At være homoseksuel, er jo bare at elske et andet menneske af samme køn med en erotisk kærlighed… Og da Gud jo er kærlighed, kan det da ikke være forkert at elske et andet menneske erotisk, bare fordi det er et menneske af samme køn, som en selv…?
Lad mig provokere lidt og give dig nogle andre spørgsmål at tænke over. Er det egentlig moralsk forkert at have sex med sine søskende? Eller er det moralsk forkert at have sex med sine svigerforældre? …eller er det moralsk forkert at være i et ægteskab og så have sex med naboen? Hvorfor? ….eller hvorfor ikke?…. Hvis nu begge dele bliver gjort i ægte kærlighed… Er det så ikke okay? Hvor går grænsen? Og hvem sætter grænsen? Er det dig, der sætter grænsen? Eller er det samfundet? Eller er det Gud, der sætter grænsen..?
Vi har alle forskellige holdninger. Nogle vi sige, det er okay at have et forhold til sine søskende rent seksuelt, hvis det er i ægte kærlighed, mens andre vil sige, at det er direkte væmmeligt, fordi det er unaturligt. Ligeledes læste jeg for flere år siden et indlæg skrevet af en 14-årig dreng. Han skrev anonymt til en brevkasse, at han havde et seksuelt forhold til sin mor. Det var godt nok moderen der havde startet det, men både drengen og moderen nød det ret meget, og drengen havde ikke lyst til at slippe det igen… Nu havde han i skolen fundet ud af, det var unaturligt og faktisk ulovligt… men var det egentlig okay, når nu de begge nød det og gjorde det i ægte kærlighed til hinanden? Ja, det var imod dansk lovgivning, men var det etisk og/eller Bibelsk okay, når det var frivilligt og gjort i kærlighed?
Eller… lad os vende bøtten på hovedet… Hvem bestemmer hvad der etisk er ret eller forkert? For ikke SÅ mange år siden, så danskere LGBT+ som noget skidt og noget snavs, men nu er det blevet totalt legalt, og folketinget støtter endda op om det. Så lad os gå et skridt videre, for i Tyrkiet, er det tilladt med barnebrude på 10-12 år. Det er også tilladt at voldtage en kvinde, såfremt man efterfølgende gifter sig med hende (selvom det er imod hendes vilje). Synes du, det er okay?? Hvis ikke – så husk igen spørgsmålet: Hvem er den øverste til at bestemme, hvad der er ret eller forkert? Er det dig? Er det et lands regering? Er det Gud? Og hvor kommer etik, samvittighed og moral overhovedet fra?
Når Gud har sat en lov om, hvad der i Hans øjne er forkert eller ej, er det dén lov, der er gældende – uanset hvad vi som mennesker mener… og så bestemmer vi jo egentlig også selv, om vi vil følge Guds love eller ej, for hvis man alligevel ikke ønsker at følge Jesus Kristus med sin tro og sine handlinger, kan det være totalt ligegyldigt, hvad vi gør her i livet, så længe vi følger landets love og regler… Problemet er bare, at det ikke giver os det evige liv i Himlen, når vi fravælge en aktiv tro på Jesus.
Lad mig lige citere, hvad ”Bibelen på Hverdagsdansk” siger om homoseksualitet. Det står bla. omtalt i det Gamle Testamente, men jeg har valgt kun at bringe de her tre citater fra Det Nye Testamente.
Romerbrevet kapitel 1, vers 24-27
Derfor har Gud ladet dem følge deres egne lyster, selvom de ødelægger sig selv gennem de skamløse ting, de gør med hinanden. De vil hellere tro på en løgn end på sandheden om Gud, og de tilbeder det skabte i stedet for Skaberen, som fortjener evig tilbedelse. Derfor har Gud ladet dem følge deres skamløse lyster. Kvinder har imod naturens orden et seksuelt forhold til andre kvinder i stedet for til mænd. På samme måde har mænd et forhold til andre mænd, og på den måde tilfredsstiller de deres lyster. Men resultatet af deres fejltagelse rammer dem selv.
1. Korinterbrev kapitel 6, vers 9-11
Ved I ikke, at de, der lever i oprør mod Gud, ikke får del i Guds rige? Pas på, at I ikke bedrager jer selv! Mennesker, der lever i seksuel synd, utroskab eller afgudsdyrkelse, vil ikke få del i Guds rige. Det samme gælder mænd, som praktiserer homoseksualitet, og det gælder tyveknægte, griske mennesker, drankere, svindlere og dem, der nedgør andre. Den form for levevis har nogle af jer haft, men nu er I blevet renset fra jeres synder. I er frikendte på grund af det, som Herren Jesus Kristus og Guds Ånd har gjort for jer, og I er nu indviet til at tjene Gud.
1. Timoteusbrev kapitel 1, vers 8-11.
En lov er en god ting, hvis man altså bruger den rigtigt og forstår, at den ikke er til for dem, der gør det rigtige i forvejen, men for dem, der er lovløse og oprørske. Loven finder anvendelse over for de gudløse og respektløse syndere, dem, der ikke er kommet til tro, og folk, der gør vold mod forældre og begår mord, folk, der lever i seksuel synd, praktiserer homoseksualitet eller er slavehandlere, folk, der lyver og afgiver falsk forklaring eller på anden måde handler i modstrid med den sunde lære. Den sunde lære finder vi i det herlige budskab om Kristus, som vores vidunderlige Gud har betroet mig at forkynde.
Det bør være ret klart for enhver, ud fra ovenstående, at Bibelen bestemt ikke velsigner homoseksualitet (Bemærk!! Der er ikke tale om det homoseksuelle menneske, men om handlingen, at være homoseksuel). Faktisk bliver det i Bibelen betragtet på lige vilkår med voldsmænd, løgnere, mordere og slavehandlere mv.! Så med den baggrund må man jf. Guds eget ord sige, er homoseksualitet en synd, som Gud ønsker, vi skal vende bort fra.
Men hvorfor er det synd? ….for Gud er vel ikke imod kærlighed? Og hvem definerer egentlig, hvad der er kærlighed?
…går vi endnu længere tilbage – faktisk helt til at starte med, så har Gud skabt manden og kvinden til at være sammen, og til at ”blive ét kød”, til at binde sig til hinanden og til at forplante sig med hinanden. Vi blev ikke skabt som hverken hermafroditter eller som ”vælg dit eget køn” eller som ”køb en rugemor” til et homoseksuelt par – det er derimod “samfundet”, der har rykket sig – og ikke Gud!
Når nu Bibelen siger, at det er ligeså forkert at have sex det samme køn imellem, som det er f.eks. at have sex med sine søskende, hvordan kan vi så som mennesker ”omstøde” det, Gud siger…? Hvis du synes, jeg er unfair i sammenligningen, så sammenlign det med løgn i stedet – kan vi legalisere løgn – og i så fald, hvor går grænsen..? Hvornår er en løgn stor nok til at være slem…? Hvordan kan vi som mennesker omstøde noget, Gud har bestemt, for Gud HADER al løgn – i Hans øjne er det synd! …en ligeså står synd, som fx. at have sex med samme køn eller at være sin ægtefælle utro.
Tænk på det sådan her: Gud sætter love op for at beskytte os – fordi han elsker os! Gud ved godt, hvad konsekvensen af fx. en løgn kan være. Gud ved også godt, hvad konsekvensen af at slå et menneske ihjel, at lyve, at være alkoholiker, at være ludoman osv. kan være for det enkelte menneske og for det menneskes familie. Det er præcis det samme med den danske lovgivning – du får en bøde for at køre for stærkt… fordi det kan slå mennesker eller dig selv ihjel – altså for at passe på dig selv og andre. I Guds regelsæt er det også en synd når to mennesker af samme køn er sammen – fordi det naturlige bliver udskiftet med det unaturlige. To kvinder eller to mænd kan bare ikke naturligt få børn med hinanden – og jeg tror faktisk, at Gud ønsker, at et barn både skal have en far og en mor.
”Jamen Andreas, du forstår det simpelthen ikke, og du fordømmer jo alle de homoseksuelle henad en kant, og du gør dig meget bedre end alle andre…” Nej, det gør jeg ikke, for homoseksuelle mennesker, er faktisk ofte nogle af de flinkeste mennesker, som aldrig kunne gøre ”en kat fortræd”, men det betyder bare ikke, at deres valg om at være bøsse eller lesbisk dermed er jf. Guds ønske, som vi læser i Bibelen. Mit spørgsmål går modsatrettet den anden vej: Hvis Gud siger, det er forkert at lyve, at slå ihjel eller at have sex med sine søskende, kan man så tvinge Gud til at velsigne det og alligevel at acceptere? …og NEJ – jeg siger IKKE, at drab osv. menneskeligt kan sidestilles med homoseksualitet – langt fra… men jeg siger, at i Guds øjne er en synd en synd. Det kan godt være man er uenig på nogle punkter, men det ændre bare ikke Guds holdning – og hvad end man vil eller ej, kan man vel ikke tvinge Gud til at acceptere synd…? Og hvor går grænsen for det??
– bare fordi samfundets grænser rykker sig, betyder det faktisk ikke, at vi pludselig får magt over Gud, til at tvinge Hans velsignelse ind over en synd – heller ikke selvom den bliver udført i ægte og dybeste kærlighed til et andet menneske.
”Helt ærligt, Andreas… forstår du slet ikke, at homoseksualitet er en dna-afvigelse – en gen-ting?” Beklager meget, men med Bibelen i hånden, må jeg sige, at det stadig ér og bliver et aktivt valg at være homoseksuel, som faktisk kan bunde i rigtig mange forskellige ting. Dernæst er jeg så naiv, at jeg faktisk tror på og mange gange har oplevet, at dæmoner er en realitet. De kan plage en person med alt fra sygdom til lyster og seksuelle fantasier mv.. Skulle der være tale om dæmoner, kan man også sættes fri fra det, hvis man af hjertet ønsker at være fri. Det er set MANGE gange…!
Hvis man tror helhjertet på Jesus og dermed også på Bibelen, kan man så tillade sig at gradbøje den? Hvis vi af hjertet ønsker at UNDERORDNE os Jesus Kristus og at gøre Ham til centrum i vores liv, hvordan i alverden, kan vi så tillade os at gradbøje Bibelen til vores fordel? …for så kan vi vel egentlig bare helt fjerne hele begrebet ‘synd’ og ‘omvendelse’ fra Bibelen, når nu vi er i gang, og hvis vi fjerner det, er der absolut ingen grund til, at Jesus tog vores synd på korset? Eller….? Og hvorfor døde han så, hvis synden er lige meget?….så findes helvede vel heller ikke? Og dermed har vi lige fjernet korset og betydningen af Jesu død og opstandelse! Og er dét fjernet, hvorfor så overhovedet tro på Jesus?
Så – hvis du tror på Jesus og ønsker at underordne dig Ham, så kan du ikke samtidig være homoseksuel… ellers bliver din tro på Jesus, med DINE ønsker og ikke med Jesus i centrum.
Jakob’s brev 4:8 siger: ”Hold jer nær til Gud, så holder han sig nær til jer. Bed om tilgivelse for jeres onde handlinger. Og I, der står med et ben i hver lejr, I skal indvi jeres liv helt til Gud.”
– så jeg er ked af at sige det, men hvis du ønsker at Gud skal velsigne din homoseksualitet, er du gået ”galt i byen”, for Gud vil ALDIG gå imod sit eget ord. Men du kan også spørge dig selv: Ønsker du alligevel ikke at underordne Jesus Kristus i alt, hvad skal du så bruge Hans velsignelse til..? Og den præst, der i Guds navn velsigner noget, som Gud afskyer, hidkalder fra Gud sin egen dom over sig – og det må stå for præstens egen regning. Faktisk står der i Jakobs Brev 4 v8, at ”Kære venner, kun ganske få af jer bør søge at blive lærere i menigheden. Vi, der har ansvar for den rette lære, kan nemlig forvente en strengere dom”
Husk at Gud elsker ALLE mennesker – men iflg. Bibelen er det kun de mennesker, som vender om til Jesus, som omvender sig fra al synd og som lader sig døbe med vand og med ånd, der får lov til at kaldes Guds børn. Jesus fordømmer ikke, når vi vender om fra vores synd, men han fordømmer, hvis vi åbenlyst lever videre i synd, når vi ved, det er forket. Læs evt. i Johannesevangeliet 8 v3-12, hvordan en kvinde bliver grebet i hor… men Jesus redder hende på målstregen fra at blive stenet – og siger til kvinden: „Var der ingen, der fordømte dig?” „Nej, Herre,” svarede hun. „Det gør jeg heller ikke,” sagde Jesus. „Gå du blot, men synd fra nu af ikke mere.”
…Hvor er det vildt, at Jesus tilgiver ALT, når vi vender om – og så skal vi ikke længere leve i Hans fordømmelse, men i Hans fuldkomne frihed…!
Er du brændende kristen af hjertet – og har du homofile tendenser – og har du virkelig forsøgt at bede Gud om frihed, men ikke har oplevet noget, kan du være ret sikker på, at meget af det du oplever er dæmonisk påvirkning. Tro mig… Satan kan virkelig “lege med dine følelser og tanker”. Det har vi oplevet flere gange – og ofte vil man også i disse tilfælde kunne nikke genkendende til fx. en utryg barndom med ting som svigt, overgreb, vold, frygt eller f.eks. mængder af skænderier osv. som barn, for alle disse ting er indgange for Satan selvom det ikke er DIN egen skyld. At du ikke har oplevet den frihed du ønsker, ved selv at søge Gud, er ikke fordi Gud ikke er der, men fordi Satan skal have “forment adgang” til dig…. Så skal du have nogle kristne, der står i en udfrielsestjeneste, til at bede for dig.
Andreas Slot-Henriksen
August 2018