Åbner i en ny fane

Gud som vores Far

Gud som vores Far

Gud som vores Far

Tre citater fra undervisningen d. 2023-11-01

Gud ønsker ikke kun at være din skaber – Han ønsker at være din far.

At tilgive din far sætter både ham og dig fri og åbner for Guds velsignelse.

u skal vide, du er elsket og ikke føle dig elsket.

Kort beskrivelse af undervisningen

Undervisningen udfolder, hvordan Gud som far både trøster, heler og opdrager i kærlighed, så identiteten som Guds barn bliver levende og bæredygtig. Der opfordres til at tilgive sin jordiske far og give slip på gældslister i hjertet, så Gud kan indtage far-rollen uden filter af skuffelser og bitterhed. Der arbejdes konkret med at lade Guds ord og visdom definere liv, valg og grænser, ikke følelser, præstation eller pres fra mennesker. Helligånden peger på de rum, vi gemmer væk, for at føre ind i frihed, lydighed og et trygt liv tæt på Guds faderhjerte.

Se undervisningen her...

Se undervisningen direkte på YouTube her: https://youtu.be/SkA1iO7n_Qw

NB!! Se bibelversene, som blev brugt, samt en transskribering af hele undervisningen, i bunden af siden!

Vi er afhængige af DIG!!

For at kunne lægge undervisning osv. ud er vi økonomisk afhængig af hjælp!

Da LytTilJesus.dk ikke er en organisation, er gaver ikke fradragsberettigede i sig selv — men du kan støtte gennem “Rescue Team”, som har indsamlingstilladelse og er indberettet til Skat:

Klik her og støt vores arbejde

Kom og vær med til et af vores møder

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.
Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.
Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Wedding seminar

Servicetjek af ægteskabet

Tag med til en inspirerende weekend for ægtepar, hvor I får tid, ro og konkrete redskaber til at styrke jeres ægteskab.
Seminaret er to dage og KUN for ægtepar. Det bygger på kristne værdier med fokus på kærlighed, respekt, ydmyghed og omsorg for hinanden – og selvfølgelig med god forplejning.

I løbet af dagene sætter vi fokus på kommunikation, forventninger, forskelligheder mellem mand og kvinde, konflikthåndtering og hvordan man skaber mere tryghed, nærhed og glæde i ægteskabet. Temaerne omhandler alt fra kommunikation, konflikter, tryghed og fælles værdier til seksualitet.

Vi kommer også ind på taknemmelighed, tilgivelse og konkrete redskaber, som kan styrke hverdagen sammen. Husk travesko – der bliver også plads til at gå en tur.

Undervisningen varetages af Birte og Andreas Slot-Henriksen, som selv snart har været gift i 30 år.
Birte er uddannet i PREP, som er et redskab til at styrke kommunikation og forståelse i parforholdet. Gennem årene har Birte og Andreas hjulpet mange gennem ægteskabsrådgivning og set flere ægtepar blomstre op.

Der er kun plads til MAX. 10 ægtepar, så tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet. Når holdet er booket, er der ikke flere pladser!
Prisen er pr. par og er inkl. mad og forplejning.

Læs mere og tilmeld dig

Fællesskab med nadver (ingen undervisning)

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Denne aften har vi ingen undervisning, men vi har lovsang, nadver og vidnesbyrd hele aftenen.

Vi slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

SøndagsCafé

Et arrangement for hele familien

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Klovborg

Sidste søndag i måneden samles vores lille hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Det er for hele familien... så er sker både noget for børn og voksne...!

I husmenigheden på Stenslyngen ønsker vi enhed omkring Jesus Kristus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Jesus Kristus og Guds ord, Bibelen, er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.
Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.
Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Denne undervisning er kategoriseret indenfor nedenstående emner:
– klik på dem for at se mere relevant undervisning

Vidste du, at du kan høre den nyeste undervisning som podcast på bla. Spotify og AppleMusic?

Klik dig ind og lyt her: https://li.sten.to/lyttiljesus

  • Skriftsteder fra undervisningen om 'Gud som vores Far'

Esajas 40:12-31
12 Hvem andre end Herren kan holde havet i sin hule hånd eller måle himmelhvælvingen mellem sine udspændte fingre? Hvem andre kan samle jordens støv i sine hænder eller veje bjergene på sin vægt? 13 Er der nogen, som kan vejlede Herrens ånd? Hvem kan være hans rådgiver? 14 Har Herren spurgt nogen til råds for at forstå, hvad retfærdighed er? Er der nogen, som har lært ham visdom? 15 Alle jordens folk er for ham som en dråbe i havet, som støvfnug på en vægtskål. Han løfter kystlandene op, som vejede de intet. 16 Alle Libanons skove kunne ikke give brænde nok, og alle landets dyr ville ikke være tilstrækkelige til et brændoffer, der var passende for ham. 17 Alverdens nationer er ubetydelige sammenlignet med hans storhed. 18 Hvem vil I sammenligne Gud med? Hvordan vil I beskrive ham? 19 Kan han repræsenteres af et gudebillede støbt i en form, belagt med guld og med sølvkæder om halsen? 20 Kan man lave en husgud af træ, der aldrig rådner? Kan en dygtig træskærer lave den, så den ikke kan vælte? 21 Ved I ikke, hvem Gud er? Har I ikke forstået det? Har det ikke kunnet ses fra verdens skabelse? 22 Herren troner højt over himmel og jord. I hans øjne er menneskene små som myrer. Han udspændte himmelhvælvingen som en baldakin, universet satte han op som et telt. 23 Han gør jordens stormænd og herskere til intet. 24 De er som planter, der knap når at slå rod og vokse op, før han ånder på dem, så deres livsværk visner, og de fejes bort af vinden. 25 „Hvem vil I sammenligne mig med?” spørger den hellige Gud. „Hvem er min ligemand?” 26 Se op mod himlen! Hvem skabte stjernerne? Som en hærfører, der mønstrer sin hær, holder Herren styr på stjernernes tal. Han kender alle deres navne. Ikke en eneste mangler. Så stor er hans magt. 27 Israel, hvordan kan du sige, at Herren har glemt dig og ikke ænser dine lidelser? 28 Ved du ikke, hvem Gud er? Har du ikke forstået det? Herren er den evige Gud, som har skabt den vide jord. Aldrig bliver han træt eller udmattet. Hans visdom er ufattelig. 29 Han giver den trætte ny kraft og den svage ny styrke. 30 Selv unge mænd kan blive udmattede, selv de stærkeste har en grænse. 31 Men de, der søger hjælp hos Herren, får ny styrke, som ørnen får nye svingfjer. De løber uden at blive trætte, de vandrer uden at blive udmattede.


Matthæusevangeliet 6.9–13
9 Derfor skal I bede således:
Vor Fader, du som er i himlene!
Helliget blive dit navn,*
10 komme dit rige,
ske din vilje
som i himlen således også på jorden;*
11 giv os i dag vort daglige brød,*
12 og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,*
13 og led os ikke ind i fristelse,
men fri os fra det onde.
For dit er Riget og magten og æren i
evighed! Amen.*


Johannes’ Først Brev 3.1–3
1 Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det! Derfor kender verden ikke os, fordi den ikke kender ham. 2 Mine kære, vi er Guds børn nu, og det er endnu ikke åbenbaret, hvad vi skal blive. Vi ved, at når han åbenbares, skal vi blive ligesom han, for vi skal se ham, som han er. 3 Enhver, som har dette håb til ham, renser sig selv, ligesom han er ren.


Johannesevangeliet 14.15–21
15 Elsker I mig, så hold mine bud;* 16 og jeg vil bede Faderen, og han vil give jer en anden talsmand, som skal være hos jer til evig tid:* 17 sandhedens ånd, som verden ikke kan tage imod, fordi den hverken ser eller kender den. I kender den, for den bliver hos jer og skal være i jer.* 18 Jeg vil ikke efterlade jer faderløse; jeg kommer til jer.* 19 Endnu en kort tid, og verden ser mig ikke længere, men I ser mig, for jeg lever, og I skal leve.* 20 Den dag skal I erkende, at jeg er i min fader, og I er i mig og jeg i jer.* 21 Den, der har mine bud og holder dem, han er den, der elsker mig; og den, der elsker mig, skal elskes af min fader; også jeg skal elske ham og give mig til kende for ham.«


‭Hebræerbrevet‬ ‭12:5‭-‬11 BPH
Husk på den formaning, hvor Skriften omtaler jer som Guds børn: „Mit barn, strit ikke imod, når Herren opdrager på dig, tab ikke modet, når han sætter dig i rette. Det er jo dem, han elsker, han opdrager på. Han irettesætter dem, han regner som sine børn.” Hold ud, når I sættes i rette, for det gavner jer. Gud behandler jer som en far, der opdrager sine børn. Kan man forestille sig et barn, der aldrig bliver irettesat? Hvis I ingen opdragelse får, så betyder det, at I slet ikke er hans børn. Vi har alle haft jordiske fædre som irettesatte os, og vi havde respekt for dem. Hvor meget mere skal vi så ikke underordne os vores åndelige Far og få livet fra ham i eje? Vores jordiske fædre har opdraget os i en kort årrække efter bedste evne, men Guds opdragelse er altid til bedste for os, og den sigter på, at vi får del i hans hellighed. Enhver irettesættelse er smertefuld, mens den står på, og bringer ikke umiddelbart glæde. Men på langt sigt bliver de, der tager ved lære af irettesættelsen, i stand til at gøre det rigtige og leve med fred i hjertet.


‭Ordsprogenes Bog‬ ‭3:1‭-‬12‬ ‭BPH‬‬‬‬‬
Glem ikke, hvad jeg fortæller dig, min søn. Tag imod min vejledning og følg den. Så vil du få et langt og rigt liv og opleve mange gode år. Hold fast ved sandhed og troskab, bær dem som et smykke om din hals, skriv dem på dit hjertes tavle. Gør du det, vil du møde velvilje både fra Gud og mennesker. Stol på Herren af hele dit hjerte, følg ikke kun dine egne tanker. Søg Guds vilje i alt, hvad du gør, så vil han lade livet lykkes for dig. Vær ikke selvklog og egenrådig, adlyd Herren og tag afstand fra det onde, det giver sundhed til sjæl og krop, styrke til hele dit legeme. Brug din rigdom til ære for Herren, giv ham det første af hele din indtægt. Så vil han fylde din lade med korn og dine vinbeholdere med vin. Mit barn, strit ikke imod, når Herren opdrager på dig, bliv ikke bitter, når han sætter dig i rette. Det er jo dem, han elsker, han opdrager på, som når en far irettesætter sin elskede søn.


Paulus’ Brev til Romerne 9.20–21
20 Menneske! Hvem er du da, siden du går i rette med Gud? Kan det, der er formet, sige til ham, der formede det: Hvorfor har du lavet mig sådan? 21 Er pottemageren ikke herre over sit ler, så at han af den samme masse kan lave fornemme kar og kar til dagligt brug?


Ordsprogenes Bog 8 (Danish CLV)
1 Hør, visdommen råber,
forstandigheden løfter sin røst.
2 På højderne ved vejen,
ved korsvejene står hun,
3 ved portene, ved indgangen til byen,
i døråbningerne råber hun:
4 Det er jer, mænd, jeg råber til,
min røst lyder til jer, mennesker.
5 I uerfarne, skaf jer kløgt,
I tåber, skaf jer forstand!
6 Lyt, for jeg siger det rette,
fra mine læber kommer retskaffenhed;
7 ja, sandhed forkynder min mund,
mine læber afskyr uretfærdighed;
8 alle min munds ord er retfærdighed,
der er intet listigt eller falsk ved dem;
9 de er alle ligefremme for den forstandige,
rigtige for dem, der har opnået kundskab.
10 Tag imod min belæring frem for sølv,
imod kundskab frem for udsøgt guld,
11 for visdom er bedre end perler,
ingen skatte kan måle sig med den.
12 Jeg, visdommen, besidder kløgt,
jeg har opnået kundskab gennem omtanke.
13 At frygte Herren er at hade det onde,
hovmod, stolthed, ond adfærd
og svigefuld tale hader jeg.
14 Hos mig er der råd og fornuft,
jeg har indsigt, jeg har styrke.
15 Ved mig hersker konger,
og fyrster fastsætter, hvad ret er.
16 Ved mig hersker stormænd,
de fornemme og alle retfærdige dommere.
17 Jeg elsker dem, der elsker mig,
og de, der søger mig, finder mig.
18 Hos mig er der rigdom og ære,
nedarvet velstand og lykke.
19 Frugten af mig er bedre end det reneste guld,
udbyttet af mig er bedre end det udsøgte sølv.
20 Jeg færdes på den retfærdige vej,
på de rette stier,
21 for at give dem, der elsker mig, rigdom i eje,
jeg fylder deres forrådskamre.
22 Som begyndelsen på sine handlinger skabte Herren mig,
som det første af sine værker dengang.
23 Fra evighed er jeg dannet,
fra begyndelsen, før jorden blev til.
24 Jeg blev født, før strømmene var til,
før der var vandrige kilder;
25 da bjergene endnu ikke var sat ned,
forud for højene blev jeg født,
26 førend han skabte landjorden og markerne
og de første støvkorn i verden.
27 Da han grundfæstede himlen, var jeg der allerede,
da han lagde jordens flade fast på urdybet,
28 da han samlede skyerne deroppe,
da han lod urdybets kilder strømme,
29 da han satte en grænse for havet,
så vandet ikke kunne overtræde hans befaling,
da han lagde jordens grundvolde fast,
30 var jeg ved hans side som hans fortrolige;
jeg var til glæde for ham dag efter dag,
jeg dansede foran ham hele tiden,
31 jeg dansede på hans vide jord
og glædede mig over menneskene.
32 Men hør nu på mig, sønner!
Lykkelige de, der holder sig til mine veje.
33 Lyt til belæringen og bliv vise,
lad ikke hånt om den!
34 Lykkeligt det menneske, der hører på mig,
så han dag efter dag våger ved mine døre
og holder vagt ved mine dørstolper.
35 For den, der finder mig, finder livet
og opnår Herrens velbehag.
36 Men den, der går fejl af mig, skader sig selv,
alle, der hader mig, elsker døden.

NB! Nedenstående referat er en automatisk AI genereret tekst fra selve undervisningen. Der kan derfor forekomme fejl i større eller mindre grad!!
Se i stedet hele undervisningen på YouTube!!

  • Referat af undervisningen om 'Gud som vores Far'

– Gud er uendeligt stor og hellig, men ønsker samtidig at være en nærværende far
– Mange kæmper med at kalde Gud “far” pga. sår fra forholdet til deres jordiske far
– Tilgivelse af ens jordiske far åbner for helhed, frihed og en ny nærhed til Gud
– At være Guds barn rummer både kærlighed og opdragelse – Han former os i kærlighed
Andreas Slot-Henriksen underviser her om, hvordan Gud som Far vil hele vores hjerter, genoprette vores identitet og lede os med Helligånden helt tæt på
– Vi må holde op med at please mennesker og i stedet vandre i Guds ord og visdom
– Guds regler er ikke for at begrænse, men for at beskytte og velsigne
– Det handler om at vælge lydighed frem for følelser – og at stole på, at Han ved bedst
– Vi må lægge skam, bitterhed og selvfordømmelse ned og modtage Guds faderkærlighed
– Lad Gud være far i praksis: søg Hans råd, Hans visdom og Hans nærhed hver dag

Gud som vores far er både en enkel sandhed og en kæmpe forvandlingsnøgle. Når billedet af Gud formes af vores sår fra jordiske relationer, begynder vi ofte at trække os, kontrollere, eller føle at vi skal præstere os ind i Hans velbehag. Men her inviteres vi ind i at se Ham, som Han virkelig er: skaberen af alt, den ophøjede, som alligevel vil være din far – ikke som en fjern autoritet, men som den, der tager ansvar, opdrager i kærlighed og aldrig slipper din hånd.

Hvis ordet “far” vækker smerte, skyld eller uro, er der en vej frem: at være ærlig over for Gud om det, der gør ondt, og vælge at tilgive. Ikke nødvendigvis at genskabe et nære menneskeligt forhold, men at give slip på gældslisten i hjertet. En praktisk vej er at skrive alt det, der gjorde ondt, alt det, du følte, du manglede – og så bevidst lægge det over til Jesus, rive gældsbrevet i stykker og erklære frihed. Når bitterhed slipper, får Gud lov at indtage far-rollen i dit hjerte, og nærheden vokser.

At være barn af Gud er ikke kun bløde følelser og varme kram. Det er også opdragelse. En god far sætter rammer, fordi Han kender konsekvenserne, vi ikke ser. Når Gud siger “gå denne vej” eller “lad det dér være”, er det ikke for at knække dig, men for at beskytte dit hjerte, din integritet og dit kald. Han former karakter, sliber kanter og lærer os at stå fast, så kærligheden får tyngde og frugten kan vokse. Kærlighed uden sandhed bliver tynd; sandhed uden kærlighed bliver hård. Guds faderskab er begge dele – altid for dit bedste.

Processen kan spænde fra dyb trøst til klar irettesættelse. Det kan gøre ondt at blive sat i rette, men på den anden side af det ligger fred, ret kurs og et stærkere hjerte. Sagen er: Gud ved bedre. Han ser helheden. Han kender dine veje, dine faldgruber, dine længsler og dine potentialer. Når Han leder, kan vi vælge at bøje os i tro, også når hovedet ikke forstår det. Det er ikke religiøs stivhed – det er barnets tillid til, at faren har overblikket og vil os det godt.

En stor snubletråd er præstations- og sammenligningsfælden. Vi kan begynde at tro, at Gud elsker os mere, hvis vi leverer mere – beder længere, vidner for flere, præsterer højere. Men faderen elsker ikke sit barn, fordi barnet præsterer; Han elsker, fordi barnet er Hans. Kald, ja. Frugt, ja. Lydighed, ja. Men som respons på kærlighed – ikke for at købe den. Når tanker af selvfordømmelse og “aldrig god nok” presser sig på, er det ikke Helligånden, men anklagerens stemme. Sandheden sætter fri: Du er elsket. Punktum.

Det gør også en forskel, hvad der fylder os. Gud sætter grænser, som bevarer os hele – f.eks. omkring påvirkninger, der gør sindet sløvt og hjertet slapt. Han leder ikke for at indskrænke liv, men for at beskytte kærlighedens rum, hvor klarhed, troskab og fred kan trives. Når Hans vej virker stram, så prøv at spørge: Hvilken frugt vil Han fremkalde i mig? Hvad skærmer Han mig imod? Hvorfor mon den grænse er sat?

En nøgle til at vokse som Guds barn er at søge Hans visdom – ikke kun i store åbenlyse valg, men også i det, vi holder skjult. Der, hvor vi skammer os eller ikke plejer at bede; der hvor vi mangler sprog. Gud er far nok til at tale ind i det pinlige og det private. Når du åbner døren dér, vil du opdage, at Han ikke udskammer dig, men vejleder, bærer og former. Han har tid, Han lytter, og Han svarer.

Et andet skridt er at vælge ærefrygt for Guds ord over vores egne meninger. Det er fristende at klippe og klistre i skriften og sige “det kan jeg ikke lige forene med min fornuft”. Men Guds ord er ikke afhængig af vores nikkende accept. Tro går forrest, forståelse følger ofte efter. Når barnet lærer at sige “Du ved bedst, Far”, falder der brikker på plads. Det gør hjertet blødt, så Helligånden kan gøre sit formende arbejde uden, at vi hele tiden tager roret tilbage.

For nogle starter alt dette med at tilgive – far, mor, sig selv – og derefter give Gud lov at definere identitet: Ikke hvem verden siger, du er, ikke hvad fortiden skreg, men hvad Faren siger. Han ser ikke kun på, hvordan du føler dig i dag, men på hvem Han har skabt dig til at være. Når vi læner os ind i det, kan vi opdage, at skammen mister grebet, sammenligning visner, og kærligheden begynder at drive vores valg. Derfra bliver lydighed ikke en pligt, men et privilegie. Vi følger ikke regler – vi følger vores far.

Så hvad er næste skridt? Gå hjem og gør op. Skriv gældsbrevet og riv det i stykker. Bed højt: “Jeg tilgiver.” Del det med et vidne, hvis det hjælper. Bed Gud vise dig de lukkede rum i hjertet – og åbn dem. Tal med Ham om det, du aldrig har sagt højt. Bed om visdom, bed om nærhed. Og når Han kalder dig ud på det, der føles som gyngende grund, så tag Hans hånd. Det er dér, du møder Hans trofasthed i praksis – ikke kun som teologi, men som liv.

Citat fra undervisningen: Du skal vide, du er elsket og ikke føle dig elsket.

Relevante søgeord: Gud som far – faderhjertet – tilgivelse af far – Guds kærlighed – Guds opdragelse – Helligånden som talsmand – identitet i Kristus – barn af Gud – helbredelse af sjælen – frihed fra bitterhed – lydighed i kærlighed – visdom fra Gud – leve i sandhed – bryde skam – vandre i Ånden

ReadTranscription

Klik her for at læse hele transkribtionen af ‘Gud som vores Far’.

Søg efter undervisning her...

Relateret undervisning

Læs hele indholdet af undervisningen 'Gud som vores Far'

Vær opmærksom på, at der kan være afvigelser og fejl, da nedenstående tekst er aflyttet og tilrettet automatisk.

Gud som vores far, det er emnet for i aften. Jeg vil starte et helt andet sted. Jeg vil starte i Esajas kapitel 40 fra vers 12: Hvem andre end Herren kan holde havet i sin hule hånd eller måle himmelen mellem sine udspændte fingre? Hvem andre kan samle jordens støv i sine hænder eller veje bjergene på sin vægt? Er der nogen, som kan vejlede Herrens ånd? Hvem kan være hans rådgiver? Har Herren spurgt nogen til råds for at forstå, hvad retfærdighed er? Er der nogen, som har lært ham visdom?

Alle jordens folk er for ham som en dråbe i havet, som et støv på en vægtskål. Han løfter kystlandet op, som vejede de intet. Alle Libanons skove kunne ikke give brænde nok, og alle landets dyr ville ikke være tilstrækkelige til et brændoffer, der var passende for ham. Alverdens nationer er ubetydelige sammenlignet med hans storhed.

Hvem vil I sammenligne Gud med? Hvordan vil I beskrive ham? Kan han repræsenteres af et gudebillede, støbt i en form, belagt med guld og med cykelkæder om halsen? Kan man lave en husgud af træ, der aldrig rådner? Kan en dygtig træskærer lave den, så den ikke kan vælte?

Ved I ikke, hvem Gud er? Har I ikke forstået det? Har det ikke kunnet ses fra verdens skabelse? Herren troner højt over himmel og jord. I hans øjne er menneskene små som myrer. Han udspændte himmelen som en baldakin, universet satte han op som et telt. Han gør jordens stormænd og herskere til intet, så deres livsværk visner, og de fejes bort af vinden.

Hvem vil I sammenligne mig med, spørger den hellige Gud. Hvem er min ligemand? Se op mod himlen. Hvem skabte stjernerne? Som en hærfører, der mønstrer sin hær, holder Herren styr på stjernernes tal. Han kender alle deres navne, ikke en eneste mangler, så stor er hans magt.

Israel, hvordan kan du sige, at Herren har glemt dig og ikke enser dine lidelser? Ved du ikke, hvem Gud er? Har du ikke forstået det? Herren er den evige Gud, som har skabt den vide jord. Aldrig bliver han træt eller udmattet. Hans visdom er ufattelig. Han giver den trætte ny kraft og den svage ny styrke. Selv unge mænd kan blive udmattede, selv de stærke har en grænse, men de, der søger hjælp hos Herren, får en ny styrke, som ørnen får nye svingfjer. De løber uden at blive trætte. De vandrer uden at blive udmattede.

Wow, amen, det er jo helt vildt. Det er den Gud, vi tjener. Det er bare en beskrivelse af en brøkdel af, hvem han er. Problemet er bare, at når vi læser fremad i Bibelen, vi læser om Gud, vi læser, at Gud vil ønske at være som en far for Israel. Så kommer Jesus, og han begynder at tale om Gud som sin far, og så begynder han sandelig at sige til disciplene, at når I beder, så skal I bede således som i Matthæus 6, 9 til 13: Fader vor, vor far, du som er i himlen, vor far. Han er Gud.

Hvem var det lige, vi læste om? Ham, der er så mægtig, så stor, som endda kender hver eneste stjerne ved navn. Vores tossede forskere har ikke engang fundet ud af, hvor mange der er. Det er blindgyde på blindgyde på blindgyde, men Gud, han kender dem alle sammen med navn. Wow, han ønsker at være din far.

Det kan godt være, det her bliver lidt hårdt for nogle af jer. Det kan også være, at det er helt fint, og så er det godt. Rigtig, rigtig mange har et problem med at kalde Gud deres far, fordi de ikke har et særligt godt forhold til deres far, eller fordi de har oplevet nogle ting med deres far, som gør ondt indeni.

Jeg kunne rigtig godt tænke mig, sætter jeg mig lige ved klaveret, så kunne jeg rigtig godt tænke mig, at I bruger lige et par minutter på at finde ud af, hvad er det helt præcis, der gør ondt indeni, når I tænker på jeres far. Hvor er det, jeres far har svigtet? Hvor er det, det gør ondt inde i? Og det kan godt være, det er lidt hårdt for nogle.

Af jer, men jeg har lidt sådan: Prøv nu lige det her. I skal ikke gøre det her for mig. I skal ikke gøre det for mennesker, men det her, det skal I gøre overfor Gud, for det her, det vil være med til at give jer et helt nyt billede af, hvem Gud han er.

Vi er nødt til at starte med vores jordiske far, hvor det der har gjort ondt, det du er skuffet over, det du har manglet i din barndom fra din far. Prøv lige at tænke det igennem nu. Mange af de ting, som du sikkert er kommet på, nogle af de ting ved din far godt, men nogle af tingene aner han ikke engang, han har gjort forkert, fordi han er et menneske. Nogle af tingene er måske på grund af den opvækst, han havde fået, så han kendte ikke til andet.

Men spørgsmålet er: Det din far har gjort eller manglet at gøre for dig, står det egentlig i vejen for, at du virkelig af hjertet, sådan helt dybt, kan kalde Gud for far? Hvis det gør det, så er det fordi, du ikke har tilgivet din far 100% endnu. Og hvis ikke du har det, så kan du ikke lade Gud komme helt tæt på, og Gud kan ikke få lov til at få den farrolle, som han egentlig har, fordi dit jordiske billede af en far ødelægger det. Fordi dit jordiske billede af en far står i vejen for, at du kan få hans velsignelse.

At tilgive sin far, det betyder ikke, at du skal drikke kaffe med ham og sidde og hygge fra nu af og de næste 15 år, men det betyder, at du sætter dig selv fri fra det, der gør ondt. Du sætter ham fri fra det, der gør ondt. Du begraver det bag dig. Så prøv engang med dine egne ord inde i dit hoved, eller hvis det er for dig selv, eller gå ned bagi og fortæl det overfor Jesus: Jeg tilgiver min far af hele mit hjerte, fordi jeg virkelig vil, fordi jeg ved, det er rigtigt, og fordi jeg ved, det gør, du kan komme til, og jeg gider ikke at holde på noget, som gør, at du ikke kan komme tæt på.

Og hvis du har brug for vidner, så sig til din sidemand: Hey, jeg har bare lige brug for at fortælle dig, at jeg har tilgivet min far. Du skal bare lige vide det. Det kan være, Gud minder dig om, hvis din far stadigvæk lever, at du skal give ham et kram og sige: Far, undskyld jeg har båret nag så mange år. Undskyld jeg har været så bitter på dig for det og det og det. Undskyld jeg aldrig har sagt det. Og undskyld jeg aldrig nogensinde har fået tilgivet dig, men jeg har bare brug for at sige undskyld, fordi jeg har båret nag, og du skal vide, jeg har tilgivet dig, far, og jeg håber, du også kan tilgive mig for det, fordi jeg ønsker ikke at have det sådan.

Jeg ønsker ikke at bære på noget, der gør ondt. Jeg ønsker ikke at bære på bitterhed. Men jeg kan love dig for, at det her, det kan være med til at åbne en ny dimension af, hvem Jesus han er inde i dit liv, hvem Gud er inde i dit liv. Lad nu være med at have ondt af dig selv og tænke: Ah, jeg fortjener bedre. Come on, Jesus døde for dig. Fortjener du bedre end det? Det er der ingen af os, der fortjener, og alligevel så gjorde han det.

Det kan være, det her, det bare er starten på en proces, og det tror jeg, det er for nogle af jer. En proces, der kan være rigtig, rigtig hård. En proces, som er nødvendig. Jeg vil virkelig anbefale jer, hvis I kan mærke herinde, at det gjorde faktisk ondt, det der, så gå hjem, fortsæt med den her proces. Skriv et gældsbrev til din far: Han står i gæld for det her, han tog min glæde der, den skuffede mig der, og så videre og så videre. Og når du har det her gældsbevis, du føler, han skylder dig: Jesus, det her, det har du båret for mig, derfor giver jeg det over til dig nu.

Jeg vil ikke længere have det. Jeg vil ikke eje det. Jeg vil ikke være bitter. Jeg vil ikke være skuffet. Jeg vil ikke være ked af det. Men fra i dag vil jeg ære min far i mit hjerte. Så riv det i stykker eller brænd det.

Vil opleve en forløsning, der siger spar to, hvis du giver lov til det her. Du vil opleve, hvordan Gud han kan få en helt ny dimension. Jesus han siger: Jeg er vejen og sandheden og livet. Ingen kommer til Faderen uden igennem mig. Vi er nødt til at gøre det på hans måde. Vi er nødt til at komme hele vejen på hans måde.

Og det vilde af det hele, det er, vi er så gode til at dele op. Vi har Gud, han er vores far. Vi har Helligånden, som er sønnen – det er Jesus, eller undskyld, vi har Jesus som er sønnen, og vi har Helligånden. Vi er så gode til at dele op, og alligevel så er de ét, og det er helt fantastisk, at de er én og alligevel tre.

Men når vi ser på Gud, så ser vi på vores far. Da jeg bad over Gud: Fortæl mig, hvad er det? Hvad er det, jeg skal sige? Giv mig en ny dimension af det her, lad mig komme dybere ind i en forståelse. Så står der, så fik jeg lov at få Johannesevangeliet 14. Der står der, Jesus han siger: Elsker I mig, så hold mine bud, og jeg vil bede Faderen, og han vil give jer en anden talsmand, som skal være hos jer til evig tid, sandhedens ånd, som verden ikke kan tage imod, fordi den hverken ser eller kender den. I kender den, for den bliver hos jer, skal være i jer.

Så kommer det meget interessante. Jesus har været ved disciplene, så skriver han, eller siger han: Jeg vil ikke efterlade jer faderløse. Jeg kommer til jer. Wow. Jesus han omtaler sig selv som vores herre. Men han siger også, vi skal bede til vores far i himlen, som er Gud. Han fortæller her indirekte, han er Gud, men også at han er vores far. Han er den, der ønsker at tage sig af os. Han siger, han vil sende Helligånden til os. Vi skal ikke være alene. Han ønsker at sende Helligånden. Vi skal ikke være faderløse. Jesus kommer igen. Vi skal ikke være faderløse.

Når du beder til vores Gud, vores skaber, så skal du komme og bede til din far i himlen. Jeg vil æde min gamle hat på, at rigtig mange af jer har set Sporløs. I ved godt det her med, når man ikke kan finde sin biologiske mor og far og sådan noget. Den her længsel, der bliver lagt ind i en, den her dybe længsel er at finde sit ophav, er at finde sin far. Det er den Gud han er. Gud han ønsker, ønsker virkelig, du skal se ham som far. Han ønsker ikke kun at være skaber. Han ønsker ikke kun at være Gud. Han ønsker ikke kun, at Jesus var vores ven, eller Helligånden vores vejleder og rådgiver. Han ønsker, at du skal være hans barn, og han kan få lov at være din far.

Hvorfor? Hvorfor er det, han ønsker, at vi skal være børn af ham? Det giver jo slet ikke mening. Han er universets skaber, vores skaber. Hvorfor vil han være… Paulus, han skriver sit brev til hebræerne, der skriver han: Husk på den formaning, hvor skriften omtaler jer som Guds børn. Mit barn, strid ikke imod, når Herren opdrager på dig. Tab ikke modet, når han sætter dig i rette. Det er jo dem, han elsker, han opdrager på. Han i rette sætter dem, han regner som sine børn. Hold ud, når I sættes i rette, for det gavner jer. Gud behandler jer som en far, der opdrager sine børn.

Kan man forestille sig et barn, der aldrig blev i rettesat? Hvis I ingen opdragelse får, så betyder det, at I slet ikke er hans barn. Vi har alle haft jordiske fædre, som i rettesatte os, og vi havde respekt for dem. Hvor meget mere skal vi så ikke underordne os vores åndelige far og få livet fra ham i eje? Vores jordiske fædre har opdraget os i en kort årrække efter bedste evne, men Guds opdragelse er altid til bedste for os og sigter på, at vi får del i hans hellighed. Enhver irettesættelse er smertefuld, mens den står på, og bringer ikke umiddelbart glæde, men på lang sigt bliver de, der tager ved lære af irettesættelser, at gøre det rigtige og leve med fred i hjertet.

Det er sjovt, som Paulus han

Differentierer her, hvor der står, at vores jordiske fædre har gjort det efter bedste evne. Men Gud opdrager altid til det bedste for os. Det er nemlig ikke bare, fordi man er far af titel, at det betyder, man har evnen til at være far, så man gør det med den evne, man formår som far. Men Gud, han gør det til det bedste, er det bedste, er det bedste, er det bedste. Gud, han kender sandheden. Han ved, hvad der er rigtigt.

Når man står som far og skal opdrage sine børn, vi kan ikke se det overordnede perspektiv. Vi aner ikke, hvilken retning vi skal føre vores børn hen, men Gud, han kender perspektivet. Han kender hvert eneste hjerte, og når vi har valgt ham, wow. Og det, der er vildt, det er, når vi er børn, så er det vores forældres pligt at opdrage os. Men der er rigtig mange børn, der ikke synes, det er særlig sjovt at blive opdraget.

Der er rigtig mange børn, der ikke kan lide at gøre det, de får besked på. Der er rigtig mange børn, der bestemt ikke synes, det er fedt at tømme opvaskemaskinen eller gå tur med hunden eller skal gøre nogle pligter, skal være en del af det, skal sidde ordentligt ved bordet, må ikke sidde med fødderne oppe på bordet, skal vaske sine hænder, når man har været på toilettet, og så videre og så videre. Det er da smadre hammerende træls. Men det første, man gør, når man får børn, det er selvfølgelig, man giver dem en masse kærlighed, man sidder med dem, man kigger på dem, man nusser dem, man danner kontakt, kropslig kontakt med den her lille baby.

Og hvad sker der så bagefter? Så starter de: Jeg gider ikke at have det der. Jeg vil meget hellere noget andet nu. Jeg vil have slikkepind. Du har som forælder en pligt til at opdrage dit barn. Om du er den forælder, der siger: Ved du hvad, skat, du må gerne få en slikkepind, selvom du kun har smagt en lille bitte bitte bid af den her mad, det må du gerne, du må også få fem. Eller du kan også være den forælder, der siger: Ved du hvad, det har du simpelthen ikke godt af. Du kan få en slikkepind måske til kaffen i morgen eller i weekenden, eller hvornår det nu kan være. Du skal ikke have en slikkepind nu, du får den her mad, og det er den, der er, så må du smage på den.

I rettelsen og opdragelsen kan det gøres så forskelligt, fordi som der stod, vi gør det det bedste, vi formår, og vi har alle sammen forskellige ting med i bagagen. Men Gud, han gør det til det bedste, det bedste, er det bedste. Og så kan det være, at vi som forældre giver vores børn dybe, dybe traumer over nogle ting, for eksempel at de skal spise deres mad op, eller hvad det nu kan være, de skal smage på maden, uanset om de kan lide det eller ej. Det kan være, det ligger dybt i dem. Det kan også være, det er fuldstændig ligegyldigt for dig, men vi gør det bedste, vi formår.

Gud, han starter, når troen kommer, når vi vælger at blive døbt, så sker der det, at vi bliver en genfødt kristen. Vi bliver født af vand igennem ånden, eller igennem vandet, dåben, vi bliver født af ånden. Vi bliver genfødte kristne, så starter båndet præcis ligesom et nyfødt barn. Vi kommer helt tæt på Gud. Vi lærer hans hjerteslag at kende. Man kan mærke den her dybe forelskelse, den her: Wow, Jesus, jeg vil bare dig. Hvor er det bare fantastisk. Wow.

Så kommer irettesættelsen, så kommer der, hvor han ønsker at tage dig i skole for at lære dig nogle ting. Gud, han ved, hvad der er bedst for dig. Gud, han elsker dig. Men for at han kan irettesætte dig, og for at han kan opdrage på dig, så er du nødt til at give ham lov, fordi du kan godt som det her lille barn sige: Det gider jeg i hvert fald ikke, fordi jeg kan ikke lide det, det er nemt. Men vil du sige: Okay Gud, jeg ved godt, at det er sundere for mig at spise broccoli end slikkepinde, så nu spiser jeg det her.

Broccoli overført i den verden, hvor Gud er, det kan godt være, at jeg ikke har lyst til, ligesom vi hørte i vidnesbyrd før, at sige til den her kvinde, som var så vred på mig: “Jesus elsker dig helt vildt,” og så ved man, man får et slag over nakken. Hvis nu Gud har talt til dig og sagt: “Gør det.” Det kan være, Gud udmærket godt vidste, hvad det ville resultere i, men hvad gør det næste gang, man så får at vide, at man skal gøre noget, og man har mødt en sur person?

Se, Gud han bruger de her oplevelser til at skærpe os. Det er ikke til, at vi skal gå med frygt og sige: “Ej, sidste gang jeg gjorde det der, det var godt nok ikke rart, og der blev jeg simpelthen råbt af og skreget af, og ej, det gør jeg ikke igen.” Det er ikke det, han ønsker, men han ønsker at rejse dig op, så du bliver hærdet, så dine kanter bliver slebet, og så du pludselig finder ud af, hvor meget frugt det bare er, at du var lydig, når du er et barn af ham og virkelig tør at give afkald på den her jordiske fars billede af, hvad et barn er, og det er du virkelig nødt til.

Og jeg vil sige, hvis du synes, det er svært, så prøv engang at dan dig billedet af, hvordan du kunne tænke dig at være far for dine børn. Og har du børn, og har du kørt en opdragelse igennem og synes, du fejlede og alt muligt andet fedt, så har du en masse erfaring på, hvad du skal gøre anderledes. Så prøv inde i dit hoved at fortælle dig selv: Hvad er en god far? Hvordan opdrager en god far sit barn? Hvis du skulle give dit barn den perfekte opdragelse og kærlighed, hvordan ville du gøre?

Du vil sikkert tænke: “Jeg vil altid have tid til mit barn, når de kommer, altid. Jeg vil aldrig afvise dem. Jeg vil aldrig sige: Vent lige lidt. Jeg vil have tid til dem. Jeg vil gøre sådan, jeg vil gøre sådan. Jeg vil i hvert fald ikke gøre sådan der. Jeg vil gøre sådan der.” Hvis du har det billede inde i dit hoved af en perfekt far, så gang det på 1000 millioner milliarder, så har du, hvem Gud han ønsker at være for dig.

Men spørgsmålet er, om du giver ham lov, fordi ligesom et lille barn kan tænke: “Må jeg godt nok, jeg synes, det er godt nok flovt at gå med min mor eller min far i hånden, når vi er nede og handle. Nu, det har jeg bare ikke lyst til, det er godt nok pinligt. Jeg tror lige, jeg går om bagved en anden reol, så kan min mor eller far gå deromme bagved.” Er det sådan, du har det over for Gud? Fordi det er der mange, der har.

Eller kommer du over den fase, hvor du siger: “Wow, det kan da godt være, at alle de andre kigger og tænker: Nå, der er nok en stor unge, der holder sin far i hånden der, hvad, det er da godt nok underligt.” Det er det da ikke, hvis I elsker hinanden. Er du der, hvor du er i dit liv, fordi verden tænker noget om dig, eller er du der, hvor du er, fordi Gud han tænker noget om dig?

Fordi Gud han er sådan, at hvis du går fra ham, så lader han dig gå. Han lader dig gå. Han holder ikke på dig. Han står med udbredte arme og siger: “Kom ind i min favn. Lad mig elske dig, lad mig være sammen med dig,” men det er dit valg. 100% det er dit valg, og det kan aldrig blive andre end dit valg. Det kan ikke være omverdens valg. Det kan godt være, de har en mening om det, men hvem er det, du lytter til?

Rigtig mange mennesker har den her, at når vi tror på Gud, og når vi vælger at have ham som vores far, så følger der også en forpligtelse med. Det er svært at leve op til alle de krav, der er. Det er svært at leve op til alle de forventninger, der er. Men ser du, det er præcis det samme som med en jordisk far. Langt de fleste sidder med et eller andet issue om: “Jeg fik aldrig gjort min far stolt.” Det kan godt være, han ikke sagde det, men hvad ved du egentlig om det? Ofte så er det en følelse, der bliver plantet herinde, og så kan du gå.

Hele livet igennem og mangle den her anerkendelse fra din far. Skal hilse dig og sige, at sådan er Gud ikke, og du skal ikke gøre dig fortjent til at blive elsket af Gud, fordi du kan aldrig nogensinde gøre dig fortjent til det. Det kan du ikke. Du er ikke god nok i dig selv, jeg er ikke god nok i mig selv, og det er der, Jesus kommer ind i billedet med sin nåde. Wow, fordi han elsker dig.

Så igen, det kan godt være, du ikke lytter til, hvad verden siger, men lytter du så til, hvad Satan han planter inde i dit hoved? Du kan ikke være sammen med Gud, fordi det er ikke godt nok, det du gør. Du går jo ikke på gaden og beder for folk hver eneste dag. Come on. Det er du nødt til at gøre, ellers så er du ikke god nok. Du skal også fortælle mindst 15 personer om dagen, hvem Jesus han er. Hvis ikke du gør det, så kan han ikke bruge dig til noget som helst, du. Du er også nødt til at bede mindst seks timer om dagen, ellers så kan du ikke bruges til noget. Det skal du. Du er også nødt til at få nadver fem gange om dagen.

Lige pludselig så bliver det lovtrup og væk fra ham, begynder vi at vandre i synd. Så kan vi ikke have fællesskab med ham, men når vi har vendt om til ham, så ønsker han virkelig at være sammen med dig. Og alle de tanker, der fortæller dig, at du ikke er god nok, at det du gjorde i din fortid, det er slemt. Come on, du ville da aldrig sende dit eget barn væk, ville du? Hvis det kom tilbage og sagde undskyld, ville du så ikke sige, wow, kom her.

Du er nødt til at vide, at Gud elsker dig. Med andre ord, du skal vide dig elsket og ikke føle dig elsket. Du skal vide, du er elsket og ikke føle dig elsket. Det er en beslutning. Du skal ikke forsøge at være en anden, fordi du vil please din far. Nej, fordi din far han elsker dig som den, han har skabt dig til at være, så du er nødt til at være dig.

Du skal ikke være din nabo. Du skal ikke sammenligne dig med alle mulige andre. Du skal være dig. Du skal komme, som du er, ærligt med alt, hvad du har i bagagen, og alt, hvad du har er godt at byde på. Du skal lægge det hele frem for ham, vær ærlig overfor ham i den, du er.

Alt det, du gør for ham, når du taler om ham, når du fortæller andre om, hvor fantastisk han er, gør du det, fordi så kan du fortælle det til andre og få anerkendelse, eller gør du det, fordi du bare elsker Jesus helt vildt? Hvad er din motivation? Noget af det, der er svært, det her med at være et barn, specielt som barn, det er at anerkende, at mor og far nok har ret. De har nok alligevel ret.

Jeg hørte engang, der var en pige, som røg sig rigtig meget over sin far. Åh, hvor var han dum, og han vidste ingenting, og hun voksede op, og hun blev teenager, og det blev endnu værre med, hvad faren han vidste. Du er simpelthen, du aner ikke en skid, og du bare… Hun er bare virkelig… Så går der en periode, da hun bliver 25 år, så siger hun, det er godt nok enormt klog, du er blevet på så mange eller så få år. Hvad? Fordi fornuften kommer, modenheden kommer ind, ikke i faren, men i pigen.

Og det er den modenhed, Gud han ønsker, du skal tage ejerskab over, hvor du kan se, okay, Gud han har nok ret. Gud han ved nok bedre end mig. Det kan være, der er ting, du ikke forstår. Jeg er ret sikker på, der var nogle ting, du ikke forstod, da du var barn. Du synes, det var rigtig, rigtig mærkeligt, som du overhovedet ikke var enig i, men når du så blev voksen, nå ja, okay, så var det derfor, jeg ikke måtte det der. Og det var derfor, han sagde sådan der til mig, fordi dine forældre, de har et andet overblik. De har en erfaring.

Og Gud han har ikke kun en erfaring. Nej, Gud han har sandheden, og han har overblikket. Så anerkend, at han ved alt, at han har visdommen. Det aller, allerførste skridt. Jeg har hørt alt for mange

Kristne mennesker, som ikke tør at tage det fulde, fordi de… Nej, men jeg forstår altså ikke det der i Bibelen. Det kan jeg altså ikke. Altså, jeg tror på Bibelen, det gør jeg virkelig. Jeg tror virkelig på Bibelen. Altså, det er helt, helt ærligt, det gør jeg virkelig. Men lige den der passage der, det… Det tror jeg ikke helt på, det gør jeg ikke. Og det der, det tror jeg heller ikke på. Og ah, at han gik på vandet, ah, ah. Så må de have sat bundgarnspæle op der i hvert fald, hvis han gik på vandet, da. Det tror jeg da. Du kan ikke sortere i Guds ord, selvom du ikke forstår det. Det er du nødt til at anerkende.

Og det første skridt af at være et fantastisk Guds barn, det er at ære din far. Det er at sige, det kan godt være, at jeg ikke forstår det i mit hoved, men jeg vælger at tro på det, der står i dit ord. Jeg vælger at tro på dine løfter ind i mit liv, uanset om jeg er enig i dem eller ej, uanset hvad. Jeg vælger med min ånd, med min sjæl, med mit liv at være enig, selvom alt i mig råber, det er mærkeligt. Så er du nødt til at anerkende, at Gud kan gøre præcis, som han vil, fordi han er Gud. Gud behøver ikke at spørge dig først, det gør han ikke. Gud behøver ikke at rådføre sig med dig overhovedet, fordi du har ingenting at kunne rådgive Gud med. Du er en skabning, og han er begyndelsen og enden.

Og nogle gange så skal man bare sige, wow Gud, jeg fatter ingenting af det her, men jeg ved, at du er den, der fuldender. Jeg ved, at du er den, der fører mig til dørs. Jeg ved, at når jeg går ud på gyngende grund, så er det der, jeg får lov til at se din herlighed i mit liv. Vi kan sidde et helt liv og være forskrækket og tænke, hvorfor sker der aldrig noget i mit liv? Det er godt nok, synes alle de andre omkring mig, de oplever alt muligt med Gud. De ser både helbredelse og nogen til udfrielse, og jeg kan høre rigtig mange vidnesbyrd, og jeg sidder jo bare her, jeg oplever bare ikke noget som helst.

Det kan godt være, du ikke oplever noget, men ofte så er det fordi, vi ikke træder ud og anerkender. Nej, hvor har jeg hørt mange gange, at man… Grædbjerggaard, bare sådan en ting. Sorry, hvis jeg støder nogen, men bare sådan ting som for eksempel ægteskab. Jamen, vi var da godt nok kristne, og der var godt nok utroskab. Og så gik vi godt nok fra hinanden, og ja, der… Jeg ved godt, jeg kun er fri ved utroskaben. Nu er jeg godt nok blevet gift igen, men jeg føler virkelig, Gud har sagt, at det var den rigtige, jeg skulle have. Gud går ikke imod sit eget ord, det gør han ikke.

Men det at anerkende, det er at anerkende, wow, hold da op, det er det her Guds ord siger, det vil jeg efterleve for at leve rent inden for dig, Gud. Det er bare et enkelt eksempel, men nej, hvor ser man da mange gange i kristne kredse, hvor vores stædighed og vores “det er jeg ikke enig i”, den kommer frem. I don’t care, om du er nok så meget enig eller ej. Ønsker du at adlyde? Ønsker du at elske Jesus? Ønsker du at sætte ham først i alt?

Fordi hvis du sætter ham først i alt, så kan du slet ikke lade være med at adlyde ham, fordi du ved, at han ved, hvad der er rigtigt for dig. Han har jo ikke sat regler op for os for at ødelægge os, for at smadre os. Han er ikke en diktatorisk far, der giver dig en klap i måsen, der har sagt, hvis du ikke opfører dig ordentligt. Nej, han har sat nogle træningslinjer, fordi han ved, hvad der er bedst for dig.

Hvorfor er det, der står, vi ikke må ud og drikke os fulde? Hvorfor? Det giver da ikke mening. Hvornår er det, det meste utroskab sker? Hvornår er det, skænderierne sker? Hvornår er det, hjernen fiser ud, at du laver alt muligt, du fortryder dagen efter? Det er, når du lukker alkohol ind. Der er en grund til, at… Jeg tror ikke, det er tilfældigt, det hedder spiritus. Spirit. Us. Det…

Er sådan det staves? Spiritus. Gud, han ønsker at være en far, som er retfærdig, og det betyder også, at han sætter grænser. Når vi underordner os, de grænser kommer ind i hans visdom, så får vi virkelig hans velsignelse at se ind i vores liv.

Menneske, hvem er du, der siden du går i rette med Gud? Kan det, der er formet, sige til ham, eller sige til ham, der formede det: Hvorfor har du lavet mig sådan? Er pottemageren ikke herre over sit ler, så han af den samme masse kan lave fornemme kar og kar til dagligt brug?

Det her med at anerkende: Hov, du er min far, uanset hvad jeg føler. Det kan være, du føler dig som et brudt kar, men Gud ser dig som den smukkeste vase. Det kan være, du ser dig selv som den smukkeste vase, men Gud ser dig som et brudt kar, fordi du går i rette med Gud.

Det er derfor, vi i ydmyghed kommer virkelig langt ind foran ham. Det at vælge at være barn, det er at vælge at være et barn, som både tager imod hans kærlighed, men også hans irettesættelse. Wow.

Jeg vil lige læse Ordsprogenes Bog kapitel 8. Jeg ved godt, den er en lille bitte smule lang, men hør: Visdommen råber, forstandighed løfter sin røst. Fra højderne ved vejen, ved korsvejen står hun, ved portene, ved indgangen til byen, i døråbningerne råber hun: Det er jer, mænd, jeg råber til, min røst lyder til jer mennesker. I uerfarne, skaf jer kløgt, I tåber, skaf jer forstand.

Lyt, for jeg siger det rette, fra mine læber kommer retskaffenhed. Sandhed forkynder min mund, mine læber afskyr uretfærdighed. Alle mine munds ord er retfærdighed, der er intet slapt eller falsk ved dem. De er alle ligefremme for den forstandige, rigtige for dem, der har opnået kundskab.

Tag imod min belæring frem for sølv, imod kundskab frem for udsøgt guld, for visdom er bedre end perler, ingen skatte kan måle sig med dem. Jeg er visdommen, besidder kløgt, jeg har opnået kundskab gennem omtanke. At frygte Herren er at hade det onde, hovmod, stolthed, ond adfærd og svigefuld tale hader jeg.

Hos mig er der råd og fornuft, jeg har indsigt, jeg har styrke. Ved mig hersker konger, og fyrster fastsætter, hvad der er ret. Ved mig hersker stormænd, de fornemme og alle retfærdige dommere. Jeg elsker dem, der elsker mig, og de, der søger mig, finder mig.

Hos dem er der rigdom og ære, nedarvet velstand og lykke. Frugten af mig er bedre end det reneste guld, udbyttet af mig er bedre end det udsøgte sølv. Jeg færdes på den retfærdige vej, på de rette stier, for at give dem, der elsker mig, rigdom i eje. Jeg fylder deres forrådskamre.

Som begyndelsen på sine handlinger skabte Herren mig som det første af sine værker. Dengang fra evighed er jeg dannet, fra begyndelsen før jorden blev til. Jeg blev født før strømme var til, før der var vandrige i kilder. Da bjergene endnu ikke var sat ned, forud for højene blev jeg født, førend han skabte landjorden og markerne og de første støvkorn i verden.

Han grundfæstede himlen, var jeg der allerede. Da han lagde jordens flade fast på urdybet, da han samlede skyerne deroppe, da han lod urdybets kilder strømme, da han satte en grænse for havet, så vandet ikke kunne overtræde hans befaling, da han lagde jordens grundvold fast, jeg var ved hans side som hans fortrolige. Jeg var til glæde for ham dag efter dag, jeg dansede foran ham hele tiden, jeg dansede på hans vide jord og glædede mig over menneskene.

Men hør nu på mig, sønner, lykkelige er de, der holder sig til mine veje. Lyt til belæring og bliv vise, lad ikke hånt om den. Lykkelig det menneske, der hører på mig, så han dag efter dag vågner ved mine døre og holder vagt ved mine dørstolper. For den, der finder mig, finder livet og opnår Herrens velbehag, men den, der går fejl af mig, skader sig selv. Alle, der hader mig, elsker død. Wow.

Jesus taler i Det Gamle Testamente: Lykkeligt det menneske, der hører på mig. Da jeg var teenager, kom jeg fra et hjem, hvor vi ikke snakkede særlig meget om sådan private ting. Det gjorde vi virkelig ikke, og altså noget der hed kærester og piger, det blev aldrig nævnt, som i aldrig, aldrig nævnt. Sådan noget som det var tabu, vi snakkede ikke om det.

Det betød også, at jeg turde ikke rigtig, eller jeg tænkte ikke på, at jeg skulle komme til Gud og spørge, om han ville give mig en kone, fordi jeg havde jo aldrig snakket med nogen om det. Så jeg gik med en masse frustrationer herinde omkring det der med piger, og vi vendte ikke derhjemme. Så kommer jeg ned i en frikirke på et tidspunkt, hvor jeg var med i en ungegruppe, og så kommer der en ældre kvinde hen til mig og spørger, om hun må bede for mig. Det må du gerne, du må gerne bede for mig.

Og så begynder hun at bede om, at Gud må finde en kone til mig, og jeg var: Tak, fordi hun finder den sødeste kæreste, og hold mund, hold mund, hold mund, hold mund. Jeg kunne slet ikke være i det, jeg kunne overhovedet ikke være i det, det var så pinligt, det var så grænseoverskridende, og hun blev ved, og hun blev ved, og hun blev ved, og hun blev ved. Jeg synes, det tog et kvarter, det tog sikkert 30 sekunder eller sådan noget. Jeg kunne slet ikke være i det, og jeg var koksrød i hovedet bagefter. Tak for i aften, jeg tror, jeg skal hjem. Huha, jeg behandlede min svigersøn på samme måde. Ej, ej. Nå, nok om det.

Men det var så pinligt. Jeg havde lært, der var nogle ting, man ikke snakkede om. Det gjorde også, at jeg havde rigtig svært ved at komme til Gud. Det fede af det hele, det var så, at hende der så blev min kone, uden at nævne navne, begyndte at bede for mig uden at kende mig, men for hendes mand. Fantastisk. Så det, jeg ikke kunne finde ud af, det var hun for, det klarede Gud.

Men mere for at sige, at lad nu være med at gemme ting væk fra Gud. Søg vejledning. Havde jeg nu været vis, altså Gud klarede det her, han var den bedste i det her, wow, men havde man nu været det her vise barn, så havde man turdet komme til sine forældre, hvis de havde været troende, og sagt: Hey, kan du rådgive mig ind i det her? Jeg har fundet den her pige, hvad synes du om det, kan vi bede over det? Men det gjorde jeg ikke.

Jeg søgte hverken min fars anerkendelse, jeg søgte heller ikke Guds anerkendelse, det klarede han så fint alligevel. Det var helt fantastisk. Men mere for at sige, hvis du går med noget herinde, som du aldrig har sat ord på til nogen, men du har svært ved det, så er der måske en årsag til det. Det er måske nogle af de områder, hvor du virkelig skal lade Gud komme til. Det er der, han skal arbejde ind i dit liv. Det er der, du skal give ham lov, fordi tit så kan man lukke tingene ned.

Nu, det her med at finde sig en ægtefælde, det er sådan ret, altså det skal de fleste mennesker, men der er bare nogle ting i ens liv, som man godt kan lægge låg på. Det snakker vi ikke om, og så kører livet bare videre, hvis aldrig det her låg, det bliver rykket af, og du begynder at snakke med din himmelske far omkring de her ting. Måske siger undskyld eller bare beder om hjælp eller visdom ind i det, måske du skal tilgive dig selv for nogle ting, så kan han ikke komme til, og så kan han ikke være den far, der giver dig rådgivning.

Han siger: Min søn, kom og søg visdom hos mig, som vi læste før. Så du er nødt til at lade Gud være din far, du er nødt til at lade ham tage over, du er nødt til at komme med alt det, der er svært, også alt det, der er let. Del dit liv med ham, men vigtigst: Lad ham være far. Gå hjem og arbejde videre med det her, hvis ikke du allerede har gjort det med at få parkeret alt det, der gjorde ondt med din far, så det ikke…

Så det ikke er noget, du jævnligt tager op. Amen. Min far gjorde også, min far sagde også, det er jo fordi, du ikke har tilgivet. Ellers ville du ikke have det mere. Du er nødt til at få gjort op med de her ting, så du ikke lever af din fortid.

Hvad du vælger at gøre fremadrettet, har ikke noget med din far at gøre. Det kan godt have noget at gøre med dine følelser og hvad du synes, du manglede, og alle de her ting at gøre, men det har ikke noget med din far at gøre i dag, hvad du vælger at gøre i morgen. Og der er du nødt til at steppe op og tage et valg. Læg alle de her ting bag dig.

Fordi så vil du opleve, at Gud kan indtage den her plads som far på en helt ny måde, som du måske ikke har oplevet før, og det er bare nødvendigt. Det er virkelig nødvendigt, fordi så er han ikke kun vores skaber, men han er vores trygge far. Hvis han kun, i gåseøjne, var vores skaber, så var det der, vi havde den her vilde ærefrygt, som vi stadigvæk altid skal have, men når vi har Gud som vores far, så må vi også godt komme ind og sige: Hey far, jeg skal fortælle dig noget. Far, jeg har oplevet noget, der er helt vildt. Jeg skal simpelthen…

Jeg kan huske, da min far døde, jeg havde sådan lyst til at ringe til ham. Jeg tog mig selv lige flere gange efter, han var død, og løfte telefonen op, og jeg skulle til at ringe til ham og fortælle ham et eller andet, fordi jeg havde bare sådan lyst til at fortælle ham et eller andet. Jeg kunne ikke, fordi han var død.

Du kan godt fortælle din himmelske far, for han dør aldrig. Han vil altid være der. Og han vil altid se dig som den, du er, ikke som den, du tror, du er, men som det barn, han har skabt dig til at være. Så lad være med at udvikle dig eller lade dig udvikle dig til noget, som du ikke er, til noget, som verden definerer, at du er, men lad dig udvikle til den, din far siger, du er.

Lyt til hans råd, til hans vejledning, til hans visdom. Bliv den, han er. Gør det, han siger, du skal gøre. Elsk ham, vær sammen med ham. Nyd det her far-datter, far-eller-søn, far. Nyd det med din himmelske. Tilgiv, og så tilgiv dig selv for at have været så sur og så vred i så mange år. Go for it.

Luk