Skriftsteder fra undervisningen

Salmerns Bog 121.1–8
1 Valfartssang.
Jeg løfter mine øjne mod bjergene,
hvorfra kommer min hjælp?
2 Min hjælp kommer fra Herren,
himlens og jordens skaber.
3 Han lader ikke din fod vakle,
han, som bevarer dig, falder ikke i søvn.
4 Han, som bevarer Israel,
falder ikke i søvn, han sover ikke.
5 Herren bevarer dig,
Herren er din skygge
ved din højre side.
6 Om dagen stikker solen dig ikke,
månen ikke om natten.
7 Herren bevare dig mod alt ondt,
han bevare dit liv.
8 Herren bevare din udgang og din indgang
fra nu af og til evig tid.

Paulus’ Første Brev til Korintherne 12.4–11
4 Der er forskel på nådegaver, men Ånden er den samme. 5 Der er forskel på tjenester, men Herren er den samme. 6 Der er forskel på kraftige gerninger, men Gud er den samme, som virker alt i alle.
7 Det, som Ånden åbenbarer, får hver enkelt til fælles gavn. 8 Én får gennem Ånden den gave at meddele visdom, en anden kan ved den samme ånd meddele kundskab. 9 Én får tro ved den samme ånd, en anden nådegaver til at helbrede ved den ene og samme ånd, 10 og igen en anden får kraft til at gøre mægtige gerninger. Én får den gave at tale profetisk, en anden evnen til at bedømme ånder; én får forskellige slags tungetale, en anden evnen til at tolke tungetale. 11 Alt dette virker den ene og samme ånd, der deler ud til hver enkelt, som den selv vil.

Paulus’ Brev til Galaterne 5.19–26
19 Kødets gerninger er velkendte: utugt, urenhed, udsvævelse, 20 afgudsdyrkelse, trolddom, fjendskaber, kiv, misundelse, hidsighed, selviskhed, splid, kliker, 21 nid, drukkenskab, svir og mere af samme slags. Jeg siger jer på forhånd, som jeg før har sagt, at de, der giver sig af med den slags, ikke skal arve Guds rige.
22 Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, 23 mildhed og selvbeherskelse. Alt dette er loven ikke imod! 24 De, som hører Kristus Jesus til, har korsfæstet kødet sammen med lidenskaberne og begæringerne. 25 Lever vi i Ånden, skal vi også vandre i Ånden. 26 Lad os ikke bilde os noget ind, lad os ikke tirre og misunde hinanden.

Paulus’ Første Brev til Korintherne 13.4–7
4 Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. 5 Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. 6 Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. 7 Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.

Josvabogen 6.1–20
1 Jeriko var lukket og låst for israelitterne; ingen kunne gå ud eller komme ind. 2 Men Herren sagde til Josva: »Se, jeg giver Jeriko og dens konge i din hånd. 3 Nu skal alle I krigere i seks dage gå rundt om byen én gang om dagen. 4 Syv præster skal bære syv vædderhorn foran arken. Men den syvende dag skal I gå rundt om byen syv gange, og præsterne skal støde i hornene. 5 Når vædderhornets lange tone lyder, og I hører lyden fra hornet, skal hele folket udstøde et kampråb så højt, at byens mur falder sammen, og folket kan gå lige ind.«
6 Josva, Nuns søn, kaldte præsterne til sig og sagde til dem: »Løft pagtens ark op; syv præster skal bære syv vædderhorn foran Herrens ark.« 7 Til folket sagde han: »Gå så rundt om byen! De våbenføre skal gå foran Herrens ark.«
8 Da Josva havde talt til folket, gik de syv præster, der bar de syv vædderhorn foran Herren, frem og stødte i hornene, mens Herrens pagts ark fulgte efter dem; 9 de våbenføre gik foran præsterne, der stødte i hornene, og bagtroppen fulgte efter arken, mens der blev stødt i hornene. 10 Og Josva gav folket denne befaling: »I må ikke udstøde kampråb eller give lyd fra jer. Der må ikke lyde et ord, før den dag jeg giver jer ordre til at udstøde kampråbet; så skal I råbe!« 11 Så lod han Herrens ark føre rundt om byen én gang. Derpå gik de tilbage til lejren og overnattede der.
12 Tidligt næste morgen stod Josva op, og præsterne løftede Herrens ark op, 13 og de syv præster, der bar de syv vædderhorn foran Herrens ark, stødte i hornene, mens de gik; de våbenføre gik foran dem, og bagtroppen fulgte efter Herrens ark, mens der blev stødt i hornene. 14 De gik så én gang rundt om byen den anden dag og vendte tilbage til lejren. Det gjorde de seks dage.
15 Den syvende dag, da det blev lyst, gik de rundt om byen på samme måde som før, syv gange; det var kun den dag, de gik syv gange rundt om byen. 16 Den syvende gang stødte præsterne i hornene, og Josva sagde til folket: »Udstød kampråbet! Herren har givet jer byen! 17 Der skal lægges band på byen; den og alt, hvad der er i den, skal tilhøre Herren. Kun skøgen Rahab og alle, der er i huset hos hende, skal blive i live, fordi hun skjulte de mænd, vi sendte ud. 18 Men hold jer fra det, der er lagt band på, så I ikke kommer til at begære det og tager noget af det, der er lagt band på, så I bringer bandet over Israels lejr og styrter Israel i ulykke. 19 Alt sølv og guld og ting af bronze og jern skal helliges Herren. Det skal bringes til Herrens skatkammer.«
20 Folket udstødte kampråbet, da der blev stødt i hornene. Da folket hørte lyden fra hornene, udstødte de et kampråb så højt, at muren faldt sammen, og de kunne gå lige ind i byen og indtage den.

Apostlenes Gerninger 16.16–18
16 Og det skete, da vi var på vej ud til bedehuset, at vi mødte en pige, som havde en spådomsånd; hun skaffede sine herrer store indtægter ved at spå. 17 Hun fulgte efter Paulus og os, mens hun råbte: »De mennesker er den højeste Guds tjenere, de forkynder jer vejen til frelse.« 18 Det gjorde hun mange dage i træk. Så blev Paulus vred, han vendte sig om og sagde til ånden: »I Jesu Kristi navn byder jeg dig at forlade hende!« Og ånden forlod hende øjeblikkelig.

Paulus’ Første Brev til Korintherne 14.1
1 Jag efter kærligheden, og stræb efter åndsgaverne, men især efter at tale profetisk