Skriftsteder fra undervisningen

Apostlenes Gerninger 2.44–47 (Danish CLV)
44 Men alle de troende var sammen, og de var fælles om alt. 45 De solgte deres ejendom og ejendele og delte det ud til alle efter enhvers behov. 46 De kom i enighed i templet hver dag; hjemme brød de brødet og spiste sammen, og jublende og oprigtige af hjertet 47 priste de Gud og havde hele folkets yndest. Og Herren føjede hver dag nogle til, som blev frelst.

Paulus’ Brev til Romerne 12.3–5 (Danish CLV)
3 I kraft af den nåde, jeg har fået, siger jeg til hver eneste af jer: Hav ikke højere tanker om jer selv, end I bør have, men brug jeres forstand med omtanke, enhver efter det mål af tro, som Gud har givet ham. 4 For ligesom vi har ét legeme, men mange lemmer, alle med forskellige opgaver, 5 således er vi alle ét legeme i Kristus, og hver især hinandens lemmer.

Paulus’ Første Brev til Korintherne 12.4–31 (Danish CLV)
4 Der er forskel på nådegaver, men Ånden er den samme. 5 Der er forskel på tjenester, men Herren er den samme. 6 Der er forskel på kraftige gerninger, men Gud er den samme, som virker alt i alle.
7 Det, som Ånden åbenbarer, får hver enkelt til fælles gavn. 8 Én får gennem Ånden den gave at meddele visdom, en anden kan ved den samme ånd meddele kundskab. 9 Én får tro ved den samme ånd, en anden nådegaver til at helbrede ved den ene og samme ånd, 10 og igen en anden får kraft til at gøre mægtige gerninger. Én får den gave at tale profetisk, en anden evnen til at bedømme ånder; én får forskellige slags tungetale, en anden evnen til at tolke tungetale. 11 Alt dette virker den ene og samme ånd, der deler ud til hver enkelt, som den selv vil.
12 For ligesom legemet er en enhed, selv om det har mange lemmer, og alle legemets lemmer, så mange som de er, dog danner ét legeme, sådan er det også med Kristus. 13 For vi er alle blevet døbt med én ånd til at være ét legeme, hvad enten vi er jøder eller grækere, trælle eller frie, og vi har alle fået én ånd at drikke.
14 Et legeme består heller ikke kun af én del, men af mange. 15 Siger foden: »Jeg er ikke hånd, altså hører jeg ikke til legemet,« er den dog alligevel en del af legemet, 16 og siger øret: »Jeg er ikke øje, altså hører jeg ikke til legemet,« er det dog ligefuldt en del af legemet. 17 Var hele legemet øje, hvad blev der så af hørelsen? Og var det hele hørelse, hvad blev der så af lugtesansen? 18 Gud har nu engang givet hver enkelt del dens plads på legemet, som han ville det. 19 Hvis det hele kun var én legemsdel, hvad blev der så af legemet? 20 Men nu er der mange lemmer, men ét legeme. 21 Øjet kan ikke sige til hånden: »Jeg har ikke brug for dig,« eller hovedet til fødderne: »Jeg har ikke brug for jer.« 22 Tværtimod, de lemmer på legemet, som synes at være de svageste, netop de er nødvendige, 23 og de lemmer, som vi synes er mindre ære værd, dem giver vi desto større ære, og de lemmer, som vi undser os ved, klæder vi med desto større blufærdighed; 24 de andre lemmer har ikke brug for det. Sådan som Gud har sammenføjet legemet, har han givet det, som mangler ære, desto større ære, 25 for at der ikke skulle opstå splid i legemet, men lemmerne være enige og have omsorg for hinanden. 26 Lider én legemsdel, så lider også alle de andre. Bliver én legemsdel hædret, så glæder også alle de andre sig.
27 I er Kristi legeme og hver især hans lemmer. 28 Og i kirken [Ekklésia: Det Hellige fællesskab] har Gud sat nogle til at være for det første apostle, for det andet profeter, for det tredje lærere, endvidere nogle med kraft til at gøre mægtige gerninger, endvidere nogle med nådegaver til at helbrede, til at hjælpe, til at lede, til forskellige slags tungetale. 29 Kan alle være apostle? Eller profeter? Eller lærere? Kan alle gøre mægtige gerninger? 30 Har alle nådegaver til at helbrede? Kan alle tale i tunger? Kan alle tolke tungetale? 31 Men stræb efter de største nådegaver!
Og jeg vil også vise jer en langt bedre vej.

Paulus’ Brev til Efeserne 1.17–23 (Danish CLV)
17 Jeg beder om, at vor Herre Jesu Kristi Gud, herlighedens fader, vil give jer visdoms og åbenbarings ånd til at erkende ham, 18 med jeres hjertes øjne oplyst, så I forstår, til hvilket håb han kaldte jer, hvor rig på herlighed hans arv til de hellige er, 19 og hvor overvældende stor hans magt er hos os, der tror i kraft af hans mægtige styrke. 20 Med den magt virkede han i Kristus, da han oprejste ham fra de døde og satte ham ved sin højre hånd i himlen, 21 højt over al myndighed, magt, kraft, herskermagt og hvert navn, som nævnes kan, ikke blot i denne tidsalder, men også i den kommende. 22 Alt har han lagt under hans fødder, og han har givet ham som hoved over alle ting til kirken [Ekklésia: Det Hellige fællesskab]; 23 den er hans legeme, fylden af ham, der skaber hele sin fylde af alle.

Ordsprogenes Bog 27.17 (Danish CLV)
17 Jern slibes til med jern,
det ene menneske sliber det andet til.

Matthæusevangeliet 18.18–20 (Danish CLV)
18 Sandelig siger jeg jer: Hvad I binder på jorden, skal være bundet i himlen, og hvad I løser på jorden, skal være løst i himlen. 19 Jeg siger jer også: Alt, hvad to af jer her på jorden bliver enige om at bede om, det skal de få af min himmelske fader. 20 For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem.«

Johannes’ Første Brev 1.5–10 (Danish CLV)
5 Og dette er det budskab, som vi har hørt af ham og bringer videre til jer: Gud er lys, og der er intet mørke i ham. 6 Hvis vi siger, at vi har fællesskab med ham, men vandrer i mørket, lyver vi og gør ikke sandheden. 7 Men hvis vi vandrer i lyset, ligesom han er i lyset, har vi fællesskab med hinanden, og Jesu, hans søns, blod renser os for al synd. 8 Hvis vi siger, at vi ikke har synd, fører vi os selv på vildspor, og sandheden er ikke i os. 9 Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed. 10 Hvis vi siger, at vi ikke har syndet, gør vi ham til en løgner, og hans ord er ikke i os.

Prædikerens Bog 4.9–13 (Danish CLV)
9 Hellere to end én, de får god løn for deres slid. 10 For hvis de falder, kan den ene hjælpe den anden op. Men ve den, der er alene! Hvis han falder, er der ingen anden til at hjælpe ham op. 11 Og når to ligger sammen, kan de holde varmen, men hvordan får man varmen, når man er alene? 12 Den, der er alene, tvinges i knæ, men to kan holde stand.
Tretvundet snor brister ikke så let.
13 Hellere en fattig og vís dreng
end en gammel og tåbelig konge,
som ikke længere forstår
at lade sig advare.

Lukasevangeliet 10.1–3 (Danish CLV)
1 Derefter udpegede Herren tooghalvfjerds andre og sendte dem i forvejen, to og to, til alle de byer og steder, hvor han selv agtede sig hen. 2 Han sagde til dem: »Høsten er stor, men arbejderne få. Bed derfor høstens herre om at sende arbejdere ud til sin høst. 3 Gå! Se, jeg sender jer ud som lam blandt ulve.

Tredje Mosebog 26.7–8 (Danish CLV)
7 I skal forfølge jeres fjender, og foran jer skal de falde for sværdet. 8 Fem af jer skal forfølge hundrede, og hundrede af jer skal forfølge ti tusind, og foran jer skal jeres fjender falde for sværdet.

Peters Første Brev 3.8–9 (Danish CLV)
8 Og til slut: Lev alle i enighed, og vis medfølelse, broderkærlighed, barmhjertighed og ydmyghed. 9 Gengæld ikke ondt med ondt eller skældsord med skældsord, men tværtimod med velsignelse, for I er kaldet til at arve velsignelse.