Skriftsteder fra undervisningen

Esajas 40:12-31
12 Hvem andre end Herren kan holde havet i sin hule hånd eller måle himmelhvælvingen mellem sine udspændte fingre? Hvem andre kan samle jordens støv i sine hænder eller veje bjergene på sin vægt? 13 Er der nogen, som kan vejlede Herrens ånd? Hvem kan være hans rådgiver? 14 Har Herren spurgt nogen til råds for at forstå, hvad retfærdighed er? Er der nogen, som har lært ham visdom? 15 Alle jordens folk er for ham som en dråbe i havet, som støvfnug på en vægtskål. Han løfter kystlandene op, som vejede de intet. 16 Alle Libanons skove kunne ikke give brænde nok, og alle landets dyr ville ikke være tilstrækkelige til et brændoffer, der var passende for ham. 17 Alverdens nationer er ubetydelige sammenlignet med hans storhed. 18 Hvem vil I sammenligne Gud med? Hvordan vil I beskrive ham? 19 Kan han repræsenteres af et gudebillede støbt i en form, belagt med guld og med sølvkæder om halsen? 20 Kan man lave en husgud af træ, der aldrig rådner? Kan en dygtig træskærer lave den, så den ikke kan vælte? 21 Ved I ikke, hvem Gud er? Har I ikke forstået det? Har det ikke kunnet ses fra verdens skabelse? 22 Herren troner højt over himmel og jord. I hans øjne er menneskene små som myrer. Han udspændte himmelhvælvingen som en baldakin, universet satte han op som et telt. 23 Han gør jordens stormænd og herskere til intet. 24 De er som planter, der knap når at slå rod og vokse op, før han ånder på dem, så deres livsværk visner, og de fejes bort af vinden. 25 „Hvem vil I sammenligne mig med?” spørger den hellige Gud. „Hvem er min ligemand?” 26 Se op mod himlen! Hvem skabte stjernerne? Som en hærfører, der mønstrer sin hær, holder Herren styr på stjernernes tal. Han kender alle deres navne. Ikke en eneste mangler. Så stor er hans magt. 27 Israel, hvordan kan du sige, at Herren har glemt dig og ikke ænser dine lidelser? 28 Ved du ikke, hvem Gud er? Har du ikke forstået det? Herren er den evige Gud, som har skabt den vide jord. Aldrig bliver han træt eller udmattet. Hans visdom er ufattelig. 29 Han giver den trætte ny kraft og den svage ny styrke. 30 Selv unge mænd kan blive udmattede, selv de stærkeste har en grænse. 31 Men de, der søger hjælp hos Herren, får ny styrke, som ørnen får nye svingfjer. De løber uden at blive trætte, de vandrer uden at blive udmattede.

Matthæusevangeliet 6.9–13
9 Derfor skal I bede således:
Vor Fader, du som er i himlene!
Helliget blive dit navn,*
10 komme dit rige,
ske din vilje
som i himlen således også på jorden;*
11 giv os i dag vort daglige brød,*
12 og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,*
13 og led os ikke ind i fristelse,
men fri os fra det onde.
For dit er Riget og magten og æren i
evighed! Amen.*

Johannes’ Først Brev 3.1–3
1 Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det! Derfor kender verden ikke os, fordi den ikke kender ham. 2 Mine kære, vi er Guds børn nu, og det er endnu ikke åbenbaret, hvad vi skal blive. Vi ved, at når han åbenbares, skal vi blive ligesom han, for vi skal se ham, som han er. 3 Enhver, som har dette håb til ham, renser sig selv, ligesom han er ren.

Johannesevangeliet 14.15–21
15 Elsker I mig, så hold mine bud;* 16 og jeg vil bede Faderen, og han vil give jer en anden talsmand, som skal være hos jer til evig tid:* 17 sandhedens ånd, som verden ikke kan tage imod, fordi den hverken ser eller kender den. I kender den, for den bliver hos jer og skal være i jer.* 18 Jeg vil ikke efterlade jer faderløse; jeg kommer til jer.* 19 Endnu en kort tid, og verden ser mig ikke længere, men I ser mig, for jeg lever, og I skal leve.* 20 Den dag skal I erkende, at jeg er i min fader, og I er i mig og jeg i jer.* 21 Den, der har mine bud og holder dem, han er den, der elsker mig; og den, der elsker mig, skal elskes af min fader; også jeg skal elske ham og give mig til kende for ham.«

‭Hebræerbrevet‬ ‭12:5‭-‬11 BPH
[5] Husk på den formaning, hvor Skriften omtaler jer som Guds børn: „Mit barn, strit ikke imod, når Herren opdrager på dig, tab ikke modet, når han sætter dig i rette. [6] Det er jo dem, han elsker, han opdrager på. Han irettesætter dem, han regner som sine børn.” [7] Hold ud, når I sættes i rette, for det gavner jer. Gud behandler jer som en far, der opdrager sine børn. Kan man forestille sig et barn, der aldrig bliver irettesat? [8] Hvis I ingen opdragelse får, så betyder det, at I slet ikke er hans børn. [9] Vi har alle haft jordiske fædre som irettesatte os, og vi havde respekt for dem. Hvor meget mere skal vi så ikke underordne os vores åndelige Far og få livet fra ham i eje? [10] Vores jordiske fædre har opdraget os i en kort årrække efter bedste evne, men Guds opdragelse er altid til bedste for os, og den sigter på, at vi får del i hans hellighed. [11] Enhver irettesættelse er smertefuld, mens den står på, og bringer ikke umiddelbart glæde. Men på langt sigt bliver de, der tager ved lære af irettesættelsen, i stand til at gøre det rigtige og leve med fred i hjertet.

‭Ordsprogenes Bog‬ ‭3:1‭-‬12‬ ‭BPH‬‬‬‬‬
[1] Glem ikke, hvad jeg fortæller dig, min søn. Tag imod min vejledning og følg den. [2] Så vil du få et langt og rigt liv og opleve mange gode år. [3] Hold fast ved sandhed og troskab, bær dem som et smykke om din hals, skriv dem på dit hjertes tavle. [4] Gør du det, vil du møde velvilje både fra Gud og mennesker. [5] Stol på Herren af hele dit hjerte, følg ikke kun dine egne tanker. [6] Søg Guds vilje i alt, hvad du gør, så vil han lade livet lykkes for dig. [7] Vær ikke selvklog og egenrådig, adlyd Herren og tag afstand fra det onde, [8] det giver sundhed til sjæl og krop, styrke til hele dit legeme. [9] Brug din rigdom til ære for Herren, giv ham det første af hele din indtægt. [10] Så vil han fylde din lade med korn og dine vinbeholdere med vin. [11] Mit barn, strit ikke imod, når Herren opdrager på dig, bliv ikke bitter, når han sætter dig i rette. [12] Det er jo dem, han elsker, han opdrager på, som når en far irettesætter sin elskede søn.

Paulus’ Brev til Romerne 9.20–21
20 Menneske! Hvem er du da, siden du går i rette med Gud? Kan det, der er formet, sige til ham, der formede det: Hvorfor har du lavet mig sådan? 21 Er pottemageren ikke herre over sit ler, så at han af den samme masse kan lave fornemme kar og kar til dagligt brug?

Ordsprogenes Bog 8 (Danish CLV)
1 Hør, visdommen råber,
forstandigheden løfter sin røst.
2 På højderne ved vejen,
ved korsvejene står hun,
3 ved portene, ved indgangen til byen,
i døråbningerne råber hun:
4 Det er jer, mænd, jeg råber til,
min røst lyder til jer, mennesker.
5 I uerfarne, skaf jer kløgt,
I tåber, skaf jer forstand!
6 Lyt, for jeg siger det rette,
fra mine læber kommer retskaffenhed;
7 ja, sandhed forkynder min mund,
mine læber afskyr uretfærdighed;
8 alle min munds ord er retfærdighed,
der er intet listigt eller falsk ved dem;
9 de er alle ligefremme for den forstandige,
rigtige for dem, der har opnået kundskab.
10 Tag imod min belæring frem for sølv,
imod kundskab frem for udsøgt guld,
11 for visdom er bedre end perler,
ingen skatte kan måle sig med den.
12 Jeg, visdommen, besidder kløgt,
jeg har opnået kundskab gennem omtanke.
13 At frygte Herren er at hade det onde,
hovmod, stolthed, ond adfærd
og svigefuld tale hader jeg.
14 Hos mig er der råd og fornuft,
jeg har indsigt, jeg har styrke.
15 Ved mig hersker konger,
og fyrster fastsætter, hvad ret er.
16 Ved mig hersker stormænd,
de fornemme og alle retfærdige dommere.
17 Jeg elsker dem, der elsker mig,
og de, der søger mig, finder mig.
18 Hos mig er der rigdom og ære,
nedarvet velstand og lykke.
19 Frugten af mig er bedre end det reneste guld,
udbyttet af mig er bedre end det udsøgte sølv.
20 Jeg færdes på den retfærdige vej,
på de rette stier,
21 for at give dem, der elsker mig, rigdom i eje,
jeg fylder deres forrådskamre.
22 Som begyndelsen på sine handlinger skabte Herren mig,
som det første af sine værker dengang.
23 Fra evighed er jeg dannet,
fra begyndelsen, før jorden blev til.
24 Jeg blev født, før strømmene var til,
før der var vandrige kilder;
25 da bjergene endnu ikke var sat ned,
forud for højene blev jeg født,
26 førend han skabte landjorden og markerne
og de første støvkorn i verden.
27 Da han grundfæstede himlen, var jeg der allerede,
da han lagde jordens flade fast på urdybet,
28 da han samlede skyerne deroppe,
da han lod urdybets kilder strømme,
29 da han satte en grænse for havet,
så vandet ikke kunne overtræde hans befaling,
da han lagde jordens grundvolde fast,
30 var jeg ved hans side som hans fortrolige;
jeg var til glæde for ham dag efter dag,
jeg dansede foran ham hele tiden,
31 jeg dansede på hans vide jord
og glædede mig over menneskene.
32 Men hør nu på mig, sønner!
Lykkelige de, der holder sig til mine veje.
33 Lyt til belæringen og bliv vise,
lad ikke hånt om den!
34 Lykkeligt det menneske, der hører på mig,
så han dag efter dag våger ved mine døre
og holder vagt ved mine dørstolper.
35 For den, der finder mig, finder livet
og opnår Herrens velbehag.
36 Men den, der går fejl af mig, skader sig selv,
alle, der hader mig, elsker døden.