Andreas Slot-Henriksen underviser underviser d. 20. januar 2021 om forskellen på den gamle pagt i Bibelen og den nye pagt.
Der tages også hul på emner som “må vi spise svinekød”, “skal vi betale tiende”, “skal man omskæres” etc.

Skriftsteder fra undervisningen

De ti Bud – 2. Mosebog 20 – GRUNDLOVEN!

1. Du må ikke have andre guder end Gud
2. Du må ikke dyrke idoler eller bøje dig for statuer
3. Du må ikke vanære Guds navn (bande eller misbruge Guds navn)
4. Du skal overholde hviledagen
5. Du skal ære din far og din mor, for at du må få et langt liv på den jord
6. Du må ikke slå ihjel
7. Du må ikke være utro
8. Du må ikke stjæle
9. Du må ikke lyve
10. Du må ikke begære andres hus eller kone etc.

2. Mosebog 20:1-2
Gud talte alle disse ord: 2 »Jeg er Herren din Gud, som førte dig ud af Egypten, af trællehuset.
3 Du må ikke have andre guder end mig.
4 Du må ikke lave dig noget gudebillede i form af noget som helst oppe i himlen eller nede på jorden eller i vandet under jorden. 5 Du må ikke tilbede dem og dyrke dem, for jeg, Herren din Gud, er en lidenskabelig Gud. Jeg straffer fædres skyld på børn, børnebørn og oldebørn af dem, der hader mig;* 6 men dem, der elsker mig og holder mine befalinger, vil jeg vise godhed i tusind slægtled.
7 Du må ikke bruge Herren din Guds navn til løgn, for Herren vil aldrig lade den ustraffet, der bruger hans navn til løgn.
8 Husk sabbatsdagen og hold den hellig. 9 I seks dage må du arbejde og gøre alt, hvad du skal; 10 men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud. Da må du ikke gøre noget som helst arbejde, hverken du selv eller din søn eller datter, din træl eller trælkvinde eller dine husdyr, og heller ikke den fremmede i dine byer. 11 For på seks dage skabte Herren himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer, men på den syvende dag hvilede han. Derfor har Herren velsignet sabbatsdagen og helliget den.
12 Ær din far og din mor, for at du må få et langt liv på den jord, Herren din Gud vil give dig.
13 Du må ikke begå drab.
14 Du må ikke bryde et ægteskab.
15 Du må ikke stjæle.
16 Du må ikke vidne falsk mod din næste.
17 Du må ikke begære din næstes hus. Du må ikke begære din næstes hustru, hans træl eller trælkvinde, hans okse eller æsel eller noget som helst af din næstes ejendom.«

Johannes 1:17
for loven blev givet ved Moses, nåden og sandheden kom ved Jesus Kristus.

Romerne 10:5
5 Om den retfærdighed, som kommer af loven, skriver Moses: »Det menneske, der holder budene, skal leve ved dem.«

Jakob 2:10
Den, som ellers overholder hele loven, men fejler blot på ét punkt, er blevet skyldig i dem alle.

Johannes 7:19
Har Moses ikke givet jer loven? Og dog er der ingen af jer, der holder loven. Hvorfor vil I slå mig ihjel?«

Hebræerne 9:19-22
19 For da Moses havde læst alle budene i loven for hele folket, tog han blodet af kalvene og bukkene tillige med vand og skarlagenrød uld og isop og stænkede det både på bogen og på hele folket, 20 idet han sagde: »Dette er pagtens blod, den pagt, Gud har sluttet med jer.« 21 Og på samme måde stænkede han også blod på Åbenbaringsteltet og alle karrene, som bruges ved gudstjenesten.* 22 Ja, efter loven bliver næsten alt renset med blod, og der finder ingen tilgivelse sted, uden at der udgydes blod.

Hebræerne 10:1-4
For da loven kun indeholder en skygge af de kommende goder og ikke selve tingenes skikkelse, kan den aldrig ved hjælp af de gentagne, årlige ofre, som man vedvarende frembærer, føre dem, der kommer med dem, til målet. 2 Ville man ellers ikke være hørt op med at frembære ofre, når de, der dyrker Gud, ikke er sig nogen synd bevidst, eftersom de én gang er blevet renset? 3 Men i ofringerne ligger en årlig påmindelse om synder; 4 for blod af tyre og bukke kan umuligt tage synder bort.

1 – Omskærelse

Galaterne 5: 2-4
2 Se, jeg, Paulus, siger jer, at hvis I lader jer omskære, vil Kristus intet gavne jer. 3 Jeg vidner igen, at enhver, som lader sig omskære, er forpligtet til at holde hele loven. 4 I er afskåret fra Kristus, I der søger at blive retfærdige ved loven. I er faldet ud af nåden.

2 – Loven er for Jøderne

Hebræerne 7:11-13
11 Hvis nu målet kunne nås gennem det levitiske præstedømme – og på grundlag af det fik folket (Jøderne) sin lov – hvorfor måtte der så komme en anden, der er præst på Melkisedeks vis, og tales om en, der ikke er præst som Aron? 12 Når der sker en forandring med præstedømmet, sker der nødvendigvis også en forandring af loven. 13 For han, der her er tale om, tilhører en anden stamme, hvorfra ingen har gjort tjeneste ved alteret.

3 – Kvinderne bliver urene under menstruation.

4 – Blod-ofringer for at for soning

5 – Du bli’r retfærdiggjort ved lovgerninger.

Romerne 3:19-20
Og vi ved, at alt, hvad loven siger, taler den til dem, der er under loven, for at hver mund skal lukkes og hele verden stå strafskyldig over for Gud. 20 For af lovgerninger bliver intet menneske retfærdigt over for ham; det, der kommer ved loven, er jo syndserkendelse.

Galaterne 3:8-33
8 Og da Skriften forudså, at det er af tro, Gud erklærer folkeslagene retfærdige, fik Abraham på forhånd det evangelium forkyndt: »I dig skal alle folkeslagene velsignes.« 9 Derfor velsignes de, som har troen, sammen med den troende Abraham. 10 For alle de, som har lovgerninger, er under forbandelse, for der står skrevet: »Forbandet være enhver, som ikke bliver ved alt det, som står skrevet i lovbogen, og følger det.« 11 Men at ingen bliver retfærdig for Gud ved loven, er klart; for »den retfærdige skal leve af tro«.

Romerne 7:1
Ved I ikke, brødre – jeg taler jo til mennesker, der kender loven – at loven kun er herre over et menneske, så længe det lever?

Galaterne 3:23-29
23 Før troen kom, blev vi bevogtet under loven og spærret inde, indtil troen skulle åbenbares, 24 så at loven var vores opdrager, indtil Kristus kom, for at vi kunne blive gjort retfærdige af tro. 25 Men efter at troen er kommet, er vi ikke længere under en opdrager. 26 For I er alle Guds børn ved troen, i Kristus Jesus. 27 Alle I, der er døbt til Kristus, har jo iklædt jer Kristus.* 28 Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus,* 29 og hører I Kristus til, er I også Abrahams afkom, arvinger i kraft af Guds løfte.

Efeserne 2:8-10
For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. 9 Det skyldes ikke gerninger, for at ingen skal have noget at være stolt af.* 10 For hans værk er vi, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i.

Sabbat

Hebrews 4:8–11
8 For hvis Josva havde ført dem ind til hvilen, ville Gud ikke senere have talt om en anden dag.  9 Altså venter der Guds folk en sabbatshvile. 10 For den, der er kommet ind til hans hvile, har også selv fået hvile efter sine gerninger, ligesom Gud efter sine. 11 Lad os altså være ivrige efter at komme ind til den hvile, for at ingen skal falde på grund af en tilsvarende ulydighed.

Matthæus 12:1-8
På den tid kom Jesus på en sabbat forbi nogle kornmarker. Hans disciple blev sultne og begyndte at plukke aks og spise. 2 Da farisæerne så det, sagde de til ham: »Se, dine disciple gør noget, som det ikke er tilladt at gøre på en sabbat.« 3 Men han sagde til dem: »Har I ikke læst, hvad David gjorde, da han og hans mænd blev sultne, 4 hvordan han gik ind i Guds hus og de spiste af skuebrødene, som det hverken var ham eller hans mænd, men kun præsterne tilladt at spise? 5 Eller har I ikke læst i loven, at præsterne på selve sabbatten krænker sabbatten i templet og det uden at pådrage sig skyld? 6 Men jeg siger jer: Her er noget større end templet! 7 Havde I fattet, hvad det betyder: ›Barmhjertighed ønsker jeg, ikke slagtoffer,‹ havde I ikke fordømt de uskyldige. 8 For Menneskesønnen er herre over sabbatten.«

Romans 14:1–6 – Sabbat OG svinekød
Den, der er svag i troen, skal I tage imod uden at sætte jer til doms over hans meninger 2 Den enes tro tillader ham at spise hvad som helst, den svage spiser kun grønsager. 3 Den, der spiser, må ikke foragte den, der ikke spiser, og den, der ikke spiser, må ikke dømme den, der spiser; Gud har jo taget imod ham. 4 Hvem er du, som dømmer en andens tjener? Det er en sag for hans egen herre, om han står eller falder; og han bliver stående, for Herren har magt til at holde ham oppe. 5 Én regner den ene dag for vigtigere end andre dage, en anden regner alle dage for lige vigtige. Enhver skal stå fast ved sin overbevisning. 6 Den, der lægger vægt på, hvad det er for en dag, gør det for Herren. Den, der spiser, gør det for Herren; han siger jo Gud tak. Og den, der ikke spiser, gør det for Herren og siger også Gud tak.

Svinekød

Markus 7:14-23 – Farisærende ser Jesus’ disciple spise uden at vaske hænder
14 Og han kaldte atter skaren til sig og sagde: »Hør mig, alle sammen, og forstå: 15 Der er intet, som kommer ind i et menneske udefra, der kan gøre det urent, men det er det, som kommer ud af et menneske, der gør et menneske urent. 16 Har nogen ører at høre med, skal han høre!«
17 Da han var kommet inden døre, væk fra skaren, spurgte hans disciple ham om lignelsen. 18 Og han sagde til dem: »Så er da også I uforstandige? Fatter I ikke, at alt det, som kommer ind i et menneske udefra, ikke kan gøre det urent? 19 For det kommer ikke ind i hjertet, men ned i maven, og det kommer ud igen.« Dermed erklærede han al slags mad for ren. 20 Og han sagde: »Det er det, som kommer ud af et menneske, der gør et menneske urent. 21 For indefra, fra menneskenes hjerte, kommer de onde tanker, utugt, tyveri, mord, 22 ægteskabsbrud, griskhed, ondskab, svig, umådehold, misundelse, bespottelse, hovmod, tåbelighed. 23 Alt dette onde kommer indefra og gør et menneske urent.«

Apostlenes Gerninger 10:9-16
Den næste dag, da de var undervejs og nærmede sig byen, gik Peter ved den sjette time op på taget for at bede. 10 Da blev han sulten og ville have noget at spise. Mens man tilberedte det, faldt han i henrykkelse, 11 og han så himlen åben og noget komme ned, som lignede en stor dug, der ved de fire hjørner blev sænket ned på jorden. 12 I den var der alle slags af jordens firbenede dyr og krybdyr og af himlens fugle. 13 Og en røst lød til ham: »Rejs dig, Peter, slagt og spis!« 14 Men Peter svarede: »Ikke tale om, Herre, for jeg har aldrig spist noget som helst vanhelligt og urent.« 15 Så lød røsten igen til ham, for anden gang: »Hvad Gud har erklæret for rent, må du ikke kalde vanhelligt.« 16 Dette skete tre gange, og straks efter blev det hele taget op til himlen.

1 Korintherne 10:25–27
25 Alt, hvad der sælges på kødtorvet, kan I spise med god samvittighed uden at undersøge, om det er offerkød. 26 For jorden med alt, hvad den rummer, tilhører Herren. 27 Hvis I bliver indbudt af ikke-troende, og I siger ja, kan I med god samvittighed spise alt, hvad der sættes på bordet, uden at undersøge, hvad det er.

1. Timotheus 4.1–5
1 Men Ånden siger udtrykkeligt, at i de sidste tider skal nogle falde fra troen, fordi de lytter til vildledende ånder og dæmoners lærdomme, 2 som udbredes ved løgnagtige læreres hykleri, folk der er brændemærket i deres samvittighed. 3 De forbyder ægteskab og kræver, at man holder sig fra føde, som Gud har skabt til at modtages med tak af dem, der tror og har erkendt sandheden. 4 For alt, hvad Gud har skabt, er godt og skal ikke forkastes, når man tager imod det med tak; 5 for det helliges ved Guds ord og ved bøn.

Øvrige skriftsteder:
1 Tim. 4:1-17
Matt 15:10-20
Rom 14:14-18
Gal 5:2-5
Kol. 2:20-33

10ende

4. Mosebog 18.21–28
21 Levitterne giver jeg al tiende i Israel som arvelod, til gengæld for det arbejde, de udfører i Åbenbaringsteltet, 22 så israelitterne ikke mere skal komme Åbenbaringsteltet nær og pådrage sig skyld og dø. 23 Levitterne skal udføre arbejdet i Åbenbaringsteltet, og de skal have ansvaret for det. Det skal være en eviggyldig ordning for jer, slægt efter slægt. Blandt israelitterne skal de ikke have arvelod. 24 For den tiende, israelitterne yder Herren som afgift, giver jeg levitterne som arvelod; derfor har jeg sagt til dem, at de ikke skal have arvelod blandt israelitterne.« 25 Herren talte til Moses og sagde: 26 »Du skal tale til levitterne og sige til dem: Når I fra israelitterne modtager den tiende, som jeg har tildelt jer som jeres arvelod fra dem, så skal I som afgift til Herren yde en tiendedel af tienden. 27 Det skal regnes som jeres afgift, som var det kornet fra tærskepladsen og udbyttet fra vinpersen. 28 På den måde yder også I afgift til Herren af al den tiende, I modtager fra israelitterne, og heraf skal I give den afgift, der tilkommer Herren, til præsten Aron.

Tildække hovedet når kvinder beder

1. Korintherne 11.3–16
3 Men jeg vil have, at I skal vide, at Kristus er hver mands hoved, manden er kvindens hoved, og Kristi hoved er Gud. 4 Enhver mand, der beder eller taler profetisk med noget på hovedet, bringer skam over sit hoved. 5 Men enhver kvinde, der beder eller taler profetisk med utildækket hoved, bringer skam over sit hoved; hun kunne lige så godt have raget håret af. 6 Ja, for hvis en kvinde ikke tildækker sit hoved, kan hun lige så godt lade sig klippe. Men da det nu regnes for en skam, når en kvindes hår er klippet, eller hendes hoved er raget, skal hun have hovedet tildækket. 7 Men en mand behøver ikke at have noget på hovedet, for han er Guds billede og afglans. Men kvinden er mandens afglans. 8 For manden kom ikke fra kvinden, men kvinden fra manden, 9 og manden blev ikke skabt for kvindens skyld, men kvinden for mandens skyld. 10 Derfor må kvinden af hensyn til englene have noget på hovedet som tegn på myndighed. 11 Dog, i Herren er kvinden intet uden manden og manden intet uden kvinden; 12 for ligesom kvinden kom fra manden, bliver manden til ved kvinden; men alt er fra Gud. 13 Døm selv! Sømmer det sig, at en kvinde beder til Gud med utildækket hoved? 14 Lærer ikke naturen selv, at det er vanærende for en mand at have langt hår, 15 mens det er ærefuldt for en kvinde at have langt hår? Hun har jo fået håret som et slør. 16 Der er måske nogen, som har lyst til at strides om dette; men vi har ingen sådan skik, og Guds menigheder heller ikke.

— — — — — — — —- — — —- — — —- — — —- — — —- — — —- — — —

Hebræerne 10:8–18 – Jesus er det ENE offer én gang for alle
8 Mens han først siger: »Slagtoffer og afgrødeoffer, brændoffer og syndoffer ville du ikke have, og du ønskede dem ikke« – og det er dem, der frembæres som ofre ifølge loven – 9 så fortsætter han: »Se, jeg er kommet for at gøre din vilje.« Han ophæver altså det første for at sætte det andet i kraft, 10 og efter hans vilje er vi blevet helliget, ved at Jesu Kristi legeme er blevet ofret én gang for alle.
11 Enhver anden præst står dag efter dag og forretter tjeneste og frembærer regelmæssigt de samme ofre, som alligevel aldrig kan fjerne synder, 12 men denne præst har frembåret ét eneste, eviggyldigt offer for synder og derefter taget sæde ved Guds højre hånd, 13 hvor han kun venter på, at hans fjender skal blive lagt som en skammel for hans fødder. 14 For ved ét eneste offer har han for altid ført dem, han helliger, til målet.
15 Det bevidner Helligånden også for os; for efter at have sagt: 16 »Men sådan er den pagt, jeg vil slutte med dem, når de dage kommer, siger Herren: Jeg lægger mine love i deres hjerte og skriver dem i deres indre.* 17 Jeg husker ikke længere på deres synd og på deres lovbrud.« 18 Men når synden er tilgivet, er der ikke længere brug for syndoffer.