud af det her med, at når du siger, okay, det her, det er fortid, nu er jeg klar til at gå ind i fremtiden, jeg er klar til at gå ind med Gud, så finder man ud af, at jo, alt virker til gode. Fordi Gud forvandler det, der var noget skidt, til noget der er helt fantastisk. Havde vi fået ham, så havde vi ikke fået mere af, for det kunne ikke have ladet sig gøre. Wow, hvor er det da fantastisk.

Kig på perspektivet i det. Den dreng, han er derhjemme ved Jesus. Det er da meget federe end at være i den her verden. Hvad er det, jeg sørger over? Come on. Jeg kan huske, der var en af vores venner, der sagde, de havde en lille dreng, så siger han, nu er han oppe ved Gud, og Gud skifter ble på ham. Det er da bare sådan, det er, og det er lige præcis der, vi skal hen.

Vil du lade det, du oplever, køre dig ned, eller vil du lade det, du oplever, gøre, at du kommer tættere på Gud? Og derfor er du nødt til at finde ud af, hvad er det, der gør, at dit hjerte er brudt? Er det noget inde i dig selv? Er det: jeg fortjener i hvert fald bedre, det her skulle aldrig være sket ind over mig? Eller hvad er det, der gør, at dit hjerte bliver brudt? Når du har fundet ud af det, så er det meget nemmere at gøre op med det, end det er, hvis du bare: jeg er bare ked af det, jeg ved bare ikke hvorfor.

Og det er okay at være ked af det, men det er ikke okay, når det tager overhånd. Punkt nummer to, det er, at du er simpelthen nødt til at lægge dig helt fladt ned og være ærlig. Være ærlig overfor dig selv, være ærlig overfor Gud. Tillad sårbarhed. Prøv engang at grave lidt i: har der været mindre værd med ind i det her? Har der været frygt? Har der været bekymring med ind i det her? Har du følt dig svigtet? Har der været religion? Har mennesker proppet noget ned i dig, hvor du kom til at sætte mennesker først frem for Gud?

Hvad har frugten været af, at dit hjerte blev brudt? Når man begynder at dykke ned i de her ting, så pludselig finder man ud af, okay, jamen frygt, det er jo ikke fra Gud. Jeg har lukket noget ind i mit liv, som ikke var fra Gud. Bekymring, Jesus han siger, vi skal lægge det til ham. Han ønsker at bære det. Det fik jeg vist ikke gjort, og hvis ikke man får gjort alle de her ting, så er det, at hjertet stille og roligt…

Går i stykker, fordi man bliver ked af det, man bliver frustreret, det vokser ind i en. Men Gud siger så klart, eller Jesus siger, læg alle mine bekymringer på mig, fordi læg alle jeres bekymringer på mig, for jeg har omsorg for jer. Wow, gør du det, eller er det bare noget, du siger, du gør? Lægger du det virkelig ned, siger okay Gud, jeg vil simpelthen ikke tænke på det her mere, fordi jeg ved, du har hånd om det?

Og ja, tro mig, man kan komme til at føle sig enormt kold bagefter, fordi hvorfor går det mig egentlig ikke på det her? Det er da super mærkeligt. Hvad er det, der gør, at jeg kan have det så roligt i det? Det giver jo slet ikke mening. Verden vil sige, åh, det er da helt forfærdeligt for dig, du må da virkelig have det dårligt. Næ, det har jeg ikke lige overvejet, fordi Gud han, norm, det er den fred Gud han giver.

Problemet er, når du lukker op for de her følelser, og det er ikke fordi, det er forkert at have følelser, men det er forkert at give lov til, at de styrer dig. Så giver du en lille åbning til, at Satan kan komme ind, og så kan han stille og roligt begynde at fiske og tænke, uh, hvad kan jeg få her? Så stjæler han din glæde. Uh, vi prøver lige igen, så stjæler han din overbærenhed. Uh, vi prøver igen, så stjæler han din tålmodighed, så stjæler han alt det, som Gud har lagt i dig, og så erstatter han det med frygt og vrede og alle de her ting.

Og det kan være rigtig svært at gøre selv, og derfor, når du lægger dig fladt ned, så er man også nødt til tit og ofte at prøve at give en troende, som du har tillid til, lov til at komme med på din rejse for at lægge det her ned. Vær helt ærlig og helt åben og sige, jeg synes det her, det er møghamrende svært, jeg har brug for, at du hjælper mig, her er jeg, det her, det er mit problem, læg alle kortene på bordet. Kan vi bede sammen? Og allerede der, hvor du viser den sårbarhed, puha, Satan hader det, men Gud elsker det, fordi når du lægger dig helt fladt ned, der kan han for alvor komme til.

En anden ting, den tredje ting, som er enormt vigtig ind i det her, det er tilgivelse. Tilgiv og elsk din fjende, fordi problemet er, at når hjertet bliver knust, så er der tit personer med i det, det handler næsten altid om personer af den ene eller den anden art. Og enten så bliver man vred på personen eller ked af det, og det personen har gjort, eller også så bliver man vred på Gud. Og har du haft en vrede mod Gud, så er du nødt til at få den gjort op, så er du simpelthen nødt til at tilgive dig selv for den vrede, men du er simpelthen også nødt til at sige, Gud, undskyld, det her har absolut ikke noget med dig at gøre.

Hvor mange mennesker vil sige, jamen havde Gud virkelig, havde han været så kærlig, havde han virkelig, så havde han jo ikke ladet det her ske. Det er jo ikke ham, der gør tingene. Vi har fået en fri vilje, og Djævlen har godt nok også en stor brik med i det her puslespil, så måske vi skulle bare anklage Djævlen for det, han gør, og så vende om fra det, vi selv gør, som kan få os selv væk, og så bare ophøje Gud, fordi han ved, hvad der er bedst for os, han vil os det aller, allerbedste.

Og vi er nødt til, vi er faktisk nødt til, det er ikke bare at tilgivelse, det er en hel undervisning for sig selv, eller mange, men vi er nødt til at tilgive, fordi vi kan simpelthen ikke have fællesskab med Gud, hvis vi har bitterhed i vores hjerte. Vi kan ikke, det kan simpelthen ikke lade sig gøre. Og du bliver ikke tilgivet fra Gud overhovedet, hvis ikke du tilgiver andre. Du beder det Fader Vor: Tilgiv os, som vi tilgiver andre.

Hvad er det, Jesus gør, når han helbreder syge? Han siger, din synd er dig tilgivet, så rejser de sig op. Hvordan skulle han kunne sige, jeg lærer dit brutte…

Hjerte, det er jo det samme som: “Jeg helbreder dit hjerte.” Hvis du har bitterhed i det, hvis du har utilgivelighed, hvis ikke du vil gøre op med det, han kan ikke gå imod sit eget ord, hvor end han gerne vil. Jamen Gud, kan du ikke lige lave bare din undtagelse her? Det er jo bare lige de her to mennesker, jeg ikke kan tilgive. Kom nu, bare lige lav en undtagelse. Han kan ikke. Han kan ikke gå imod sit eget ord. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre.

Og Jesus er faktisk ret klar i spyttet i Matthæus 5:21: “I har hørt, at der er sagt til de gamle: Du må ikke begå drab, og den der begår drab, skal kendes skyldig af domstol. Men jeg siger jer: Enhver, som bliver vred på sin bror, skal kendes skyldig af domstolen. Den der siger ‘rakka’ til sin bror, skal kendes skyldig af det store råd. Den der siger ‘tåbe’, skal dømmes til helvedes ild. Når du derfor bringer din gave til alteret og der kommer i tanke om, at din bror har noget imod dig, så lad din gave blive ved alteret og gå først hen og forlig dig med din bror. Så kan du komme og bringe din gave. Skynd dig at blive enig med din modpart, mens du er på vej sammen med ham, så din modpart ikke overgiver dig til dommeren, og dommeren igen til fangevogteren, og du kastes i fængsel. Sandelig siger jeg dig: Du slipper ikke derfra, før du har betalt den sidste øre.”

Prøv lige at høre, hvad der står her: Skynd dig og bliv enig med din modpart. Hvorfor? Fordi hvis ikke du skynder dig, så sker der det, at den lille orm af bitterhed, af arrigskab, af galskab, vrede, den kravler rundt ind i dig og ødelægger dig, og det tager det ene og det andet og det tredje med. Derfor står der: Skynd dig. Fordi hvis først det vokser ind i dig, så er det, du bliver overleveret til dommeren, som overgiver dig til fangevogteren, og du kastes i fængsel. Det er voldsomt, det her.

Men Gud gør det jo, fordi han ønsker at passe på os. Han vil virkelig af hele sit hjerte passe på dig, fordi han elsker dig så højt. Jesus går faktisk et skridt videre end det, selvom man tænker: “Ah, det kan da ikke blive værre end det.” Jo, det kan. Han siger i Lukas 6:27: “Men til jer, som hører mig til, siger jeg: Elsk jeres fjender, gør godt imod dem, der hader jer, velsign dem, der forbander jer, bed for dem, der mishandler jer. Slår nogen dig på den ene kind, så vend den anden til. Tager nogen din kappe, så lad ham tage kjortlen med. Giv enhver, som beder dig,” og så videre og så videre og så videre.

Helt ærligt, du skal ikke svare højt, men bare lige svar ind i dig selv: Hvor mange af dine fjender har du bedt for? Hvor mange af dem, du virkelig har haft det svært med i dit liv, sådan virkelig svært, hvor mange af dem har du bedt for? Dem, der virkelig har såret dig. Dem, der virkelig har, hvor du har alt god grund til at være vred på dem. Hvor mange af dem har du bedt for? Og for at gå et skridt videre: Hvor mange af dem har du elsket?

Ah, men Andreas, nu må du lige tage dig sammen. Det er jo ikke, det er jo ikke, det kan jo ikke være det, der bliver ment. Nå, jeg synes ellers, det står meget sort på hvidt, sådan rimelig, rimelig lige til, uden at skulle tolkes en masse på. Se, det der sker, når du begynder at bede for dine fjender, det er, at der vokser en brand frem i dig om, at det menneske, selvom de har såret dig, må finde Jesus.

Og når den brand vokser frem, hvor du lige pludselig begynder at kunne se, at de faktisk har det svært, at de har oplevet nogle trælse ting, når den brand kommer, så begynder kærligheden at komme til det menneske. Så Jesus, han siger det ikke, fordi det ikke kan lade sig gøre. Jesus siger det, fordi der er frihed i det, når du begynder at bede ind i det. Og hvad sker der, når du beder ind i det? Lægedom til dit knuste hjerte. Wow, det er så fantastisk.

Der er så meget kraft i det. Men det kræver, punkt nummer fire, stædighed. Rigtig meget stædighed, fordi du vil konstant blive punket i dit hoved med: “Det nytter ikke noget. Lad nu bare være. Du har været ked af det så mange år, det kan du bare fortsætte med. Det er møg nemmere, fordi du ved, hvad du har, du ved, hvad du får, og det kan jo ikke passe, at det der har været slået i stykker herinde, kan blive helet. Det bliver med ar og alt muligt andet, alt det du skal igennem, inden du kan, slet ikke ork det.” Det er sådan, djævlen kommer. Det er sådan, djævlen kommer: “Kan det nu passe?”

Jeg ved ikke, om I kan huske, jeg fortalte på et tidspunkt, jeg havde haft sådan en kæmpe byld heromme bagpå på låret, og den var 20 gange 13 centimeter eller sådan noget. Den var helt vildt voldsom, og det gjorde simpelthen så modbydeligt. Jeg kunne ikke gå nogen steder, jeg kunne ikke arbejde, jeg kunne ingenting, men jeg gjorde det alligevel, fordi satan skulle ikke vinde. Og Birte, hun prøvede med sådan en kanyle og prikkede hul for at få det der betændelse ud, og hun fik fint hul og kunne fint se ned til betændelsen, og der lå den bare lige så fint og kunne bare ikke komme ud. Det var simpelthen som en elastik, rigtig klamt.

Og det der sår, det blev større og større, fordi vi forsøgte jo at klemme alt det der ud, og det var simpelthen, når hun satte fingrene på der, hvor bylden var, hun kunne se, man kunne se, hvor fingrene havde været i to minutter efter, fordi det formede sig helt efter fingrene. Så voldsomt var det. Og der sker det, at jeg begynder at få feber, og jeg begynder virkelig at få det dårligt. Jeg havde simpelthen nået grænsen, og jeg oplevede bare, der skete ikke noget, når vi bad. Jeg blev så dårlig, og jeg havde bare om aftenen der, jeg kunne bare ikke. Jeg kunne ikke mere, jeg kunne simpelthen ikke holde ud at være til, så jeg tænkte bare: “Et lille bitte snit, bare lige så det kan løbe ud, bare et lille snit, bare et ambulant snit. Uh, det kunne være dejligt.”

Så jeg ringede til vagtlægen, og han tændte det der webcam, og jeg filmede, så han kunne se mit lår, og han siger med det samme: “Det der, det er alvorligt, du skal komme fastende ind i morgen klokken ni.” Og det tog operation. “Ah, kan vi ikke bare lige aftale, at det ikke er til operation? Det er bare et lille ambulant snit, og så er jeg smuttet igen.” “Nej, du skal komme fastende, fordi det er alvorligt det der. Og du har feber, og det er blodforgiftning, og det skal du ikke. Du kommer ind i morgen klokken ni.”

Og jeg kunne godt mærke, at det synes jeg faktisk ikke var særlig sjovt. Det var jo ikke det, jeg havde håbet, da jeg ringede. Jeg havde bare… men han fik overtalt mig, og tankerne inde i mig selv havde overtalt mig til at ringe. Og der sker det, klokken syv om morgenen, der skal vi jo til at gøre os klar. Jeg kunne bare mærke, at det var bare forkert. Det var bare så forkert, og det var ikke sådan, at jeg følte et eller andet stort, Gud havde sagt, du skal et eller andet. Jeg kunne bare mærke det. Uh, der var bare et eller andet indeni, hvor jeg virkelig fik som åbenbaring, at jeg gjorde noget, jeg ikke skulle gøre.

Og pludselig så blev det åbenbaret for mig, hvad det handlede om. Jeg var ved at tage den lette udvej. Den der stædighed i bøn, den havde jeg ikke. Jeg havde stædighed til at fortsætte med at arbejde, fordi satan skulle ikke stoppe mig, men stædigheden i bønnen, jeg takker Gud for, han havde gjort for virkelig at forstå det, den havde jeg ikke. Men der klokken syv om morgenen, så bliver jeg enig med mig selv om… og jeg vil sige, inden det, at der er ingen af jer, der skal gøre det her, medmindre Gud virkelig giver det som en virkelig åbenbaring. Jeg understreger med store fede linjer, fordi hvis…

Man bare gør sådan noget, fordi andre har gjort det, så er det ikke godt. Det skal virkelig komme som en åbenbaring indefra. Jeg ringede klokken syv og aflyste min operation, og de siger: “Er du sikker på, du vil det?” Ja, jeg er absolut sikker. “Jamen, det kan give dig virkelig alvorlig blodforgiftning, det her.” Jeg ved det godt. “Jamen, du kan ikke bare komme ind igen. Du er nødt til at gå igennem egen læge og helt mul tus kend til.” Jeg ved det godt. “Jamen, det er jo ikke… vi… det er ikke klogt. Altså, vi synes…” Og jeg kunne bare mærke, at den der, den der naren af at putte frygt ind i mig. “Jamen, kan du ikke se, og vi kan gøre, og du kan bla bla bla bla bla den…”

Åh, jeg havde bare sådan: Jeg har taget et valg, og jeg skal ikke opereres, så hvis bare du ville være sød at slette aftalen. Så må du have en rigtig dejlig dag. Hej hej. Og så lagde jeg på, og så kunne jeg mærke, at den der følelse indeni af, at alt var forkert, den var væk. Der gik fem minutter, så forsvandt samtlige smerter, og i løbet af dagen fortog hele hævelsen sig, og der gik, det ved jeg ikke, 14 dage eller sådan noget, tre uger. Så var hele såret lukket. Jeg har ikke engang et ar i dag, og det var så stort et åbent kødsår, meget dybt.

Men det lærte mig stædighed, og det her, det var jo ikke fordi, jeg havde et brudt hjerte, men det har noget at gøre med, hvordan du skal bruge din stædighed til, at du vil igennem det her sammen med Gud. Du vil ikke anerkende, at dit hjerte skal være brudt. Du vil ikke anerkende at være fanget af de her lænker. Du vil have det, som Gud har for dig. Hvis du er tynget af sorg med det: “Jeg vil ikke mere, Gud. Jeg vil have din glæde. Jeg vil have din fred. Jeg vil ikke vandre i den der sorg, den skal ikke definere mig.”

Punkt nummer fem, det er at elske. Og det er ikke at elske sine fjender, som vi havde før, men det her, det er at elske. Og grunden til, jeg har skrevet “elske” på, det er fordi, nogle gange så har vi en misforstået idé om, hvad det er at elske. Rigtig mange har brudte hjerter, fordi de har oplevet nogle rigtig, rigtig trælse ting med deres forældre for eksempel, med deres søskende, familie generelt. Det kan virkelig gøre ondt, og nogle gange så kan man blive sådan lidt en nikkedukke, som bare gør, hvad forældrene siger, selvom man er voksen.

Så kommer man ind i en kasse, som man var i dengang, man var barn, og det er rigtig svært at komme ud af den. Men det at elske sine forældre eller sin tante eller sin whatever er faktisk også at sætte grænser. Det er at sætte grænser, fordi du ved, at du er et barn af Gud, du ved, at du er elsket. Og nogle gange så er det okay at tage en pause, sige: “Nu holder vi simpelthen pause, for jeg kan simpelthen mærke, det her, det slår mig ihjel, det dræner mig. Nu har jeg brug for en pause, hvor jeg kommer tæt på Gud, og når jeg kommer tæt på Gud, og han heler mig, så vil jeg begynde at elske det her menneske på en helt ny måde, hvor det ikke bliver en elsken, hvor jeg forventer at få, hvor jeg forventer, at personen gør noget for mig på min måde, men hvor jeg elsker ved, at jeg ønsker at være et lys ind i det menneskes verden.”

Og det er en rigtig, rigtig vigtig del af det, fordi det vil virkelig splitte utrolig mange ting ad af de her knuder, du kan have i hjertet. Og ja, punkt nummer seks, det er: Brug din fortid til at ære Gud og ikke til at zombi. Der er rigtig mange mennesker, der virkelig er gode til at zombi deres fortid. Det er også fedt at have en fortid, når du kigger på den, så kan du sige: “Prøv at høre, jeg var derude, jeg gjorde sådan der, jeg oplevede det der, jeg var sådan en baryler og whatever, men ved du hvad? Gud, han tog mig, og han løftede mig op, og han gjorde det, og han gjorde det, og han… wow.” I går havde vi besøg af to

Fantastisk, disse mennesker vi skulle bede for, som begge to havde en fortid, hvor de var stofmisbrugere og alkoholikere. Nej, det skal man ikke sumpe i, men når man kigger på, hvor voldsomt det var – wow! Gud har taget de her mennesker op og sagt: “Du er min. Jeg vil have fællesskab med dig,” og forvandlet dem fuldstændig.

Så brug det Gud har gjort ind i dit liv til at ære ham ved at pege på din fortid, men lad fortiden ligge. Du skal ikke sumpe i den. Hvis du skal noget som helst, så er det måske for at få gjort op med nogle ting fra din fortid, så din fremtid bliver endnu stærkere. Når du kigger tilbage på fortiden, det kan nemlig være enormt stærkt at kigge tilbage på nogle ting i sit liv.

Jeg kan huske, vi bad for mange år siden for en pige, som var rigtig frustreret og havde haft et liv, der ikke var særlig nemt. Hendes arm hele vejen opad her og hendes ben hele vejen nedad her lignede simpelthen rullepølse, fordi hun havde skåret sig selv så mange gange. Så mange gange jeg har set snitsår – jeg tror aldrig, jeg har set så mange snitsår. Hun bliver vred og siger: “Helt ærligt, kan du ikke se det her? Det er jo ikke fedt og bla bla bla.” Så siger jeg: “Hold, hold inde. For hver af de ar, du har, der har Gud holdt hånden over dig.”

Så prøv lige at finde lidt taknemmelighed frem i stedet for at sumpe i, hvordan det kunne have været, end der hvor hårdt du havde det. Det er vildt – Gud har holdt hånden over dig så mange gange, som i en rullepølse. Wow! Så brug din fortid til at ære Gud. Brug din fortid til at lade være med at kigge dig tilbage og sumpe.

Lad være med at gøre ligesom Lots kone – hun kiggede tilbage for at se ødelæggelsen. Nej, hvis du kigger tilbage, så skal du kigge tilbage for at se, hvordan Gud forvandlede dig, så du kom ud. Det betyder, når Lot og hans kone er kommet ud af Sodoma og Gomorra, så må de gerne kigge sig tilbage og sige: “Wow, Gud reddede os ud.” Råb det fra hver eneste tag.

Punkt nummer syv, det er: Se perspektivet. Der var engang et par, som skulle flytte, og de fandt det fedeste, lækreste hus. Manden og konen, de flyttede ind. De sad ude i køkkenet, og de havde sådan et lille tebord, og der kunne de se igennem vinduet over til naboen. De kunne se, at naboen hun hængte vasketøj op, men konen hun sad: “Ej, det er jo simpelthen utroligt det der, det er bare beskidt vasketøj. Altså, helt ærligt, det er da utroligt, hun hænger sådan noget op. Hendes vaskemaskine må da være gået i stykker, Gert, tror du ikke det? Det er da godt nok utroligt, hun kan få sig selv til det.” Og Gert han sagde absolut ingenting. Han sad bare og smilede og kiggede på hende.

Så gik der en tre dage, og så hængte hun en ny vask op, og de sad og kiggede over: “Ej, Gert, prøv nu at se, det er da helt utroligt, altså. Hvorfor kommer der ikke nogen, der hjælper hende? Det er da godt nok ringe, altså. Vores mod tider, vi skal da ikke gå i beskidt tøj, hva’, Gert?” Og Gert han sagde absolut ikke noget. Sådan bliver det ved i et par uger: “Ej, Gert, prøv nu at se igen, hvad – den her gang, der er det underbukser, der er skidte. Det er da ulækkert, Gert, hva’?” Men Gert han sagde stadigvæk ikke noget.

Efter et par uger, hvor hun igen havde vasket tøj og hængte dem op, så kigger hun ud på vasketøjet og siger: “Gert, jeg tror, hun har fået en ny vaskemaskine. Det var da utroligt, hva’, Gert?” Så siger Gert: “Nej, skat, jeg har bare været ude at vaske dine vinduer.”

Hvad er perspektivet? Hvilket perspektiv ser du tingene fra? Er du den, der ved, at vinduerne skal vaskes? Er du den, der har nogle briller, der ikke ser særlig godt – burde du gå til Louis Nielsen? Gud han har det overordnede perspektiv. Gud han kan se ikke bare dig. Du kan se din egen lille trummerum og det, du tror er…

Virkelighed, ligesom konen her, der troede, vasketøjet var beskidt – det var hendes virkelighed. Manden, han sad og smilede, fordi han vidste da godt, at det var ruden. Men han havde ikke lige lyst til at gøre noget ved det lige nu, fordi det havde han ikke tid til. Og konen med vasketøjet, hun anede ikke noget som helst om det, fordi hun vaskede tøj i bedste tiltro til, at alting var godt, og anede ikke, at der var nogen, der sad og bagtalte.

Men Gud, han kender perspektivet, og nogle gange så skal vi lige tage at hive os selv lidt op og så kigge på perspektivet i det her. Hvor er de andre henne i det her? Hvor er dem, jeg har, når jeg har et brudt hjerte? Hvor er de andre i? Og så er jeg nødt til at fortælle dig en stor fed løgn, som haver i verden. Verden siger: Følg dit hjerte. Men Jesus sagde: Følg mig. Du skal ikke følge dit hjerte – aldrig. Det skal du ikke. Du skal følge Helligånden, men det er ikke dit hjerte, for dit hjerte, det kan være råddent. Dit hjerte kan have forkerte motiver. Dit hjerte er en del af din krop. Du skal aldrig følge dit hjerte, og slet ikke hvis det er brudt.

Paulus, han siger faktisk – nej, ikke Paulus, Johannes siger i Første Johannesbrev kapitel 3 vers 18 og frem, der står der: Kære børn, lad os ikke elske med ord eller tunge, men i gerning og sandhed. Deraf kan vi vide, at vi er af sandheden, og overfor ham kan vi bringe vort hjerte til ro, hvad end vort hjerte fordømmer os for, til Gud er større end vort hjerte og kender alt. Lige præcis, han kender alt. Han kender perspektivet. Det står i Johannes’ Første Brev 3 fra vers 18 til 20: Kære børn, lad os ikke elske med ord eller tunge, men i gerning og sandhed. Deraf kan vi vide, at vi er af sandheden, og over for ham kan vi bringe vort hjerte til ro, hvad end vort hjerte fordømmer os for, til Gud er større end vort hjerte og kender alt.

Det er et vildt skriftsted, det er så vildt, og det er så kompakt. Du skal ikke gå i ord eller tunge eller elske i ord og tunge, men i gerninger og sandhed. I kender det sikkert godt i et ægteskab – man kan gå så meget og sige: Ah, jeg elsker dig, skat. Jeg elsker dig, skat, men jeg elsker også dig, skat. Nej, jeg elsker også dig, det gør jeg bare helt vildt. Jeg elsker dig helt vildt. Men det, der kommer ud af det, det er, hvis ikke du viser kærligheden, hvis ikke du gør nogen gerninger, så sidder den anden og tænker: Det kan da godt være, du siger, du elsker mig, men hvorfor gør du så aldrig noget af det, som betyder noget for mig? Hvorfor ser du mig aldrig?

Sådan er det med vores himmelske far. Det nytter ikke noget, du hele tiden sidder og siger: Jeg elsker dig, Gud. Jeg elsker dig, jeg elsker dig, jeg elsker dig. Men når han beder dig om noget, så: Ej, ikke lige i dag, jeg har simpelthen ikke tid. Du kan godt gå, selvom du har et brudt hjerte. Du kan godt gå, selvom du har en fysisk sygdom. Det er ikke noget til hinder. Tværtimod, så betyder det, at når du går, så begynder du at sætte ham først, og når du sætter ham først, så bliver han så stor, og dit problem bliver så småt.

Og når du går for ham, så lige pludselig begynder alt det om den at strømme ind, og så står der: Deraf, når vi gør det her, kan vi vide, at vi er af sandheden, og over for ham kan vi bringe vort hjerte til ro, hvad end vort hjerte fordømmer os for. Uh, der havde vi den igen – hjertet. Lad være at lytte til det. Lad være med at følge dit hjerte. Sig: Gud er større end alt.

Prøv at gå hjem, tag det her skriftsted. Prøv at læse det igen og igen og igen. Prøv at bede Gud om at åbenbare det for dig. Prøv at læse det, hvor du sætter tryk på de enkelte, altså for eksempel: Deraf kan vi vide, at vi er af sandheden. Deraf kan vi vide, vi er. Der kan vi vide, der kan vi vide. Så prøv at læse det hele vejen igennem.

Læs hele verset på den måde, hvor du lægger tryk på hvert eneste ord. Wow, det er ikke dårligt. Vi har også nogle eksempler i Det Gamle Testamente med brutte hjerter. Jeg skal nok lade være med at gå så dybt ind i dem, men vi har David. David, han har været en skovl, virkelig en skovl, faktisk lidt et møggreb, vil jeg sige. Han lugtede lidt. Han tog Urias kone, Batseba. Han syntes, hun var en lækker steg. Han så hende der, hun var i bad, tænkte, hende der. Så han sender bud efter hende. Han er i seng med hende, hun bliver gravid. Ups, ej, det skal jeg lige skjule.

Så kommer Urias, og så tænker han, David, jeg skal lige have Urias hjem til sin kone, så jeg ved, at de to har været sammen, og så kan jeg bare sige, at det er deres barn. Smart. Men Urias, han er en meget pligtopfyldende tjener og sover sammen med alle de andre soldater og vil ikke gå hjem. Så tænker han, ej, jeg drikker ham fuld. Jeg drikker Urias fuld. Så går han nok hjem og så er han sammen med konen, men selvom han var blød og fuld, så blev han sammen med de andre soldater, fordi han havde ansvar for dem.

Hvad gør David? Han sender Urias ud i krig og sørger for, at han bliver dræbt, og Batseba, hun får brugt hendes hjerte. Og bagefter så sker der det, at Davids søn, og Batsebas søn er det jo så også, bliver dræbt af Gud og slået ihjel som straf. Og se det brutte hjerte. I skal næsten prøve at læse det fra Anden Samuelsbog, kapitel 11 og kapitel 12. Hvordan David, han vælter ned på gulvet. Han ligger med et sønderknust hjerte og græder og beder konstant, fordi han ved godt, der er profeteret, at hans søn vil dø. Pludselig bliver han syg, og David har sådan, nej, nej, nej, nej, nej, fuldstændig et sønderbrudt hjerte.

Men det er så fedt, fordi nu prøv, prøv lige at læse lidt af det her. Nathan, han var profet. Det var ham, der kom og sagde, drengen vil dø. Så står der, Herren lod den dreng, Urias’ kone havde født David, blive ramt af sygdom. Da bad David til Gud for drengen, han fastede strengt, der gik hen og lagde sig på jorden om natten. De ældste ved hoffet mødte op for at få ham til at rejse sig, men det nægtede han. Han ville heller ikke spise sammen med dem.

På den syvende dag døde drengen, og Davids folk turde ikke sige til ham, at drengen var død. Prøv at læse hele, læs hele kapitel 11 og 12, se hvordan han trygler ud, hvordan han ligger der og råber, og bare hans hjerte, der står, hans hjerte er sønderknust. Jeg vil sige, Bibelen på fagsprog, den pinsler det lidt mere ud. Den er faktisk ret god i det her. Men efterfølgende, så står der, da David så, hvordan hans folk gik rundt og hviskede sammen, forstod han, drengen var død. Han spurgte dem, om drengen var død, og de svarede, ja, han er. Så rejste David sig fra jorden, vaskede sig, salvede sig, skiftede tøj og gik ind i Herrens hus for at tilbede.

Wow, det er så stærkt. Gud har lige, det her, det er ikke engang et angreb fra Satan overhovedet. David har gjort noget, han må bøde for det, hans søn bliver slået ihjel. David var konge, han var salvet af Gud, han skulle være en hellig og retfærdig mand. Gud gav dom, det ved David godt. Gud har taget hans søn, og så står der, David går ind og tilbeder Gud. Når du har oplevet angreb i dit liv, så er det sandsynligvis ikke Gud, der har gjort det, og derfor er det meget nemmere at gå ind og tilbede Gud.

Men Satan vil gerne have puttet ind i dig, jamen, det er måske lige så godt, du tilbeder Gud, fordi du har jo lidt ondt herinde, og det er lige nødt til at være i orden inde, og du kan også se, det er Gud, der har gjort alt det her, så nu er du lige nødt til at rette din vrede mod ham. Nej, læg alt det der væk. Ophøj Gud, pris Gud, gør ligesom David, og hvis vi kigger på

Hvad det betyder at blive salvet, så betyder det faktisk, at man ifører sig Helligånd, hellighed, renhed. Så når du oplever de her ting og ønsker at være fri, så ifør dig hellighed, altså adskil dig fra verden, som vi startede med. Søg ind i Gud, i Guds nærvær, ikke i “hvor er det godt nok synd for mig, kan du ikke godt hjælpe mig, for jeg har virkelig brug for ikke at være så ked af det mere”, men søg ind i Guds nærvær ved at tilbede ham.

Lad være med at lade dit sind styre, hvad du skal sige i din bøn, men lad Guds ånd styre, hvad du skal sige. Lad være med at lade dit hjerte styre, hvad du skal sige i bøn, men lad Guds ånd tale. Vælg med dine ord og ophøj ham. Vælg med dine ord og pris ham. Vælg med dine ord og begynd at være taknemmelig for alt, hvad han har gjort for dig, præcis ligesom Job.

Det kan godt være, du synes, du har det slemt, men Job, han havde det grangiveligt værre, end du måske nogensinde kommer til at være i nærheden af. Men hvad gjorde Job? Han priste Gud midt i det hele. Han lod ikke verden, han lod ikke sine venner – jo, de fordømte ham, de nedgjorde ham – men han lod det ikke gå herind, og han var sønderbrudt. Han havde mistet alt omkring sig. Han priste Gud.

Tro på, at Gud, han har styr på det. Tro på at… Har du nogensinde oplevet, at du har givet Gud nogle løfter, som du ikke helt har holdt? Hvis du har, så tag at få gjort op med det, få indfriet de løfter. Der står faktisk i Salme 56:9: “Du fører bog over min elendighed. Mine tårer er samlet i din lædersæk. Det står i din bog. Men den dag jeg råber, skal fjenden vige. Det ved jeg: Gud er med mig. Ved Guds hjælp lovpriser jeg hans ord. Når Herren hjælper, lovpriser jeg hans ord. Jeg stoler på Gud og frygter ikke. Hvad kan mennesker gøre mig? De løfter, jeg har givet dig, Gud, vil jeg indfri med takofre, for du har reddet mit liv fra døden og min fod fra at snuble, så jeg kan vandre for Guds ansigt i livets lys.”

Det er så stærkt et stykke, det her, fordi det handler om netop det her med: “Ved Gud stoler jeg på Gud og frygter ikke. Hvad kan mennesker gøre mig?” Det står i Salme 56, vers 9 til 14. Så hvis du har… Har du nogle ting, hvor du har lovet Gud i dig selv, sig: “Okay, jeg lovede dig engang det her. Jeg har aldrig fået det indfriet. Du har så mange løfter til mig, og jeg ved, de står fast. Det, jeg har lovet dig, det vil jeg også gøre.”

Det er en svær bøn, for det forpligter, men det er bare så vigtigt at huske Guds ord. Det er det, der sætter dig fri. Guds ord er skarpere end noget tveægget sværd. Det trænger igennem, så det skiller sjæl fra ånd og marv fra ben og er dommer over hjertets tanker og meninger. Er det dommer over hjertets tanker og meninger? Ja, for du skal ikke følge dit hjerte. Der kommer tit møg ud fra dit hjerte, derfor er der brug for en dommer. Men Guds ord, de er skarpere end noget tveægget sværd.

Derfor, hold dig til Jesus i det her. Pas på, at selvynk ikke bliver din ven, men at Guds løfter om frihed bliver din ven. Pas på, at din erfaring ikke bliver din ven, men at Guds løfter bliver din klippe. Og har du nogle ting, du ved, for eksempel kærestesorger, kan virkelig bryde et hjerte, og der er så mange mennesker, der sidder med det. Og der er så mange mennesker, der har svært ved at komme ud af det.

Men ved du godt, at den der dybe, dybe, dybe relation, der gør, at man er så såret, det er ofte et dæmonisk sjælebånd? Det er ordene, simpelthen at tage autoritet og sige: “Jeg vil ikke have det her længere. Jeg bryder ethvert dæmonisk bånd. Jeg vil ikke have den her følelse her, at være fuldstændig nede i kærestesorg og alt muligt andet. Det er og bliver ikke mit. Jeg tager det ikke ind over mig.” Og jeg lover dig, der er kraft i det og saft i det, og jeg lover dig for, at Guds ord vender ikke tomt.

Tilbage, for når Djævelen han bliver sat på porten, så er han nødt til at gå. Husk, jeg slutter lige om lidt, jeg skal nok. Husk dit kampvåben, når du går ind og skal have gjort noget ved det her sønderknuste hjerte.

Paulus han beskriver det i Andet Brev til Korinterne kapitel 10. Der står der fra vers tre: Nok lever vi som andre mennesker, men vi kæmper ikke som verdslige mennesker. Vore kampvåben er ikke verdslige, men mægtige for Gud til at bryde fæstningsværker ned. Vi nedbryder tankebygninger og alt, som trodsigt rejser sig mod kundskaben om Gud, og vi gør enhver tanke til en lydig fange hos Kristus. Og vi er rede til at straffe enhver ulydighed, når lydigheden først hos jer, eller når lydigheden hos jer først har sejret.

Så det betyder igen: Du kan ikke gøre det her, hvis ikke du har stædighed. Du kan ikke gøre det her, hvis ikke du har de syv punkter, jeg startede med, i orden, fordi der vil hele tiden være noget, der spænder ben for dig. Så når du får styr på de her syv punkter, jeg nævnte til at starte med, så er det, du husker, at dine tankebygninger, det er mægtige fæstningsværker, som skal brydes ned.

Tankebygninger om: Jamen, hvis ikke jeg får hende der, så ødelægges hele mit liv. Eller hvis ham der, han ikke vil, så kan jeg det ikke mere. Hvem siger det? Husk lige perspektivet: Hvad nu hvis Gud har den helt perfekte til dig? Så halleluja, det gik i stykker! Hvad ører du for? Du sidder og kigger lige over din næsetip. Du kan ikke se, hvad der er på den anden side af bjerget.

Gud han har så meget til dig. Han har lykke. Han har fremtid. Han elsker dig. Han vil da ikke skade dig. Hvad tror du selv? Du er hans barn. Jamen, uh, han er så god, han er så fantastisk, men tit så lader vi de her tanker styre os, og det holder bare ikke en meter.

Og derfor skal I ikke ringe til Peter, I skal ringe til Helligånden. Det er så vigtigt, at det er Gud, vi har. Det er Gud, der leder os. Det er så vigtigt, at når dit sind ikke følger med beslutningen, så siger du: Hertil og ikke længere. Jeg hjernevasker fra i dag mit sind og mine tanker med Guds løfter, fordi jeg skal ikke vandre med et syndombrydt hjerte. Jeg skal vandre i Guds frihed.

Jeg skal ikke vandre og være ked af det indeni. Jeg skal ikke vandre og have en konstant sorg indeni. Jeg skal ikke vandre og have det af møg og føle alt muligt skrammel om mig selv. Jeg vil ikke mere. Det er kapish, der starter et nyt kapitel. Det er sammen med Gud. Det er sammen med Jesus, og jeg går med ham i hånden, og alle andre, der siger alt muligt andet, de lyver. Og det er den stædighed, og det er den beslutsomhed, du skal have.

Luk