Udgangspunktet for undervisningen er, at der både findes Guds velsignelser og dæmoniske forbandelser, og at begge dele har langt større kraft i vores liv, end vi ofte er klar over. Der fortælles om, hvordan en velsignelse i Bibelen ikke bare er en pæn hilsen, men noget, der følger slægter og skaber virkelighed, lige så konkret som en forbandelse kan gøre det. Andreas Slot-Henriksen fortæller her om, hvordan velsignelse og forbandelse kan gå i slægtslinjer, lægge sig over områder, personer og familier, og hvordan Jesus har betalt prisen for at bryde enhver forbandelse, så man kan træde ind i Guds velsignelse. Der lægges vægt på, at det ikke handler om at blive bange for mørket, men om at forstå de åndelige love, Gud har sat, så man ved, hvordan man samarbejder med Ham i stedet for ubevidst at samarbejde med fjenden.
Der tages udgangspunkt i beretningen om Isak, Jakob og Esau, hvor Isak i sin alderdom vil give sin vægtige velsignelse videre, og Jakob ved hjælp af sin mor bedrager sig til den velsignelse, der egentlig var tiltænkt Esau. Velsignelsen kan ikke trækkes tilbage igen, selv om Esau græder og beder om at få del i den; Isak må sige, at han allerede har givet den. Det bliver brugt som billede på, at en udtalt velsignelse i Guds plan har kraft og styrke, som ikke bare kan fortrydes efter behag. Velsignelser og løfter går gennem generationer, men det samme kan forbandelser, og det er en af hovedpointerne: der findes slægtsvelsignelser, men også slægtsforbandelser, som kan være aktive mange år senere, hvis de ikke bliver brudt. Det udfordrer en tanke om, at ord bare er ord, og viser, at ord i Guds rige skaber virkelighed, enten til liv eller til død.
For at vise, hvor stærk en forbandelse kan være, fortælles om et bibelsk sted, hvor et område blev forbandet, så der ikke længere var vækst, og hvor man efter mange år stadig kan se et øde bjerg uden varig vegetation, selv om der er gjort mange forsøg på at plante det til. Eksemplet bruges til at illustrere, at ord taler ind i den åndelige verden på en måde, der har virkning i den fysiske verden. Der nævnes også Jesu ord til figentræet i Markus-evangeliet, hvor Han siger: “Aldrig mere i evighed skal nogen spise frugt af dig!” og næste dag ser disciplene, at træet er visnet fra roden. Det understreges, at det ikke var visnet fra toppen, som et normalt træ, men fra roden, og at Bibelen selv kalder det, Jesus sagde, en forbandelse over træet. Det viser, at en forbandelse rammer helt ind i kernen, og at troens ord kan rokke ved selv “umulige” ting.
Undervisningen skifter så fokus fra velsignelse til selve temaet: dæmoniske forbandelser og hvordan de brydes, så man går fra forbandelse til Guds velsignelse. Der fortælles en personlig oplevelse fra gadeevangelisation, hvor en lille gruppe kristne møder en mand, der er stærkt fjendtlig mod Jesus, og hvor hele stemningen omkring ham er præget af ufred. På vej hjem begynder alle tre i bilen at få pludselige smerter – i tænderne, i nakken, i maven – uden nogen naturlig forklaring, og bøn hjælper ikke. Først da der sættes ord på, at der er blevet udtalt en forbandelse over dem, og der i Jesus’ navn bliver sagt, at de ikke tager imod den, slipper smerterne med det samme. Det bliver første konkrete møde med, at forbandelser ikke bare er en teoretisk bibelsk idé, men noget, der kan mærkes meget direkte, og som må brydes med klare ord i tro.
Der bliver forklaret, at verden er bygget på åndelige love, som Gud har sat, og som også dæmoniske kræfter udnytter. Hvis der ligger en forbandelse over et område af livet, vil man ofte opleve, at almindelig bøn ikke rigtig løser det, før selve forbandelsen bliver brudt. Det gælder både i forhold til sygdom, hvor der kan bedes og bedes uden gennembrud, fordi en forbandelse først skal brydes, og i udfrielse, hvor man kan kæmpe længe med en dæmon uden resultat, indtil en demonisk forbandelse over personen eller slægten brydes i Jesus’ navn. Det betyder ikke, at man skal lede efter forbandelser overalt, men at man må kende princippet: først brydes det, fjenden holder fast i, så kan helbredelse og frihed slås igennem.
Et vigtigt område er ordenes kraft. I Ordsprogenes Bog står der, at tungen har magt over død og liv, og det bliver taget meget bogstaveligt. Der gives eksempler på, hvordan mennesker med deres egen mund kan lægge forbandelse over sig selv: når man i vrede og selvforagt siger “jeg er bare så dum” igen og igen, eller når man i teenagetidens smerte siger “jeg gider bare dø” eller bruger udtryk som “kraftedeme”, hvor man med sine ord i virkeligheden beder om, at kraften (kræften) skal æde én. Sådanne ord kan åbne døre i den åndelige verden, som fjenden gerne udnytter. Ikke som en mekanisk automat, men som en virkelighed, hvor djævlen får legal adgang til at plage og binde.
Det samme gælder ord fra andre mennesker, især autoritetspersoner som forældre, lærere eller ledere. En lærer, der gentagne gange siger til et barn, at det aldrig lærer noget, kan være med til at lægge en slags tung byrde over barnets selvbillede, som bliver ved at hænge i mange år. Et hårdt ord fra en forælder om, at man aldrig bliver god nok, eller at “ingen vil nogensinde elske dig”, kan sætte sig som en forbandelse i sindet. Selv når andre senere siger kærlige og opbyggende ting, kan man have svært ved at tro på dem, fordi de negative ord bliver ved med at larme i baggrunden. Derfor er det så vigtigt at identificere og bryde gamle ord, både egne og andres, og i stedet begynde at tale Guds sandhed ind over sig selv.
Et skarpt eksempel handler om seksualitet og kvindelighed. Der fortælles om en kvinde, der som ung talte utrolig negativt om sin menstruation og sin kvindekrop, nærmest forbandede hele området med sine ord. Senere oplevede hun store problemer med at blive gravid, og under bøn gav Helligånden lys på, hvordan hendes egne ord havde været med til at lukke ned for det område. Når sådan en ting bekendes og forbandelsen brydes, kan der åbnes for helbredelse og frugtbarhed. Det understreges, at sex i sig selv er skabt af Gud og er noget smukt inden for ægteskabet, men at djævlen bruger det både til at forføre, binde og ødelægge, blandt andet gennem pornografi, onani, kontrol, magt og smerte, der trækker seksualiteten over i hans territorium.
Undervisningen går derefter systematisk gennem områder i menneskelivet, hvor forbandelser og dæmonisk påvirkning ofte viser sig: følelser, tanker, tunge, afhængigheder og åndelige åbninger som okkult praksis. På følelsesområdet kan bitterhed, jalousi, had, depression, frygt og dyb skam være tegn på noget, der ikke bare er almindelige menneskelige udfordringer, men noget, der har fået fodfæste og driver én, selv om man egentlig ikke ønsker det. På tankeplanet kan tvivl, forvirring, glemsommelighed, konstante kompromiser og “people pleasing” være tegn på, at man ikke tænker frit, men står i et indre pres. Guds plan er ikke kompromis med mørket, men helhjertet overgivelse til Ham.
Tungen bliver igen løftet frem som et nøgleområde. Sladder, bagtalelse, blasfemi, hård tale og evigt “negativt selv-snak” bliver fremhævet som ting, Satan elsker, fordi de river ned i stedet for at bygge op. Det kan snige sig ind, også i kristne sammenhænge, fx forklædt som “bønneemner” om andre. Alt dette kalder på omvendelse og bevidst valg om fremover at lade ordene være præget af sandhed og velsignelse. Det betyder ikke, at man aldrig må sige noget svært, men at motivet skal være kærlighed og sandhed, ikke udskamning eller selvretfærdighed.
Et stort afsnit handler om afhængigheder. Der bruges hverdagsnære eksempler som slik, cola, kaffe, nikotin eller skærmbrug for at vise, at problemet ikke er selve tingen, men slaveriet. Når man ikke længere kan lade være, når kroppen reagerer kraftigt, hvis man prøver at stoppe, og når hele dagen styres af, hvornår man kan få sit næste “fix”, så er man ikke bare i en dårlig vane. Så er man bundet. Det samme gælder afhængighed af pornografi, onani, spil, shopping og meget andet. Og når en kristen oprigtigt ikke ønsker det, men alligevel gentager mønstret igen og igen, peger undervisningen på, at der med stor sandsynlighed er tale om noget demonisk, som må afsløres og brydes, ikke bare skammes væk.
Der advares skarpt mod okkulte og “spirituelle” ting: horoskoper, clairvoyance, håndlæsning, new age, healing uden Jesus, hemmelige loger og alt, hvad der søger kraft uden om Gud. Det beskrives som åndelige ”kontrakter”, hvor man giver fjenden ret til at blande sig. Et eneste besøg hos en spåkone, en håndlæser eller en clairvoyant kan være nok til at åbne en dør for en forbandelse, der planter frygt, mistillid eller løgn i sindet. Derfor opfordres der til at tage radikalt opgør med alt sådant, brænde det, man kan brænde, og i klare ord sige nej til det i Jesus’ navn.
Et stærkt fokus i undervisningen er også tilgivelse. Der tales om, hvordan mennesker kan have gået gennem dybe svigt: seksuelt misbrug, vold, svigtende forældre, hårde ord og grov uretfærdighed. Følelsen af, at det er “berettiget” at være bitter, forstås menneskeligt, men der stilles et skarpt spørgsmål: Hvis en person har ødelagt de første tyve år af dit liv, vil du så virkelig give vedkommende lov til at ødelægge resten af dit liv gennem din bitterhed? Tilgivelse betyder ikke, at det, der skete, var i orden, men at man vælger at give sagen over til Gud, så personen ikke længere får magt over ens indre. Bitterhed beskrives som en forbandelse, man låser sig selv inde i, mens tilgivelse åbner for Guds frihed.
Der bliver også undervist om forskellen mellem at have en syndig tanke og at være bundet. Alle mennesker har en faldet natur, der kan give fristede tanker, fx begær efter en fremmed kvinde eller lyst til at hævne sig. Selve tanken, der dukker op, er ikke synd; synd opstår, når man tager tanken ind, dyrker den og handlemæssigt går med den. Når man så oplever, at man igen og igen gør noget, man inderst inde ikke vil, og føler det som en tvang, er det et tegn på, at der er tale om slaveri og ikke bare svaghed. Her bliver Galaterne 3,13-14 fremhævet: “Kristus har løskøbt os fra lovens forbandelse, idet han blev en forbandelse for os, for der står skrevet: ‘Forbandet er hver den, der hænger på et træ,’ for at Abrahams velsignelse kunne komme til hedningerne i Kristus Jesus.” Jesus bar forbandelsen, så den ikke længere behøver have ret over os.
Undervisningen bevæger sig hen imod det praktiske: Hvordan bryder man forbandelser og går ind i Guds velsignelse? Først ved at være radikalt ærlig over for Gud og kalde tingene ved deres rette navn: synd er synd, bitterhed er bitterhed, pornografi er pornografi, stolthed er stolthed. Der opfordres til at lade Guds lys komme helt ind “under sengen”, som Jesus siger, så det, der er skjult, kommer frem, og man kan bekendende for Gud. Så handler det om at omvende sig, vende sig væk fra synden, tilgive dem, der har såret en, og også tilgive sig selv. Til sidst er der en tydelig opfordring til at tage ejerskab over sin egen krop og sit eget liv og sige direkte til Satan og de ånder, der har plaget én, at de ikke længere er velkomne, men skal gå i Jesus’ navn.
Der gives også eksempler på udfrielse, hvor det først for alvor løsner, når personen selv tager stilling og siger højt, at vedkommende ikke vil have dæmonen længere. En person, der oplever, at en ånd nærmest kvæler og lukker luftvejene, bliver først fri, da der med egne ord råbes: “Gå så ud af mig, slip mig, jeg hader dig!” – og så slippe det. Det viser, at Gud ikke tvinger frihed ned over nogen, men samarbejder med det valg, der tages i hjertet og med munden. Jesus er udfrieren, men mennesket må sige ja, sige nej til mørket og tage imod friheden.
Til sidst er der en stærk opmuntring til ikke at holde fast i værdighed og kontrol, men i stedet søge frihed, selv om det kan se mærkeligt ud for andre. Det er bedre at blive fri fra en forbandelse end at bevare et pænt ydre. Der opfordres til at lade være med at fylde rummet med egne bønner og tungetale, når man søger udfrielse, men i stedet lade Jesus gøre arbejdet og selv skubbe det ud, som Helligånden rører ved. Alt sammen hviler på, at sejren allerede er vundet på korset, og at den troende nu må tage imod det og leve som et barn, der er flyttet fra forbandelse til velsignelse.
Citat fra undervisningen:”Hvis en person har ødelagt de første tyve år af dit liv, så lad ham ikke også ødelægge resten ved, at du holder fast i bitterheden – giv slip og gå ind i Guds frihed.”
Relevante søgeord: forbandelser – Guds velsignelser – slægtsforbandelse – slægtsvelsignelse – dæmonisk påvirkning – ords kraft – bitterhed og tilgivelse – afhængighed og frihed – okkult praksis – new age og trolldom – pornografi og onani – udfrielse i Jesu navn – åndelig lov og orden – bryde forbandelser – identitet som Guds barn – helbredelse og udfrielse – tunge og bekendelse – åndelig krig – Helligåndens lys – Jesus bar forbandelsen
